https://tidsskrift.dk/lom <p><span style="display: inline !important; float: none; background-color: transparent; color: #000000; cursor: text; font-family: 'Noto Sans',Arial,Helvetica,sans-serif; font-size: 14px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; letter-spacing: normal; orphans: 2; text-align: left; text-decoration: none; text-indent: 0px; text-transform: none; -webkit-text-stroke-width: 0px; white-space: normal; word-spacing: 0px;">Læring og Medier (LOM) er et online, open-access og peer-reviewed tidsskrift om anvendelse af it og digitale medier til læring, undervisning, formidling og kompetenceudvikling.</span></p> da-DK <p><a href="http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/3.0/" rel="license"><img style="border-width: 0px;" src="http://i.creativecommons.org/l/by-nc-nd/3.0/88x31.png" alt="Creative Commons licens" /></a><br /><br />Artikler publiceret i Tidsskriftet for Læring og Medier er licenseret under en <a href="http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/3.0/" rel="license">Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel-IngenBearbejdelse 4.0 Unported Licens</a>.</p> <p>Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af Creative Commons Attribution-licensen: Navngivelse – Ikke-kommerciel - Ingen Bearbejdede Værker (by-nc-nd). Læs om licensen på <a href="http://www.creativecommons.dk/om/">http://www.creativecommons.dk/om/</a>.</p> <p>---</p> <p>På LOM.dk kan du endvidere finde artikler fra det nu nedlagte Tidsskrift for Universiteternes Efter- og Videreuddannelse (UNEV). Vær opmærksom på, at der gælder særlige regler for UNEV artikler:</p> <p>Det er forfatterne og evt. andre ophavsret indehavere, der har ophavsretten til artikler udgivet i UNEV regi, og det er en betingelse for adgang til artiklerne, at brugere anerkender og overholder de juridiske retningslinjer forbundet hermed.</p> <ul> <li class="show">Brugere må downloade og printe én kopi af en hvilken som helst UNEV artikel mhp. private studier eller forskning.</li> <li class="show">Det er ikke tilladt at videredistribuere artikler eller anvende disse til indtægtsdækkede aktiviteter eller kommercielle formål.</li> <li class="show">Det er tilladt at distribuere URL’en til UNEV artikler.</li> </ul> libu@via.dk (Lillian Buus) libu@via.dk (Lillian Buus) Sat, 08 Feb 2025 14:20:22 +0100 OJS 3.3.0.13 http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 https://tidsskrift.dk/lom/article/view/144043 <p>Generativ kunstig intelligens giver både udfordringer og muligheder for videregående uddannelse. Få studier har indtil nu taget højde for studerendes erfaringer med formålstjenestelig brug af generativ AI. Denne artikel tager afsæt i en undersøgelse af to hold universitetsstuderende, der har brugt ChatGPT til at generere feedback på skriftlige opgaver. De studerendes holdninger er blevet indsamlet gennem en survey, reflektionsprotokoller og klassebaserede diskussioner. Analyserne viser, at studerende oplevede deres rolle som modtagere af feedback kvalitativt anderledes i feedbacksituationen med AI end med medstuderende eller underviseren, idet de med AI følte, at alt ansvar for den kritiske vurdering af prompts- og svar falder på dem selv. De studerende følte, at det var en mere frustrerende proces, men følelsesmæssigt lettere at bede ChatGPT om feedback end at bede deres medstuderende eller underviseren om feedback, hvilket peger på vigtige forskelle i sociale- og interaktive dynamikker mellem feedbackmodtagere og menneskelige versus AI-feedbackgivere.</p> Tommy Bruhn, Franziska Marquart Copyright (c) 2025 Tommy Bruhn, Franziska Marquart http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/4.0 https://tidsskrift.dk/lom/article/view/144043 Sat, 08 Feb 2025 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/lom/article/view/148831 <p>This study examines the integration of an Artificial Intelligence (AI) feedback coach in a peer feedback activity. Participants provided peers with feedback on their assignments. While providing feedback, they either received real-time adaptive AI coaching (intervention group) or not (control group). Feedback comments from participants were analysed concerning content, text complexity, and sentiment. Survey responses were coded for sentiment and themes. Results show adverse effects of the AI feedback coach. Intervention group participants’ feedback included fewer reflective questions and adhered less to criteria. They provided shorter, more complex feedback. Students indicated mixed views on the AI feedback coach, with some finding it helpful and others distracting. A notable subset of students stated overreliance on the AI coach, prioritising its validation over their own judgment. Results suggest that AI tools need thoughtful integration, possibly with additional scaffolding to counteract overreliance and avoid negative impact on peer feedback quality and feedback experience.</p> Rasmus Hansen, Christopher Neil Prilop, Tobias Alsted Nielsen, Karen Louise Møller, Rikke Frøhlich Hougaard, Annika Büchert Lindberg Copyright (c) 2025 Rasmus Hansen, Christopher Neil Prilop, Tobias Alsted Nielsen, Karen Louise Møller, Rikke Frøhlich Hougaard, Annika Büchert Lindberg http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/4.0 https://tidsskrift.dk/lom/article/view/148831 Sat, 08 Feb 2025 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/lom/article/view/149005 <p>Generativ AI (GenAI) vinder frem i uddannelsessammenhænge til understøttelse af tekstproduktion og billedproduktion. Der findes dog begrænset empirisk forskningsgrundlag inden for anvendelsen af AI-billedgeneratorer i undervisningen på videregående uddannelser. Artiklen undersøger, hvordan universitetsstuderende anvender Midjourney i en faciliteret designproces. Det empiriske fundament bygger på et eksplorativt studie, hvor internationale studerende på kandidatuddannelsen Information Studies på Aalborg Universitet skulle designe en legende tilgang til undervisning på et universitet, hvor Midjourney indgik i designprocessen. Med udgangspunkt i dialogisk teori analyseres, hvordan Midjourney indvirker på det dialogiske rum mellem de studerende og teknologien. Artiklen påviser nødvendigheden af 1) at skabe rum for afprøvning, refleksion og diskussion af brugen af GenAI og 2) nuancerede forståelser af, hvordan teknologier som Midjourney kan indgå som dialogpartnere i gruppeprocesser. Resultaterne viser, at det er vigtigt at balancere brugen af analoge og digitale materialer i designprocesserne, hvor både studerendes kritiske stillingtagen samt tilvalg og fravalg af forskellige materialer legitimeres og anerkendes af underviserne.</p> Heidi Hautopp, Sara Paasch Knudsen, Erik Ottar Jensen, Jane Højgaard Retz Jespersen, Birgitte Henningsen Copyright (c) 2025 Heidi Hautopp, Sara Paasch Knudsen, Erik Ottar Jensen, Jane Højgaard Retz Jespersen, Birgitte Henningsen http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/4.0 https://tidsskrift.dk/lom/article/view/149005 Wed, 05 Mar 2025 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/lom/article/view/153309 <p style="font-weight: 400;">Artiklen undersøger fire centrale temaer i forskningen om AI-chatbots som lærings- og undervisningsassistenter på videregående uddannelser med særligt fokus på humanistiske fag. Forfatterne påpeger, at den datalogisk orienterede AIED-litteratur ofte hviler på et kognitivistisk og individualistisk læringssyn, hvor AI-chatbots ses som en mulighed for at personalisere undervisning og effektivisere læreprocesser. Artiklen argumenterer for, at denne forskning overser betydningen af sociale og situerede læreprocesser, underviserens rolle som vidende ledsager samt forholdet mellem tekst og erkendelse. Med afsæt i en antropologisk og praksisorienteret tilgang vises det, at studerendes brug af generativ AI rejser grundlæggende spørgsmål om formålet med humanistiske uddannelser og den refleksive tænkning, der kræves for at lære i dybden. Artiklen bygger på etnografiske studier af kandidatstuderendes anvendelse af AI-chatbots i deres studiepraksis. Forfatterne konkluderer, at AI-chatbots kan være nyttige, men også indebærer risici for, at læsning og skrivning reduceres til overfladisk informationsbehandling, hvilket kan underminere kerneværdierne i humanistisk uddannelse.</p> Maja Hojer Bruun, Jakob Krause-Jensen, Cathrine Hasse Copyright (c) 2025 Maja Hojer Bruun, Jakob Krause-Jensen, Cathrine Hasse http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/4.0 https://tidsskrift.dk/lom/article/view/153309 Mon, 31 Mar 2025 00:00:00 +0200 https://tidsskrift.dk/lom/article/view/147660 <p>The study investigates how students perceive, use, and evaluate Generative Artificial Intelligence tools in a BA Academic English Writing course. Tools like ChatGPT, Quillbot, and Grammarly have transformed traditional study aids, enhancing the writing process. The research question is: How do students' perceptions of using Generative AI (GAI) as a tool for academic English writing evolve over the course of an academic writing class immediately after the public launch of the large language model (LLM) ChatGPT? The study considers Warschauer et al.’s three paradoxes arising from using GAI for second language writing: the imitation contradiction, the rich get richer contradiction, and the with or without contradiction. Methodology includes pre- and post-course surveys with qualitative questions to capture students' views before and after using GAI. Content analysis reveals varied opinions, from enthusiasm for GAI's efficiency to concerns about academic dishonesty and creativity hindrance. Students also worry about grading bias and increasing exam difficulty. The study underscores the need for balanced and responsible GAI integration to enhance individual efforts and skills while acknowledging potential benefits and risks.</p> Ida Klitgård Copyright (c) 2025 Ida Klitgård http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/4.0 https://tidsskrift.dk/lom/article/view/147660 Fri, 14 Feb 2025 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/lom/article/view/150410 <p>Artiklen præsenterer en undersøgelse af gymnasieelevers anvendelse af generative AI-værktøjer som kognitive partnere til skolearbejde. Undersøgelsen består af en spørgeskemaundersøgelse blandt elever (n=546) og elevinterviews (n=18), og den er baseret på et gymnasieprojekt, hvor 22 lærere på tre skoler har gennemført undervisningsforløb med inddragelse af AI-værktøjer. Undersøgelsen viser, at eleverne ser den største anvendelighed i at anvende AI-værktøjer til at få forklaringer på faglige emneområder samt forklaringer på, hvordan de løser en opgave. Eleverne vurderer i langt mindre grad, at AI-værktøjer er velegnede til at udarbejde besvarelser, der kan anvendes direkte i afleveringer. På baggrund af undersøgelsen opstiller artiklen et begrebsapparat, der bidrager med ny viden om forskellige arbejdsmetoder for elevernes brug af AI-værktøjer til skolearbejde; eleverne anvender AI-værktøjer til <em>udarbejdelse, forberedelse, inspiration, revision, fedback</em> og <em>forklaring</em>.&nbsp;Undersøgelsen viser, at eleverne bruger AI-værktøjer som kognitive partnere, men synes også at udvide dette koncept ved at beskrive chatbots som kunstige mennesker, der indtager roller som lærere eller peers.</p> Christian Dalsgaard, Christopher Neil Prilop Copyright (c) 2025 Christian Dalsgaard, Christopher Neil Prilop http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/4.0 https://tidsskrift.dk/lom/article/view/150410 Mon, 31 Mar 2025 00:00:00 +0200