Grænsen for inklusion i den danske folkeskole

  • Maria Rejkjær Clausen
  • Clara Klint Nielsen

Resumé

This article explores what goes on in a pedagogical practice in which inclusion is said to be on the agenda. The article revolves empirically around the pupil Katinka, who the teachers think is neither capable of becoming included nor should be included. From a social constructionist perspective, the classroom interactions are observed as a discursive landscape in which processes of positioning and categories assert themselves. The article discusses how categories of gender and children with special needs become significant in processes of inclusion and exclusion in a school practice. The article thus contributes an empirical discussion of inclusion.Nærværende artikel beskæftiger sig med hvad, der foregår i en specifik pædagogisk praksis, hvor inklusion siges at være på dagsordenen. Artiklen opholder sig empirisk ved eleven Katinka, som lærerne mener hverken kan eller bør inkluderes. Ud fra et socialkonstruktionistisk perspektiv anskues klassen som et diskursivt landskab, hvori positioneringsprocesser og kategorier gør sig gældende. Herigennem peges der på hvordan overordnede kategorier som køn og specialbarn er betydende i forhold til inklusions- og eksklusionsprocesser i en skolepraksis. Artiklen bidrager således med empiriske perspektiver på inklusion – og eksklusion – i klasserummet.
Publiceret
2013-12-09
Citation/Eksport
Clausen, M., & Nielsen, C. (2013). Grænsen for inklusion i den danske folkeskole. Tidsskrift for Medier, Erkendelse Og Formidling, 1(2). Hentet fra https://tidsskrift.dk/mef-journal/article/view/28635
Sektion
Artikler