Lille magt, men stort imperium. Et bidrag til debatten om TV og medieimperialisme

Abstract

Denne artikel tager fat i alt det svære - det begrebsmæssige - som vi enten springer over eller tager for givet i vores diskussioner af TV som magt- og påvirkningsfaktor. Derfor er den lang og til tider lidt omstændelig, idet den undgår at tage vores umiddelbare antagelser for pålydende. I stedet bliver de endevendt. I de seneste 15 års medieforskning har magten været implicit til stede et eller andet sted i TV. Vi har skiftevis kritiseret mediet, frygtet det, taget afstand fra det og er nu senest med receptionsteorierne blevet beroliget: Enhver TV-seer skaber ud fra sin egen sunde fornuft sin personlige opfattelse af "Dollars". Påvirkningen af hende er ikke længere producen- ternes eller medieforskernes eller Danmarks Radios ansvar, det er seerens eget. Medieimperialismen er dermed opløst, ihvertfald som undertrykkelsessystem. Det første kritikpunkt i Niels-Aage Nielsens diskussion er medie- imperialismeteorien. Den har ikke nogen teori om hvordan magten sætter sig igennem hævder han, idet den alene ved cirkler og pile focuserer på ensidigheden i "flow'et" fra USA med resten af verden som modtagere. Hvis det skal udtrykke en magtposition, må der være en relation mellem varestrømmene (basis) og den ideologiske overbygning. Vi er vant til at antage, at denne relation findes, men hvordan sætter den sig igennem? Diskussion heraf er - i bedste fald - gået i stå. For at kunne gå videre her, tager Niels-Aage Nielsen et opgør med receptionsteoriens socialpsykologi og søger at afdække hvilken del af betydningsdannelsen, og dermed påvirkningen, som netop unddrager sig en receptionsanalyse, der bygger på seerens egne udsagn og uden f.eks. en psykoanalytisk tilgang. Betydningsproblemet skal endda diskuteres endnu mere pricipielt: Vi er i dag mindre enige end nogensinde om hvad der er TV's samfunds- mæssige funkitioner. Uklarheden hænger bl.a. sammen med at ideologi- begrebet gradvist forsvandt ud af medieforskningens hovedstøm i løbet af 70'erne. Niels-Aage Nielsen mener imidlertidig, at ideologibegrebet ikke lader sig rekonstruere i abstrakt form, men skal indkredses bl.a. via en analyse af fjernsynets "natur". Desværre ender artiklen her i en ny usynlighed, men i diskussionen frem hertil opstilles brikker til en teori om TV-magtens mikrofysik. Niels-Aage Nielsen hævder, at magten netop skal diskuteres her og ikke på imperialisme-atlas'ets niveau. - TV har vævet sig så tæt ind i vores begrebsdannelse om samfund og omverden i videste forstand, at vi ikke kan rekonstruere et virkelighedsbillede uden TV som bevidstheds- strukturerende faktor. TV har så at sige erobret vores verdensbillede indefra.