I.

Den 19. April 1923 fylder Professor ved Universitetet Harald Westergaard 70 Aar. I over 40 Aar har han været knyttet til Universitetet, fra 1. Januar 1883 som Docent, 1886 som Professor „ved det rets- og statsvidenskabelige I denne Periode er saavel det statsvidenskabelige som den økonomiske og statistiske herhjemme undergaaet store Forandringer, og heri har Professor Westergaard en meget væsentlig Andel, baade gennem de Impulser, han har givet dansk Nationaløkonomi, endnu mere gennem sin Indflydelse paa den statistiske Undervisning og den statistiske Videnskab.

Undervisningen i Statistik ved Universitetet bestod i mange Aar udelukkende i en Gennemgang af de statitiskeData, paa Grundlag af den officielle Statistik i Forbindelse med de statistiske Haandbøger> som fandtes (Bergsøe, senere Falbe Hansen og Scharling). I sin senere Udvikling blev denne Undervisning til det Fag, der nu hedder Danmarks Statistik. En Mangel var det imidlertid i mange Aar, at der ikke fandtes en Lærebogi eller i hvert Fald en mindre, lettere overskueligHaandbog. at afhjælpe denne Mangel udgav Westergaard i Samarbejde med Michael Koefoed „Grundridsaf Statistik" (1898), der paa mange Maader har været bestemmende for Fagets senere Udviklingog

viklingogAfgrænsning. En Del af det historiske Stof
er saaledes gaaet over i Prof. Warmings Bog.

Allerede inden sin Ansættelse ved Universitetet, havde Westergaard leveret det første af sine Hovedværker. Han havde i den første Tid efter sine Embedseksaminer (1874 Magisterkonferens i Matematik, 1877 statsvidenskabelig Eksamen) beskæftiget sig stærkt med Studiet af Statistik og Forsikringsvæsen, bl. a. ved Rejser i Udlandet i Aarene 1878^—79, og i 1881 vandt han derefter Universitetets Guldmedaille for en Prisafhandling om Emnet: „Der ønskes en Fremstilling og en Vurdering af de i den nyere Tid fremkomne Undersøgelser om Dødeligheden af de forskellige Samfundsklasser". Den udkom kort Tid efter paa Tysk under Titlen: Die Lehre von der Mortalität und Morbilität, hvis 2. Udgave kom i 1901 i betydelig udvidet Skikkelse.

Dette Værk er en Haandbog i Dødelighedsstatistik,baade teoretiske og praktiske. I en Række forskellige Afsnit gennemgaas og analyseres Dødelighed og Sygelighed efter de forskellige virkende Aarsager (Alder, Køn, Civilstand, Land, Race, Opholdssted og Bolig, Formueforholdog Erhverv o. s. v.), og i særligeAfsnit Børnedødeligheden, Dødfødsler, Selvmord og Ulykkestilfælde. Paa alle disse Omraader indeholder Værket en Rigdom af positive Oplysninger, der er samlet sammen fra al Verdens Lande og suppleret med forskellige Undersøgelser, som Westergaard har foretagetpaa af Materiale, han selv har indsamlet og bearbejdet. Men Værket udmærker sig ikke alene ved sin Stofrigdom, det udmærker sig nok saa meget ved sin Stofbehandling, sin gennemførte Metodik. Det, Westergaard med Hensyn til dette Punkt ikke blot fremhæver, rnen udnytter til det yderste, er Mulighederne for Fej Hove ns Anvendelse som Maalestok for det statistiske Materiales Brugbarhed og som Vejleder ved Konklusionernes Opstilling.Dette i det hele taget den Nytte, man kan

drage af matematiske Hjælpemidler, kommer først og fremmest til Syne i Indledningskapitlerne, hvor der — foruden Dødelighedens Historie — gives en Behandling af den statistiske Metode og af selve Materialet og dets Bearbejdelse. I den øvrige Del af Bogen spiller de specielleHjælpemidler tilsyneladende en mindre Rolle. Dette skyldes sikkert, at Westergaard her mest giver de færdige Resultater, saaledes at vi ikke ser Arbejdet,der forud. Det skyldes dog lige saa sikkert tillige en anden Omstændighed. Jeg tænker her paa den enestaaende Evne — man kunde kalde den kunstnerisk —, hvormed Prof. Westergaard behandler et Talmateriale. Denne Evne har sikkert ved mange Lejligheder spillet en lige saa stor Rolle som det matematiske Hjælpeapparat. Allerede Thiele har i sin Anmeldelse af Bogens 1. Udgaveher Tidsskriftet 1882 omtalt denne Egenskab hos Westergaard, og alle de, der har haft Lejlighed til i AarenesLøb arbejde sammen med ham, har sikkert lagt Mærke til den. Denne Evne virker vel nok kun med sin fulde Styrke hos den, der tillige har den matematiske Uddannelse, men den erhverves ikke herigennem; den erhverves i det hele taget ikke, den er medfødt.

Jeg har ved disse Bemærkninger om „Mortalität und Morbilität" nærmest haft 2. Udgave i Tankerne. Den er mere gennemarbejdet og afklaret, i det hele mere monumental 1. Udgave. Baade her hjemme og i Udlandet anses den indenfor sit Felt for at være et Standardværk; ikke blot fordi den indeholder alt, hvad man ved Bogens Fremkomst vidste om disse Emner, men ogsaa fordi den ved sin metodiske ' Gennemførthed selv bragte Dødelighedsstatistiken betydeligt Skridt frem. Fremgangsmaaden Talbehandlingen, hele det statistiske Grundsyn, dog allerede i Bogens 1. Udgave i 1881, saaledes det egentlige Fremstød for saa vidt var gjort med den.

Westergaards Arbejde med Befolkningsstatistiken har

givet sig mange andre betydningsfulde Udslag. Nogle af de betydeligste er de to Bøger, som han har udgivet sammen med Rubin: „Landbefolkningens Dødelighed" (1886) og „Ægteskabsstatistik paa Grundlag af den socialeLagdeling" Dansk og Tysk, 1890). Som Eksemplerpaa Undersøgelser er disse to Bøger den Dag i Dag mønstergyldige.

Det Arbejde med Statistikens Teori og Metode, som Westergaard havde paabegyndt med Indledningen til 1. Udgave af „Mortalität und Morbilität" fortsattes først med en Afhandling i Jahrbiicher fur Nationalökonomie und Statistik: Zur Theorie der Statistik (1885) og senere med hans „Statistikens Teori i Grundrids", der udkom i 1890, samtidig paa Dansk og Tysk. Af StatistikensTeori en omarbejdet og forøget 2. Udgave i 1915. I denne Forbindelse maa endvidere nævnes en ofte omtalt Afhandling i „Quarterly Publication of the American Statistical Association" (September 1916) med Titlen „Scope and Method of Statistics", hvori Westergaard paa et halvthundrede Sider giver en Ekstrakt af sin StatistikensTeori. „Mortalität und Morbilität" naturligt er en Specialhaandbog, der tørst og fremmest er beregnet for dem, der særlig beskæftiger sig med Dødelighedsstatistik,selv den for de fleste Partiers Vedkommende er skreven saaledes, at ogsaa andre kan læse den med Udbytte,saa „Statistikens Teori" en almindelig Lærebog,der første Række er bestemt for de statsvidenskabeligeStuderende, tillige — saaledes som Forfatterenudtaler Forordet til Bogens første Udgave — tilsigter at være til Vejledning for andre, der vil foretage statistiske Undersøgelser. Det er en af Prof. Westergaards store Fortjenester, at han med denne Bog har lagt Grunden til Studiet af Statistikens Teori og Metode for de statsvidenskabeligeStuderende. af andre er hans Bog blevenbrugt, Forsikringsfolk, Læger, Socialstatistikere o. s. v. Det er en saa meget større Fortjeneste, som de Forårbejder,han

bejder,hanhavde at bygge paa herhjemme, var meget faa og kun omhandlende specielle Emner. Ogsaa uden for Landets Grænser blev den betragtet som en værdifuld Berigelse af den statistiske Literatur. Dette skyldtes ikke alene den Omstændighed, at saadanne Lærebøger i StatistikensTeori paa det Tidspunkt var forholdsvis sjældne, men ogsaa at den indeholdt rige og frugtbare Tanker. I de skandinaviske Lande har den indtil for ganske nylig været den eneste almindelige Lærebog i Statistik.

Et vigtigt Afsnit i „Statistikens Teori" omhandler Statistikens Historie. Det er ikke — og tilsigter heller at være — en fuldstændig Statistikens Historie, men Westergaard tillægger det alligevel en ikke ringe Betydning. er ikke blot indenfor Statistiken, at Westergaard Historien med stor Interesse, det samme er Tilfældet indenfor Nationaløkonomien. At Westergaard har denne Opfattelse allerede paa det Tidspunkt, da Bogens Udgave kom, er interessant. I Datidens Strid mellem den historiske og den matematiske Opfattelse, hørte han ellers til paa „den matematiske Side". Hans Interesse for Historie er ikke bleven mindre med Aarene, tværtimod. I Bogens 2. Udgave er det paagældende Afsnit foruden at være bleven en Del større — rykket frem fra at være Bogens sidste Afsnit til at være det første. Ved Omtalen af de forskellige Perioder i Statistikens fremdrager Prof. Westergaard de Problemer, man til de forskellige Tider har kæmpet med, og paaviser fra dem til de Problemer, vi nu søger at løse, paa en saadan Maade, at disse sidste derved klart belyses.

Der gøres i „Statistikens Teori" (mest i 2. Udgave) — forøvrigt ogsaa i ?Mortalität und Morbilität" — ikke ringe Brug af rent matematiske Hjælpemidler, og Westergaardsmatematiske har naturligvis medført, at Matematiken i hans Haand er bleven et naturligt Udtryksmiddel,med

tryksmiddel,medhvilket han til Bunds er fortrolig. Dette Forhold maa dog ikke förstaas paa den Maade, at Prof. Westergaard har lagt Hovedvægten paa denne Side af Statistikens Teori. Det alt beherskende Formaal for Westergaardsteoretisk-statistiske har været at fremme en videnskabelig Behandling og Anvendelse af Talmaterialet. Kun i det Omfang, Matematiken har vist sig i Stand til at tjene dette Formaal, har Westergaard Brug for den. Læser man Forordet til Bogens 1. Udgave igennem, synes det mig, at man faar den Opfattelse bekræftet,og mange Bemærkninger i Bogen giver WestergaardUdtryk Klarest kommer det maaske frem i hans sidste større Arbejde, den nævnte Afhandling i American Statistical Association fra 1916, og i hans Undervisning.Den jeg i de sidste 12_—15 Aar haft god Lejlighed til at følge, og derfra har jeg det stærkeste Indtryk af, at dette Syn paa hans Virksomhed og det, han dermed har tilsigtet, er rigtigt. Det er da ogsaa paa dette Omraade og ikke paa det rent matematiske, at Westergaard har haft den store Betydning.

Professor Westergaard fremhæver i Forordet til Bogens 1. Udgave, at det ikke er nok at vide, at der er Regelmæssighedi statistiske Fænomener, at „de store Tals Lov" gælder, men at det er en Nødvendighed for at kunne drage Slutninger af et lagttagelsesmateriale, at man ved „under hvilke Betingelser og med hvilken Begrænsningdenne „Loven for de store Tal" kommer frem". Paa dette Punkt er Westergaards Indsats, at Fejllovens Begreb og de dertil knyttedeSætninger Middelfejlen m. m. virkelig frugtbargøres. Medens den rent teoretiske Lærebygning, der her kommer til Anvendelse, i Hovedtrækkene har været kendt i hele det 19. Aarhundrede (Laplace, Gauss m. fl.), er der næppe nogen før Westergaard, der i den Grad har ført det praktiske Bevis for dens Nytte. Den konsekvente Maade, paa hvilken Westergaard, tildels allerede — som

nævnt foran — i 1. Udgave af „Mortalität und Morbilität", men navnlig i „Statistikens Teori" — bragte disse Metoderi virkede i allerhøjeste Grad forfriskende og fornyende, og bragte videnskabelig Tankegang ind paa Omraader, hvor der før havde været Famlen og Usikkerhed.

Fremstillingen af disse Regler falder naturlig i to Afsnit, en Udvikling af de vigtigste Sætninger i Sandsynlighedsregningen og— som det nye-^— Undersøgelsen hvorvidt disse Sætninger stemmer de statistiske Erfaringer. Westergaard har indsamlet én Mængde statistisk Materiale fra de forskelligste og undersøger, hvorledes den Regelmæssighed, rent umiddelbart kan udlede gennem Erfaringerne fra Kugletrækninger og lignende lagttagelser, stemmer med det indsamlede statistiske Materiale. Westergaard vælger den Fremgangsmaade, at stille de empiriske Undersøgelser fra Lykkespil og lignende lagttagelser først og kommer ad den Vej til Loven om Afvigelsernes Fordeling. Først derefter gaar han over til den matematiske Begrundelse af disse Sætninger. Paa dette Punkt er Bogens 1. og 2. Udgave ganske ens. Naar Westergaard har valgt denne Rækkefølge, skyldes det Hensynet til ikke matematiskuddannede han siger i Forordet til 1. Udgave, at han „har søgt at faa Sætningerne om Middelfejlen til at udfolde sig af det statistiske Materiale" og haaber derved have opnaaet, at Læsere uden matematisk Dannelse kunne faa et Indblik i Statistikens Teori". Hvorvidt denne Fremgangsmaade er den rigtigste, er et pædagogisk Spørgsmaal. Der er imidlertid Grund til at være Prof. Westergaard taknemlig for, at han har gjort dette Arbejde for at give den store Skare af ikke-Matematikere, der skal beskæftige sig med Statistik, en brugbar Forstaaelse af Fejlloven og dens Anvendelse ved Bearbejdelsen af almindeligt statistisk Materiale.

Naar det alligevel kan være vanskeligt for Læserne

at forstaa f. Eks. Fejllovens Anvendelse ved Overgangen til visse mere sammensatte Opgaver, kan dette forklares ved nogle karakteristiske Egenskaber hos Proi. Westergaard som Forfatter. Mange Mellemled og smaa Problemer paa Vejen mod det egentlige Maal, som hos mange vilde blive gjort til Genstand for særlig Omtale, iler Westergaardhurtig Han enten forudsætter dem eller omtalerdem en relativ Sætning. For den ikke uddannede Læser er dette ganske naturligt en Vanskelighed, som besværliggørden Tilegnelse af alt, hvad der i Virkelighedenindeholdes den paagældende Udvikling. Rubin har paa en glimrende Maade karakteriseret denne Side hos Westergaard i Slutningen af sin Anmeldelse af 2. Udgave af „Mortalität und Morbilität" her i Tidsskriftet 1902, S. 162—163.

Naar Westergaard taler om Fejlloven, tænker han, naar der ikke udtrykkelig siges noget andet, paa den Form for den, som Binomialformlen er Udtryk for (i Praksis den Tilnærmelse til denne Formel, som oftest anvendes: Exponentialloven). Han begrunder dette Standpunkt med, at Binomialformlen efter hans Erfaring til praktiske Formaal i de allerfleste Tilfælde er anvendelig; han omtaler dette Forhold i den oftnævte Afhandling: Scope and Method of Statistics (se saaledes Side 23 ff).

Ikke blot ved Fremhævelsen af Fejlloven som det Hjælpemiddel, ved hvilket et statistisk Materiales Brugbarhedsom for Slutninger om de virkende Aarsagererkendes, Westergaard medvirket til at fremme statistisk Videnskab. Selv om han — saavidt jeg kan skønne — med Hensyn til de matematiske Afsnit i StatistikensTeori flere Tilfælde kun er refererende, saa ligger der i den Maade, hvorpaa han fremfører de forskellige Resultater, man er naaet til, og den Vurdering og Kritik han gør dem til Genstand for, saa mange rammende Synspunkter, i hvilke hans Oprindelighed giver sig karakteristiskeUdslag. kan f. Eks. siges om Dødelighedsstatistikenog

lighedsstatistikenogArvelighedsundersøgelserne. I det hele taget kommer i de specielle Afsnit den Evne til at behandleTal, jeg før omtalte, til sin fulde Ret. Den viser sig baade ved Anvendelsen af bestemte Arbejdsmetoder,f. de beregnede Tilfældes Metode, og i alle Discussionerne om, hvordan man skal faa det mest muligeud et Talmateriale, særlig naar det er lille og behæftetmed saaledes at de almindelige Fremgangsmaaderikke kan komme til Anvendelse¹). Westergaard fremhæver ofte i saadanne Discussioner, at man faar mere ud af at se paa selve Tallene, klassificere dem, dele dem o. s. v. end ved at søge efter Formler. Hans Behandling af Indkomststatistiken er et Eksempel herpaa.²) Westergaard ofrer megen Omtale paa Betydningenaf vurdere og korrigere sit Materiale og kende alle dets Forudsætninger, saaledes at Statistikeren er fuldt fortrolig med de Tal, han har med at gøre, og i det givne Tilfælde kan vælge den Metode, der nu under de Omstændigheder er den frugtbareste.;!) Naar Westergaard paa disse Omraader har ydet det mesterlige, skyldes det sikkert, at han foruden at være den fødte Statistiker tillige er Nationaløkonom. God Statistik er ofte halvt Nationaløkonomi, hvilket viser sig paa mange Steder i Prof. Westergaards statistiske Produktion.

Jeg har ganske naturligt knyttet min Omtale af Westergaardslitterære paa Statistikens Omraade til hans Hovedværker. Han har selvfølgelig gennem de mange Aar skrevet en Mængde større og mindre Afhandlingerom Emner enten i Tidsskrifter eller Samlerværker. Da Professor Westergaard har haft

---

1) Et fremragende Eksempel herpaa er hans Afhandling „On the study of displacements within a population" i Quart. Publ. of the American Stat. Association, Vol. XXVII, S. 381 ff.

2) Statistikens Teori, 2. Udg., S. 209 ff.

3) jfr. f. Eks. hans Bearbejdelse af Materialet om de førstefødte Børns ringere Kvalitet, Statistikens Teori, 2. Udg., S. 407 ff.

særdeles levende Forbindelse med videnskabelige Kredse i fremmede Lande, er flere af disse Afhandlinger fremkommeni Tidsskrifter. Som Eksempler indenfordenne af hans Produktion kan nævnes: Sterbetafelnauf individualer Beobachtungen (Jahrbucherf. und Statistik, XXXIII Bd.); Die Anvendung der Interpolation in der Statistik (ib., 111 F. IX Bd.); Some Remarks on the Mortality among Persons with a ConsumptiveFamily (The Economic journal, 1894); Mortality in Extreme Old Age (ib., 1899); desuden mange andre i Nationaløk. Tidsskrift, forskellige medicinske Fagtidsskrifteri og Udland, ligeledes i flere Assurancefagblade,navnlig og østerrigske. Af Bidrag til Samlerværkerkan at Westergaard var Medarbejder ved Falbe Hansen ogScharlings Danmarks Statistik („Fødselshyppighedog 1885), og var Medudgiver af 3. Udgave af Trap: Danmark, i hvis første Bind han skrev Afsnittet om Befolkningen (1903), samt hans Bidrag til „Kjøbenhavns Huse og Indvaanere efter Branden 1728" omhandlende: Befolknings; og Beboelsesforhold omkring 1728 (1906, udarb. sammen med Axel Nielsen), foruden utallige Bidrag til internationale Kongresser, Aarbøger o. 1.

Den Udvidelse af Undervisningen i Statistik for de statsvidenskabelige Studenter, som Westergaard har taget Initiativet til og gennemført, samler sig dels omkring hans Forelæsninger over Statistikens Teori, dels omkringLaboratorieundervisningen. for Forelæsningernehar det store og hele været hans ovenfor omtalte Lærebog. Med særlig Interesse har han herunder gennemgaaet de Eksempler, Bogen indeholder paa specielleProblemer, mindst fra den økonomiske Statistik,og hans Bog indeholder om selve det statistiskeMateriale. har i Almindelighed været lagt an paa ikke-Matematikere og har haft de samme Karaktertræk som hans Bøger, blot at det matematiske Elementer

mentertraadt meget mere i Baggrunden. En Undtagelse
herfra danner selvfølgelig den særlige Undervisning, han
har givet de Studenter, som har haft Statistik til Speciale.

Medens Forelæsningerne over Statistikens Teori har haft en forholdsvis fast Ramme igennem de mange Aar, kan det samme ikke siges om Laboratorieundervisningen, der har været i stadig Udvikling. Det statistiske Laboratoriumer 1892, og kort Tid efter begyndte Prof. Westergaard sine statistiske Øvelser med Studenterne, og har ledet dem i alle de 30 Aar, der er gaaet siden deres Paabegyndelse. Planerne med Øvelserne var til at begynde med ret vidtspændende, idet Tanken var, at Øvelserne ogsaa skulde omfatte større Undersøgelser, hvor baade Studenterne og viderekomne kunde sættes i Arbejde. Materialet til saadanne Undersøgelser blev overladt Laboratoriet paa Initiativ af Institutioner, som ønskede en eller anden statistisk Undersøgelse foretaget og selv savnede Evne dertil. Undertiden tog LaboratorietInitiativet samlede selv sit Materiale ind. Som Eksemplerpaa Øvelser kan nævnes en Undersøgelse over Skolebørns Haar- og Øjenfarve, Udbredelsen af Talelidelser,og paa de enkelte Samfundsklasser af Byrden ved Toldbeskyttelse. For Studenterne var saadanneØvelser gennemgaaende mindre heldige; de fordrede meget mekanisk Arbejde, idet Materialet skulde behandles fra første Færd, og det faldt desuden Studenternevanskeligt foretage den endelige Bearbejdelse, der ofte i sidste Instans blev udført af andre end Studenterne. Et Par Gange i den senere Tid har der forøvrigt været udført noget tilsvarende, saaledes f. Eks. Bearbejdelsen af den for nylig foretagne Undersøgelse over Studenters socialeog Forhold, og enkelte Studenter har Tid efter anden under Prof. Westergaards Vejledning foretagetstatistiske af antropologisk eller medicinalstatistiskArt. fraregnet saadanne Tilfælde har Laboratorieøvelsernemere mere udviklet sig til regelret

Undervisning, saaledes at hver enkelt Student faar sine særlige Opgaver, som Regel paa Grundlag af den officielleStatistik andet trykt Materiale. løvrigt er Øvelsernebaade Hensyn til Form og Omfang groet ganske stilfærdig til det, de nu er, uden stor Brask eller Bram — saaledes som det er karakteristisk for Prof. Westergaard.

Til at begynde med afholdtes Øvelserne 1 Gang ugentlig 3 Timer) i 1 Semester, nu er de udstrakte til 2 Gange ugentlig i 2 Semestre. Siden 1914 gives der en Karakter til Eksamen for Laboratorieøvelserne, medens man tidligere kun skulde have et Bevis for at have deltaget det anordnede Timer. Efterhaanden som disse Øvelser saaledes faaet en større Plads i det statsvidenskabelige Studium samtidig med, at Studentertallet har været i rask Vækst, er Undervisningen i Statistik mere og mere blevet det centrale i Prof. Westergaards Universitetsgerning. En Omtale af Laboratorieundervisningen — i den Form, den har haft i de senere Aar — synes mig derfor her naturlig, saa meget mere som Westergaards personlige Egenskaber her er kommen til størst Udfoldelse overfor Studenterne.

Laboratorieøvelserne falder som Regel i det første Aar, efter at 1. Dels Eksamen er overstaaet. Studenterne medbringer herfra nogen Viden om Danmarks statistiske Forhold, og Laboratorieøvelserne danner en naturlig Forbindelsemellem Statistik" og „Statistikens Teori". Der gives til at begynde med ret simple Opgavermed Formaal at gøre Studenten fortrolig med selv at finde sig til Rette i et statistisk Tabelværk, at kritiseredet fremstille, hvad han finder af Oplysninger om et bestemt Emne i en overskuelig Form. Der lægges Vægt paa en omhyggelig Talbehandling, Selvkontrol ved Tabellernes Opstilling m. m. Senere har Opgaverne et mere teoretisk Præg. Enten paa den Maade, at der ligefremkræves af Formler fra Statistikens Teori (Indextal, Middelfejl, Dødelighedsstatistikens Formler o. 1.)

eller ogsaa paa den Maade, at der kræves, at Studenterne selv skal finde ud af, ved hvilke Metoder den stillede Opgave kan besvares. Som Eksempel paa denne sidste Art af Opgaver kan nævnes Undersøgelser over, hvorvidt der er Overensstemmelse mellem de foreløbige og endeligeHøstberetninger. selv ved disse mere teoretiske Opgaver spiller Vurdering og Kritik af Talmaterialet en stor Rolle. Under Udarbejdelsen har Studenterne daglig Adgangtil faa den Vejledning, de ønsker, og naar Opgaven er afleveret, gennemgaar Prof. Westergaard den med den paagældende Student. Er Manglerne meget væsentlige eller har Studenten Lyst dertil efter de Rettelser, denne Gennemgang giver Anledning til, faar Problemerne en „2. Behandling".

Det er en særdeles instruktiv Undervisning, der gennem Øvelser meddeles de Studerende, ikke blot i statistisk Tankegang, men indirekte ogsaa i Økonomi. Fremfor alt kan Studenten lære at arbejde selvstændigt med sit Stof. Det nøje Samarbejde, der gennem denne Undervisning har været mellem den enkelte Student og Prof. Westergaard, hører til de smukkeste Træk i hans Universitetsgerning. var vel egentlig først ved denne Opgavegennemgang, at man som Student blev klar over Prof. Westergaards store Hjerte. Det syntes maaske undertiden, om hans milde Sind tog en Del af Kritiken, vi forstod ikke altid den fulde Betydning af, at „Opgaven var rigtig god, men den kunde ogsaa have været løst paa den og den Maade". Og kan der rettes nogen Bebrejdelse mod Prof. Westergaard, er det den, at han ikke altid er tilstrækkelig streng overfor sine Studenter. den anden Side vil den opmærksomme Student en saadan Opgavegennemgang — forøvrigt ogsaa andre Lejligheder — altid i Samtalens Løb have opfanget en eller anden Sætning, der ved nærmere Eftersyn sig at indeholde det værdifulde Vink.

Det er ikke blot Laboratorieundervisningen, der har

udviklet sig under Westergaards Ledelse. Hele det statsvidenskabeligeStudium bleven udbedret med det udtrykkeligeFormaal gøre de statsvidenskabelige Kandidaterdygtigere mere brugbare i Samfundets Tjeneste. Det følger af sig selv, at ikke alle Forandringer her skyldes Prof. Westergaard, men han har været Midtpunktet i Arbejdet for, at Udviklingen skulde blive saadan, og han er utrættelig i Kampen for at hævde de statsvidenskabeligtuddannedes i det Omfang, han mener, at deres Kundskaber og Uddannelse gør det berettiget. Som han har Interesse for den statsvidenskabelige Stand, har han det for den enkelte Student eller Kandidat. I de Aar, jeg har kendt Universitetsforhold, har det i hvert Fald altid været ham, man først søgte Raad hos, naar det kneb; enten det nu gjaldt Studiet, et Legat, noget Arbejde, man skulde have for at eksistere, en Plads efter Eksamen, eller hvad det nu kunde være. Hans dybe Følelse for andres Savn og Vanskeligheder fornægtede sig aldrig. Mange statsvidenskabelige Kandidater tænker nu med Taknemmelighed tilbage paa den Deltagelse og Forstaaelse, som de i Studentertiden mødte hos Prof. Westergaard, og som ofte med usvækket Trofasthed fra Prof. Westergaards Side er vedligeholdt mange Aar efter, at den paagældendes Forbindelse med Universitetet iøvrigt er hørt op. Mange af os opdagede andre smukke Karaktertræk hos ham, ikke mindst hans personlige Beskedenhed og Nøjsomhed. Alle disse Egenskaber hos Prof. Westergaard og hans umiskendelige Opfattelse af, at ogsaa hans videnskabeligeIndsats sket i Humanitetens Tjeneste, hænger dybest set sammen med den Harmoni, den kristne Livsanskuelsehar al hans Virksomhed. —

Professor Westergaard har ogsaa udenfor Universitetethaft Opgaver paa det statistiske Omraade, navnlig vedrørende Forsikringsvæsen. Det kan saaledes nævnes, at han var Medlem af de skandinaviske Livsforsikringsselskabers Fælleskomité til Udarbejdelse af

en Dødelighedstavle og til Undersøgelse af Dødeligheden blandt „daarlige Liv", samt at han er Medlem af Forsikringsraadet.Siden har Westergaard været Direktør i Københavns Brandforsikring og siden 1886 Direktør for Bikubens Forsørgelsesafdeling.*)

Ogsaa den officielle Statistik i Danmark staar i stor Taknemmelighedgæld til Westergaard. Dens Udøvere gennem en Menneskealder har næsten alle enten været hans Elever eller Medarbejdere. Et Udtryk for denne Taknemmelighed det Ekstra-Nummer af „Statistiske Efterretninger", Statistisk Departement udgav i Anledning af Westergaards 25-Aars Professor-Jubilæum. Jeg kom for nylig i en Samtale med Prof. Heckscher til at tale om nogle økonomisk-statistiske Arbejder, der lige var offentliggjorte Sverige og bemærkede, at de paa forskellig Maade var bedre, end hvad vi præsterede, men at Talmaterialet var udnyttet saa godt, som det maaske kunde have været. Prof. Heckscher svarede hertil: „Ja, men vi har ingen Westergaard haft." —

Da den statsvidenskabelige Doktorgrad blev oprettet i 1902, tildeltes den Professor Westergaard honoris causa. Han blev ved „Nationaløkonomisk Forening"s Jubilæum for nylig udnævnt til Æresmedlem. Ogsaa udenfor Landets har han paa forskellig Maade modtaget Beviser den Anseelse, han nyder overalt i den videnskabelige I 1911 blev han saaledes Dr. jur. ved Kristiania Han er Æresmedlem af Royal Statistical Society og af American Statistical Association samt Medlem a. af l'lnstitut international de Statistique og af Videnskabernes Akademi i Stockholm.

---

1) jfr. i denne Forbindelse den S. 113 omtalte Afhandling om Pris opgangen og Forsikringsvæsenet.