”Jeg vil da gerne hjælpe, men…” – En sprogpsykologisk undersøgelse af afvisninger af humanitære appeller

Resumé

Temaet for denne artikel er de kommunikative strategier, der oftest benyttes, når potentielle bidragydere afviser hjælpeorganisationers kampagnemateriale om lidelse i verden. Gennem data fra fokusgruppeinterview og diskursanalyse af individuelle interview sættes der fokus på de retoriske manøvrer, der bruges til at afvise. Der identificeres to fortolkningsrepertoirer, nemlig forretningens rationalitet og generøsitetens rationalitet. Disse giver anledning til dilemmaer og resulterer i ambivalens over for det humanitære arbejde hos modtageren af kampagnematerialet. Endeligt vises det, hvordan disse dilemmaer bruges til at retfærdiggøre yderligere afvisning, således at det er den potentielle giver, der først må ’hjælpes til at hjælpe’.

This article focuses on the communicative strategies most often used by potential donors to reject humanitarian aid organisations´ appeals about suffering in the world. Through discourse analysis of data from focus groups and individual interviews the article focuses on two main rhetorical maneuvers of rejection. Two interpretive repertoires – the rationality of business and the rationality of generosity – are identified. These give rise to dilemmas and result in ambivalence in the audience towards the humanitarian work, specifically the humanitarian organisations´ campaign material. In the end, these dilemmas are used to justify further refusal, making the potential aid-giver the one who needs to be ‘helped to help’.