MONA - Matematik- og Naturfagsdidaktik

Hvad får eleverne til at vælge de naturvidenskabelige studieretninger i gymnasiet?

2024-03-27T10:17:48+01:00

I disse år aftager andelen af STX-studenter der dimitterer fra en naturvidenskabelig studie-retning med matematik på A-niveau, mens andelen fra studieretningen med biologi A og kemi B, hvori der indgår matematik B, er voksende. På baggrund af den observation er der på Silkeborg Gymnasium foretaget en spørgeskemaundersøgelse der bl.a. belyser spørgsmålet Hvordan begrunder eleverne valget af studieretning? Analysen indikerer klart at både matematik og naturvidenskabeligt grundforløb har betydning for studieretningsvalget, og at der i grundforløbet er potentiale til at rekruttere elever til de naturvidenskabelige studieretninger.

Fra redaktionen

2024-06-04T15:49:05+02:00

Matematiklærernes didaktiske brugsmønstre og elevhandlinger når læremidlet MatematikFessor anvendes i undervisningen

2024-06-04T15:53:44+02:00

I denne artikel undersøger vi læreres og elevers brug af det digitale, adaptive læremiddel MatematikFessor med særligt fokus på lærernes brugsmønster og rammesætning, læremidlets feedback og hvordan denne anvendes, samt elevernes handlinger og deres motivation i forhold til arbejdet med læremidlet. Vores datagrundlag udgøres af seks cases med observation af undervisningen, interviews med lærerne og interview og skærmoptagelse med to elever fra hver klasse. I artiklen beskriver vi dels hvordan lærernes og elevernes brugsmønstre tager sig ud i vores cases, men også hvordan vi vil anbefale at lærerne i højere grad rammesætter og støtter elevernes brug af læremidlet.

Tekstarbejde i sciencefag på STX

2024-06-04T15:58:36+02:00

Projektet Mønsterbrydende Science havde til hensigt at styrke gymnasieelevers faglighed i sciencefagene. Gruppeinterviews med elever viste at flere elever ikke læste fagenes tekster, var skeptiske over for læringsudbyttet af læsning i fagene og opfattede læsekompetencer som irrelevante for deres faglige udbytte. Efter at have identificeret denne didaktiske problematik fremstiller artiklen hvordan en stilladserende tilgang til tekstarbejdet kan bidrage til at løse den. Tilgangen fokuserer bl.a. på at aktivere elevernes forforståelse af et emne forud for læsningen og på læseguider som stilladserende greb.

Natur/teknologi og nordiske elevers miljø- og klimabevidsthed

2024-06-04T16:12:51+02:00

Dette studie undersøger sammenhænge mellem undervisning i natur/teknologi og miljø- og klimabevidsthed blandt 4.-klasseelever i de nordiske lande. Analyser gennemføres på data fra TIMSS 2019, hvor der indgår en skala for elevernes miljø- og klimabevidsthed, som er associeret til viden og kognitive færdigheder indenfor emnet. Resultaterne viser en positiv korrelation og fremhæver natur/teknologis potentiale til at øge miljø- og klimabevidsthed. Derudover viser resultaterne at elevers miljø og
klimabevidsthed generelt er højere hvis de kan lide at lære natur/teknologi, og hvis deres fagligeselvtillid er høj. Intraklassekorrelationsanalyser viser variation i hvor meget vægt de enkelte skoler og lærere lægger på undervisningen i klima- og miljøspørgsmål. Studiet finder ingen kønsforskelle, men derimod markante forskelle på elevers miljø- og klimabevidsthed afhængigt af socioøkonomisk baggrund.

Science i dagtilbud: Pædagoger er ikke naturfagslærere

2024-06-04T16:17:21+02:00

Kommentar til Mie Christiansen, Dorte Stokholm, Camilla Bech Blomgreen & Niels Ejbye-Ernsts: “Børns perspektiver på science – en undersøgelse af hvordan børn oplever science i det pædagogiske arbejde i daginstitutioner”, MONA, 2024(1).