II. Replik.

Min Fremstilling af Bank of Englands Forpligtelseroverfor og Salg af Guld har jeg givet den foreliggendeForm, blot paa Grund af Mr. Keynes første Kommentar,men fordi jeg støttede mig til Alfred Lansburghsmeget Behandling i Juni-Heftet af „Die Bank", hvori det hedder: »Om Sterling ogsaa opefter er bundentil Guldværdi, og altsaa aldrig kan stige med mere end Omkostningerne ved Guldforsendelsen over sin lovmæssige Værdi, vil afhænge af, om Bank of England respekterer Bestemmelseni gamle Bankakt, hvorefter den skal købe Standard-Guld, saasnart det tilbydes den, til en Pris af 3.17.9. 1 den nye Gold standard act er denne Bestemmelse ikke udtrykkeligophævet,

trykkeligophævet,og Regeringen har ikke ved Lovens Forelæggelseudtalt om dette Punkt. Maaske har man med Vilje holdt Spørgsmaalet i det uvisse, for ikke at ophidse Guldmøntfod-Modstanderne,der paa en kraftig Nedgang i Guldets Værdi og paa Muligheden af, at England kan blive oversvømmet med Guld, og gjort det saa meget mere, som „Faren" for at der skal komme Massetilbud til Bank of Englandaf til 3.17.9 mindst af alt er aktuel". Deter jo hændet før i Englands Historie, at Livet er gaaet sin Gang hen over gamle uophævede Lovbestemmelser, og trods Mr. Keynes' Korrektion og dens Voldsomhed maa det stadig synes paafaldende, at Spørgsmaalet om Centralbankens Pligt til at købe Guld, der har været saa stærkt diskuteret, ikke nævnes med et Ord, ikke i Loven, ikke i Finansministerens lange Forelæggelsestale,ikke en stor Tale han kort Tid efter holdt ved British Bankers Associations Aarsmiddag. Men Lansburgh har naturligvis Ret i, at Problemet ikke for Tiden er aktuelt, og hvorledes det til sin Tid bliver løst, vil jo den faa at se, der lever. Jeg er imidlertid Hr. E. S. taknemlig for at have henledt min Opmærksomhed paa Mr. Keynes Korrektion, som jeg har overset, bl. a. fordi jeg ikke troede det var nødvendigtat efter den.

Diskussionen om den danske Krones Nedskæring har jo heldigvis nu tabt sin Interesse. Jeg er en absolut og übetingetTilhænger at Kronen føres tilbage til sir, gamle Guldparitet, og de Bemærkninger jeg fremsatte tilsigtede kun at slaa til Lyd for, at det blev søgt nærmere udredet, hvilke økonomiske Følger Deflationen medfører, idet jeg forestiller mig, som jeg ogsaa antydede, at der kunde være gavnlige Følger imellem. De skadelige er der jo talt meget om. Men jeg tænkte mig yderligere, at det ved en saadan Undersøgelse var muligt at naa til Realiteterne. Det er mig f. Eks. virkeligikke at en stigende Krone vil forøge Tyngen af den offentlige (indenlandske) Gæld, og jeg har ikke tænkt, at denne velkendte Traver ikke skulde blive godt placeret i en saadan Udredning, men det, der skal klares, er jo det, om en saadan Tilvækst i Gældsbctalingen vil sprænge Rammerne for den offentlige Finansforvaltning eller i høj Grad vanskeliggøre den. Og naar jeg taler om Deflationens Betydning for Opsparingen,har ikke tænkt at ville paastaa, at Deflationen skulde begunstige Fremstillingen af Maskiner, Bygninger osv., men derimod, at Deflationen vilde forøge Pengekapitalen i Form af Bank- og Sparekasseindskud, og derved muliggøre

en Rentenedgang, der atter kunde medføre en forøget Trang til Opsparing, saaledes som jeg skrev i 1924. Men iøvrigt tror jeg ikke, man kan sidestille de Dispositioner, der foretagesunder af Deflationen, med dem, der fremkaldesved Forandring af en Procent eller to i Renten.

Naar det endvidere af Hr. K. bi. betragtes som meget tvivlsomt, om en langsom Deflation overhovedet er mulig, forekommer det mig, at et Blik paa det af Statistisk Departement Engros-Pristal borttager enhver Tvivl. De Grupper, der et stærkest paavirkede af de industrielle Halvog viser i de forløbne Maaneder en forbausende langsom Prisnedgang. Der synes altsaa ikke paa nogen Maade at have været voldsomme Spring i Afsætningsforholdene, og de smaa Lagre, der for øjeblikket findes, skulde gøre det muligt uden uoverkommelige Vanskeligheder at finde sig til Rette under den Stigning i Kroneværdien der er tilbage til Pari. Og er vi engang naaet saa vidt, saa har vi dog berøvet alle dem, der her i Landet har Krav paa 1914-Kroner, 40 pCt. af deres Tilgodehavende. Den, der har laant 3 Køer, slipper altsaa med at give 2 igen. Ogsaa af den Grund tror jeg, at en 1 Guldkrone efter den gamle Paritet ikke ligger saa langt fra en gennemsnitlig Retfærdighed.