MARCUS RUBIN. 5. MARTS 1854—6. MARTS 1923.

Efter et langt Sygeleje er Nationalbankdirektør Marcus Rubin afgaaet ved Døden, 69 Aar gammel, og dermed er et meget virksomt Liv blevet afsluttet. Der vil være særlig til at dvæle ved hans Livsgerning i nærværende Tidsskrift, der i Aarenes Løb har bragt saa mange Bidrag fra hans Haand, og som atter og atter har bragt Vidnesbyrd hans Virksomhed i Nationaløkonomisk Forening, hvis utrættelige Formand han var i en lang Aarrække.

Marcus Rubin blev født i København 5. Marts 1854, som Søn af Boghandler David Rubin, og voksede op under beskedne Kaar. Han blev Student fra Mariboes Skole i 1871, det Aar der paa saa mange Maader har sat Spor i det danske Aandsliv og den sociale Udvikling, og hans livlige modtog mange Impulser fra denne Gæringstid. Han kastede sig straks med stor Iver over det statsvidenskabelige og tog allerede i 1874 statsvidenskabelig Endnu i samme Aar indleverede han en Besvarelse af Universitetets statsvidenskabelige Prisopgave om de danske Sparekasser og fik et „meget hæderligt Accessit".

Det var i hine Tider ingenlunde let for statsvidenskabeligeKandidater faa Plads. De led ikke alene under det Tryk, der hvilede over Landet, men de maatte finde sig i at staa i anden Række i Konkurrencen med de juridiske Kandidater, ja selv dansk-juridisk Eksamen vejede i manges Øjne mere end den statsvidenskabelige.

Men han fik dog i 1875 Plads under Københavns Magistratsom ved Udvalget for Realisation af Terrænetmellem og Søerne, som Kommunen havde købt af Staten, og fik samtidig det Hverv at foretageindledende til en kommunal Statistik for Hovedstaden. De ledende Mænd indenfor Kommunalbestyrelsen,ikke daværende Borgmester H. N. Hansen, fik snart Øje for, hvilke Kræfter han sad inde med. Med utrættelig Iver samlede han allevegne fra Stof sammen til en kommunal Statistik; det Hæfte med statistiskeOplysninger Staden København, der udkom i 1876 som den første Frugt af Arbejdet, var al Ære værd; senere fulgte under hans Ledelse en Række andre statistiskeArbejder. Københavns Kommunes statistiske Kontor endelig oprettedes i 1883, var det da ogsaa en Selvfølge, at han blev dets Chef.

Det var ikke mindst historiske Undersøgelser, der interesserede ham. Efter at have gennemgaaet de forhaandenværendeKirkebøger København 1630_—1730 fastslog han paa Grundlag af Fødslerne det vekslende Folketal i denne Periode, og han gav, som Led i Københavnsstatistiske i 1879 en Fremstilling af Fattigvæsenets Historie. Men ogsaa Nutiden kaldte paa ham. Vidnesbyrd om dette foreligger i to Arbejder, som han og jeg har udgivet i Forening. Det første, der udkom i 1886, drejede sig om Landbefolkningens Dødelighed i Fyns Stift i de enkelte Samfundsklasser, det andet, fra 1890, var en Undersøgelse over Vielseshyppighed og Frugtbarhedsforhold. Materialet til det sidste var for en Del den københavnske Folketælling af 1880, idet der efter hans Initiativ paa Folketællingsskemaerne var bleven stillet en Række Spørgsmaal angaaende Antallet af Børn i gteskaberne.Et af denne Art var noget dengang nyt; indenfor Magistraten var der fremkommet Betænkelighederved stillede Spørgsmaal, der syntes at gribe stærkere ind i Privatlivet end ønskeligt, men Rubin

havde dog faaet sin Villie. Vort Arbejde, der samtidig udkompaa kom til at danne Udgangspunktet for senereUndersøgelser og i Udlandet paa dette Omraade. En tredie Fællesundersøgelse vi drøftede, var en Arbejdsløshedsstatistik,men naaede ikke ud over OvervejelsernesStadium; Rubin senere fik Ledelsen af hele Landets officielle Statistik i sin Haand, faldt Spørgsmaalet om en saadan Privatundersøgelse bort.

Da Ægteskabsstatistiken kom ud, var Rubins Forskning for længere Tid kommet i et fast Leje, idet han blev stærkt optaget af Studier over Københavns Historie 1807. Allerede i 1877 havde Assurancemægler Edvard Hvidt til Minde om sin Fader L. N. Hvidt udsat en Præmie for en Skildring af Københavns Historie 1807_—57. Der var i Tidens Løb bleven indleveret to Besvarelser, som dog ikke var fundet tilfredsstillende, og i 1889 henvendte Komiteen sig gennem Professor Edv. Holm til Rubin med Opfordring til at paatage sig Arbejdet, Straks efter Nytaar 1890 tog han fat paa Arkivstudier over dette Emne. Allerede i 1892 kunde han udgive det første Bind, omhandlende 1807_—14, og tre Aar efter kom det næste Bind, „Frederik Vl's Tid", omfattende Tiden ned til 1840. Han omgikkes med Planer om en Fortsættelse, men opgav dem igen. Først adskillige Aar efter, i 1912, udgav Dr. Villads Christensen i Tilslutning til Rubins Undersøgelser, men efter en væsentlig anden Plan: „København

Rubins Undersøgelser over Københavns Historie modtogesmed Bifald. Det var i Virkeligheden ikke blot Københavns men hele Danmarks økonomiske Historie, der belystes paa Grundlag af et meget omfangsrigt Materiale, og Redegørelsen for de ofte indviklede Forhold, det drejede sig om, blev givet i en særdeles klar og interessevækkende Form. Rubin udviklede tidlig en ejendommelig og livfuld Stil, han havde let ved at føre sine Tanker i Pennen, og ved sin livlige Aand følte han mangfoldige Gange Tilskyndelsetil

skyndelsetilat udtale sig om foreliggende Emner, saa at der i forskellige Tidsskrifter og i Dagspressen fremkom et stort Antal Arbejder fra hans Haand. Men hans herskendeInteresse og blev Historien. Han sad i længere Tid i Bestyrelsen for Dansk Historisk Forening, og han blev i 1902 som Historiker optaget i Videnskabernes Selskab,ligesom senere blev Medlem af det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog. Han gav en Redegørelse for Tysklands og Østrigs Historie fra 1848 til Nutiden i „Folkenes Historie" 7. Bd. og udgav som selvstændigt Skrift i 1912 „Tysklands Historie fra 1848 til Nutiden".

Efter at Kommunens statistiske Kontor var blevet oprettet 1883, forestod han dette i 12 Aar. Men da trængte en ny Opgave sig frem, idet der forestod en Reorganisation Kongerigets officielle Statistik. Den daværende Chef for det statistiske Bureau, Marias Gad, var i en fremrykket Alder og fik en Retrætestilling som Chef for et af Revisionsdepartementerne, og efter forskellige Overvejelser Rubin til Chef for Bureauet. Det lykkedes ham i kort Tid at skabe en tidssvarende Organisation og at knytte dygtige yngre Kræfter til Bureauet. Under hans Ledelse voksede dets Anseelse i en overordentlig Grad, baade i Indland og Udland, saa at det fuldstændig kunde staa Maal med tilsvarende ledende Instituter rundt om i Verden. Et lille Vidnesbyrd om hans praktiske Sans skal anføres her. Den gamle Hartkornsstatistik var ret vidtløftig. blev opført i Tønder, Skæpper o. s. v., hvad der selvfølgelig tog megen Plads op. Rubin gennemførte den ganske simple Reform at omregne alle disse Tal til Decimaler af Hartkorn, hvorved der sparedes særdeles megen Plads, og Tallene i høj Grad vandt i Overskuelighed.

Den vanskelige Opgave under Bureauets Omdannelse
at bringe Personforholdene i den bedst mulige Orden løste
han paa en Maade, der viste de bedste Sider af hans Karakter.I

rakter.Idet gamle Bureaus Tjeneste stod forskellige Mænd, der vilde have vanskeligt ved at finde sig til rette under de forandrede Forhold og derfor baade for deres egen og for Bureauets Skyld burde anbringes andetsteds; det lykkedes her Rubin at sørge for dem, saaledes at de kunde føle sig tilfredse i deres nye Stillinger. Han tog sig af denne Del af sin Opgave med den allerstørste Iver, det var ham en Hjertesag, at ingen skulde føle sig forurettet,og var sjæleglad, da Opgaven lykkedes.

Det var kun et kort Spand af Aar, Rubin blev i sin Stilling som Direktør for Statistisk Bureau. Den daværende Generaldirektør for Skattevæsenet, Blechingberg, søgte sin Afsked fra April 1902, og C. Hage, der var Finansminister, at Rubin skulde overtage hans Stilling. Der foretoges en Deling mellem Skattedepartement og Generaltolddirektorat, Rubin blev Chef for begge disse Institutioner og fik saaledes en meget omfattende Embedsgerning. ny blev han kastet ind i et stort Nydannelsesarbejde. det danske Skatte- og Toldvæsen stod for en Omdannelse, Slag i Slag kom der nye Love, Skattereformen 1903, Toldloven osv. osv., og atter og atter foretoges der Ændringer under den stærke sociale Udvikling dette Aarhundredes Begyndelse, og som Følge af Forsvarsordningens Vedtagelse. Der var saaledes nok at tage fat paa. Om Toldreformen skrev Rubin i Nationaløkonomisk for 1909 en lang Redegørelse, der behandler hele Sagens Forhistorie, Lovens formentlige Virkninger og Motiverne til dens Hovedbestemmelser.

Stillingen som Generaldirektør for Skattevæsenet beholdtRubin 11 Aar. I 1913 skulde en Plads som Direktørfor besættes, og paa et Repræsentantmødei gennemførtes hans Valg. Om hans Virksomhedi Stilling vil det være for tidligt at udtale sig endnu. Paa ny fik han en Gerning, der paa Grund af Forholdenes Udvikling stillede store Krav til ham, men under de store Begivenheder i de sidste 2 Aar kom han

ikke til at spille nogen Rolle; den Sygdom, der endte
hans Liv, havde allerede dengang mærket ham.

Skønt Rubin var overordentlig stærkt politisk interesseret, han dog aldrig til at tage aktiv Del i det politiske Liv. Han kom derimod indirekte til at faa Indflydelse vor socialpolitiske Udvikling. Han tilkaldtes til den i 1885 nedsatte Arbejderkommission, af hvis Arbejder af 1892 var en Frugt, og han var en af Drivkræfterne ved Tilvejebringelsen af Alderdomsunderstøttelsesloven 1891. Fra konservativ Side drøftedes Efteraaret 1890 en Nedsættelse af Told og Skat paa Sukker, i Stedet for skulde der lægges en Skat paa bajersk 01. Rubin havde længe haft Tanker om en Alderdomsunderstøttelse, Udgiften skulde skaffes ved en Skat paa bajersk 01. Han forelagde Hørup sit Forslag, og i December 1890 fremsatte denne i Forening med Berg det bekendte Forslag om en Alderdomsforsørgelse for übemidlede, Midlerne skulde skaffes ved Skat paa 01 og Brændevin og forhøjede Toldafgifter paa Vin og Spirituosa. dette Forslag ikke vandt Tilslutning, har det dog uden Tvivl haft Betydning ved Gennemførelsen af Loven om Alderdomsunderstøttelse af 9. Marts 1891.

Ogsaa ved Diskussionerne i Nationaløkonomisk Forening, Rubin meget ofte tog Ordet, kom han til at deltage i Drøftelsen af praktiske foreliggende Emner. Som Formand i Foreningen fra 1900 til 19T6 paahvilede det ham at lede Forhandlingerne, og han følte sig forpligtet til at udtale sig om Emnet, selv naar det laa ham fjernere.

Rubin levede med Pennen i Haanden, men efter at han var kommen over i Nationalbanken, er det dog som om hans Produktionsevne tog af. At han allerede i en Alder af 60 Aar følte sig tilskyndet til at skrive sine Erindringer (udgivet i 1914), er et Vidnesbyrd i denne Retning. Det er en Bog, der som alt, hvad han har skrevet,læses Interesse, selv om den forekommer Læseren noget spredt og usammenhængende, og selvfølgelig lige

saa lidt som andre Autobiografier kan undgaa at være subjektivt farvet. Men den, der har kendt Rubin, vil i Teksten og mellem Linierne mærke noget til den Hjertevarme,som med til hans Karakter.

Nogle Aar efter Erindringerne udsendte han en lille Samling og Avisartikler: „Mænd og Bøger" (1920), udgivne til forskellig Tid, mellem 1897 og 1918, saaledes om A. D. Jørgensen, om N. C. Frederiksen og om Kejser Wilhelm 11.

Det er en Selvfølge, at en Mand som Rubin i Tidens Løb maatte faa adskillige Æresbevisninger. Han blev ved sin Afgang som Formand i Bestyrelsen for Nationaløkonomisk valgt til Æresmedlem af Foreningen, han var Æresmedlem af Royal Statistical Society, ligesom han var Medlem af det internationale Statistiske Selskab. I 1914 valgte Videnskabernes Selskab ham til Kvæstor ved Carlsbergfonden.

I 1881 ægtede Rubin Kaja Davidsen, født i 1854, Datter af Salomon Davidsen. Hun døde i 1909. Denne varmhjertede og begavede Kvinde betød overordentlig meget for ham. Den foran nævnte Bog om Tysklands Historie er tilegnet hendes Minde.