Side 61
Resumé
Viden spiller en stor rolle
for den nutidige virksomhed. Også historisk har uiden
uceret ucesentlig. Betingelserne for nutidens
uidensbaserede uirfesomhed er imidlertid væsentligt
forskelligt fra tidligere. Betydningen heraf analyseres
seresi en økonomisk sammenhæng, herunder
kontraktsforhold, udnyttelse af stordriftsfordele,
aflønningsformer, informationens almene tilgængelighed,
internationalisering, arbejdsmarkedets og de finansielle
markeders funktion m.m.
Indledning
Temanummeret 1 f2OOl af
Ledelse & Erhuerusøkonomi beskæftiger sig med
"vidensledelse". Blandt de væsentlige temaer, der
behandles, er relationen mellem individuel og kollektiv
viden, den økonomiske og regnskabsmæssige værdi af viden
for virksomheden, og strategier for anvendelse af viden.
Et overordnet synspunkt i
mange af bidragene er, at vidensmængden er vokset
enormt, og at dette i sig selv radikalt har ændret
betingelserne for at drive virksomhed.
Økonomiske
incitamenter glimrer i det
store og hele ved deres
fravær i de
pågældende indlæg, som har et andet
udgangspunkt end det økonomiske.
Et udgangspunkt
for det følgende er, at
det nok er rigtigt, at
vidensmængden er
vokset drastisk, men at det ikke er
dette
forhold i sig selv, der radikalt har ændret
betingelserne for at drive virksomhed.
Viden har
altid været en kritisk betingelse
for at drive
virksomhed, i mange henseender
mere kritisk
tidligere end i dag.
Derimod er der en række andre
forhold -
ofte meget fysiske forhold - der har
ændret
sig, således at betingelserne for den mod-
erne
vidensbaserede virksomhed er
anderledes end for den
historiske vidensbaserede
Et andet udgangspunkt er, at
okonomiske incitamenter spiller en meget stor rolle for
skabelse af viden og for den made, viden handteres pa i
virksomheder og andre organisationer.
Dispositionen
for det folgende vil vaere
forst ved eksempler og
anekdotiske observationerat
indikere, at viden ogsa
historisk
har vasret en meget kritisk faktor for det
at
drive virksomhed og for hvorledes,
okonomien
i det hele taget udfolder sig.
Dernaest papeges en
raekke kritiske faktorer,som
bevirker, at
betingelserne for den
moderne vidensbaserede
virksomhed er
anderledes end for den historiske
vidensbaseredevirksomhed.
Videre papeges de
okonomiske incitamenters betydning for
skabelsen
og anvendelsen af viden, herundersavel
individuel
som kollektiv viden. Et
vaesentligt element i denne
sammenhaeng
er, om det okonomiske resultat tilfalder
den enkelte eller den organisation, han
arbejder
for. I hvilket omfang bliver resultatet,at
vinderen
tager det hele? I hvilket
Side 62
omfang kan der
udarbejdes hensigtsmæssigeaflønningskontrakter,
som
sikrer en
optimal incitamentsstruktur? Endelig er
det
afgørende for et optimalt incitament til
skabelse af viden, at værdien af virksomhedensviden
vurderes korrekt af de finansiellemarkeder.
Det lange perspektiv
Ordsprogenes Bog
i Det Gamle Testamente
er nedskrevet for mere end
2000 år siden,
men er selvfølgelig blot en
nedskrivning af
generelle tanker, der er adskilligt
ældre.
Ordsprogene drejer sig om vidt forskellige
forhold, både børneopdragelse ("Hvo som
elsker
sin søn, tugter ham")", ægteskabelig
lykke og
forhold til venner og fjender. Det
er imidlertid
kendetegnende, at en ikke
uvæsentlig andel af alle
ordsprogene handler
om værdien af viden
fvisdom/forstand.
Nar der i
ordsprogenes bog star: "Kob uisdom/or
alt hvad du
ejer, kob forstand for det
bedste du har" og "Tag
ved lozre, tag ikke mod
solu, tag mod kundskab
fremfor udsogt guld"
understreger det vel, at man
altid har lagt
vaegt pa viden. Vort budskab er ikke,
at
viden ikke er vigtig i dag. Deter den.
Budskabet er derimod, at viden altid har
vaeret
en vaesentlig ressource for virksomheder,
og at det
naeppe er muligt at
argumentere overbevisende for,
at viden
generelt skulle vaere mere vigtig i dag end
tidligere. Pa en lang raekke omrader er der
sket
det, at viden er blevet mindre betydningsfuld
for
virksomhederne i den forstand,
at virksomhederne har
naesten
samme information og kan skaffe sig
naesten samme information.
I dag er
virksomheders vidensmonopol af
vaesentlig kortere
varighed end tidligere,
hvilket begraenser denne
videns
okonomiske vaerdi og de anstrengelser,
man vil gore sig for at holde den hemmelig.
Går vi tilbage i tiden, finder
vi en lang række eksempler på viden, der blev holdt
hemmelig i en meget lang periode og derved gav enkelte
virksomheder en afgørende konkurrencefordel. Blandt
eksemplerne kan nævnes:
Venedigs spejle:
For meget længe siden,
bestod muligheden for
spejling enten i at
se sig selv i roligt vand eller
også i at
spejle sig i pudsede metaloverflader,
begge dele metoder af mindre tilfredsstillende
karakter. I 1300-tallet opnåede
Venedig et
effektivt monopol på at fremstille
spejle. Det
opretholdtes i en meget
lang periode, blandt andet
ved så
drastiske midler som et forbud (under
trussel om dødsstraf) for ansatte mod at
forlade
Venedig.
Porcelæn: Oprindeligt
kunne kun kineserne fremstille porcelæn, og de
beskyttede dette vidensmonopol med de mest hårdhændede
metoder.
Transportueje
fhandelsruter: Tilbage i tiden
var søkort og
landkort blandt de store
hemmeligheder. Viden om
søvejen til
Indien, om skær og stræder var af enorm
værdi. Virksomheder, der havde fundet
denne
information, havde en værdifuld
information, som var
uhyre vanskelig for
andre at skaffe sig. Denne viden
var ofte
"embodied" i den enkelte styrmand fkaptajn.
Finans: I det 19.
århundrede opnåede
Rotschild-slægten en dominerende
position
i Europa på finansområdet. For 30 år
siden hørte historien herom med til
almenviden,
men det er vel næppe tilfældet
i dag. Familien
bestod af 5 brødre,
der hver sad i én af de store
europæiske
byer. Herved skabtes et informationsnet,
som var "second to none".
I den i dag
eksisterende debat om
"videnssamfundet" er det
blevet meget
almindeligt at fremføre, at
virksomhedens
største aktiver er dens ansatte,
virksomhedens
"human capital". Det bliver
anskueliggjort
på forskellige måder, f.eks. med at
"selskabets kapital går ud af døren hver
aften"
og lignende.
Det kan vaere
meget rigtigt - men
sporgsmalet er, om deter nyt.
Har det ikke
Side 63
altid været
tilfældet, at en virksomhed har
haft nogle
nøglemedarbejdere, som var
uundværlige på grund af
deres viden? Og
kan man udelukke, at
nøglemedarbejderne
i dag er mindre centrale, end de
var
tidligere, simpelt hen på grund af at
"disembodiedknowledge"
er steget i betydning,
og
fordi der i dag er et langt større antal
personer,
som kan opfylde den samme rolle
nogenlunde lige
godt, hvilket mindsker
nøglemedarbejdernes værdi. Og
samtidig er
den eksisterende viden langt bedre
dokumenteret.
Columbus indgik
for 508 år siden en kontrakt,
der sikrede ham ganske
betydelige
indtægter. Foruden en arvelig titel som
admiral af verdenshavet og en stilling som
generalguvernør over alle de lande og øer,
han
måtte opdage, stod der i kontrakten,
der må betegnes
som en af verdenshistoriens
mest lukrative:
"He shall have a tenth
share of all gold, silver, pearls, jewels and other
merchandise that shall be found, bought, gained or
otherwise produced in the countries which he is to
discover."
Han var en
nøgleperson
Går vi 200-400 år
tilbage, vil vi se, at de
"vidende" faktisk rejste
ganske meget og
var ekstremt internationale, hvad
enten de
var kunstnere, videnskabsmænd, erhvervsmænd
eller embedsmænd. Det er klart, at
de vidende
procentvis var langt færre end i
dag, da
størstedelen af befolkningen var
beskæftiget med
manuelt arbejde i landbruget.
Når Danmark fik en lov
om indfødsret
i 1773 var årsagen, at så stor en del
af
de øverste poster i statsadministrationen
var
besat med udlændinge, og at man
ønskede at begrænse
andelen af udlændinge.
Netop det forhold, at de
vidende var
så få, gjorde det mere naturligt, at de
rejste.
For det første var rejser deres bedste
chance for at møde ligesindede, for det
andet
var situationen ofte, at det enkelte
land simpelt hen
ikke havde folk med
ekspertise inden for alle
områder. Før
Danmark fik et kunstakademi, måtte
billedkunst
købes i udlandet. Med få læreantalter
kunne ikke alle lande tilbyde deres borgere
uddannelse på alle områder. Polakker som
Madame
Curie måtte for 100 år siden rejse
til Frankrig for
at få en medicinsk uddannelse.
Et særligt
spørgsmål er, om det mest interessante
er viden i
virksomheden eller viden
om virksomheden?
Viden om
virksomheden er central. Og
det har den altid været.
Det drejer sig ikke
kun om viden om, at virksomheden
eksisterer,
men snarere om tilliden til virksomheden
og dens produkter. Et af de områder,
hvor denne
viden er mest central, er bankvæsen,
men spørgsmålet
gør sig i øvrigt gældende
på utallige områder (vi
vil have fuld
tillid til medicin, til renheden af
vort drikkevand,
sikkerheden i vore fly osv.). Når
vi ser
på de største virkskomheder, vil vi ofte se,
at
det væsentligste ikke er viden i virksomheden,
men viden om virksomheden.
Værdien af Coca Cola er ikke
formlen på Coca Cola. Formlen er kendt. Og værdien er
heller ikke patentrettigheder. For værdien af Coca
Cola-mærket er ikke viden, som Coca Cola-firmaet har,
men derimod den viden, forbrugerne har. Mærket Coca Cola
er hamret ind i deres bevidsthed.
Yahoo er maske verdens
naestmest vaerdifulde varemaerke. Vaerdien er ikke sa
meget de informationer, som ligger i Yahoo. Man kunne
let taenke sig andre og bedre sogemaskiner, der ikke fik
succes. Vaerdien af Yahoo er, at hundreder af millioner
mennesker taenker pa Yahoo, nar de taenker pa
Sogemaskiner.
Og vaerdien af et
godt navn har altid
vaeret kendt, bade som
privatperson og som
firma. Deter jo det, der har
ligget bag
tidligere tiders aeresbegreber, hvor man
begik selvmord, hvis man havde gjort noget
uhaederligt.
Så spørgsmålet
er, om der egentlig er så
meget nyt. Eller havde
prædikeren ret, da
Side 64
han for ca.
2500 år siden skrev: "Der er intet
nyt under solen"?
Nogle kritiske faktorer
Nar betingelserne
for den vidensbaserede
virksomhed i dag alligevel er
anderledes
end tidligere, skyldes det ikke sa meget
den
meget storre vidensmaengde, som det
skyldes
en raekke andre forhold i form af
vaesentligt
aendrede ydre betingelser for
virksomhedsdrift. Her
skal papeges seks
faktorer, som vaesentligt har
aendret
betingelserne for virksomhedsdrift, herunder
haft afgorende betydning for virksomhedernes
handtering af viden og
vidensskabelse:
•
omkostningsfunktionen
• det potentielle marked
•
arbejdskraftens mobilitet
• informationens
almene tilgaengelighed
• dokumentation
• markedet for
kob og salg af information
Andre forhold,
som også er væsentlige, og
som også har ændret sig,
kunne være
trukket frem, f.eks.
forældelsesprocessens f
fornyelsesprocessens
hastighed samt
fordelingen mellem privat og
offentligt produceret
viden. Den følgende
fremstilling vil
imidlertid koncentrere sig om
ovennævnte
seks forhold.
Omkostningsfunktionen
Pa en raekke omrader harder
udviklet sig betydelige stordriftsfordele, typisk i form
af meget store initialinvesteringer kombineret med
ekstremt lave marginalomkostninger - undertiden er der
overhovedet ingen marginalomkostninger. Det gaelder hele
vejen i vaerdiskabelseskseden fra forsknings- og
udviklingsomkostninger over marketing (branding) og
logistik (f.eks. de meget lave marginalomkostninger ved
store containertransporter). Ligeledes er
informationsteknologien karakteriseret ved ekstremt lave
marginalomkostninger - en yderligere anvendelse af et
stykke software koster reelt ingenting. Derfor ses klare
tendenser til stordrift inden for en lang række
sektorer, f.eks. bank- og forsikringsvirksomhed,
bilproduktion, medicinalindustrien for at nævne nogle
få.
Det
potentielle marked
I gamle dage var
produktionen ofte
begrænset til afsætning i det
lokale sogn.
Lave marginalomkostninger, lave
logistikomkostninger
og store brandingudgifter
samt de forbedrede kommunikationsmuligheder
har
bevirket, at det naturlige
marked i mange tilfælde
er verdensmarkedet
eller i hvert fald en væsentlig
del
heraf. I mange mindre provinsbyer findes
"verdensfirmaer" inden for deres specielle
område.
Arbejdskraftens mobilitet
Den individuelle
kompetence er knyttet til
en bestemt person og er
derfor - set fra
virksomhedens synsvinkel - af
flygtig
natur. Den vandrer ud af virksomheden,
når den pågældende vandrer ud af virksomheden.
Det moderne arbejdsmarked er
karakteriseret ved
væsentlig mere mobilitet
end tidligere tiders
arbejdsmarkeder,
hvilket har væsentlige
implikationer for
videnskabelse og videnbevarelse i
virksomheden.
Men problemet er måske ikke
så
meget arbejdskraftens større mobilitet
som det
forhold, at en procentvis langt
større andel af de
beskæftigede får en
ganske kostbar oplæring i
virksomheden,
og at vi har afskaffet de
løsningsmodeller,
som anvendtes tidligere. Tidligere
var det
sædvanligt, at man betalte et beløb til
arbejdsgiveren
for at være lærling og blive
oplært i faget, og lærlingekontrakten løb i
adskillige år. Jævnfør i øvrigt også med de
vanskeligheder, flyvevåbnet har med at
fastholde
kostbart uddannede piloter, bl.a.
på grund af
uhensigtsmæssige kontraktsformer.
Informationens almene tilgængelighed
Vidensmonopoler
spiller formentlig en
væsentlig mindre rolle end
tidligere. En
meget væsentlig del af den viden, der
Side 65
skabes og ophobes
i virksomheden, er i
betydelig grad ogsa offentlig
information,
bl.a. fordi virksomheden er underkastet
en
lang raekke oplysningsforpligtelser, og fordi
megen af den viden, der er relevant for den
enkelte virksomhed, kan replikeres af
udenforstaende.
Dokumentation
En virksomheds
viden vil ofte i betydelig
grad være nedskrevet og
derved uafhængig
af hvilke personer, der håndterer
den
pågældende viden. Og når personen
forsvinder
fra organisationen, befinder den
pågældende viden
sig fortsat i virksomheden.
Viden
som handelsvare
Viden er blevet
et langt mere omsaetteligt
aktiv. Dvs. den viden,
der skabes i en virksomhed,
behover ikke
nodvendigvis at blive
udnyttet i den pagaeldende
virksomhed.
Ofte er videnskabelsen lagt ud til
selvstaendige virksomheder (f.eks. i
medicinalindustrien).
Viden kan derved leve en
uafhaengig rolle af dens anvendelse.
Implikationer
Analyse af viden
i en okonomisk sammenhaeng
rejser en lang raekke
problemstillinger.
I det folgende skal tre
problemstillinger
traekkes frem. Det forste
sporgsmal er,
hvorvidt der i vidensproduktion er
indbygget
en naturlig eksternalitet, der medforer
tendenser til underinvestering i viden
og
kompetence, og hvorvidt dette kan modvirkes
ved
hensigtsmaessige kontraktsformer.
Det andet
sporgsmal er, hvorvidt
den aendrede betydning af
viden er ensbetydende
med tendenser til oget
okonomisk
ulighed og tendenser til en
"winner-takesall-okonomi",
hvilket i givet fald
medforer
aendrede ledelseskrav. Det tredje sporgsmal
er, hvorvidt de finansielle markeder undervurderer
vaerdien af viden og derved medforer
et
incitament til underinvestering i
viden, hvilket i
givet fald har implikationer
for virksomhedens og
dens ledelses kommunikation
med omverdenen.
Skabelse af viden
Det er en udbredt
opfattelse, at i det moderne
videnssamfund er det
væsentligt for
virksomhederne at investere kraftigt
i
udviklingen af medarbejdernes kompetence
og
viden. Vore overvejelser leder
snarere til den
modsatte konklusion. I et
moderne samfund med stor
mobilitet på
arbejdsmarkedet vil en investering i en
medarbejders kompetence og viden øge
den
pågældende medarbejders værdi på
arbejdsmarkedet
stort set tilsvarende. Dvs.
virksomheden afholder
investeringsudgiften,
men afkastet af investeringen
tilfalder medarbejderen.
På det
finansielle marked har man gentagne
gange set,
hvorledes store internationale
banker opkøber
investeringsbanker
i andre lande, og hvorledes disse
investeringsbanker
- trods ihærdige bestræbelser
på at udforme bonusordninger og andre
mobilitetshæmmende kontraktsbestemmelser
-
efterfølgende tømmes for
nøglemedarbejdere og derved
mister en
betydelig del af deres værdi.
Formuleringer i stil med
"selskabets kapital går ud af døren hver aften" er måske
ikke helt dækkende. Det er snarere medarbejdernes
kapital, der går ud af døren hver aften.
Men hvorledes kan det så være,
at virksomhederne rent faktisk foretager store
investeringer i udviklingen af medarbejdernes kompetence
og viden? For det gør de tilsyneladende.
Den mest
ligefremme forklaring herpå er,
at investeringerne i
virkeligheden afholdes
af medarbejderne og ikke
virksomheden.
Man må forestille sig, at der mellem
virksomheden
og den ansatte er en implicit
kontrakt (undertiden endog en explicit kontrakt),
som bevirker, at de ansatte har forventninger
til, at virksomheden investerer i
deres
kompetence- og vidensudvikling,
mod at de til
gengæld får en lavere aflønning,
end det ellers
ville have været muligt
at opnå på kort sigt.
Selvom det
formelt er arbejdsgiveren, der
betaler for
kompetence- og vidensud-
Side 66
vikling, som
kommer medarbejderen til
gode i form af et hojere
kvalifikationsniveau,
er det pa et arbejdsmarked i
ligevaegt
reelt arbejdstageren, der betaler. Man
kan i den forbindelse drage en analogi til
pensionsordninger, som typisk er udformet
pa den
made, at arbejdsgiveren betaler en
trediedel af
pensionsbidraget, og arbejdstageren
betaler to
tredjedele. Men reelt er
der ingen tvivl om, at
arbejdstageren
betaler hele pensionsbidraget.
Har man livslang
ansaettelse, som
(tidligere) i Japan, opstar de
papegede incitamentsproblemer
ikke i samme grad.
En forudsætning
for, at medarbejderne
selv kan opnå det fulde
økonomiske
udbytte af den kompetence og viden, de
tilfører
virksomheden, er, at der er gode
alternative
beskæftigelsesmuligheder, hvor
denne
viden og kompetence kan udnyttes.
Det betyder
omvendt, at det er optimalt for
vidensbaserede
virksomheder at satse på
en specialisering og på
udvikling af særlige
medarbejderkompetencer, som er
af større
værdi for den pågældende virksomhed end
for andre virksomheder.
Det skal endelig
pointeres, at investering
i viden og humankapital i
sig selv er
økonomisk begunstiget - uanset om det
sker for virksomhedens eller medarbejderens
regning - i forhold til investeringer
i fysiske
aktiver. Det følges af, at der i vid
udstrækning er
straksafskrivning for
investeringer i viden og
humankapital.
Kontraktsovervej eiser
Det følger af det
forudgående, at der vil
være et stærkt incitament
for virksomheden
til at træffe foranstaltninger, der
hæmmer
arbejdstagernes mobilitet. Tidligere var
konkurrenceklausuler mere almindelige.
Nu
anvendes dette instrument i mindre
grad, og ofte er
det således, at selvom der
eksisterer
konkurrenceklausuler, så håndhæves
de ikke. Dels
hænger det sammen
med, at sådanne klausuler ofte
unødigt vil
hæmme de pågældendes erhvervsmuligheder,
men det hænger også sammen
med, at viden
generelt er mere almen
tilgængeligt,
samt at adskillige medarbejdere
ofte har
tilnærmelsesvis samme
viden. Men selvfølgelig må
medarbejdere
fortsat ikke flytte til konkurrenter
medbringende
kundedatabaser eller centrale nye
forskningsresultater.
I stedet er tendensen kraftigt
gået i retning af mere positive belønningssystemer. Man
tilstræber at belønne for at blive i virksomheden i
stedet for at straffe for at forlade
Et væsentligt argument for
optionslignende aflønningsformer er, at
nøglemedarbejdere (typisk ledende medarbejdere og
centrale forsknings- og udviklingsmedarbejdere) herved
knyttes nærmere til virksomheden.
Der forekommer at
være tre hovedformål
med optionslignende
aflønningssystemer:
(1) at øge lønforskellene, (2)
at hæmme
mobiliteten samt (3) at opnå en bedre
incitamentsstruktur.
Normalt er det
(2) - positivt formuleret
som fastholdelse af gode
medarbejdere - og
(3), der fremfores som de
vaesentlige
begrundelser. Reelt er det nok (1), der
er
hovedbegrundelsen. Lonnen til de bedste
afspejler ikke deres bidrag til virksomhedens
resultater. I stedet for direkte at lave
en mere
skaev aflonningsstruktur forbedrer
man indirekte de
bedstes aflonning ved at
tilbyde deltagelse i
optionsagtige aflonningssystemer.
Det ses bl.a. af,
at mange
optionsordninger er naesten sikre penge
tilsat en smule risiko. Det bekraeftes desuden
af de kraftige saenkninger af udnyttelseskursen,
der er sket i mange
amerikanske virksomheder,
efter at et
kraftigt aktiekursfald har gjort de
oprindelige
optioner vaerdilose. Den stadige
fremhaevelse af, at de ledende medarbejdere
patager sig en stor risiko ved at investere
i
virksomheden, forekommer overdrevet
i forhold til de
faktiske realiteter.
Fastholdelse er
kun et argument for
optionsaflønning, hvis man ved
hjælp af
optioner kan gøre noget, som man ikke kan
gøre ved hjælp af andre metoder, f.eks.
bonusbeløb betinget af, hvor længe man
Side 67
bliver i
virksomheden. Faktisk er sådanne
betingede
bonusbeløb et mere præcist
fastholdelsesmiddel end
betingede optioner
er. For hvis aktiekurserne
falder, kan
optioner blive værdiløse, hvorved de
mister
deres fastholdelseskraft.
Et vaesentligt,
men overset argument for
aktieoptioner er, at de gor
lonsammenligning
vanskeligere. En ansat i iselskab A
med
optioner sammesteds, der i forbindelse
med
tilbud om stillingsskift far tilbudt
optioner i
selskab B, vil have vanskeligt ved
at afgore hvilke
optioner, der er de mest
attraktive. Erfaringer
viser, at folk har en
tendens til at foretraekke
"det de har" og
"det de kender", jf. dels det af
Thaler
anvendte "regret- begreb", dels tendensen
til overvaegtning af hjemlandets aktier i
den
normale investors portefolje.
Anvendelsen af
optioner til at kapitalisere
deres kompetence og
viden pa er dog
ikke et saerlig praecist virkende
instrument
for medarbejderne og heller ikke for
virksomheden.
Men alternativet for virksomheden,
at udvirke en mere skaev lonstruktur,
er heller
ikke saerlig attraktiv og kan vaere
vanskelig at
gennemfore, uden at der
opstar en betydelig
longlidning.
Vinderen tager en stigende
andel
Der er næppe
tvivl om, at den økonomiske
ulighed i de vestlige
lande i de senere år er
blevet forøget i den
forstand, at de højst
indtjenendes indkomster er
steget relativt
mere end indkomsterne for
befolkningen i
almindelighed. Det kan dog næppe
henføres
til en øget betydning af viden som
sådan. Ligeledes gælder det, at vidensmonopoler
spiller en relativt mindre rolle i
dag end
tidligere. Virksomhedens viden er i
høj grad
dokumenteret og nedskrevet og
dermed
personuafhængig. Ofte har mange
personer
tilnærmelsesvis samme information.
En væsentlig del
af virksomhedens
interne viden er ofte i en
tilnærmelsesvis
form offentlig viden. Desuden er der
en
betydelig viden om den viden, andre har,
ligesom viden ofte er en handelsvare, dvs.
der
er et marked for viden.
Implikationen
heraf ses bl.a., nar
borsmaeglere laver forecasts.
Sadanne forecasts
har ofte en akkuratesse, som om de
pagaeldende analytikere var beskaeftiget
internt
i virksomheden. En anden implikation
er, at
vidensproduktionen ofte kan
adskilles fysisk - og
eventuelt ogsa ejermaessigt
- fra selve
vareproduktionen, som
f.eks. nar der opstar
selvstaendige forsknings
- og udviklingsselskaber i
medicinalindustrien.
Mere afgørende for tendensen
til øget økonomisk ulighed er de tidligere omtalte seks
faktorer, som har ændret sig og medført klare tendenser
i retning af en "vinderen-tager-det-hele"
Stordriftsfordele
og det forhold, at det
potentielle marked ofte er en
væsentlig del
af verdensmarkedet, bevirker i disse
år
store restruktureringer af en række sektorer,
f.eks. den finansielle sektor, medicinalindustrien,
benzin- og olieindustrien, bilindustrien,
telesektoren m.m.
Stordriftsfordelene findes ogsa
i kommunikationen
direkte med forbrugerne, f.eks. i
underholdningsindustrien, som er blevet en
mere
eller mindre global aktivitet, og i
forbindelse med
branding af konsumvarer.
Det påvirker
efterspørgselsstrukturen for
viden og kompetence.
For større virksomheder
er den bedste rådgivning
meget
mere værd end den næstbedste rådgivning.
Dette afspejler sig i betalingen for rådgivning
vedrørende juridiske problemer, finansiering,
marketing etc. Kun det bedste råd
er godt nok.
Og blandt rådgiverne tager vinderen
om ikke det
hele, så en meget stor
bid af kagen.
Også for mange
vidensbaserede - ofte
mindre -
informationsteknologivirksomheder
gælder det, at de
befinder sig i
en "vinderen tager det hele"
situation, dvs.
der er en lille sandsynlighed for,
at de bliver
en stor succes og en stor sandsynlighed
for, at resultatet bliver overordentligt
middelmådigt.
Hver gang der kommer ny information
til markedet, revurderes sandsynlighederne,
og
resultatet er derfor en meget
betydelig
kursvolatilitet. Kommunikation af
Side 68
viden til
markedet får derfor en meget central
Viden og de finansielle
markeder
I forbindelse med
vidensbaserede virksomheder kan man stille det
spørgsmål, om de finansielle markeder er i stand til
rationelt at vurdere værdien af sådanne virksomheder,
dvs. rationelt at vurdere værdien af virksomhedens
viden.
Dette er et væsentligt
spørgsmål, for hvis de finansielle markeder ikke er i
stand til at foretage en sådan rationel vurdering, vil
det have en uheldig indflydelse på virksomhedens
incitament til at producere viden.
Svaret synes at
være, at de finansielle
markeder gennemgående er i
stand til at
foretage en rationel, dvs. unbiased,
vurdering
af vidensbaserede virksomheders
værdi.
Et stykke ad
vejen er dette svar betryggende.
Det er dog ikke
fuldt betryggende.
For det første er vurderingen
af viden meget afhængig af den information, virksomheden
giver omverdenen. Ledelsen kan i denne forbindelse have
et incitament til at give biased information, og
markedet vil foretage en (negativ) diskontering af dette
incitament til at give for positiv information. Herved
vil virksomheder, der giver korrekt information blive
for lavt vurderet og vil have for små incitamenter til
at producere viden. De vil først og fremmest have et
incitament til kommunikationsmæssigt at forsøge at
overvurdere værdien af deres viden.
Dernæst bevirker
tendensen til "vinderen-tager-det-hele-markeder",
at
der vil
være meget stor volatilitet. En unødig stor
volatilitet er en samfundsøkonomisk
omkostning
og reducerer incitamentet til at
producere viden.
Det skal dog i
den forbindelse fremhaeves,
at ogsa fysiske aktiver
i en moderne
okonomi har en meget usikker vaerdi.
Fysiske aktiver foraeldes hurtigt, mister let
deres vaerdi, hvis markedsforho'dene aendrer
sig, samt har ofte ringe vaerdi i alternativ
anvendelse.
Så forskellen mellem fysiske
aktiver på den ene side og viden på den anden side er
næppe af den størrelsesorden, som man umiddelbart skulle
forestille sig. Begge typer af aktivers værdi kan være
meget usikker og værdien ved alternativ anvendelse er
ofte beskeden.
Den umiddelbare
konklusion synes at
være, at viden i princippet
vurderes
rationelt af markedet, men at der vil være
et incitament til at kommunikere en viden
til
omverdenen, som ikke er i overensstemmelse
med den
faktiske viden. Markedet
tager i sin vurdering højde
for dette incitament.
Desuden vil vidensbaserede
virksomheder
være karakteriseret ved en stor
volatilitet i kurs- og værdifastsættelsen.
Kommer der
noget, om huilfeet man siger:
"Se, her er da noget
nyt!" det har dog for
Icengst uceret til i tiderne
forud for os. Ej
mindes de svundne Slregter, og de
ny, som
kommer engang, skal ej heller mindes af
dem, som kommer senere hen.
Praedikerens bog, 1.
kapitel, vers 10-11.
Summary
Knowledge/igures
prominently in both
present-day business and
historically. However,
conditions for the
fenou/ledge-based business of
today are essentially
different from those of
earlier times. The
significance of this is analysed
in an economic
perspective, including
contractual issues, the
utilisation of economies
of scale, forms of
remuneration, general
accessibility 0/information,
internationalisation,
the functions of the labour
market and the
financial markets, etc.