Ledelse - en definitorisk note Johnsens Klumme

Ledelse er in.

Der har i de fleste beslutningstagende fora været en voksende erkendelse af at ledelse er af afgørende betydning for at virksomheder, institutioner og samfund kan fungere. Der investeres også direkte i ledelsesforskning.

Følger man diskussionen om "ledelse" er
det karakteristisk at glosen, konceptet bruges
uden at brugeren har gjort sig klart
hvad han fhun mener med "ledelse".

Eksempelvis har folkevalgte politikere kuppet universiteter og højere læreanstalter med krav om "en fast ledelse" i form af bl.a. eksterne bestyrelsesmedlemmer. En fast ledelse er i praksis ofte synonym med et gammeldags autokrati hvor magten er koncentreret på én eller nogle få personer. Det indgår normalt ikke i diskussionen om "den faste ledelse" har indsigt i hvorledes man leder en ledelsesproces. Der indgår kun at de (af hvem og hvorfor?) udpegede personer "har erfaring med at lede". Uden at man ved hvad det er. Bortset fra et gensidigt bekendtskab og selve erfaringen. Som normalt er knyttet til et produktivt liv i én eller flere virksomheder eller institutioner.

Deter naturligvis ledelsesforskerne man
kan takke for at der ikke er nogen klar terminologi
pa ledelsesomradet. Der er en terminologi.
Men en Herrens mangfoldighed
af betydninger af sa simple og grundlaeggende
gloser som LEDER og LEDELSE.
Prov selv at definere dem.

Det letteste er at sige at en leder er en
person, der udøver ledelse og at ledelse er
en proces, der udøves afledere. En sådan
cirkeldefinition giver naturligvis ingen klarhed.

En operationel definition fastlaegger
sadanne hver for sig nodvendige og tilsammen
tilstraekkelige egenskaber ved et faenomen
at alle kan identificere det. Kan der
laves en operationel definition pa ledelse,
som "folk" kan acceptere, overskue og
bruge? Ogsa nar man taler om okonomisk
ledelse, personaleledelse, logistisk ledelse,
afdelingsledelse, privat ledelse, offentlig
ledelse osv., osv..

Der bør eksistere en operationel definition på ledelse. Om ikke andet så må man selv konstruere én der lever op til de gængse krav til en operationel definition.

Der er generel enighed om at det essentielle i ledelse er at bevæge sig fra én tilstand til en ny ønsket tilstand på en acceptabel måde. Ledelse og forandring er altså uadskillelige. Der er ligeledes enighed om at ledelse er formdlsorienteret. Dette uanset om der en én eller flere personer, der udøver ledelse og uanset hvilken holdning man har til de involverede parter i form af at de enten opfattes som redskaber for ledelsesudøveren(-verne) eller at de opfattes som ligeværdige

Der er ligeledes enighed om at ledelse kræver specifikt know-how. Altså beherskelse af en række metoder, der kan medvirke til at definere og løse de problemer, der er forbundet med målopfyldelse. Herunder den rent fysiske gennemførelse, "implementering" af målorienterede handlinger.

Der er sluttelig enighed om at ledelse er
en social proces, dvs. at flere personer er

involveret og at dette kræver en sprogdannelseder
sætter de involverede i stand til at
forstå hinanden, til at kommunikere.

Ledelse kan herefter defineres ved fire saet
af egenskaber:

- et kommunikerende samspil mellem
mennesker,

- der saetter sig i stand til at skabe sadanne
vidensmaessige og fysiske fcelles ressourcer
i form af en problemlosning, saledes

- at en naermere fastlagt malopfyldelse
nas.

Det betyder at jeg udøver ledelse, når min adfærd indeholder elementer af hver af de fire egenskabssæt, der fastlægger ledelse som koncept. Det samme gælder os i det nærmiljø, hvor ledelse udøves. Og det samme gælder os alle i det system, den virksomhed eller den organisation vi former for at producere målopfyldelse.

Den individuelle ledelsesudøvelse kan
betegnes lederrolle. Og den samlede ledelsesudøvelse
kan betegnes ledelsesproces.

De fire sæt af egenskaber skal fastlægges yderligere i det konkrete ledelsestilfælde. F.eks. skal det system, man vil lede, afgrænses og defineres og man må vælge verdensbillede. Systemets mission og vision skal præciseres. Det politiske delsystem (interessentsystemet), det organisatoriske adfærdssystem (værdisystemet, kulturen) og transformationssystemet skal være klart og - naturligvis - skal selve ledelsessystemet expliciteres. Hertil har man det knowhow der er nedlagt i den meget differentierede

Det er der ikke noget nyt i. Det nye kan eventuelt bestå i at man tager ledelsesteoridannelserne alvorligt. Og herunder lauer sin egen definition på ledelse, så man i hvert fald selv forstår hvad man mener med LEDELSE. Og helst sådan at andre også kan bringes til forståelse heraf.

Der er tre faldgruber i denne øvelse.

Den første er at man forveksler ledelse
med det, den formelle leder, chefen, gør ifølge
sin stillingsbeskrivelse og magtposition.

Den anden er at opfatte det professionelle faglige produktionsmæssige know-how som identisk med ledelse, oven i købet med god ledelse, såfremt man er en dygtig fagmand.

Den tredje er at associere et menneskes
samlede mængde af personlighedstræk,
personlighed, med evnen og viljen til at
udøve individuelle lederroller. Karisma er ikke
identisk med ledelse!