ROBERT WEYRAUCH: Die Technik. Deutsche Verlagsanstalt. Stuttgart 1922. 280 S.

Medens de økonomiske Love under bestemte Forudsætninger har deres almindelige Gyldighed, maa man huske, at en Del af disse Forudsætninger stadig ændrer sig, ligesom nogle økonomiske Love er opstillet paa Basis af Forudsætninger, der faktisk er forkerte, økonomien falder i to Dele: 1) i Værdilære, der svarer til Psykologien og 2) i Læren om den økonomiske Mekanik, der svarer til Fysiologien, og hvori vi gennemgaar den materielle Basis for Værdierne, f. Eks. Realkapitalen og dens Sammensætning, Læren om increasing og decreasing return, om Arbejdets Natur og Sammensætning og om Produktionsvilkaarene.

Denne sidste Afdeling er naturligvis stærkt forsømt, fordi den bl. a. forudsætter Kendskab til Teknik. Det er blevet sagt, at Ricardos Jordrentelære vilde være bleven en anden, hvis han havde kendt moderne Agronomi. Postulatet om increasingog decreasing return faar en ganske anden Udformning.naar

ning.naarman har vort Aarhundredes Erfaring in mente; kort
sagt, skal Økonomien hæves ud over det skolastiske Stadium,
maa den forbindes med Kendskab til den Teknik, vi anvender.

Dr. Weyrauch har forsøgt at give en Bog, hvori økonomi og Teknik forbindesog deres Vekselvirkning paavises. Han undersøger Teknikens Historie og Arbejdets Udvikling under den skiftende Teknik, analyserer Teknikens Begreb, Midler og Maal, opstiller, hvorledes det saakaldte økonomiske Princip indenfor Tekniken og hvorledes denne igen ændrer Arbejdsbetingelserne. Ved et Eksempel fra en Række Maskiner viser han, hvor mange Arbejdere der til de forskellige Tider skal til for at lave samme Vare, men opstiller ogsaa overfor Optimisterne Paastanden om, at det ikke er paa alle Gebeter, at vi har forøget vor Produktivitet til det hundreddobbelte, men paa altfor mange Punkter ikke engang til det dobbelte. Man lærer i Bogen, hvorledes vi stadig forsøger at forøge Virkegrauen af Maskinerne, hvorledes vi gennemfører Regelen om, at en Vare ikke skal veje mere end højst nødvendig, man faar noget at vide om Materialprøver, om hvorledes Arbejdsdeling virkelig ser ud.

Man faar en god Definition af Forskellen mellem Haandværk og Industri, naar Forf. hævder, at Haandværkets Arbejdsmetode er Resultatet af mange Generationers tilfældige Erfaringer og derfor konservativ, medens Industriens er Resultatet af videnskabelig Efterforskning og Eksperimentering og derfor revolutionær.

Bogen slutter med en Række mindre værdifulde Afhandlinger om Forholdet mellem Teknik og de forskellige Videnskaber samt Kunst; sidste Kapitel er igen værd at læse: Forholdet mellem Teknik og Kultur, hvor Forf. siger, at et Folks Kultur er afhængig af den Maade, hvorpaa det forstaar at anvende Civilisationens Goder til sin intellektuelle Forædlelse. Han indrømmer, at Kultur er mulig uden indviklet Teknik, men han mener ganske vist, at til Kultur hører der Behov. For at Tekniken skulde blive til virkelig Rod for en Kulturudvikling, maatte vor Tids tekniske Livsstrøm forene sig med den intellektuelle og etiske Kulturfunktion; vor Tids Teknik staar paa den mekaniske Naturopfattelses Grund. Forf. kommer dog til det Resultat, at Teknik er Vejen til Kultur, selv om den ikke falder sammen med denne.

En Række Skemaer ledsager Bogen, hvori Forf. paa de
forskelligste Omraader af Produktionen giver Teknikens Udvikling,
paa samme Maade som man laver Kongerækker.

For Økonomer anbefales Bogen særlig: Uden Kendskab
til moderne Teknik vil vor Lære om Produktionens Betingelser
blive falsk, hvor rigtigt og logisk man end forsøger at tænke.