HANS CHR. RIIS: Statuslære. 1ste Bind af Skrifter udg. af Handelshøjskolen. Schønbergske Forlag. 1923. 148 p. p.

Lektor Rus ved Købmandsskolen har udgivet en overordentligletfattelig og gennemhæderlig Statuslære, hvis PaastandesRigtighed er ligesaa indlysende, som deres Overholdelsei al Fald i danske Aktieselskaber har været negligerede. Forf. har bl. a. læst den her i Tidsskriftet anmeldte tyske Bogholderitekniker Fr. Leitner. Forf.s Udgangspunkt er, at Aktiver aldrig maa ansættes for højt, Forpligtelser ikke for lavt, og en Fortjeneste aldrig tages til Indtægt, før den er sikkert konstateret, men et Tab føres til Udgift, saasnart det er sandsynligt. Opskrivning paa Grund af Varelagers eller BygningersKonjunkturstigning maa ikke ske og følgelig Indtægten ikke forøges ved en saadan Værdistigning, med mindre Aktivetsælges. Indtægt, opstaaet ved højere Vurdering af Formuegenstande,er

muegenstande,erimaginær Indtægt. Der foreligger intet Nettooverskud,førend de nødvendige Afskrivninger er foretaget, og Afskrivninger skal ikke tages af det regnskabsmæssige Overskud,men skal indgaa i Driftsregnskabet. Endosserede Veksler skal opføres enten under Linjen, eller baade som Passiv (eventuelForpligtigelse) og Aktiv (det heraf følgende eventuelle Regres Krav). Af „Debitorer" skal udskildes en Conto „dubiøseDebitorer", hvorimod man bør sætte en Delcredereconto. Ingen Aktiebesiddelse bør opføres over Anskaffelsespris eller over Dagskurs. Større Debitorer skal opføres særligt, saa man kan se om Risikoen er spredt eller samlet. En Conto, der hedder „Filialernes Saldo" er utilstedelig, idet Filialernes Enkeltposterenten opføres i Hovedregnskabet eller der skal være en særlig Filialbalance. Ingen Vare kan optages højere end til Anskaffelsespris (—(^— jo dog, hvis de opføres paa Passivsiden som Konjunkturdelcrederefond). De saakaldte immaterielle Anlægsværdier(„goodwill", Patenter osv.) skal afskrives hurtigt, ligesom Etableringsudgifter. Under Afsnittet Passiverne burde Forf. have talt mere om paatagne Garantiers Postering. Under Egenkapital er Forf. betænkelig ved Friaktier. Reserverne deler han i aabenbare og stille (hemmelige) Reserver, og igen i ægte og uægte. Med Hensyn til de stille Reserver er han fuld af Betænkelighed, fordi de giver dem, der kender deres Eksistens, et Forspring for de øvrige Aktionærer. Blandt uægte Reserver nævner Forf. Amortisations- og Fornyelsesfond, Delkredereconti.Henlæggelser (til Imødegaaelse af kommende Forpligtelserog sandsynlige Tab) saavel som Forsikringsselskabers Skadesreserve, der burde hedde Conti for svævende Erstatninger.Forf. ønsker med Rette, at alle uægte Reserver tydelig fremtræder som saadanne. Endelig har Forf. et Kapitel „regulerendePoster", f. Eks. Aktionærers Forskrivninger, hvor Kapitalenikke helt er indbetalt, Konto for Amortisation af Pantegæld,Driftsunderskud, Udgifter og Indtægter afholdte i Aar, men i Virkeligheden paahvilende næste Aar, visse Provisionsforpligtelserosv. Bogen slutter med et vel kortfattet Afsnit om Driftsregnskabet. Hermed være denne Bog anbefalet særlig til Direktører, Bestyrelser og Revisorer i Aktieselskaber.