Fænomenologien filosofisk: Sprogets vaklen og tænknings bevægelse

Resumé

Med udgangspunkt i fænomenologien undersøges her filosofien som tænkning og dettes relation til, hvor og hvordan filosofien findes i det tekstuelle. Gennem Heidegger, Arendt og Merleau-Ponty undersøges tækning som overskridelse og uendelighed, som søgen efter mening frem for videnskabens dømmen. I forlængelse heraf sammenstilles det filosofiske begrebsapparat i sin apparathed med den filosofiske traditions forhærdede overlevering, der må smidiggøres eller optøs for at bevare netop det filosofiske. Det tekstuelle, værket, behandles således ud fra en forståelse af begrebet som et punkt, hvori tænkning kan stagnere, og sprogligheden som en central del af selve det filosofiske.

Starting from phenomenology, this article investigates philosophy as thinking and, from this, the consequences for where and how philosophy exists in text. Through Heidegger, Arendt and Merleau-Ponty the article investigates thinking as transcendence and infinity, as a search for meaning rather than the scientific passing of judgement. Continuing from this, philosophical concepts used as an apparatus are set in connection to the hardened philosophical tradition that must be loosened or unfrozen to enable philosophy as philosophical. The philosophical text is thus treated through investigating the concept as a point in which thinking risk stifling, and viewing language use as a central part of the philosophical as such.