JOSEPH DAVIDSOHN: Om Betingelserne og de nærmeste Opgaver for en eksakt Sociologi. 218 p.p. København 1923. Levin & Munksgaards Forlag.

Forf. er at betragte som en Elev — og som den første danske Elev — af den franske sociologiske Skole, der er grundlagt af Durkheim og fortsat af Lévy-Bruhl. I et Forord giver Forf. en skitsemæssig Karakteristik af denne Skoles Karakter søger at begrunde den Opfattelse, at Sociologien ikke har Brug for Psykologien. Hovedargumentet, der anføres, er at Sociologien handler om det, der alt efter Tid og Sted er forskelligt, hvorimod i Følge Forf. Psykologien handler om den konstante Menneskenatur.

I en Indledning behandles Modusbegrebet, der betegnes som Sociologiens Grundbegreb. Paa Grundlag af Ensartethed mellem de enkelte Handlinger og Forestillinger, dannes Begreberne og Tænkemaader: modi agendi og modi judicandi. Opgave er at gøre rede for Lovmæssigheden modi's Forekomst i givne Milieuer. Ved Lovmæssighed dette, at visse Modi forekommer samtidigt i et givet Milieu.

Bogens første Del handler om „Den almindelige Sociologis
Grundbegreber". Først behandler Forf. det, han kalder Parallelmodi.
Naar det for to modis Vedkommende gælder, „at de har samme

saglige Indhold, i det den ene netop gaar ud paa, at det, den anden handler om, bør eller ikke bør udføres", kaldes den sidstnævntemodus Parallelmodus og den førstnævnte kaldes understøttetmodus negativt understøttet modus). Til den modus agendi: at respektere andres Ejendom svarer den Parallelmodus: at anse Tyveri for utilladeligt. Man kan afvige fra hver modus for sig, fra den første ved at stjæle, fra den anden ved f. Eks. at skrive en Bog om at Tyveri er berettiget.

Ved „henførende modus" förstaas en modus, der ligesom begrunder en Parallelmodus' „bør" eller „bør ikke" ved at henføre Forholdet til en vis Kategori: Guds Vilje, Sædelighedens Straffeloven, god Tone etc.

Ved graduerende modus förstaas, det Eftertryk hvormed en modus anbefales eller afvises. Sanktion er en modus, der fremtræder som Straf eller Belønning i Anledning af Udslag af eller Afvigelser fra en anden modus. Parallelmodi er sanktionerede for sig. At stjæle og at anbefale Tyveri straffes forskelligt baade efter Loven og selskabeligt. Mænd kan i sexuel Henseende gøre saare meget uden at udløse nogen for den übehagelig Sanktion, medens den mindste Afvigelse med Hensyn til Bedømmelsen af slige Handlinger kan være farlig.

Foruden de anførte søger Forfatteren at bestemme en Række andre sociologiske Begreber: Institutionsbegrebet, Prevalens og Dominans, Normalitet og Anormalitet, og der gøres rede for de forskellige Milieuformer.

Bogens anden Del handler om den eksakte Sociologis nærmeste Opgaver. Afsnittet opfyldes for en stor Del af for Læseren — men maaske ikke for Forfatteren -_{— •} mindre frugtbare om Opgaver, der muligvis kan frembyde sig, og hvorledes man muligvis kan behandle dem. Antydninger af nærmere Behandling forekommer, hvor Forfatteren søger at definere, hvad der er at forstaa ved en Religions Strænghed, samt hvor han paa en Maade, der forresten er bleven angrebet fra juridisk Side, søger at vise hvorledes de formentlige Uklarheder, Retsfilosofien indeholder, forsvinder ved en sociologisk Forfatteren søger selv at give en Karakteristik den Opgave, hvis Løsning foresvæver ham, i en Udtalelse, der gaar ud paa, at det er hans Arbejdes eneste „Tendens", at vise, hvorledes det er muligt for eksakt Forskning at give sig af med det, der ellers er aandfulde og kunstnerisk anlagte Personligheders Domæne, nemlig Skildringer af Religionens, Retsordningernes og Samfundsbygningernes Aand og ideelle Præg.

I et særligt Underafsnit kommer Forfatteren noget nærmere ind paa Religionssociologien. Han finder, at det religiøse væsentlig at karakterisere ved visse Organisationsformer, ved Trosindhold, Forskrifter og Kvaliteter. Kvaliteter er saadanne Egenskaber ved Tingene som hellig og profan, ren og uren. For Jødedommenes Vedkommende søger han at gøre Rede for disse Kvaliteters „Fysik", hvilket vil sige de Regler, efter hvilke de forskellige Kvaliteter opstaar, overføres fra det ene Emne til det andet og ophører at bestaa. Meget at det, som Forfatteren her bringer, kan tage sig ud som et Forsøg- paa at gøre det vanskeligt, der synes ligetil, men en saadan Vanskeliggørelse være en Betingelse for en dybere videnskabelig Indtrængen.

Bogen slutter med Overvejelser om Forholdet mellem normativ filosofisk og positiv sociologisk Behandlingsmaade. Behandlingsmaaderne er saa forskelligartede, at det slet ikke kan komme til Konflikt, den ene har ikke Ret overfor den anden, men den filosofiske Behandlingsmaade vil dø Straadøden paa Grund af indre Brist, og fordi Sociologien vil bortsuge al Interessen fra den.

Forfatteren er ikke imponeret af Nationaløkonomien. Et Værk af Friedr. Gottl, der handler om Nationaløkonomiens „Grundbegreber", og som har til Titel „Die Herrschaft des Wortes" citeres med Glæde. „Arbejdets Titel kunde staa som Motto over saa godt som hele denne Disciplins Virksomhed", erklærer Forfatteren.

Sproget i Davidsohns Bog er knudret og übehjælpsomt, men man mærker dog igennem det Forfatterens store Begejstring det Emne, han har valgt sig. Denne Begejstring i Forbindelse med en ikke ringe Grad af Skarpsindighed, bidrager til at give Bogen Værdi. Dens Mangler hidrører bl. a. fra, at Forfatteren af Interesse for de mere konkrete Problemer ikke har ofret tilstrækkelig Energi og Omhu paa Grundbestemmelserne, han dog har ladet sig fange saa meget af Forhaandsbestemmelser og Forhaandsovervejelser, at de konkrete nærmest kun bliver til et Program.