Resumé

To nært forbundne tendenser i tiden, nemlig den eksplosiue fremvækst af ny informationsteknologi og den stigende globalisering, forårsager nye opfattelser af tid og rum og skaber dermed behov for nye ledelsesteorier og begreber. Et sådant nyt begreb, der dels kan bidrage til forståelsen af udviklingen i den globale økonomi og dels giue uirksomheder anuisninger på en konkret strategi, er Supply Chain Management. Med et supply chain management-perspektiv forstås virksomheden ikke længere som en autonom enhed på et gennemsigtigt marked, men som et led i en forsyningskæde, hvor fokus er netværks- og relationsskabelse på lokalt, regionalt og globalt plan. Som normativ ledelsesteori anbefaler Supply Chain Management integration af virksomheders centrale forretningsprocesserpå grundlag af de fysiske materialestrømme og den dertil hørende information. Hermed bliuer informationsteknologien en central forudsætning for supply chain managements fysiske forudsætning, nemlig logistikken. Supply Chain Management kan således forstås som en ledelsesfilosofi, der understøtter såuel globalisering som fremvæksten af ny informationsteknologi.

Introduktion

Tid og rum er sammenhængende. Udstrækkes
den rumlige, geografiske afstand,
opstår samtidig en tidsmæssig afstand
(Boye Rasmussen, 2000). Kan man på den
anden side indskrænke den tidsmæssige
afstand, indskrænker man samtidig den
rumlige, geografiske afstands praktiske
betydning.

De seneste årtiers eksplosive udvikling i
ny informationsteknologi har på dramatisk
vis indskrænket den tid, der kræves til
databehandling af for eksempel fysiske
materiale- og varestrømme. Denne udvikling
har bidraget til, at produktion, indkøb
og distribution af varer på et globalt plan
ikke længere er et uoverstigeligt problem.

Med informationsteknologien kan der endvidere kommunikeres uafhængigt af tid og rum, hvorved en opsplitning af hidtil fysisk udelelige opgaver er blevet mulig. Hvor fysisk samdrift tidligere var en nødvendighed af hensyn til styring og kontrol af produktion og materialestrømme, er det nu i langt højere grad muligt at organisere og styre produktion adskilt i tid og rum. På denne måde bliver en vertikal integration af produktionen nu i langt mindre grad en nødvendighed af hensyn til kontrollen over processen. Informationsteknologien er med andre ord forudsætningen for den virtuelle organisation, og således også for Supply Chain Management.

Artiklen her følger op på Boye Rasmussens
tese fra 2000 (p. 96), at "det er den teknologiske
mulighed for information og
kommunikation, der nu gennem den virtu-

elle organisations grænseoverskridelser af
rum og tid kan realisere nyere teorier og
teknikker inden for virksomhedsledelse. I
forsættelse heraf er tesen i denne artikel, at
Supply Chain Management er et centralt
ledelsesbegreb i en sådan ny forståelse af
tid og rum. Det første afsnit efter dette går
tæt på Supply Chain Management-begrebet
og diskuterer, hvordan det kan forstås i et
teoretisk perspektiv. I de to næste afsnit
perspektiveres henholdsvis ny informationsteknologi
og globalisering. Ny informationsteknologi
repræsenterer i særdeleshed en
ny opfattelse af tid, og globalisering repræsenterer
på samme måde en ny opfattelse af
rum. Følgelig diskuteres Supply Chain
Management-begrebet i forhold hertil for at
underbygge argumentationen om Supply
Chain Management som et centralt ledelsesbegreb
i en ny opfattelse af tid og rum.
Sluttelig søges det på baggrund af denne
diskussion at indkredse den sandsynlige
udvikling for de kommende år ved hjælp af
et par scenarier.

Supply Chain Management-begrebet

Supply Chain Management-begrebet, dets
indhold og omfang har vaeret genstand for
intensiv debat i akademiske kredse i de sidste
5 ar (Cooper, Lambert og Pagh, 1997;
Halldorsson og Larson, 2000; Mentzer et al,
2001). Indsatsen har her primaart drejet sig
om at na frem til en faelles forstaelse for,
hvad begrebet daekker, og hvordan det
adskiller sig fra logistik og i mindre grad
ogsa om, hvordan begrebet anvendes i strategisk
sammenhaeng (Bechtel and Jayaram,
1997). Selvom de fleste i dag synes at vaere
enige om, at Supply Chain Management er
mere end logistik, ser det ikke ud til, at
nogen er uenige om, at logistik er en central
proces i Supply Chain Management, og
at fundamentet for supply chains er de
fysiske materialestromme med tilhorende
information (Gammelgaard, 1996). Fa
straekker sig pa nuvaerende tidspunkt sa
langt som til at kalde Supply Chain Management
en egentlig teori pa trods af, at
begrebet bygger pa systemteorien, der

stammer fra midten af det forrige arhundrede.
Men selv med et mere positivistisk
perspektiv kan der argumenteres for, at
Supply Chain Management-begrebet er en
meningsfuld "teoretisk byggesten", en konceptuel
model, der eventuelt kan lede frem
til en egentlig teori forstaet som afdaekning
af entydige arsags-virkningssammenhaenge.
I det folgende saettes Supply Chain
Management i et teoretisk perspektiv efter
en introduktion til de centrale elementer i
begrebet.

Centrale elementer i begrebet

Cooper, Lambert og Pagh (1997, p. 11) definerer
Supply Chain Management som "...
integration of business processes across the
supply chain...". Videre saetter Mentzer et al
den underste graense for en supply chain
ved tre organisatoriske enheder direkte
involverede i up- og downstream produkt-,
service-, finans-, og/eller informationsstromme
fra kilde til kunde (Mentzer et al,
2001, p. 18). Skal der ydermere vaere tale om
en Supply Chain Management-relation, ma
de implicerede parter vaere orienterede
mod samarbejdet; det vil sige vaere villige
til at indordne sig under forsyningskaedens
overordnede mal. Dette faenomen benaevnes
supply chain orientation. Supply Chain
Management karakteriserer sig i ovrigt ved:

- Samarbejds- snarere end konkurrenceforhold
mellem virksomhederne i forsyningskaeden

- langvarige relationer til relativt fa leverandorer

- deling af information; data-gennemsigtighed

- deling af risici og gevinster

- faelles kundeservice-mal og fokus

- samt intern procesorganisering.

Belønningen for denne indsats er lavere
omkostninger, forbedret kundetilfredshed
og konkurrencefordele (Mentzer et al, 2001).

Bechtel and Jayaram (1997) skitserer forskellige
skoler for Supply Chain
Management; skoler, der er opstaet i takt
med udviklingen af omradet. Disse skoler
er som folger:

1) Chain Awareness. Som navnet siger, har
det holistiske perspektiv holdt sit indtog:
Man er blevet opmærksom på at "se"
flows i de operative funktioner, men indsatsen
går stadig på at udvikle funktionerne
knyttet til disse fysiske strømme,
nemlig indkøb, lagerstyring og distribution.

2) Linkage School. Her er udviklingen gået imod opmærksomhed på de "koblinger", der findes mellem de enkelte funktioner, der skal sikre en effektiv logistik. Begrebet logistik begynder at vinde indpas, og transportfunktionen bliver central som det element, der fysisk set skal forbinde de enkelte operationer.

3) Information School. I dette stadie rettes opmærksomheden på vigtigheden af information og informationsudveksling med henblik på optimering af logistikkæden.

4) Integration School. Virksomheders funktioner
opsplittes nu i processer, der understøtter
materialestrømmenes uhindrede
forløb fra råvareproducent til slutbruger.
Cooper, Lambert og Paghs definition som
gengivet ovenfor er et fremtrædende
eksempel på denne opfattelse af Supply
Chain Management.

5) Seamless Pipeline. Fokus skifter fra processer
til forsyningskædens transaktioner
og relationer.

Hvor fokus pa processer i integration school
ikke i sig selv problematiserer maden, hvorpa
transaktioner og relationer i forsyningskaeden
skal udformes, er dette tema altsa
centralt i Bechtel and Jayarams (1997) forstaelse
af udviklingen op til nutiden.
Christophers (2000) begreb the agile supply
chain er ydermere et eksempel pa denne
forstaelse. I sin definition af agility siger
Christopher (2000, p. 39) blandt andet:
"There is a growing recognition that individual
businesses no longer compete as stand-alone
entities, but rather as supply chains. We are
now entering the era of "network competition"
where the prizes will go to those organizations
who can better structure, coordinate, and manage
agethe relationships with their partners in a
network committed to better, closer and more
agile relationships with their final customers".

Det karakteristiske ved alle ovennaevnte
forstaelser, stadier eller strategier er, at de
er baserede pa et sakaldt holistisk perspektiv;
med andre ord, et systemperspektiv.
Fokus er forskelligt, men deter essentielt,
at deter umuligt at forsta Supply Chain
Management uden at have dette perspektiv
in mente. Sporgsmalet her er sa, hvad dette
perspektiv betyder for Supply Chain
Management i praksis?

SCM i et systemisk perspektiv

Da det systemiske perspektiv i de fleste
videnskabelige tekster er implicit, får man
næsten det indtryk, at såvel de videnskabelige
som de praktiske implikationer af dette
perspektiv er gået i glemmebogen. Men
systemperspektiver har i høj grad implikationer
på begge områder for såvel videnskab
som praksis. Systemperspektivet er
ganske vist ikke en teori i traditionel positivistisk
forstand, men det rummer alligevel
sin egen ontologi og epistemologi; det vil
sige forestillinger om virkeligheden og den
måde, vi forstår såvel den som videnskabelsen
på (Arbnor og Bjerke, 1997). Med et
systemisk perspektiv forstås virkeligheden
- det være sig en virksomhed eller en forsyningskæde
- som et system bestående af en
række gensidigt forbundne ("koblede")
enheder, der arbejder mod fælles mål.
Perspektivets fokus er primært rettet mod
systemets "koblinger", hvilket i Supply
Chain Management-sammenhæng vil sige
dér, hvor materialer og informationer
overgår fra én virksomhed til en anden i
forsyningskæden. Da perspektivet er systemets,
bliver afgrænsningen af systemet en
central teoretisk og ledelsesmæssig aktivitet;
det, der ligger uden for systemets rammer,
er ikke synligt. Det vil sige, at selv om
problemer og problemløsninger søges i
systemets måde at virke på, og begrebet
således er langt mere omspændende end
det atomistiske, analytiske perspektiv, så
begrænses udsynet af systemdefinitionen.

New (1997) foreslår således i tråd med denne betragtning, at forskningsagendaen for Supply Chain Management bør gå ud over de relativt snævre virksomhedsinteresser. Han plæderer for, at systemet defineres bredere end den enkelte virksomhed eller forsyningskæde; Supply Chain Management bør ses og forstås i relation til de omgivende samfund.

SCM som en konceptuel model

I sit forskningsapproach Conceptual Research
Methodologies repræsenterer Meredith (1993)
et analytisk perspektiv, hvor teorien i modsætning
til det holistiske, systemiske perspektiv
er bygget op på en definition, afgrænsning
og kategorisering af de mindst
mulige enheder. Disse enheder, de såkaldte
begreber, er grundlaget for afdækning af de
universelle, entydige årsags- virkningssammenhænge,
som er dette perspektivs sigte.
Selvom virksomheders - og her tales der
ikke engang om forsyningskæders - verden
er så kompleks, at det i realiteten ofte er
umuligt at etablere sådanne entydige rsags-virkningssammenhænge,
Meredith's
approach alligevel noget at byde på,
hvad angår forståelsen af Supply Chain
Management. De enkelte trin i approach'et
Conceptual Research Methodologies er som følger:

1) Konceptuelle modeller. Herunder kommer for det forste konceptuelle beskrivelser, herunder begrebsdiskussioner om rammerne for udbredelsen af et givent faenomen. For det andet horer bygningen af taksonomier og typologier, der saetter disse begreber i relation til hinanden for eksempel i et matrix-system eller i en dikotomisk akse, ind her. Og endelig er det tredje element i denne kategori den filosofiske konceptualisering. Et eksempel pa en sadan filosofisk konceptuel model er lean logistics, hvor selve begrebet saettes ind i mere overordnede rammer, som for eksempel udviklingen i forrige arhundredes produktionsfilosofier.

2) Konceptuelle referencerammer.
Herunder kommer konceptuel induktion

og deduktion samt konceptuelle systemer. Meredith henviser her til Schonbergers referenceramme, der identificerer de operationelle effekter af Just-In- Time. Det, der er karakteristisk for dette niveau, er et forsog pa forklaringer af centrale begreber.

3) Teorier. Dette er det hojeste abstraktions - og praecisionsniveau, hvor der kan etableres entydige arsags-virkningssammenhaenge under givne forudsaetninger. Deter ligeledes pa dette niveau, at en teori kan testes.

Merediths tese er, at teoriarbejde på niveau 1 og 2 skal være gennemført før en egentlig teoritest er meningsfuld. Tit ses det, ligeledes ifølge Meredith, at virkelighedsbeskrivelsen under niveau 1 "glemmes" med irrelevant elfenbensforskning til følge.

Selvom det næppe er meningsfuldt at
opstille og teste egentlige teorier, hvad
angår Supply Chain Management i sin helhed,
da det er så komplekst et begreb i
praksis, er teoriarbejde på niveau 1 i denne
forståelsesramme alligevel både realistisk,
meningsfuldt og nyttigt. Og som Meredith
konkluderer i sin artikel, kan niveau 1 og
f eller 2 i teoriarbejdet bringe forståelsen
langt, og man skal ikke afholde sig fra at
arbejde på disse niveauer, selvom det eventuelt
ikke skulle være meningsfuldt at gå til
det sidste og øverste niveau. Med denne
betragtning in mente fremstår den filosofiske
konceptualisering af Supply Chain
Management som overordentlig meningsfuld.
Hvor systemperspektivet giver et billede
af supply chain systemer på systemniveau
og med systemet i fokus, kan den
filosofiske konceptualisering sætte Supply
Chain Management i relation til mere overordnede
samfundsmæssige tendenser
såsom den teknologiske udvikling og det
endda i et historisk perspektiv. Ikke at det
er historien i sig selv, der er interessant,
men det er udviklingsprocessen i organiseringen
af de fysiske materialestrømme
frem til det nuværende stade. Desuden indgår
der en værdidiskussion i en filosofisk

betragtning (Skovmose, 1988): Er dette begreb
godt for mennesker, eller er det ikke?
Hvorfor og hvorfor ikke?

I den følgende analyse af Supply Chain Management som en ledelsesteori i en ny forståelse af tid og rum, er udgangspunktet, at supply chains forstås som et system bestående af mindst tre virksomheder med de fysiske materialestrømme og tilhørende informationsstrømme som bindeled. Men derudover søges begrebet sat i sammenhæng med de to mest overordnede og revolutionerende tendenser i vores tid, nemlig udviklingen af ny informationsteknologi og den stigende globalisering.

Informationsteknologi

Chandler papegede med sin klassiker "The
Visible Hand" fra 1977, at den teknologiske
udvikling inden for transport og kommunikation,
i form af henholdsvis jernbanen og
telegrafen i slutningen af 1800-tallet, var en
nodvendig forudsaetning for udviklingen af
den masseproduktion, som blandt andre
Ford sa eksemplarisk satte i vaerk i starten
af det 20. arhundrede. I Fords masseproduktion
sogtes sa mange funktioner af produktionsprocessen
som muligt integreret
under den samme ledelse og fysisk set
under samme tag i det beromte River
Rouge kompleks i Detroit. Da produktionen
koncentreredes geografisk, mens kunderne
var spredt geografisk, kraevedes der avancerede
distributionssystemer (logistik), for at
denne saerlige produktionsform kunne fungere.
Ca. 1950 udviklede fokus sig fra optimering
af transport og distribution til logistik
som en management-disciplin (Poist,
1986).

Det var ikke primaert informationsteknologien, men snarere ny og fleksibel produktionsteknologi, der var den underliggende arsag til japanske bilers fremmarch pa verdensmarkederne efter oliekriserne i 70'erne (Piore and Sabel, 1984). Men informationsteknologien spillede ogsa en afgorende rolle i det japanske produktionssystems succes. Informationsteknologien bag det nye just-in-time-princip var forbloffende

simpel; den bestod ofte af simple papkort
med produktions- eller leveringsordrer; de
såkaldte kanban-kort. Med disse kort sikrede
man principielt, at der ikke blev produceret
eller leveret produkter, før der var en
ordre. På den måde ville stødpudelagre
blive overflødige, og dermed ville spild blive
elimineret fra produktionssystemet. Kanban-kortene
repræsenterede et horisontalt
informationssystem, hvor det var kunden
for enden af produktionsprocessen, der
igangsatte produktion snarere end overordnet
styring og planlægning. Kortene kunne
på denne måde uden videre problemer
overskride virksomhedsgrænser, og derfor
udviklede produktionssystemerne sig til
også at inddrage underleverandørerne.
Hermed skabtes i øvrigt grundlaget for det,
der i dag er Supply Chain Management.

Informationsteknologien har, som det
måtte være fremgået, altid været en forudsætning
for fremvæksten af moderne logistik
og Supply Chain Management.
Udviklingen og udbredelsen af Internettet
World Wide Web i slutningen af det 20.
århundrede er imidlertid den begivenhed,
der for alvor spås at ville revolutionere
mulighederne for den praktiske udøvelse af
Supply Chain Management. Det har naturligvis
længe været muligt at bearbejde og
udveksle enorme mængder af data i forsyningskæden,
men via internettet bliver det
både enklere, hurtigere og frem for alt langt
billigere end med den hidtidige informationsteknologi.
Nye forretningsmodeller,
såsom agile Supply Chain Management
(Christopher, 2000) og mass customization
(Zipkin, 2001), opstår med udgangspunkt i
intens dataudveksling via internettet. Men
udover det, der har med de fysiske elementer
at gøre, giver internettet tillige mulighed
for udveksling og udvikling af viden i hidtil
uset grad (Boye Rasmussen, 2000; Roth,
1996) i de såkaldte communities o fpractice.
Communities of practice er en organisering af
fagfæller, der kan nå hinanden via internettet
på tværs af tid og rum. Sådanne organisatoriske
dannelser kan skabes inden for
den enkelte virksomheders rammer, men

også i supply chains, hvis de rette omstændigheder er tilstede. Sker det, intensiveres integrationen af forsyningskæderne: hvor fokus stadig er på informationsdeling, kan Supply Chain Management som begreb komme til at inkorporere videndeling.

Globalisering

Levitt fremførte allerede i 1986 den tanke,
at stadig flere produkter ville blive af global
karakter.:

"The globalization of markets is at hand. With that, the multinational commercial world nears its end, and so does the multinational corporation. The mulitnational and the global corporation are not the same thing. The multinational corporation operates in a number of countries, and adjusts its products and practices in each - at high relative costs. The global corporation operates with resolute constancy - at loiu relative cost - as if the entire world (or major regions of it) were a single entity; it sells the same thing in the same way everywhere." (Levitt, 1986, p. 92)

Med globale produkter mente Levitt standardiserede.
Rationalet bag denne tankegang
var stordriftsfordele, som teknologien i stadig
højere grad gjorde mulig. Levitts tanker
gik den gang mod tidens tanker om tilpasning
til nationale og regionale markeder.
Når disse tanker var kætterske på den tid
skyldtes det, at man mente, at den tid, hvor
kunderne ville acceptere standardiserede
produkter a' la' Ford T'en for længst var
forbi. "Kunden er konge" var devisen, men
Levitt mente altså, at den fordelagtige pris
fremkommet ved masseproduktion, distribution
og marketing talte langt mere i
menneskers produktvalg end produktindividualisering.

Udviklingen synes at give Levitt ret. Den individualisering af produkterne, der i dag finder sted under mass customization paradigmet, er - som ordet i nogen grad siger - baseret på individualisering, men inden for rammerne af masseproduktion og med korrektion af de muligheder, ny produktionsteknologi teknologigiver for varians. Desuden rapporterer McKinsey, at udviklingen i eksportens andel af nationalstaternes bruttonationalprodukt er steget fra 9% i 1980 til forventet 24% i 2005 (Thygesen Poulsen, 2002; Schary og Skjøtt-Larsen, 2001).

Diskussionen af globalisering som begreb
er yderligere taget til inden for de seneste
ar, men antager nu langt mere end en virksomhedsstrategisk
vinkel. Med globale virksomheder
akkumuleres okonomiske ressourcer
i en sadan grad, at nationalstaten
som reguleringsenhed under tiden kommer
under pres. Hermed flytter den traditionelle
arbejdsdeling mellem virksomheder og
nationalstat sig. Virksomheder far - og
tager - tilsyneladende i stigende omfang
ansvar for produkter, miljo og arbejdsmiljo
i deres globale drift (Mandag Morgen, 2002).
Ogsa den politiske bevagenhed i forhold til
de globale virksomheder folger med denne
udvikling, og "den politiske forbruger" spiller
en dominerende rolle i denne udvikling.

Thygesen Poulsen (2002) udvider forståelsen
af globalisering ved at skelne mellem
økonomisk globalisering og kulturel
globalisering. Med Petrella (1986) kan denne
enkle globaliserings-typologi udvides til
blandt andet også at omfatte a) globalisering
som livsstil og forbrugsmønstre, b) globalisering
som en politisk forening af verden
og c) globalisering som opfattelse og
bevidsthed, hvor denne sidste kategori
opfattes som en sociokulturel proces centreret
om øget global - miljømæssig og
social - bevidsthed og menneskers selvopfattelse
som planetary citizens.

Hvilken rolle spiller Supply Chain Management sa i denne udviklingsproces? Med hensyn til udviklingen imod standardiserede produkter til et globalt marked, som Levitt skitserede i firserne, sa spiller den filosofi, der ligger bag begrebet, nemlig fokus pa reduktion af gennemlobstiden fra ravareleverandor til slutbruger, en afgorende rolle. Dertil kommer fokus pa at eliminere lagre i sa mange led i forsyningskaeden som muligt. Reduktion i tid fra produktion til forbrug bringer produktionen naermere

forbrugerens onsker, og det samme gor fjernelse
af sikkerhedslagre. Der er ikke laengere
noget incitament for virksomhederne til
at afsaette produkter, der ikke laengere
egentlig er afsaetning for. Ogsa Supply
Chain Managements udgangspunkt og
staerke tilknytning til transport og logistikomradet
har bevirket, at virksomhederne i
denne sektor optimerer transportkaederne
(Eskew, 2002) med tidsmaessig naerhed til
kunden til folge. Denne udvikling er ikke
mindst knyttet til udviklingen af informationsteknologi
i sektoren, hvor ikke mindst
stregkodesystemet har gjort massetransport
og distribution mulig pa et globalt
plan. Det vil sige, at Supply Chain
Management med sit udvidede fokus kan
siges at vaere en afgorende facilitator for
den forogede globalisering. Virksomheder
ser ikke laengere sig selv som en isoleret
enhed, hvor ansvaret for forsyningerne gar
til - og kun til - virksomhedens egne graenser.
Nu betragtes hele forsyningskaeden
med henblik pa minimering af omkostninger
og ikke mindst tiden til produktet nar
slutkunden. Med reduktion i produkternes
samlede gennemlobstid for forsyningskaeden
mindskes altsa den fysiske afstands,
rummets, betydning.

Også i forbindelse med den del af globaliseringen,
der har med øget global - social
og miljømæssig - bevidsthed at gøre, spiller
Supply Chain Management en rolle. Med
udviklingen af den virtuelle virksomhed,
hvor forbrugeren oplever "one face to the
customer", kan der ligge lange og komplekse
forsyningskæder bag det produkt, der fremstår
under ét brand. Nike og Dell Computer
Corporation er virksomheder, der ofte fremhæves
som virtuelle virksomheder med
globale forsyningskæder bag mærkevarenavnet.
På denne måde stiger produktansvarligheden
for de virksomheder, der
bærer brand'et. Med andre ord må de interessere
sig for, hvad der sker i hele forsyningskæden.
Overholdes etiske normer i
forbindelse med for eksempel børnearbejde
i tekstilindustrien? Kan fødevareproducenter
garantere forbrugeren, at råvareleve-

randørerne ikke anvender genmodificering og så videre. De centrale karakteristika ved Supply Chain Management, samarbejdsrelationer snarere end konkurrencerelationer, få samarbejdspartnere og deling af risici og gevinster, er centrale konditioner bag den risiko, mærkevareproducenten løber ved at være ansvarlig for hele forsyningskæden. Den åbenhed, denne interorganisatoriske adfærd kræver og skaber, er basis for den nødvendige - om end ikke blinde - tillid, der er det organisatoriske fundament for den virtuelle virksomhed.

Konklusion

Hvad enten man forstår Supply Chain Management i et systemperspektiv eller som en filosofisk konceptuel model, er Supply Chain Management et centralt ledelsesbegreb i en ny forståelse af tid og rum. Med det systemiske perspektiv har virksomhederne mulighed for at se sig selv som det, de er: Et led i en kæde. Selvom den nærmeste kunde måske ligger i en nærliggende by, kan begge virksomheder meget vel være en del af en global forsyningskæde, der kan komme til at bestemme forretningsvilkårene på kortere eller længere sigt. Med supply chain perspektivet for øje kan der tages et mere præcist bestik af de strategiske muligheder og begrænsninger end med udelukkende en mere traditionel markeds- eller konkurrentanalyse.

Med et filosofisk konceptuelt perspektiv
kan supply chain ses i sammenhæng med
omgivelserne, og dermed kan der tages
bestik af den indflydelse, der kommer dér
fra. Desuden giver dette perspektiv også
mulighed for at se, hvor forsyningskæden
selv øver indflydelse på det omgivende
samfund og agere i sammenhæng dermed.
I en tid med mere og mere aktive og politiske
forbrugere og organisationer vil dette
blive en nødvendighed. Det er det i dag
allerede for mange virksomheder.

Man kan diskutere om informationsteknologiener
bygget op på SCM-tankegangen,
eller om Supply Chain Management gøres

mulig af informationsteknologien, men det
aendrer ikke pa, at Supply Chain Managementsammen
med moderne informationsteknologier
fundamentet for globaliseringen.Man
kan synes, at det er godt eller
skidt, at det beriger eller fattiggor verden,
men med et lidt gammeldags okonomisk
tankesaet, nemlig at det er virksomhedernesopgave
at skabe okonomisk velstand
for borgerne, ma man sige, at det er det, der
sker. For virksomhederne selv betyder dette
en stadig stigende intensivering af konkurrencen;ikke
kun om slutbrugerne, men
ogsa om at kunne etablere de staerkeste
relationer og forsyningskaeder. Det er sa
meget desto mere afgorende i en tid med
globale forsyningskaeder, eftersom faerre og
langvarige relationer mellem virksomheder
gor det vanskeligt at skabe nye netvaerk, at
knytte nye band.

Set med teoretiske briller har systemperspektivet i SCM muliggjort en hidtil uset optimering af forsyningskæder. Sammen med computerteknologien, er SCM forudsætningen for at udbyde produkter frigjort af begrænsningerne i tid og rum i hidtil uset grad. Ydermere giver Merediths konceptuelle model et billede af Supply Chain Management som det ledelsesbegreb, der knytter virksomheder sammen i strategiske netværk, og dermed bliver det i langt højere grad muligt at forstå udviklingen i den globale økonomi i et overordnet perspektiv.

Perspektivering

Som enhver anden udvikling og ethvert andet ledelsesbegreb har Supply Chain Management gode og mindre gode sider. For Supply Chain Managements vedkommende er disse, som det måtte være fremgået af det ovenstående, tæt knyttet sammen med udviklingen af informationsteknologien og den tiltagende globalisering. Spørgsmålet er, om det er de gode eller de mindre gode sider, der bliver fremherskende i de kommende år. I det følgende skitseres to scenarier, der fremskriver ovenstående analyse med henholdsvis et negativt og et positivt perspektiv for de kommende år.

Det negative scenario

Det er fremført i denne artikel, at SCM,
informationsteknologi og globalisering er
tæt forbundne fænomener. Dermed kan
SCM forstærke disse fænomeners negative
effekter. Internettet er i sin opbygning på
sin vis demokratisk forstået på den måde,
at adgangen til teknologien ikke er forbeholdt
en elite. Viden og læring spredes med
internettet i en hidtil uset grad. På den
anden side er der behov for en basal grunduddannelse
og adgang til computer og
kapital. Med globale briller på ved vi, at
dette langt fra er situationen for en stor del
af jordens befolkning. Inden for det seneste
år har vi oplevet den hidtil mest opsigtsvækkende
terror, nemlig angrebet på World
Trade Center i New York, og selvom sociologerne
ifølge Bauman (2002) endnu ikke har
fundet en grundfæstet forklaring på hverken
dette eller det, der bliver kaldt højredrejningen
i Europa, så har fremtrædende
politikere - og måske Bauman selv i sin bog
"Globalization. The Human Consequences"
- alligevel fremkommet med en forklaring,
nemlig den adskillelse mellem rig og fattig,
globaliseringen og informationsteknologien
medvirker til. Computerteknologi betyder,
at eliten ikke længere er bundet til steder.
Den kan flytte såvel kapital som fysisk tilstedeværelse
rundt uden nogen stedlig binding.
Dermed forsvinder også det ansvar
tidligere tiders eliter (Bauman bruger
udtrykket "landlords") havde i forhold til
lokalsamfund, ansatte og lokale forretningsforbindelser.
I modsætning hertil bliver
mindre privilegerede mennesker relativt
mere bundne til steder, fordi gabet mellem
priviligerede og ikke-priviligerede i
langt højere grad nu handler om intellektuelt
og rumligt overblik. Med en elite, der
føler et større fællesskab med andre landes
eliter end med den stedlige lokalbefolkning,
opstår kommunikationsbrist, der
splitter det politiske spektrum. Supply
Chain Management bidrager til denne
udvikling qua sin tilknytning til globalisering
og informationsteknologi.

Det positive scenario

Som nævnt tidligere har fremtrædende politikere i tiden lige efter 11. september fremtrukket en vision om en mere ligelig fordeling af verdens materielle goder som en opdæmning mod terrorisme. Og ligesom SCM kan bidrage til at forstærke en negativ tendens, kan SCM ligeså vel bidrage til at fremme en positiv tendens. For eksempel kan forbrugerne "med indkøbsvognen som våben" (DR, Pengemagasinet 29. maj, 2002) sikre, at de globale supply chains videreudvikler systemer til kontrol af miljørigtig og etisk adfærd hos leverandører i alle egne af verden. SCM -begrebet forbinder snarere end adskiller, således at netværk med virksomheder, der uden informationsteknologi og SCM, aldrig ville have kunnet klare sig økonomisk på et traditionelt atomistisk marked, kan blive indlemmet i samarbejder, hvor læring og udvikling finder sted.

I hvilken retning?

Det afhænger af de valg politikere, vælgere, virksomhedsledere, forbrugere og andre politiske og økonomiske aktører træffer angående vores fælles fremtid. Med denne analyse håber jeg imidlertid at have bidraget til en afklaring af , hvilket valg vi alle - i større eller mindre udstrækning - står over for i de kommende år.

Summary

Two closely related trends, the dramatic growth
of new information technology and the increasing
globalisation, create new perceptions of time
and space leading to needs for new management
theories and concepts. Supply Chain
Management is such a new concept partly facilitating
the understanding of global economy
development and partly providing enterprises
with directions for a concrete strategy. In a
Supply Chain Management perspective, the
enterprise is no longer seen as an autonomous
unity in a transparent market; it is rather a link
in a supply chain with focus on the creation of
networks and relations at local, regional and
global leuels. As normative management theory,
Supply Chain Management recommends the
integration of corporate central business processes
on the basis 0/ the physical materials flows
and related information. This would make information
technology a central prerequisite for the
physical prerequisite of Supply Chain
Management, which is logistics. Supply chain
Management may thus be perceiued as a management
philosophy supporting both globalisation
and the growth of new information technology.

Litteratur

Arbnor, Ingeman og Bjorn Bjerke: Methodology
for Creating Business Knowledge, 2n^ edition,
Sage Publications, 1997.

Bauman, Zygmunt: Forelaesning pa
Handelshojskolen i Kobenhavn, 29. april, 2002.

Bauman, Zygmunt: Globalization. The Human
Conseqences, Polity Press, 1998.

Bechtel, Christian and Jayanth Jayaram: Supply Chain Management - A Strategic Perspective, International Journal of Logistics Management, Vol. 8, No. 9, pp 15-34, 1997.

Boye Rasmussen, Karsten: Den virtuelle organisation.
Frigjort fra rum og tid, Ledelse &
Erhvervsokonomi, 2/00, pp. 95-109, 2000.

Chandler, Alfred D.: The Visible Hand. The
Managerial Revolution in American Business, The
Belknap Press of Harvard University Press, 1997.

Christopher, Martin: The Agile Supply Chain.
Industrial Marketing Management, Vol. 29, pp. 37-44,

Cooper, Martha, Douglas Lambert and Janus
Pagh: Supply Chain Management - More Than a
New Name for Logistics, International Journal of
Logistics Management, Vol. 8, No. 9; pp. 1-14,
1997.

Eskew, Mike: The Logistician's Dream, Far
Eastern Economic Review, March 7, p. 30, 2002.

Gammelgaard, Britta: Logistikbegrebet - et oplaeg
til diskussion, Ledelse & Erhvervsokonomi, nr. 1,
pp. 39-52, 1996.

Halldorsson, Ami and Paul D. Larson: Wanted
SCM! A Search for elements of SCM in Logistics
Education and Research, La Londe and Pohlen
(eds.): Proceedings of the Twenty-Ninth Annual
Transportation and Logistics Educators
Conference, pp. 221-41, New Orleans, September
24, 2000.

Mandag Morgen, nr. 6, s. 16-19, 2002: Globale
erhvervsledere: Socialt Ansvar er sund fornuft.

Mentzer, John Thomas et al: Defining Supply
Chain Management. Journal of Business Logistics,
Vol. 22; No. 2, pp. 1-26, 2001.

Meredith, Jack: Theory Building through Conceptual Methods. International Journal of Operations & Production Management, Vol. 13, No. 5, pp. 3-11, 1993.

New, Stephen}:. The scope of Supply Chain
Management research, Supply Chain
Management, Vol. 2, No. 1, pp. 15-22, 1997.

Petrella, Riccardo (1986): Globalization and Internationalization. The dynamics of the emerging world order. Boyer and Drache (red.): States Against Markets, pp. 62-83. Routledge.

Poulsen, Per Thygesen: Globalisering med flere
dimensioner, Ledelse i Dag, Nr. 47, s. 4-14, februar,

Roth, Aleda V: Neo-Operations Strategy. Linking Capabilities-Based Competition to Technology. Gaynor.G. E. (red.), Handbook of Technology Management, McGraw-Hill, NY, ch. 38, pp 38.1-38.44,1996.

Piore, Michael J. and Charles F. Sabel: The Second
Industrial Divide. Possibilities for Prosperity, New
York: Basic Books, 1994.

Poist, Richard R: Evolution of Conceptual
Approaches to Designing Business Logistics
Systems, Transportation Journal, Fall 1986, pp. 56-64.

Schary, Phillip B. and Tage Skjott-Larsen:
Managing the Global Supply Chain, Copenhagen
Business School Press, 2001.

Skovmose, Ole: Formalisering og produktionsfilosofi,
Ulli Zeitler (red.): Produktionsfilosofi, pp. 31-48,

Venkatraman, N.: IT-Enabled Business Transformation: From Automation to Business Scope Redefinition. Sloan Management Review/ Winter, pp. 73-87, 1994.

Zipkin, Paul: The Limits of Mass Customization,
Sloan Management Review, Spring 2001, pp. 81-87.