Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)

Sammensatte læringsrum og pædagogisk praksis

Mie Marie Norsker Bergsøe, Sofie Buch Cordsen, Liv Nøhr, Morten Misfeldt — Wed, 30 Oct 2024 00:00:00 +0100

Artiklen undersøger, hvordan undervisningen orkestreres i det hybride undervisningsrum sammenlignet med andre sammensatte undervisningsrum baseret på en anden infrastruktur. I overensstemmelse med et post-digitalt perspektiv på undervisning skelner vi ikke mellem digitale og ikke-digitale undervisningsrum (Fawns, 2022), men skelner gennem et kommunikationsteoretisk blik mellem affordances i forskellige digitaliseringer af læringsrum (Hutchby, 2001), der på Københavns Universitet blev kategoriseret som hhv. online-, HyFlex- og campus-baseret undervisning. Artiklens empiri omfatter underviseres 4.676 besvarelser på en longitudinal spørgeskemaundersøgelse, som i perioden fra foråret 2020 til efteråret 2022 blev distribueret af fem omgange. Vi ser ingen sammenhæng mellem undervisernes relation til digitale undervisningsformer og brug af undervisningsaktiviteter (dialog, gruppeopgaver, individuelle opgaver, studenteroplæg, underviseroplæg) i HyFlex-formatet. Til gengæld ser vi signifikante sammenhænge mellem brugen af flere undervisningsaktiviteter og kommunikationsinfrastrukturer. Underviseroplæg anvendes signifikant mere i HyFlex-formatet sammenlignet med campusformatet, imens studenteroplæg, dialog, gruppeopgaver og individuelle opgaver anvendes i signifikant mindre grad. I undervisernes refleksioner over deres brug af HyFlex-undervisning finder vi refleksioner om affordances i forhold til deres pædagogiske valg. Artiklen afsluttes med en diskussion af spørgsmålet om, hvorvidt og hvordan tilgængelige og anvendte kommunikationsinfrastrukturer skal medtænkes i planlægning af undervisning på universitetet.

Vi kan skabe sporet sammen

Louise Lund Breil, Marianne Georgsen, Susanne Dau — Thu, 26 Sep 2024 00:00:00 +0200

Artiklen præsenterer og diskuterer et projekt, hvor der arbejdes målrettet med at etablere et ligeværdigt samarbejde mellem underviser og studerende omkring læringsdesignet af de studerendes igangværende uddannelse. Arbejdet med læringsdesign, som her forstås som en metodologi til undervisningsudvikling (jf. Dohn et al., 2019), tager afsæt i Fawns’ formulering af en Entangled Pedagogy, som bl.a. sætter fokus på de studerendes deltagelse i designarbejdet. Med afsæt i poststrukturalismen (Juelskjær & Plauborg, 2013; Søndergaard, 2005; Focault, 2002) analyseres kvalitative, empiriske data (fokusgruppeinterviews) med henblik på at afdække studenterperspektivet på det overordnede forskningsspørgsmål: Hvad kendetegner de studerendes bidrag, når de inviteres til at medudvikle læringsdesignet for deres egen uddannelse?

Formålet er todelt: Dels at kvalificere vores viden om muligheder og begrænsninger ved at involvere studerende direkte i læringsdesign-processer, og dels at afprøve en udviklings- og analysemetode, som tager et poststrukturalistisk afsæt og sætter fokus på deltagernes fortællinger som centrale i det empiriske materiale. Det konkluderes, at den afprøvede metode til involvering af de studerende i designprocessen er særdeles frugtbar ift. at belyse de studerendes værdier i forbindelse med uddannelsen. Afslutningsvis drøftes metodiske perspektiver ift. en pædagogisk praksis, hvor studerende gennem hele uddannelsesforløbet jf. Fawns inviteres til at tage medansvar for det didaktiske design.

Skolens steder

Jens Jørgen Hansen — Mon, 26 Aug 2024 00:00:00 +0200

Skolens fysiske udformning og designmæssige indretning af læringsmiljøer og læringsrum er historisk set genstand for stor pædagogisk opmærksomhed. Skolens design af læringsrum afspejler en skoles pædagogiske filosofi og sætter en scene for de måder en underviser kan undervise på og måder de lærende kan lære på og verden åbne sig lige fra grundskole til videregående uddannelser. Spørgsmålet er, hvordan man fra et didaktisk perspektiv, kan forstå begrebet læringsrum og dets udvikling? Artiklen vil udvikle en nuanceret forståelse af begrebet læringsrum som henholdsvis det ideale-, det materielle-, det didaktiserede-, det iscenesatte- og det performative læringsrum. Dermed vil artiklen bidrage til at udvikle didaktisk teori om læringsrum og som kategori for didaktisk analyse og didaktiske beslutninger. Desuden vil artiklen empirisk undersøge, hvordan det iscenesatte og performative læringsrum manifesterer sig hos en gruppe elever i et projektforløb i deres 8. klasse på en dansk folkeskole.