Skoleudsættelse – mellem politiske tanker og pædagogiske konsekvenser

Resumé

Nærværende artikel beskæftiger sig med, hvordan skoleudsættelse politisk er blevet problematiseret, og hvordan skoleudsættelse er blevet institutionaliseret forskelligt i kommunerne, samt konsekvenserne for den pædagogiske praksis. Gennem en policy-analyse af ministerielle dokumenter og en kategoribåret analyse af interviews med informanter, kobles den ministerielle problematisering af skoleudsættelse sammen med informanternes begrundelseslogikker og oplevelser af relationelle forhold. Ud fra dette konkluderer artiklen, at den ministerielle problematisering af skoleudsættelse har haft store konsekvenser for den pædagogiske praksis, både i form af et mindsket antal skoleudsættelser, en stor opmærksomhed på dokumentation samt modstand mod at skoleudsættelse helt er uundgåeligt.

ABSTRACT

This article examines how waiting a year before starting school is politically looked upon as a problem, and how this has been institutionalized differently in the city councils. Through a policy analysis of ministerial documents and a category inspired analysis of interviews, the ministerial problematizing of waiting a year is linked to the informants’ reasoning logics and experiences of the relationships of relations. The article concludes that the ministerial problematizing has had great consequences for the educational practice both regarding lower number of children waiting a year, great focus on documentation and resistance towards not letting children wait a year.