Editorial

I dette nummer af Ledelse & Erhvervsøkonomi har den faglige bredde inden for det ledelsesmæssige og erhvervsøkonomiske felt fået lov til at udfolde sig.

Samtidig har nummeret en saerlig profil.
Ikke alene i faglig henseende, men snarere i
baggrunden for artiklerne. Nummeret indeholder
nemlig to artikler, som er baseret pa
forfatternes ph.d. afhandlinger. Nar det
fremhaeves som et saerligt kendetegn, haenger
det sammen med, at redaktionen meget
gerne ser flere ph.d. afhandlinger udkrystalliseret
i interessante og laesevenlige
artikler. For L&E har som en vigtig opgave
at medvirke i formidlingen af den nyeste
forskning inden for feltet. Og dette skulle
blandt gerne vaere repraesenteret af ph.d.
afhandlinger. Sa vi haber ogsa fremover, at
L&E kan blive et centralt led i kaeden, nar
afhandlinger skal formidles. Vi vil i hvert
fald gerne opfordre hertil.

Den første artikel "Overtagelsesværns indflydelse på ledelsens incitamenter" af Casper Rose bygger på forfatterens ph.d. afhandling. Problematikken om overtagelsesværn er i de senere år blevet forstærket foranlediget af fjendtlige overtagelser især i USA og UK. I artiklen diskuteres betydningen af overtagelsesværn både teoretisk og empirisk og med særlig vægt på danske forhold. Artiklen fremkommer med en række interessante resultater og blandt andet, at virksomheder, som ikke kan overtages, ikke synes at foretage mere langsigtede investeringer end selskaber, der i princippet kan overtages. Blandt konklusionerne i artiklen er desuden, at det ikke synes berettiget at kritisere anvendelsen af forskellige overtagelsesværn, idet der synes at være andre mekanismer, der disciplinerer ledelsen til ikke udelukkende at handle ud fra egne interesser.

Artiklen "Videnledelse - med perspektiv"
af Peter Holdt Christensen er ligeledes baseret
pa en ph.d. afhandling. Ledelse af videnprocesser
har en stor opmaerksomhed i disse
ar, men uden at praksis helt har vaeret i
stand til at indoptage videnledelse - og
isaer effekten - i de ledelsesmaessige processer.
Dette er udgangspunktet for artiklen,
i hvilken der redegores for forskellige
betragtninger pa videnfaenomenet i form
af, at viden kan vaere erkendelsesbaseret,
eller at viden kan vaere erfaringsbaseret.
Afhaengig af om det drejer sig om at skabe
viden, eller udnytte viden droftes forskellige
metoder, der kan effektivisere videnledelse
i praksis. Og en pointe her er vigtigheden
af, at viden traekkes fra de rigtige
kanaler og i forhold til konkrete behov. Sker
det ikke, er der stor risiko for, at videnledelse
blot bliver halslos gerning.

På mange områder i samfund og erhvervslivhar der været grønne bølger. Og i artiklen "Grøn markedsføring på Internettet"af John Thøgersen belyses endnu en grøn bølgebevægelse. Udgangspunktet er, at flere analytikere har givet udtryk for, at virksomhedermed en "grøn" nichestrategi hører til blandt de mest lovende inden for e-handel. Udover at artiklen diskuterer grøn købsadfærdpå nettet, belyser artiklen mere specifikten dansk virksomhed, der handler med økologiske varer på nettet, nemlig rstiderneAf

neAfS. Det fremhæves, at Årstiderne tilsyneladendeopfylder
kundernes grundlæggendeleveringsbehov,
samt at Årstiderne
satser på en række tillids- og tryghedsskabendeforanstaltninger,
som har betydning
i e-handel. Desuden anføres, at økologiske
forbrugere synes at kompensere for en
række af de barrierer, som indkøb via nettet
ofte betyder, bl.a. fordi disse forbrugere får
en lettere adgang til et større vareudvalg.

Tillid er et nogleord i den folgende artikel
med titlen "Revisor som offentlighedens tillidsrepraesentant"
af Bent Warming. Udgangspunktet
er her fortolkningen af, hvad
der ifolge revisorloven skal forstas ved revisor
som "offentlighedens tillidsrepraesentant."
Fx er der en raekke divergerende
opfattelser i forbindelse med arsregnskabsaflaeggelsen
afhaengig af, om man er producent
af regnskabet (ledelse) eller bruger (fx
aktionaer). Artiklen diskuterer ud fra en
revisionssociologisk vinkel samt en empirisk
undersogelse fern samfundsgruppers
forventninger til revisors loyalitetsprioritering.
Og et bud pa baggrund af empirien er,
at safremt der er uoverensstemmelse brugergrupper
imellem, forventes det, at hensynet
til den informationsmaessigt svageste
part taeller mest. Og sa er abnet op for en
ny dagsorden omkring, hvordan et sadant
hensyn kan tilgodeses.

I sidste nummer af Ledelse & Erhvervsøkonomi
(3 f2002) var temaet Supply
Change Management. I artiklen "Supply
Chain Forecasting - Resultater af en undersøgelse
af danske virksomheders metoder
til forecasting" af Claus Andresen, Henrik
Bruun-Pedersen & Herbert Kotzab belyses dels
en konceptuel ramme for forecasting med
tilhørende modeller, og dels præsenteres en
undersøgelse af hvorledes planlægningschefer
i danske virksomheder forecaster.
Resultaterne herfra er interessante. Det
viser sig, at det er overraskende få virksomheder,
som benytter sig af forecastingmetoder,
og at der er flere situationsbetingede
faktorer som fx virksomhedsstørrelse, kundestruktur
og leverandørstruktur, der er
bestemmende for anvendelsen af forecastingmetoder.
Dertil kommer, at det -
måske ikke så overraskende - især var de
simple metoder som anvendes. Så på dette
felt ligner Supply Chain Management praksis
andre områder.

Som saedvanligt har Erik Johnsen et sidste
ord at skulle have sagt. Og denne gang er
titlen "Ledelse - en definitorisk note." Heri
argumenteres der for, at ledelse er in samt
for nodvendigheden af en operationel definition
pa ledelse. Og sidstnaevnte fremssettes
der ogsa et bud pa i form af, "at
ledelse er et kommunikerende samspil
imellem mennesker, der saetter sig i stand
til at formulere faelles mal, og som saetter
sig i stand til at skabe sadanne videnmaessige
og fysiske faelles ressourcer (problemlosning),
at en naermere fastlagt malopfyldelse
nas". Heri er der som sadan ikke
noget nyt. Derimod kan det nye besta i at
ledelsesteorierne tages alvorligt, og at man
laver sin egen definition pa ledelse. Fidusen
i sidstnaevnte er, at det forhabentlig skaber
en storre forstaelse af, hvad ledelse er. Og
forhabentlig sadan, at ledelse bliver mere
end en definitorisk note. For deter ledelse
"in action", som er drivkraften i praksis.