Arkiver

  • Teknologiforståelser i uddannelsessystemet
    Årg. 16 Nr. 28 (2023)

    Redaktør: Lillian Buus, libu@via.dk, VIA University College
    Redaktør: Andreas Lindenskov Tamborg, andreas_tamborg@ind.ku.dk, Københavns Universitet
    Redaktør: Marianne Georgsen, mage@ucn.dk, Professionshøjskolen UCN

    I en dansk kontekst bruger vi ofte termen teknologiforståelse som benævnelse for den faglighed, der er udviklet og skal udvikles for at give uddannelsesmæssige svar på nogle af de udfordringer, den digitale udvikling skaber. Det vedrører både borgeres deltagelsesmuligheder i et i stigende grad digitaliseret samfund, arbejdstageres kompetencer til at indgå i jobfunktioner i et digitaliseret arbejdsmarked, og derudover et muligt behov for indholdsudvikling af uddannelser og curriculum. I de senere år har der været tiltagende interesse for teknologiforståelse som faglighed på tværs af stort set alle niveauer i det danske uddannelsessystem; i dagtilbud, grundskole, gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser samt videregående uddannelser. Det er denne særlige faglighed og dens udvikling, der er det ene tema i dette call. Det andet tema er den organisatoriske kapacitetsudvikling, som netop denne eller disse fremvoksende faglighed(er) påberåber sig. Begge temaer kan adresseres i de bidrag, som vi gerne vil have til dette nummer, ligesom bidragene samlet set kan belyse, i hvilket omfang fagligheden og kapacitetsopbygningen kan forstås uafhængigt af hinanden (eller ikke).

    Fremkomsten af teknologiforståelsesfagligheder og begreber i uddannelsessektoren har givet anledning til en voksende forskningsmæssig interesse for teknologiforståelse, der bl.a. kommer til udtryk gennem særnumre med fokus på teknologiforståelse i tidsskrifterne Unge Pædagoger, Learning Tech og Studier i Læreruddannelse og Profession. Det har ledt til forskning i en lang række fænomener, problematikker og udfordringer relateret til analyser og diskussioner af nye teknologiforståelsesfagligheder, som de er beskrevet i styredokumenter, deres optræden i læremidler, samt deres rolle i videregående uddannelse, ungdomsuddannelse og erhvervsuddannelse. Fælles for disse væsentlige bidrag er, at de ofte zoomer ind på teknologiforståelser, som de praktiseres i en bestemt uddannelsesmæssig eller fagfaglig kontekst. 

    Der er også inden for de seneste år foretaget en række uddannelsesmæssige udviklinger af fag, fagligheder og kapacitetsopbygning ift. teknologiforståelse. Her kan nævnes TEK-forsøget på grundskoleniveau, informatikfaget på STX, udviklingen af TEKU-modellen ift. udvalgte professionsuddannelser, Teknosofikum-projektet på universitetsniveau.

  • Udvikling af underviseres digitale kompetencer
    Årg. 16 Nr. 27 (2023)

    Redaktør: Inger-Marie F. Christensen, imc@sdu.dk, Syddansk Universitet
    Redaktør: Mikkel Godsk, godsk@au.dk Aarhus Universitet
    Redaktør: Jens Jørgen Hansen, jjh@sdu.dk, Syddansk Universitet
    Redaktør: Søren Larsen, slars@ruc.dk, Roskilde Universitet

    Efter års fokus på anskaffelse og implementering af læringsteknologier og -platforme på de videregående uddannelser, er fokus nu på at udnytte teknologien bedst muligt. I den forbindelse er udvikling af undervisernes digitale kompetencer på de videregående uddannelser, herunder at kunne anvende digital (lærings)teknologi i undervisningen samt udvikle og varetage teknologistøttet undervisning, kommet højt på både institutionernes og den politiske dagsorden. Dette er bl.a. udtrykt i det ministerielle Call for Action: Teknologisk upgrade på de videregående uddannelser (2018), den efterfølgende nationale handlingsplan Digitale kompetencer og digital læring (2019) om udvikling af undervisningen og kompetenceudvikling af underviserne, institutionernes strategier, lokale handleplaner samt initiativer til at fremme fagspecifikke teknologier på fagene. Endvidere er der et øget fokus på kvalitetssikring af underviseres pædagogiske kompetencer på videregående uddannelser (på universiteterne bl.a. konkretiseret i rammeværket for meritering af universitetspædagogiske kompetencer, 2021). Videregående uddannelsesinstitutioner er således travlt optaget af at indhente viden om, etablere, kvalitetssikre og evaluere initiativer og udvikle metoder, der støtter undervisernes udvikling af digitale kompetencer.

  • Pædagogik og online undervisning
    Årg. 15 Nr. 26 (2022)

    Redaktør: Mikkel Godsk, godsk@au.dk, CED, Aarhus Universitet 
    Redaktør: Roland Hachmann, rhac@ucsyd.dk, UC SYD 
    Redaktør: Christian Dalsgaard, cdalsgaard@edu.au.dk, DPU, Aarhus Universitet 

    I LOM #26 sætter vi fokus på pædagogik og online undervisning for at belyse, hvordan online undervisning mest hensigtsmæssigt tilrettelægges, gennemføres og evalueres. Hvordan udvikles pædagogisk begrundet online undervisning? Hvordan sikres hensigtsmæssig brug af digitale platforme og værktøjer, hvor online-formatets muligheder udnyttes optimalt? 

    Undervisning under Corona-pandemien har givet anledning til gentænkning af eksisterende undervisningsformer, og nye praksisser med onlineundervisning er blevet etableret. Modsat den undervisning, der har fokuseret på at løse et akut behov for fjernundervisning (ofte omtalt som “Emergency Remote Teaching”), er der nu (eller burde der være) tid til en egentlig transformation af undervisningen, således at der tages højde for online-formatets teknologiske og pædagogisk/didaktiske rammer. 

    LOM #26 inviterer artikler, der præsenterer overvejelser om online-formatet og pædagogisk udnyttelse af digitale platforme og værktøjer, herunder design- og udviklingsprocesser, som kan medvirke til at synliggøre de valg, der skal træffes undervejs i tilrettelæggelsen af onlineundervisning. Vi er interesseret i artikler, der eksempelvis gentænker undervisningens tempo, underviser-studenter-ratio, pædagogik, roller, synkronitet samt bedømmelses- og feedbackformer i relation til online-formatet.  

  • Digitaliseringens dilemmaer
    Årg. 15 Nr. 25 (2022)

    Redaktør: Jens Jørgen Hansen, jjh@sdu.dk, Syddansk Universitet
    Redaktør: Lillian Buus, libu@via.dk, VIA University College
    Gæsteredaktør: Stig Børsen Hansen, stbh@sdu.dk, Syddansk Universitet

    I dette nummer af LOM sætter vi fokus på de dilemmaer, barrierer og paradokser, der udspiller sig, når undervisningen i stigende omfang digitaliseres. Eksempler på dilemmaer er, når uddannelsesinstitutioner vælger digitale platforme, som i sig selv rummer pædagogiske muligheder og begrænsninger. Eller når undervisere udvikler undervisningsmaterialer og støder på ophavsretslige udfordringer. Når et lærerteam har udviklet et undervisningsforløb og stiller spørgsmålet: hvem ejer dette materiale Når studerende i en opgave laver interviews og spørgeskemaundersøgelser og møder udfordringer i forhold til GDPR-problematikker som samtykke, opbevaring af data og databehandling eller med andre ord; når den digitale ressource bliver styrende for didaktikken.

    Digitaliseringens dilemmaer rummer således et bredt spekter af etiske og juridiske udfordringer, men også pædagogiske, strategiske og kvalitetsmæssige dilemmaer, der findes på både institutionelle- undervisningsmæssige- og læringsmæssige niveauer.

    Dette temanummer inviterer derfor til case-studier, der undersøger og uddyber et eller flere dilemmaer, barrierer og paradokser. Der lægges vægt på, at bidrag forholder sig til og diskuterer mulige løsninger på de identificerede dilemmaer.

  • Undervisning, læring og teknologi under Corona-pandemien
    Årg. 14 Nr. 24 (2021)

    Redaktør: Inger-Marie F. Christensen, imc@sdu.dk, Syddansk Universitet
    Redaktør: Christian Dalsgaard, cdalsgaard@edu.au.dk, Aarhus Universitet
    Redaktør: Roland Hachmann, rhac@ucsyd.dk, UC SYD
    Gæsteredaktør: Marianne Georgsen, mage@ucn.dk, UCN

    I dette temanummer af LOM sætter vi fokus på corona-pandemiens konsekvenser for undervisning og læring vha. både korte artikler (2000–3000 ord, eks. referencer) og LOM’s traditionelle artikler (6000-8000 ord, eks. referencer). I marts 2020 blev alle undervisnings- og uddannelsesinstitutioner med meget kort varsel fysisk lukket ned. På få dage skulle al undervisning, vejledning og eksamen omdannes fra fysiske læringsrum til digitale læringsrum. Begrebet ”Emergency Remote Teaching”, eller “nødundervisning”, er blevet brugt som betegnelse for, at undervisningen og de didaktiske rammer hurtigt skulle omlægges i krisesituationen. Mange steder var undervisere og studerende sat under pres, da undervisningen hurtigt skulle genplanlægges ud fra de ressourcer og metoder, der umiddelbart var tilgængelige, hvilket medførte hurtige improviseringer og quick fixes. Ikke desto mindre opstod der også i perioden en lang række læringsdesigns og praksisser, der gav et boost til den digitale transformation. Således har flere undervisere lynhurtigt fået et indblik i online undervisning og teknologiens muligheder og derigennem fået blod på tanden (eller det modsatte).

    Med dette nummer af LOM ønsker vi at indsamle og dele viden og erfaringer, der kan bidrage til at kvalificere og videreudvikle den digitale transformation af såvel undervisning og læring som underviseres og studerendes digitale kompetencer, samt belyse hvilken rolle nedlukningen har og har haft for underviseres og studerendes digitale undervisnings- og læringsstrategier. Endvidere ønsker temanummeret at belyse, hvilke aktører, der har spillet og kan spille en central rolle i nedlukningsperioden og hvad denne bestod i.

  • Studerendes digitale læringsstrategier
    Årg. 13 Nr. 23 (2020)

    Redaktør: Mikkel Hvidtfeldt Andersen, IT-Universitetet
    Redaktør: Inger-Marie F. Christensen, Syddansk Universitet
    Redaktør: Ulla Konnerup, Aalborg Universitet

    I dette temanummer af LOM sætter vi fokus på studerendes digitale læringsstrategier. Vi efterlyser forskningsbaserede artikler, der kan bidrage med viden om hvilke digitale læringsstrategier, de studerende på ungdoms- og videregående uddannelser benytter sig af, samt bidrag der diskuterer, hvem der har en rolle ift. at styrke de studerendes digitale læringsstrategier og hvordan dette kan gøres.

    De studerendes anvendelse af digital teknologi i og udenfor undervisningslokalet er et emne, der optager mange. Både undervisere og studerende angiver, at den digitale teknologi kan være et forstyrrende element. Samtidig vil mange studerende nødigt undvære deres digitale devices, fordi det går for langsomt at skrive noter i hånden, giver manglende struktur og søgemuligheder, betyder en dekobling fra deres virtuelle sociale netværk, samarbejde m.m. Men understøtter de studerendes digitale aktiviteter deres læring? Dette temanummer søger netop at kaste lys over de studerendes praksis ikke blot i undervisningslokalet men også før og efter undervisningen - i formelle såvel som uformelle læringssituationer. Vi er interesserede i bidrag, der kortlægger, diskuterer, kigger kritisk på, hvordan (nye) digitale teknologier påvirker de studerendes digitale læringsstrategier, deres studieteknik og kvaliteten af læringen. Anvender studerende blot digital teknologi til mere effektiv understøttelse af traditionelle studieaktiviteter eller er nye digitale læringsstrategier opstået - og i hvilket omfang knytter strategierne sig til henholdsvis konkrete kurser og studerendes bredere studiemæssige succes?

    Det er ligeledes interessant at belyse, hvilke aktører, der kan spille en rolle ift. at styrke de studerendes digitale læringsstrategier. Hvad er institutionens rolle? Hvad er underviserens rolle? Hvilke(n) rolle(r) kan supportfunktioner (biblioteker, studieservice osv.) spille? Hvor styrkes de studerendes digitale læringsstrategier bedst - i eller udenfor faglige kontekster?

  • Blended Learning
    Årg. 12 Nr. 22 (2020)

    Redaktør: Ulla Konnerup, ullak@hum.aau.dk, Aalborg Universitet.
    Redaktør: Christian Dalsgaard    , cdalsgaard@edu.au.dk, DPU, Aarhus Universitet.

    Blended Learning er et mangetydigt felt med relationer bl.a. til hybrid læring, fleksibel uddannelse, multi-mode learning samt learning ecology. Fælles for betegnelserne er, at de fremhæver en kompleksitet af læringsrum, hvor læring og undervisning er supporteret og medieret af flere teknologier, og hvor forskellige on/offline formater og samarbejdsformer er gentænkt i hele forløb. Begrebet indskrives ofte i en e-læringsforståelse, der baserer sig på socialkonstruktivistiske erfaringsbaserede læringsformer, der implicerer læring i netværk og praksisfællesskaber. I dette call betragtes blended learning som en reflekteret samtænkning af forskellige on/offline formater i udviklingen af koncepter for undervisningsforløb - og ikke alene indarbejdelse af teknologier som supplement i traditionel undervisning.

    I de seneste 20 år er forskellige variationer og formater af blended learning blevet en naturlig del af uddannelsesinstitutionernes tilbud. Formen anses for at kunne bidrage til en pædagogisk mangfoldighed, øge adgangen til viden og den sociale interaktion samt give mulighed for fleksibel tilrettelæggelse, økonomisk effektivitet og hurtig revision af undervisningsforløb.

    Selve begrebet “blended learning” betegner rammesætningen af en række af fysiske og virtuelle undervisningsmiljøer end en egentlig læringsforståelse; men hvilken forståelse af læring kendetegner og muliggør de forskellige formater og designs af blended learning? De mangeartede og mangefacetterede  læringskontekster udfordrer didaktiske designere og det bliver nødvendigt at forholde sig til, hvordan læring finder sted i og på tværs af forskellige typer af læringsmiljøer.

  • Jubilæumsnummer - 10 år med Læring og Medier i Danmark
    Årg. 12 Nr. 21 (2019)

    Redaktør: Mikkel Godsk, godsk@au.dk Aarhus Universitet
    Redaktør: Christian Dalsgaard, cdalsgaard@edu.au.dk, DPU, Aarhus Universitet 
    Redaktør: Lillian Buus, libu@via.dk, VIA University College
    Redaktør: Inger-Marie F. Christensen, imc@sdu.dk, Syddansk Universitet

    Tidsskriftet Læring og Medier fejrer i 2018 sit 10-års jubilæum, og i den forbindelse vil tidsskriftet sætte fokus på udvalgte temaer inden for teknologi og medier i undervisningen, der har været fremtrædende i Danmark i løbet af denne periode samt komme med et opdateret bud på state-of-the-art. LOM (og tidligere UNEV) har bl.a. sat fokus på e-læringsplatforme, e-portfolier, feedback, learning design, robotter, learning analytics, digital færdighedstræning, mobil læring, digital eksamen, virtuelle verdener, serious gaming, multimedier i undervisningen, forskningskommunikation, politik, læringsobjekter, efter- og videreuddannelse vha. e-læring, organisering og ledelse af e-læring, sprogundervisning samt samarbejde på nettet.

    LOM vil i dette jubilæumsnummer sætte fokus på udvalgte, centrale temaer fra de seneste 10–15 år. Jubilæumsnummeret vil bestå af autoritative artikler fra inviterede eksperter inden for hvert tema. Samtidig er jubilæumsnummeret et åbent call til alle, der ønsker at bidrage inden for de nedenfor nævnte temaer.

    Jubilæumsnummerets udvalgte temaer er:

    • Sociale medier
    • Video i undervisningen
    • Open education and open resources (OER, MOOC, PLE)
    • Spil og gamification
    • Learning design
    • Virtuelle verdener og VR/AR

    Jubilæumsnummerets artikler skal skabe et overblik over centrale studier og undersøgelser inden for temaet i en samlet fremstilling og tage afsæt i et mindre litteraturstudie, hvori også forskellige tilgange og begreber inden for temaet udfoldes med henblik på at identificere og diskutere centrale udfordringer og potentialer.

     

  • Tilstedeværelse og flere virkeligheder
    Årg. 12 Nr. 20 (2019)

    Redaktør: Gunver Majgaard, Syddansk Universitet
    Redaktør: Niels Henrik Helms, Københavns Professions Højskole  

    Teknologien skaber muligheder for at udvikle nye rum og tilstedeværelser. Simuleringer og perspektivskifter, der udfordrer og giver mulighed for iagttagelse og eksperimenter. Nye generationer af Virtuel Reality overskrider grænserne for, hvad vi tidligere kunne. Spørgsmålet er så, hvad vi vil med teknologierne? Skabe simuleringer, hvor vi trygt kan udforske det ukendte og utrygge? Nye former for gamifikation, hvor den lærende synker ned i indlevelser, der tidligere var forbeholdt fantasien og store hollywoodproduktioner?

    Læring handler om tilstedeværelse – vi kan skabe miljøer, hvor vi er simuleret tilstede i verdner vi ellers ikke har haft adgang til. Vi kan vælge og tilpasse, men det handler måske netop ikke om, at læringsmiljøerne skal tilpasse sig den enkelte. Den lærende skal altså ikke alene tilbydes et læringsmiljø, og en læringsbane, der passer til vedkommendes behov og potentialer. Men den lærende skal også komme til stede i dette læringsmiljø; være med til at skabe det. I de sammenhænge, hvor der ikke kan ske fysisk møde skal han, hun og måske især de tilbydes fjernvær og kunne realisere dette fjernværs muligheder til tilstedevær.

    Der kan skelnes mellem to trends inden for computermedierede miljøer: blandet virkelighed (Blended Reality) og virtuel virkelighed (Virtual Reality). Med de seneste udviklinger i Virtual Reality (VR), er der opstået nye muligheder for at levere interaktivt indhold, der giver øget indlevelse til brugerne. Vi befinder os i en blandet virkelighed, hvor vi er til stede i flere verdener. - Både på og i digitale medier og samtidig i den fysiske verden (Waterworth og Riva, 2015). Det fysiske og digitale lag kan også bogstavelig talt være mere blandet, som når man lægger et virtuelt lag oven på den fysiske virkelighed, det vi kalder Augmented Reality (AR) som fx i Pokémon GO.

  • Teknologiforståelse, digital dannelse og computational thinking
    Årg. 11 Nr. 19 (2018)

    Redaktør: Hanne Voldborg Andersen
    Redaktør: Rune Hagel Skaarup Jensen, Aalborg Universitet

    Den teknologiske udvikling er på den ene side et vilkår og en rammefaktor for samfundet generelt og for uddannelsesverdenen specifikt og på den anden side en opgave. Derfor iværksættes mange initiativer i det danske uddannelsessystem for tiden. I gymnasiet er “Informatik” indført som valg- og studieretningsfag; på forsøgsbasis har Undervisningsministeriet indført valgfaget “Teknologiforståelse” i udskolingen i 2017; óg IT-Branchen i samarbejde med forskellige kommuner står bag Coding Class initiativet, der omfatter mere end 2700 folkeskoleelever på landsplan. Disse initiativer tager bl.a. udgangspunkt i et behov for uddannet arbejdskraft i den digitale sektor og antagelser om at fremtidens samfund og jobmarked i det hele taget vil forudsætte medarbejdere, der besidder teknologiforståelse og mere avancerede it-kompetencer. I dag skal eleverne/de studerende ikke blot have it-færdigheder, de skal også være digitalt dannede. Digital dannelse omfatter kompetencer til ansvarligt at kunne begå sig og tage del i at skabe samfundet - også gennem digitale medier, værktøjer og materialer.

    Initiativerne fremmer et behov for viden til at kvalificere, hvilken rolle it skal spille i uddannelsessystemet og som del af fremtidens dannelse og kompetencer.

  • Systemer, portaler og platforme mellem styring og frihed
    Årg. 11 Nr. 18 (2018)

    Redaktør: Michael Pedersen, Roskilde Universitet
    Redaktør: Christian Dalsgaard, Aarhus Universitet  

    De fleste danske uddannelsesinstitutioner har inden for de senere år implementeret større it-systemer og indkøbt nye teknologier til at understøtte uddannelsesaktiviteterne. Der er først og fremmest tale om teknologiske systemer, portaler og platforme, der eksempelvis betegnes som e-læringssystemer, læringsportaler, Learning Management Systems, Virtual Learning Environments.

    Inden for ungdomsuddannelsesområdet og de videregående uddannelser er e-læringssystemer såsom Moodle, Fronter, itslearning, Lectio, Blackboard og Canvas blevet implementeret, mens man på folkeskoleområdet er i gang med at udrulle Brugerportalsinitiativet, der blandt andet involverer, at samtlige folkeskoler implementerer en læringsplatform.

    I dette temanummer af tidsskriftet Læring og Medier sætter vi fokus på de pædagogiske og didaktiske implikationer ved indførelsen af sådanne systemer, portaler og platfore. I temanummeret forsøger vi at belyse følgende problemstillinger:

    • Hvad er en læringsportal/en læringsplatform?
    • Hvilke rammer og mulighedsrum opstiller teknologierne?
    • Hvordan begrænser og/eller fremmer systemerne undervisernes pædagogiske og didaktiske muligheder?
    • Er der en indbygget pædagogik/didaktik i systemerne, eller skal denne rammesættes?
    • Er der tale om en “udlicitering” af pædagogiske og didaktiske metoder til systemudviklere, eller bliver pædagogikken og didaktikken sat fri på nye måder?

  • Portfolio, refleksion og feedback
    Årg. 10 Nr. 17 (2017)

    Redaktør: Ane Qvortrup, Syddansk Universitet
    Redaktør: Jørgen Hansen, Syddansk Universitet
    Redaktør: Inger-Marie F. Christensen, Syddansk Universitet

    I dette nummer af LOM sætter vi sætter fokus på portfolioen og dens mange forskellige anvendelsesmuligheder ved ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Vi efterlyser artikler inden for bredden af potentialer og understøttelsesformer. Samtidig efterlyser vi artikler inden for et bredt spektrum af genrer: artikler om eksisterende erfaringer med brug af portfoliometoden, reviews af forskning og bøger om portfoliometoden, evalueringer af dens effekter og kvalitet ift. uddannelsesmæssige udfordringer, didaktiske nytænkninger af og eksperimenter med metoden, etc.

    De seneste år er portfolioen som lærings-, undervisnings- og evalueringsform blevet en integreret del på mange forskellige niveauer i uddannelsessystemet. Portfolioen er for de lærende et redskab til at dokumentere og reflektere over deres forståelse af egen læring. For underviseren kan portfolioen være med til at skabe sammenhæng og progression i undervisningen og være en metode til at få indsigt i de lærendes læringsudbytte. Som evalueringsredskab er ideen med portfolioen, at den kan synliggøre læring i bred forstand og dermed åbne for nuanceret evaluering af den lærendes udvikling, ligesom den er med til at facilitere feedback.

    Progressionen kan tænkes ift. mange aspekter: udvikling af enten faglig viden i fag, på tværs af fag eller ift.  forskellige anvendelseskontekster eller af mere implicit viden i form af fx socialisering til uddannelsessystemet, trivsel eller motivation. Samtidig kan der opereres med mange forskellige progressionsforståelser, hvor en central distinktion går på forholdet mellem lineær og planlagt progression på den ene side og mere processuel eller cirkulær progression på den anden side. Spørgsmålet er således, hvilke muligheder der knytter sig specifikt til portfolioen.

    Også refleksion er et mangespektret begreb med mange underkategorier eller afledte/relaterede begreber som ’kritisk refleksion’, ’refleksiv tænkning’, ’refleksiv bevidsthed’, ’selv-refleksion’, ’refleksion i handling’, ’refleksion over handling’, ’metakognition’, ’metalæring’, etc. Igen er det centralt at belyse, hvori portfolioens potentiale i forhold hertil kan forstås, og hvilke muligheder, dette giver.  

    Portfolioens potentiale synes bredt forankret, og dette kan understøttes af forskellige teknologier: blogs, wikier, virtuelle mapper, deciderede portfolioværktøjer m.m.

    I dette temanummer søger vi at belyse følgende problemstillinger gerne med baggrund i evalueringer af konkrete portfolioforløb:

    • Definition: Hvad kan en portfolio være og hvad er dens rolle i forskellige pædagogiske sammenhænge?
    • Anvendelsesmuligheder: Hvad er portfolioens anvendelsesmuligheder som lærings-, undervisnings- og evalueringsform?
    • Kvalitet: Hvad er portfoliometodens kvalitet og effekt for læring og undervisning?
    • Teknologi: Hvilke teknologier understøtter portfolioens opbygning og brug, og hvad er de forskellige teknologiers potentiale?
    • Integration af feedback: Feedback kan organiseres på forskellig vis – selvfeedback, peer-feedback, underviserfeedback – og have forskelligt fokus – præstationer, processer og udviklinger inden for et fagligt felt. Hvordan kan feedback integreres i portfolioen?
    • Progression: Hvordan kan koblingen mellem portfolioen og progression forstås?
    • Refleksion: Hvordan understøttes den lærendes refleksion ifm. portfolioforløb, og hvilken betydning har refleksion for læringsudbyttet?

  • Learning design i praksis – cases og erfaringer fra online- og blended learning
    Årg. 9 Nr. 16 (2016)

    Dette nummer af LOM sætter fokus på learning design i praksis, herunder eksempler på nye måder at tænke pædagogik, didaktik, metoder og læringsmiljøer på. Med reformer i hele uddannelsessystemet er fokus blevet flyttet fra undervisning til læring og samtidig er der sat yderligere fokus på den digitale dimension. Der er kommet større fokus på, om de studerende opfylder læringsmålene, end hvilken undervisning, der har lagt til grund for opfyldelsen af læringsmålene. Undervisning handler derfor ikke længere hovedsageligt om formidling af det faglige stof, men i højere grad hvordan man kan skabe læringsmiljøer, der sætter den studerende i centrum for egen læring på en aktiv, undersøgende og praksisnær måde. Dette paradigmeskifte har medført, at metoder som fx læringsmålstyret undervisning, flipped learning, multimodale learning designs mv. er kommet i fokus.

  • Learning design: pædagogiske og didaktiske modeller for undervisningsudvikling, kvalitetssikring og effektivisering på de videregående uddannelser
    Årg. 9 Nr. 15 (2016)

    Redaktør: Lillian Buus, VIA University College
    Redaktør: Mikkel Godsk, Aarhus Universitet
    Redaktør: Roland Hachmann, Syddansk Universitet og UC Syd Danmark

    Learning design og andre lignende, modelbaserede tilgange for undervisningsudvikling vinder i større og større grad indpas ved såvel udenlandske som danske uddannelsesinstitutioner. Den modelbaserede tilgang har bl.a. vist sig nyttig til at kvalitetssikre anvendelsen af teknologi i undervisningen, at få konkretiseret pædagogisk teori til håndgribelige modeller og værktøjer for undervisningsudvikling målrettet underviserne samt muliggjort genbrug og deling af god praksis. Endvidere rummer tilgangen et forretningsmæssigt potentiale, da undervisningsudviklingen kan systematiseres og således også være med til at realisere teknologiens potentialer for øget kvalitet i uddannelser og effektivisering.

    Med de seneste reformer af uddannelsessystemet er fokus blevet flyttet fra undervisning til læring, og samtidig er der sat yderligere fokus på den digitale dimension. Der er kommet større fokus på læringsmål, ligesom den politiske dagsorden understreger, at uddannelsesinstitutionerne skal uddanne flere kandidater af højere kvalitet for færre penge. 

    I dette nummer af LOM sætter vi fokus på learning design og andre modelbaserede måder at tænke didaktik, metoder og læringsmiljøer ved de videregående uddannelser. Vi inviterer derfor både artikler om eksisterende erfaringer med brug af learning design og pædagogiske/didaktiske modeller, reviews af forskningen i og bøger inden for feltet samt artikler om nye modeller for e-læring og metoder målrettet særlige udfordringer så som fx undervisningsdifferentiering, tilrettelæggelse af fjernundervisning og færdighedstræning. Ydermere inviterer vi også artikler af mere forretningsmæssig og strategisk karakter, herunder bidrag, der adresserer de kvalitetsmæssige og økonomiske potentialer og konsekvenser ved introduktionen af learning design og pædagogiske modeller i de videregående uddannelser. 

  • Robotter
    Årg. 8 Nr. 14 (2015)

    Redaktør: Niels Henrik Helms, UCSJ
    Redaktør: Gunver Majgaard, Syddansk Universitet

    I dette nummer af LOM sætter vi fokus på, hvordan robotter og robotteknologi indgår og kan indgå i velfærds- og læringssammenhænge. Robotter er en særlig materialitet som har potentialer og som skaber fascination, bekymring og endog frygt. Vi inviterer her til en bred debat, hvor bidrag, der dækker forskellige aspekter af læring og interaktion med robotter, kan belyse feltets mangfoldighed og interessefelter.

  • Kvalitet i IKT-støttede læringsmiljøer & learning analytics
    Årg. 8 Nr. 13 (2015)

    Dette nummer af LOM sætter fokus på kvalitet i den ikt-støttede undervisning og på anvendelsen af learning analytics på universiteter og UCer.

    Med de nyeste reformer indenfor uddannelsesområdet, herunder den seneste reform af folkeskolen, er der kommet mere fokus på, hvad vi ved om kvaliteten af undervisningen, altså evidens for effekten af de forskellige tilrettelæggelsesformer på den ene side og på den anden side dokumentation af den enkelte elev eller studerendes progression. I de videregående uddannelser har vi også fået en række (nye) udtryk for kvalitetsmål indlejret i uddannelsesakkrediteringerne.

  • Digitalisering af færdighedstræning og laboratorieøvelser
    Årg. 7 Nr. 12 (2014)

    Redaktør: Peter K. Fridorff-Jens, København Universitet
    Redaktør: Cita Nørgaard, Syddansk Universitet
    Redaktør: Mads Ronald DahlPhD, Aarhus Universitet

    I dette temanummer lægges der op til, at dele erfaringer og best practice man har gjort sig med digitalisering af færdighedstræning og anden inddragelse af medier i simulations- og laboratorieområder på det natur- og sundhedsvidenskabelige felt samt de tekniske videnskaber.

  • Fremtidens undervisningsmiljøer
    Årg. 6 Nr. 11 (2013)

    Redaktør: Uwe Wollin, København Univsersitet
    Redaktør: Lillian Buus, VIA University College

    Dette nummer af LOM sætter fokus på fremtidens undervisningsmiljøer på universiteter og UCer. Med ‘fremtiden undervisningsmiljøer’ tænkes her bl.a. på brug af digitale medier i undervisningen, og hvordan disse er tænkt sammen med de fysiske rammer for undervisningen med henblik på at inddrage virtuelle rum i de fysiske rum og / eller samle fysiske adskilte undervisningsrum i et fælles undervisningsmiljø. Et andet perspektiv på ‘fremtidens undervisningsmiljøer’ der lige nu er oppe i tiden er Massive Open Online Courses (MOOC), men der er også interessante perspektiver indenfor alternativ indretning af fysiske undervisnings- eller studiemiljøer.

  • Mobil teknologi i universitetsundervisningen
    Årg. 6 Nr. 10 (2013)

    Redaktør: Inger-Marie F. Christensen, Syddansk Universitet
    Redaktør: Mikkel Godsk, Aarhus Universitet

    I dette nummer af LOM sætter vi fokus på mobil teknologi som facilitator og driver for læring og undervisningsudvikling ved universiteterne.

    Mobil teknologi er et område i rivende udvikling, og udbredelsen af smartphones er i kraftig vækst. 43 % af alle danskerne havde ved årsskiftet en smartphone, ligesom flere og flere studerende nu investerer i iPads, e-bogslæsere og andre digitale gadgets. Dette giver helt nye udfordringer og muligheder for universitetsundervisningen, for selvom teknologien fascinerer og begejstrer, er det ikke altid klart, hvorledes den bedst muligt kan benyttes til undervisnings-, lærings- og evalueringsaktiviteter. Det vil dette nummer af LOM søge at belyse, og derfor søger vi erfaringer med udvikling og implementering af devices, gadgets og diverse mobile teknologier i universitetsundervisningen.

  • Spil i undervisningen/ELYK-projektet
    Årg. 5 Nr. 9 (2012)

    Redaktør: Michael Pedersen
    Redaktør: Steffen Löfvall
    Redaktør: Christian Dalsgaard
    Redaktør: Jørgen Bang

  • Evaluering og eksamen i en digital verden / Assessment and exams in a digital world
    Årg. 4 Nr. 7/8 (2011)

    Redaktør: Rasmus Blok, Aarhus Universitet
    Redaktør: Marie Gottlieb, IT-Universitetet.

    Evaluering og eksamen har altid været kernekomponenter i de videregående uddannelser og har det seneste årti været genstand for stigende interesse – både med blik på rolle og funktion. Der har været en generel debat om evalueringens og eksamens formål og for hvem den var formålstjenestlig for, samt mere specifik debat om hvordan og i hvilken grad vi evaluerer de studerende, herunder hvordan evalueringsmetoderne er afstemt (”aligned”) med de studerendes læringsproces. Der argumenteres på den ene side for at evaluering og eksamen bør bruges mere aktivt (formativt) som en del af de studerendes læringsproces, og på den anden side for at evaluering og eksamen mestendels skal tjene som kontrolsystemer for den uddannelsesinstitution som udsteder eksamensbeviser. På det seneste har politiske krav om øget optag af studerende, samt generel digitalisering af videregående uddannelser endnu engang forstærket fokus på området og sparket liv i debatten om mål, ”alignment” og den rolle evalueringer og eksamener spiller. Hvordan kan evaluering og eksamen samt de omkringliggende processer bedst muligt transformeres til de studerendes digitale tidsalder og tilpasses de videregående uddannelser? Og hvordan kan vi (og skal vi) beskytte eksamener og studerende fra de nye muligheder for snyd, som tilvejebringes med den tiltagende brug af ny teknologi?

  • Fremme af IKT-støttet læring i forbindelse med den nationale strategi
    Årg. 3 Nr. 6 (2010)

    Redaktør: Simon Heilesen, Roskilde Universitet
    Redaktør: Uwe Wollin, Københavns Universitet
    Redaktør: Helle Meldgaard, Forskningsnettet

    I dette temanummer består bidragene af erfaringer fra de projekter, der fik støtte af Videnskabsministeriets pulje til at fremme IKT-støttet læring på universiteterne i 2007.

  • Læring i videnssamfundet. Om vidensformidling, videnskonstruktion og vidensdeling
    Årg. 3 Nr. 5 (2010)

    Redaktør: Christian Dalsgaard, cdalsgaard@edu.au.dk, DPU, Aarhus Universitet 
    Redaktør: Jens Jørgen Hansen, jjh@sdu.dk, Syddansk Universitet

    En antologi der fremlægger resultaterne fra forskningsprojektet Videnskonstruktion, vidensdeling og vidensformidling i videnssamfundets uddannelsessystem under Det Humanistiske Fakultets satsningsområde Videnssamfundet. Antologien er inddelt i tre temaer:

    1. Sociale medier

    • Simon B. Heilesen: E-læring 2.0. Vilkår og muligheder i det sociale web
    • Marianne Riis: Mon Wenger har en avatar? - observationer og refleksioner over remediering af didaktisk design i Second Life
    • Christian Dalsgaard: Internettet som personaliseret og socialt medie
    • Jørgen Bang: Den digitaliserede kulturarv - en læringsressource med stort potentiale!

    2. Medier i undervisningen

    • Bo Fibiger: Mobile mediers læringspotentialer - didaktiske overvejelser i forbindelse med brugen af podcast og vodcast
    • Ben Bachmair, John Cook og Norbert Pachler: Mobiltelefoner som kulturelle ressourcer: En analyse af mobil ekspertise, strukturer og spirende kulturelle praksisser
    • Judith Seipold: Kan brugen af mobiletelefoner i undervisningen styrke elev-centrerede læreprocesser?
    • Klaus Rummler: "Udsatte elevers" livsstil: Indbyrdes afhængigheder mellem mønstre for mediebrug og læring i "udsatte" ungdomskulturer
    • Jørgen Bang, Christian Dalsgaard og Thea Skaanes: Kan mobiltelefonen skabe refleksion i undervisningen? Medialisering som refleksivt redskab

    3. Medier i undervisningen

    • Helle Mathiasen: Brug af podcasts i undervisningen - muligheder og begrænsninger
    • Ole Caprani og Klaus Thestrup: Det eksperimenterende fællesskab: Børn og voksnes leg med medier og teknologi  

  • Perspektiver på e-læring
    Årg. 3 Nr. 4 (2010)

    Redaktør: Jørgen Gomme, Københavns Universitet
    Redaktør: Tom Nyvang, Aalborg Universitet

    Perspektiver på e-læring er et meget bredt tema, da der kan anlægges ganske mange perspektiver på e-læring.  For blot at nævne nogle få kan man fokusere på institutioner og organisationers interne organisatoriske støtte til e-læring, pædagogiske og didaktiske tiltag i tilknytning til e-læring, og ikke mindst på udnyttelsen af de nye muligheder for at nå nye målgrupper, som e-læring også tilbyder. Dernæst kommer spørgsmålet om, hvad e-læring er? Her opfatter vi det meget bredt og medregner al ikt-støtte til læring.  Et andet tilbagevendende tema i tilknytning til e-læring er forandring - forandring fra ikke at anvende e-læring til at gøre det, eller forandring af den måde man anvender e-læring på.

  • Læringspotentialet i virtuelle verdener
    Årg. 2 Nr. 3 (2009)

    Redaktør: Rasmus Blok, Aarhus Universitet
    Redaktør: Inger-Marie F. Christensen, imc@sdu.dk, Syddansk Universitet

    Virtuelle verdener har de seneste år været et meget omdiskuteret emne. Mens mange har set en helt ny verden af muligheder i relation til undervisning og læring, har andre udtrykt skepsis over for læringspotentialet.

    Dette temanummer vil bringe både teoretiske og erfaringsbaserede artikler om læringspotentialet i virtuelle verdener og forsøge at kaste lys over de reelle potentialer og problemstillinger.

    Det teknologiske genstandsfelt omfatter virtuelle verdener, 3D læringsspil og lignende og er således ikke kun begrænset til Second Life.

  • Implementering af lyd, video og interaktive medier i undervisningen
    Årg. 2 Nr. 2 (2009)

    Redaktør: Christian Dalsgaard, cdalsgaard@edu.au.dk, Aarhus Universitet
    Redaktør: Mikkel Godsk, godsk@au.dk, Aarhus Universitet

    Udbredelsen af lyd, video og interaktive medier i undervisningen er i kraftig vækst ved de videregående uddannelser. Podcastteknologien betragtes mange steder som en nyttig og åben distributionskanal for forelæsninger, mens videokonferencen udmærker sig som en fleksibel og miljøvenlig teknologi.

    Artiklerne dokumenterer såvel gode som mindre gode erfaringer med teknologierne samt teoretiske refleksioner og undersøgelser. Artiklerne vidner om en varieret brug af lyd, video og interaktive medier i undervisningen og at især video er et område, der nu satses på.

  • Forskning og kommunikation
    Årg. 1 Nr. 1 (2008)

    Redaktør: Simon B. Heilesen, RUC
    Redaktør: Michael Pedersen, CBS

    Formidling af videnskabelig viden fylder stadigt mere på de højere uddannelser. Det er blevet en naturlig opgave, og det er i øvrigt også et ufravigeligt krav, at de ansatte skal stille deres viden til rådighed for samfundet, som Lov om Universiteter af 28. maj 2003 slår fast.

  • Motivation, agens og teknologi
    Årg. 17 Nr. 29 (2024)

    Redaktør: Roland Hachmann, rhac@ucsyd.dk, UCSYD
    Redaktør: Maria Hvid Stenalt, mariahs@ikl.aau.dk, Aalborg Universitet


    På hvilken måde understøtter digitale teknologier og teknologistøttet undervisning studerendes agens eller handlekraft? Kan man overhovedet designe et digitalt miljø, der understøtter studerendes handlekraft? På hvilken måde påvirker vores tænkning om de studerendes handlekraft de digitale miljøer, der etableres, og de digitale teknologier, der indkøbes til teknologiunderstøttet undervisning? Hvilken handlekraft har undervisere i teknologiunderstøttet undervisning? Hvad er deres motivation for at anvende digitale teknologier, og hvordan kan man øge underviseres motivation i forhold til at inddrage. Hvad sker der i et digitalt miljø, hvor de studerende ikke er motiverede til at deltage? Hvad karakteriserer et sådant miljø?

    I dette temanummer af LOM er vi interesseret i bidrag, der fokuserer på relationen mellem digitale teknologier og miljøer og undervisere eller studerendes motivation eller handlekraft. Vi efterspørger forskningsartikler, der teoretisk og empirisk undersøger og forholder sig kritisk-konstruktivt til disse sammenhænge på mikro, meso eller makroniveau og særligt på de videregående uddannelser. Artikler kan både tage udgangspunkt i eksisterende forskning og cases, evalueringer af effekter og kvalitet i forhold til uddannelsesmæssige udfordringer, didaktiske nytænkninger og eksperimenter, der på forskellig vis drejer sig om motivation, agens og digitale teknologier.