J. R. BELLERBY: Control of credit as a remedy for unemployment. 120 S. P. S. King&Son, London 1923.

I denne Studie, der er offentliggjort af „The international association of unemployment", søger Forf. ved en Gennemgang af navnlig de senere Aars omfattende økonomiske Litteratur om Konjunkturbevægelser („Business cycles") og Arbejdsløshed at finde en Hovedlinje, hvorom en Flerhed af de mere betydende økonomer samler sig; han har fundet et saadant fælles Synspunkt i den Indflydelse, der tillægges Kreditpolitiken paa Op- og Nedgangen i Erhvervslivet og dermed paa Arbejdsløshedens Omfang.

Den anvendte Metode er morsom, ogsaa fordi Forf. har formet sin Fremstilling som et undertiden ordret Referat af de forskellige økonomers Udtalelser og Betragtninger. Bogen bliver herved en med stor Behændighed fremstillet Mosaik, som sammenholdes af Forf.s ledsagende Bemærkninger paa en saa overlegen og kyndig Maade, at der fremkommer et saare skarpt Billede.

Det der paavises er dette, at Prisbevægelsernes Op og Ned for Industrien medfører saadanne Tab i de nedadgaaende Tider, som ikke opvejes af Fordelene i Prisstigningstider, og at i hvert Fald Nedgangstidernes Arbejdsløshed er et økonomiskog socialt Onde af et saadant Omfang og saa stærkt forgrenet, at der ikke paa langt nær gives nogen Modvægt derimod i Opgangstidernes gode Beskæftigelse. Opgaven maa følgelig blive den at søge disse Bølgebevægelser udjævnede, og da de fremkommer som Følge af stigende og faldende Priser, maa den for Undgaaelse af Arbejdsløshedsondet praktisk foreliggende Opgave blive saa vidt gørligt at holde Prisniveauet

konstant. En saadan Stabilisering af Prisniveauet lader sig gennemføreved en forstandig og nøje forberedt Anvendelse af Diskontoen, saaledes at navnlig Prisstigningen standses saa tidligt som muligt, for at undgaa den Reaktion, der altid følgerden overdrevne Prisbevægelse opad.

Forf. udvikler saa langt vor mangelfulde Statistik muliggør det, at en Prisstigning, der fortsættes ud over det Tidspunkt, hvor al ledig Arbejdskraft er taget i Brug og den forhaandenværende Kapitaltilgang er beslaglagt, kun som rimeligt er, er af det onde, er Inflation, der siden skal styrte sammen. Thi medens Prisopgangen har den Virkning at sætte Hjulene igang og forøge Beskæftigelse og Produktion er det jo klart, at naar Arbejderne er i Arbejde og Hjulene gaar, kan en yderligere Prisstigning ikke betyde nogen forøget Produktion, men alene medfører en Kamp om Fordelingen af Udbyttet, og indebærer som nævnt den store Risiko for Sammenbrudet og den med dette følgende Arbejdsløshed. Det forekommer Anmelderen meget vigtigt stærkt at fremhæve denne Sammenhæng mellem Prisstigningen og Omfanget af Beskæftigelse og Produktion, fordi der herved gives en Antydning af en rationel Bedømmelse af Inflationens Virkninger, i Modsætning til de almindeligt forekommende Talemaader om Prisstigningens kapitaldannende Evne og Arbejdernes Interesse i det jævnt stigende Prisniveau m. v. Ved at følge Forf.s Anvisninger paa dette Omraade maatte det være muligt at tilvejebringe saadanne rent praktiske Knteria, som kunde give Seddel-Banken Anvisning paa, naar en Bevægelse opad eller nedad i dens Diskonto var paakrævet, og det maa formentlig ogsaa fra dette Udgangspunkt være muligt at prøve en nøjere Analyse og baade Inflationens og Deflationens reelle Virkninger.