ELI F. HECKSCHER: Ekonomi och historia. Albert Bonniers forlag. Stockholm 1922 (344 Sider).

Under Hovedtitlen „Ekonomi och Historia" har Professor
Heckscher samlet en Række Afhandlinger, dels hidtil utrykte,
dels ældre og omarbejdede.

Den indledende Afhandling, som har givet Bogen Navn, belyser den store Betydning af en Samvirken mellem de to Videnskaber, der i Udgangspunkt og Metode er saa vidt forskellige.Professor fremhæver ikke alene det almindeligtanlagte den økonomiske Udviklingshistories Værdi som Eksempelsamling for de økonomiske Teoriers Gyldighed,men ogsaa, hvor betydningsfuld den økonomiskteoretiskeIndsigt være ved en Stræben efter at fastslaa den historiske Sammenhæng paa de mange Omraader, hvor der hersker Usikkerhed om, hvordan Forholdene faktisk har formet sig. Som et Eksempel nævnes: Hvis man vil vise, at et Land paa et vist Tidspunkt sandsynligvis har haft et Importelleret da bør den mest nærliggende Opgavevære undersøge, ikke hvordan dette har virket, men hvordan det overhovedet har været økonomisk muligt.Normalt intet Land eksportere uden at faa noget for de eksporterede Varer og ikke importere uden at være nødt til at yde en Modpræstation. Det Problem, der maa løses,

er altsaa: I hvilken Form blev Saldoen betalt, hvordan blev
„Betalingsbalancen" udlignet?

Ved økonomisk-historiske Studier af denne Art kan man dog, som det ogsaa fremhæves, ikke udelukkende gaa ud fra de Teorier, der forklarer de økonomiske Aarsagsforbindelser i vore Dage — thi det maa i stor Udstrækning være en helt anden Slags Teori, der skal belyse ældre Tiders Forhold. Herved Forfatteren ind paa den gamle Diskussion om de økonomiske Teoriers Almengyldighed. Han anerkender den tyske historiske Skoles Berettigelse som en Reaktion mod den klassiske Teori og dennes oplysnings-filosofiske Grundlag. Den gjorde sin Nytte ved at aabne Øjnene for Teoriens Begrænsning, dens yderliggaaende Repræsentanter gik for vidt, da de kastede al Teori over Bord og endte med en übrugelig Samling af isolerede Fakta. „Intet kan vidne om større Mangel paa Indsigt i videnskabelig Sammenhæng end Troen paa, at en Teori som Helhed er uanvendelig, fordi noget, ligegyldig hvad, i Omgivelserne har forandret sig". Til alle Tider møder vi det principielle økonomiske Problem: Knapheds- eller Tilpasningsproblemet. det mindste Middels Princip, der er grundet i elementære menneskelige Karaktertræk, kan den økonomiske Teori fastslaa visse Sætninger af væsentlig almengyldigt med Læren om Prisdannelsen som det centrale. Men den økonomiske Historie skal vise, hvordan Behovsdækningens Problem i videste Betydning er blevet løst ned igennem Tiderne.

I de følgende Afhandlinger, der er af ret forskellig Karakter,
Professor Heckscher snart den økonomiske Teori
og snart Historien træde i Forgrunden.

Bogens længste Afsnit behandler den saakaldte „Produktplakat" svenske „Navigationsakt"), dens erhvervsmæssige Forudsætninger, Diskussionen om dens Indførelse og dens Forfald. saavel som tre andre Afhandlinger med Emner fra svensk Merkantilisme fremdrager ikke alene værdifuldt økomisk men kaster mange interessante Strejflys over Tidens og Tankegang.

En helt aktuel Karakter har Fremstillingen af de Forviklinger,den Assignatudstedelse i sin Tid førte med sig, og de Bestemmelser, der under denne Periodes voldsomme Forskydninger i Pengeværdien blev truffet for at regulere Forholdetmellem og Kreditorer. Det sønderjydske Valutaproblemhar os overfor tilsvarende Problemer, omend i mindre Maalestok, og det katastrofale Marksammenbrud saavel

som Valutamiséren i andre Lande har bragt eller vil bringe
talrige Spørgsmaal af lignende Art frem.

Professor Heckschers Bog maa herhjemme paany vække Beklagelse af, at vor nationaløkonomiske Videnskab savner en Personlighed af hans Type. Det er uheldigt, at Synspunkter som de af ham fremsatte næsten ikke er repræsenteret indenfor hjemlige Videnskab og at den danske økonomiskehistoriske i det hele er saa fattig som den er. Bortset et Par enkeltstaaende Hovedværker som Falbe-Hansens: Stavnsbaandsløsningen og Rubins Bøger om Frederik den 6tes Tid, ejer vi jo i Virkeligheden ikke en fyldestgørende Fremstilling nogen Periode i eller Side af vor økonomiske Udvikling. saa interessante Afsnit som den danske Merkantilisme den danske Liberalisme er saa at sige ganske übearbejdede. vilde være ønskeligt, om Læsningen af „Ekonomi historia", som viser hvor meget der kan bringes ud af Studier over Emner af denne Art, ikke alene økonomiskhistorisk ogsaa kulturhistorisk og menneskeligt, kunde anspore af vore yngre Nationaløkonomer til at tage de Opgaver op, der altfor længe har ligget og ventet.