Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 31 (1923)

Europas Arbejderproblemer.

C. Black

Side 78

Det niende Hefte af det af Keynes redigerede, fortræffelige Værk: Reconstruction in Europé er for en ganske væsentlig Del helliget „Europas Arbejderproblemer". Første Afdeling drejer sig om Arbejderpartiernes Politik og indledes med en Artikel af Ramsay Macdonald. Naar man læser den, spørger man uvilkaarligt sig selv, om mon det engelske Arbejderparti virkelig havde ventet en demokratisk Regering som Resultat af de nylig stedfundne Valg. Artiklen er nemlig en ren Udenrigsminister-Programerklæring saa vidt angaar europæiske Forhold, men den er for øvrigt, uden at bringe væsentlig andre Synspunkter end det internationale Arbejderpartis kendte, en saa god Erklæring, saa man kunde have undt Europa den Chance at have faaet Mr. Macdonald til britisk Udenrigsminister. Paa de samme internationalt fastslaaede Principer er en senere Artikel Loucheur om den franske Socialismes Udsigter og Program Han nedslaar ved med stor Sikkerhed at love Kursændring i Frankrigs Politik —- efter Maj 1924! Desuden findes i denne Afdeling særdeles interessante Artikler af Philip Snowden om, hvorvidt det engelske Arbejderparti er socialistisk (hvad det snarest synes i ethvert Fald foreløbig ikke at være), af Dr. Breitscheid om den tyske Arbejderbevægelse, af Arthur Greenwood om de internationale Arbejderorganisationer og endelig Thomas om det internationale Arbejds-Bureau.

De interessanteste Artikler findes dog, synes jeg, i den anden Afdeling, som omhandler Europas Arbejderklasses materielleKaar. Bidrag her er skrevet af Chefen for det engelske statistiske Departement, John Hilton, og drejer sig om en Sammenligning mellem de reelle Lønninger i Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Belgien og U. S. A. Det er kun en Special- Statistiker givet at vurdere de Metoder, Forfatteren benytter til Løsning af sin meget vanskelige Opgave, men gaar man, i Tillid til hans Autoritet, ud fra, at de er gode nok, fæster man sig med største Interesse ved Resultatet, som viser, at den gennemsnitlige reelle Løn i Tyskland er Halvdelen af den engelskeeller under, i Belgien godt Halvdelen, i Frankrig omkring to Trediedele, men i U. S. A. halvanden til to Gange den engelske, dog med det bemærkelsesværdige Notabene, at den ufaglærte Arbejders reelle Løn i U. S. A. er lavere end i England. Det vilde have stor Interesse, bl. a. til Vurdering af Lønnedsættelsernes Betydning for vor Industris Konkurrencemulighed,at en lignende Sammenligning med Danmark som

Side 79

Udgangspunkt, menTidspunktet for noget saadant er selvfølgelig ikke let valgt — hvad ogsaa Mr. Hilton bemærker for sin Undersøgelses Vedkommende —, fordi Forholdene skifter saa at sige fra Dag til Dag. Tager man de nu foreliggende Forhold, vil Stillingen for vore Arbejdere ikke være saa forholdsvis gunstig,som præsenterer sig i en følgende Artikel af I. H. Richardson fra det internationale Arbejds-Bureau betitl et: De reelle Lønninger i Europa idag sammenlignet med 1914.

Senere følger en lang, udmærket Afhandling om Arbejdsløshedenog Behandling af Professor Henry Clay. Han taler først om Arbejdsløshedens i disse Aar ukendt forfærdelige Omfang, fastslaar det, der altfor ofte glemmes, at de officielle Tal paa de ledige ingenlunde angiver det virkelige Omfang af denne Nutidens Svøbe, idet en Mængde arbejdsløse af en Mængde forskellige Aarsager ikke kommer med i Optællingerne, der desuden — og her er en væsentlig Lakune — oftest lader Korttidsarbejdet ude af Betragtning. Han fordømmer den „Økonomi"hos der faar dem til i Nedgangstiderat igen paa deres productive Virksomhed for saa, naar Opgangen indtræder, at konkurrere med det private Initiativ om Arbejdskraft, Kapital og Materiel, derved forcerer Prisstigningen og bidrager til at bane Vej for den næste Krise. Dette er sagt tit, men Professor Clay siger det godt, og kan det siges ofte nok, saa ringe Virkning disse Sandheder synes at have paa det praktiske Liv, og saa stærkt et Krav de stiller til Samfundets Myndigheder om Administration paa langt Sigt. Men til de Arbejder, som han saaledes mener, at Myndighederne skal fremme i Nedgangsperioder, regner han kun Arbejde, som allerede er planlagt, eller som efter al Rimelighed skal bringes til Udførelse indenfor en 1015 Aar. Om Nødsarbejdet som saadant har han — og sikkert med Rette — ikke anerkendende Ord. Det er, siger han, baseret paa en Sammenblanding af to forskellige Ting, nemlig Understøttelse og Arbejde, og har ikke nogen af disses Fordele. Det er uøkonomisk i Ordets egentlige Forstand; han betvivler den Paastand, at det skulde være mindre demoraliserende end Understøttelse uden Arbejde. Han slutter derhen, at „usikker og utilstrækkelig Understøttelse nedbryder en Mands Moral, om end den er mindre demoraliserendeend Nød. Regelmæssig Understøttelse er sandsynligvismindre end det meste Nødsarbejde og har ved Siden af den store Fordel, at den ikke binder Arbejdereni Arbejde, der ligger udenfor hans egentlige Retning og saaledes gør ham det vanskeligere at gøre sig gældende,

Side 80

naar Forholdene i hans Fag forbedrer sig." Han er yderligere inde paa Forskellen i Myndighedernes Mulighed for Indgreb, alt eftersom Depressionen rammer Export- eller Hjemmeindustri, paa Statsgældens hæmmende Virkning til Udløsning af Depressioneno. a.

En anden særdeles interessant Afhandling er skrevet af I. A. Bowie fra Manchester College of Technology om „Profitsharing Copartnership". Forfatteren begynder med at sige, at ingen industriel Mekanisme kan fortsætte sin Bestaaen, hvis den mangler Forsyning af menneskelig Drivkraft (motive). Han mener, at den nuværende industrielle Ordning lider af svigtende Tilførsel i saa Henseende, at man derfor maa finde frem til en ny Ordning, og denne, mener han, maa gaa ud paa Meddelagtighed alle de i en Virksomhed arbejdende i dennes Udbytte, Kontrollering og i Ansvaret for den.

Hertil kommer meget instruktive Artikler af ansete Forfattere Statsregulering af Løn, om den tyske Arbejderklasses Stilling i øjeblikket, om Socialiseringen i Tyskland, om Fascistbevægelsen Italien og om Arbejderklassens Opløsning i Rusland, man kan med god Samvittighed anbefale enhver at gøre sig bekendt med dette Hefte af det udmærkede Værk. Prisen for hvert Hefte er 1 sh. r Rio/-ir