United States' udenlandske Betalingsbalance.

United States Department of Commerce har i September Maaned udsendt en Opgørelse (Trade Information Bulletin No. 144) over De forenede Staters Betalingsbalance overfor Udlandet for Aaret 1922, af hvilken Publikation er uddraget følgende der viser et Debet-Overskud paa 566 Mill. Dollars.

Dette Overskud fremkommer dog ved, ar der er ydet meget betydelige Laan og importeret Guld, som det anføres i Undersøgelsen for begge Posters Vedkommende til Dækning Vareindkøb i tidligere Aar. To andre betydningsfulde paa Debetsiden er Indvandreres Hjemsendelse af Penge til et Beløb af 400 Mill. $ og Turistudgifter, der er anslaaet til for 1922 at have udgjort 300 Mill. $ netto i U. A. S.'s Disfavør.

Som Oversigten viser, var Udførselsoverskudet paa Handelsbalanceni 754 Mill. Kr., og da denne Post i de 9 første Maaneder af indeværende Aar angives at være gaaet ned til 34 Mill. Kr. samtidig med, at de to Poster, der angiverIndvandrernes af Penge og amerikanske

Turisters Udgifter anses for at ligge nogenlunde fast, vil det ses, at der af Betalingsbalancen næppe kan opstaa Virkninger til nogen yderligere Stigning i Dollarens Værdi. I denne Sammenhæng er dog intet Hensyn taget til de 10 Milliarder Dollars, som de allierede europæiske krigsførende Lande skylderAmerika, hvoraf ca. 4 Milliarder Dollars falder paa England og noget under 4 Milliarder Dollars paa Frankrig. Englands 4 Milliarder forrentes og afbetales med ca. 160 Mill. Dollars om Aaret. Men det vil ses, at selv under Forudsætning af, at en tilsvarende Forrentning og Afbetaling paa samtlige 10 Milliarder Dollars skulde komme i Stand, vil dette, naar det amerikanske Exportoverskud gaar ned til et Beløb svarende til, hvad det formentlig bliver for 1923, ikke kunne antages at medføre nogen gennemgribende Ændring i den amerikanske Betalingsbalance.

Med Hensyn til de Kræfter i selve Amerika, der kan paavirke Dollarens Værdi, skal det anføres, at Prisniveauet i det hele synes at ligge ret uforandret, maaske nærmest med en lille Tendens til Stigning, og at der vistnok paa mange Steder paany rejses Krav fra Arbejdernes Side om Lønforhøjelser de store Nedslag, som Arbejderne maatte tage imod under Prisfaldet i 1920, hvilket jo ogsaa vil medføre en Prisstigning. disse Bevægelser i Forbindelse med, at en Indskrænkning i Udførselen kunde bidrage til, at man søgte Dollarskursen bragt noget længere ned i Niveau med de købende Landes Priser, eventuelt ved en Udvidelse af Kreditten ved Hjælp af Guldbeholdninger, synes nærmest at maatte give det Indtryk, at Dollarens indre Købeevne i hvert Fald ikke tenderer at blive bedre.

Overfor dette almindelige Indtryk af en Fastliggen eller maaske snarere en Tendens til Nedgang i Dollarens Værdi er der naturligvis intet Hensyn taget til saadanne midlertidige Forskydninger, der kan fremkomme af særlige ikke-økonomiske Grunde, saasom Flugten fra Sterling til Dollars paa Grund af de politiske Forhold i England eller Frankrig og Tyskland.