Kippen und Wippen.

Ret ofte har jeg set det bekendte Udtryk for den store Møntforvirring under de første Aar af Trediveaarskrigen tolket som „klippe og udvippe Mønten". Da jeg nu for nylig herhjemme har set denne Forklaring gentaget, tør jeg maaske bede om Plads for et Par Linier til Retledning.

Medens der jo ikke vel kan være Tvivl om Betydningen af det sidste Ord: „^Wippen". er det det første Begreb: „Kippen", har voldt Vanskeligheder, idet man har ment, at dette skulde betyde en fra Udvipningen helt forskellig Art af Møntforfalskning, nemlig Beklipning af Mønten. Den sidste Form for Mønttyveri, var imidlertid saa kendt en Forbrydelse, der gik langt tilbage i Tiden, at der næppe omkring 1620 var Grund til særlig at medtage eller fremhæve denne. Hvad der i første Fjerdedel af det 17. Aarhundrede derimod faldt i øjnene, var den vidtdrevne indre Forfalskning af Mønten. Den rent ydre mekaniske Beklipning kunde man jo se og eventuelt i Betragtning. Den indre, mønttekniske eller kemiske Forfalskning var langt mere snigende og ondartet. Naar derfor professionals med Vægten udvippede den gode vægtige Mønt fra den slette og daarlige for stadig at lade denne sidste blive tilbage i Omsætningen og beholde den gode Mønt til Omsmeltning daarligere Mønt, saaledes at Menigmand narredes til at tage den tiloversblevne eller omsmeltede Mønt til større Navneværdi, end dens Indhold berettigede den til, saa var det en Smitte og Sot, som med Rette stod for Menigmand som højst skadelig og farlig.

For denne Virksomhed benyttedes Udtrykket „Kippen und Wippen", der har dannet sig for Lydsamstemthedens eller Afstemthedens idet de 2 Ord betyder omtrent det samme: „at hælde og vippe", o: lade den tungere Mønt hælde ned og vippe ud af Mængden.

Som Analogier, der henviser til en saadan Forklaring af Ordet „Kippen", kan anføres de danske Forbindelser at kippe et Flag og en ølkippe, men jeg har ogsaa i et tysk Blad: Schleswiger Nachrichten, Mittwoch 14. Juli 1920 fundet følgende „Ein landliches Fuhrwerck, das in voller Karriere in der Richtung nach dem Lollfuss (Forstad til Byen Slesvig) fuhr, verlor ein Rad und der Wagen kippte urn."