Tidsskrift for Medier, Erkendelse og Formidling

Indledning til no. 15+16

2021-10-28T13:53:57+02:00

Indledning på vegne af redaktion

Mimesis and Metaphor

2021-01-16T17:07:44+01:00

Aristoteles’ Poetikken synes at give Empedokles en dobbelt status som forfatter: Han er først og fremmest physiologon, naturvidenskabsmand, men han er tilsyneladende også digter. Med den aristoteliske distinktion mellem teoretisk og praktisk videnskab in mente, hvor naturvidenskab regnes for teoretisk og poetik for praktisk, kræver denne dobbeltstatus forklaring – hvordan kan det samme skrift være genstand for både teoretisk og praktisk videnskab? Med udgangs-punkt i Aristoteles’ begreb om metafor foreslår og forsvarer denne artikel tre sådanne forklaringer: Én med afsæt i Aristoteles’ tænkning om stil, en med afsæt i epistemologiske overvejelser, og en med afsæt i hans skrifter om sproget.

The Good Life and the Body

2021-01-15T14:46:10+01:00

Brevkorrespondancen mellem Elisabeth og Descartes er velkendt for sin diskussion af ’sind-krop problemet’. Dog angår en betydelig del af korrespondancen spørgsmålet om, hvordan man bør leve, og hvad der kendetegner det gode liv. Descartes’ neo-stoiske (eller rationalistiske) synspunkt reflekteres tydeligt i de tre livsregler, han anbefaler Elisabeth at følge,især når hun står over for svære omstændigheder. Denne artikel viser, hvordan Elisabeths skepsis er funderet i en idé om kroppens etiske signifikans, hvor kroppen og visse kropslige tilstande er nødvendige for at leve godt. Udover at denne idé er af almen filosofisk interesse, så bidrager den også til den gamle filosofiske diskussion om, hvordan det gode liv opnås i praksis—i særdeleshed hvorvidt korrekt anvendelse af ens egen fornuft er tilstrækkeligt for at opnå et sådant, eller om eksterne faktorer (såsom kroppen eller ens politiske position) må inddrages. Nærværende artikel slutter med at foreslå, at Elisabeths bidrag kan anses som selvstændig filosofi, og at hun i sammenhæng hermed bør have status af filosof.

Tag magten tilbage til folket

2021-01-15T14:44:44+01:00

Denne artikel foretager en diskursanalyse af en række centrale tekster fra partierne Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti med fokus på disses brug af den populistiske figur hjertelandet: Et narrativ om det altid allerede tabte eller truede harmoniske fællesskab, der skal forsvares imod folkets fjender. Det konkluder-es, at idéen om hjertelandet er stærkt til stede i partiernes respektive diskurser, og at det i Nye Borgerliges diskurs i lige høj grad trues af de fremmede og eliten, mens det i Dansk Folkepartis diskurs mest trues af de fremmede, og antagonismen til eliten er nedtonet.

Strong Emergence and its Relation to Philosophy of Mind

2021-01-15T18:38:22+01:00

Denne artikel forsøger at besvare spørgsmålet om hvorvidt stærk emergens er et holdbart begreb, hvad det medfører, om der findes eksempler på stærk emergens og hvordan dette vedrører bevidsthedsfilosofi. Ifølge stærk emergens er visse sandheder om et givet høj-niveaus fænomen ikke reducer-bare, end ikke principielt, til det fænomen på lavere niveau som det afhænger af. I artiklen argumenteres der for at selvom stærk emergens er et holdbart begreb, så findes der ikke nogen overbevisende og uproblematiske eksempler i naturen. Ydermere medfører stærk emergens kontraintuitive konsekvenser for kausale strukturer og bevidsthedsfilosofi.

Epiphenomenalism and Knowledge

2021-01-15T18:54:26+01:00

Ifølge epifænomenalisme har mentale hændelser ingen kausal indflydelse på fysiske hændelser. En af de stærkeste indvendinger mod dette synspunkt er den såkaldte indvending om selvundegravelse, som forsøger at vise, at epifænomenalisme er inkompatibel med vores viden om egne oplevelser. William Robinson (2006) argumenterer for, at epifænomenalisme kan und-slippe beskyldningerne om selvundergravelse ved at appellere til den underliggende årsag, som vores mentale hændelser og vores ytringer om mentale hændelser har til fælles. I denne artikel forsvarer jeg Robinsons position mod en række indvendinger, som Dwayne Moore (2012) rejser. Jeg konkluder at Robinsons løsning på indvendingen om selvundergravelse består.