Editorial

Ledelse & Erhvervsøkonomi nr. 2 er principielt et blandingsnummer og dermed ikke et nummer om videnledelse. På trods af det spiller viden og ledelse af viden en væsentlig rolle i alle fire artikler samt sågar også i Erik Johnsens klumme om Kejserens nyeste klæder.

Den forste artikel "okonomi og viden" af
Michael Moller og Niels Chr. Nielsen tager udgangspunkt
i, at viden altid har vaeret vsesentlig
og betydningsfuld for virksomheder
og deres drift. De fremhaever imidlertid, at
betingelserne for nutidens virksomhed og
deres behandling af viden er vaesentlig
forskellig fra tidligere. Viden spiller ogsa en
rolle i den mere traditionelle okonomiske
forstand. Det gaelder informationens almindelig
tilgaengelighed i et informationsteknologisk
samfund og ikke mindst viden og
dens samspil med aflonningsformer og
resultatvurdering pa savel de indre linjer i
virksomheden som pa de ydre finansielle
markeder.

I videnssamfundet er præstationsmålinger
et meget væsentligt redskab i driften af
den moderne virksomhed. Per Nicolai Bukh,
Mette Rosenkrands Johansen og Jan Mouritsen
diskuterer i artiklen "Multiple integrerede
præstationsmålingssystemer: Videnregnskab
og balanced scorecard i en softwarevirksomhed"
de to modellers forskelle og
komplementaritet med udgangspunkt i
analysen af en meget interessant case virksomhed
Systematic Software Engineering.
Såvel videnregnskabet som balanced scorecard
er systemer, som supplerer de mere
økonomisk orienterede regnskabssystemer,

som traditionelt har været anvendt. Når sådanne nye systemer vinder frem, er det netop med udgangspunkt i, at viden er mere kompliceret, end det man kan læse i de traditionelle regnskaber. Disse nye systemer viser også, at ledelse af den moderne virksomhed kræver samspil mellem traditionelle økonomiske discipliner og mere moderne ledelsesredskaber. Videnregnskabet og balanced scorecard omhandler de samme ting, men bruges forskelligt. Videnregnskabet fortæller om virksomhedens videnressourcer, medens balanced scorecard mere bruges til at styre videnressourcerne. Man kunne måske tale om et eksternt og internt videnregnskab.

I artiklen "Investering i og værdiansættelse
af nyopstartede virksomheder" tager
Ernst Mdrch og Nicolai Wassermann fat på det
problem, at i værdiansættelsen af nyopstartede
virksomheder, er det historiske
grundlag for værdifastsættelsen sparsomt
og spinkelt. Det kan man sige, at vi fik
bekræftet da IT-boblen bristede for godt et
år siden. Baseret på 28 interviews fordelt
på ventureselskaber, corporate finance
afdelinger og investeringsbanker på det
danske marked finder forfatterne, at den
strategiske analyse, der indeholder faktorer
såsom ledelse, knowhow, forretningsplanen,
og markedets udvikling og adgangsbarrierer
er væsentlige faktorer for beslutninger
om investering i nyopstartede virksomheder.
Disse faktorer har endda større
betydning end egentlig værdifastsættelse
efter traditionelle modeller for virksomheder
på dette stadie.

Carsten Mejer fortsætter med en artikel med titlen "En introduktion til strategisk økonomistyring - It is alive!" I denne artikel knyttes igen viden og information sammen fra såvel det interne regnskab som mere strategiske analyser. Carsten Mejer argumenterer for, at netop dette samspil af forskellige teknikker og informationskilder er nødvendig for den moderne virksomhed.

Det generelle tema i de fire artikler er, at
viden er en central størrelse i driften af den
moderne virksomhed. Desuden at viden
ikke kommer et enkelt sted fra, og det er
nødvendigt at kombinere viden fra såvel
interne som eksterne kilder, samt at bruge
moderne og traditionelle analysemetoder.

Netop samspillet mellem de forskellig metoder er det, der adskiller den succesfulde virksomhed fra den mindre succesfulde

Erik Johnsen er i sin klumme "Kejserens nyeste klæder" meget kritisk med hensyn til den diskussion der har været om ledelse af de fornemste vidensbaserede virksomheder - nemlig universiteter og handelshøjskoler. Han konkluderer med beklagelse, at netop det holistiske syn, som de fire artikler i denne artikel argumenterer for ikke har været til stede i den debat, der på det seneste har været om nye ledelsesformer på universiteter og handelshøjskoler. Han konkluderer, at Kejserens nyeste klæder er befriet for den indsigt i universitetsledelse, der er skabt i de seneste århundreder.

Skrædderne er ikke bedragere som hos H.C
Andersen, de er meget værre stedt: De er
selvbedragere.