Usynlig virksomhedsledelse Johnsens Klumme

Professor Sven-Erik Sjostrand, Handelshogskolan
i Stockholm har sammen med to
kolleger Jorgen Sandberg og Mats Tyrstrup
redigeret en bog med titlen OSYNLIG FORETAGSLEDNING
(Studentlitteratur 1999).
Dens titel kommer tæt på nærværende
temanummer af L&E. Derfor et kort referat
og en dertil hørende kort kommentar.

Professor Sjostrand vil med de 13 essays, som udgor bogens indhold, "forsoge at aendre diskussionsindholdet i savel den akademiske som den praktikerdominerede diskussion om virksomhedsledelse og lederskab" (det svenske "lederskap" kan vel fordanskes til "ledelse"). Forestillingen om hvad ledelse er og hvorledes den udoves bestemmes af de sociale konstruktioner af faenomenet, som mennesker udvikler i interaktion med hinanden (side 9). Det vil sige at empiriske studier af ledelse under alternative sociale konstruktioner er interessante. Rent terminologisk slar forfatterne fast at de bekender sig til socialkonstruktionismen (Berger/Luckmann) og ikke socialkonstruktiyismen (Piaget).

Det afgørende er imidlertid at ledelse i praksis ikke foregår efter de udviklede teorier, men (også) på anden vis. Og her peger redaktørerne på tre sociale konstruktioner, hvor ledelse udøves intensivt, men som er delvis upåagtede. Det drejer sig om at

1. Småsnak mellem mennesker er et centralt
medium for både udformningen og
udøvelsen af ledelse.

2. Ledelse både konstrueres og udøves også
på arenaer som ikke åbenbart harmed
den professionelle ledelsesudøvelse at
gøre.

3. Og endelig finder man en gensidig påvirkning mellem lokale (dvs. mere pladsbundne) og globale (dvs. mere udbredte) ledelseskonstruktioner.

M.h.t. "småsnakken" er der adskillige undersøgelser, der viser at chefer bruger masser af tid på at sludre med medarbejderne. En aktivitet, der nu og da går over i samtale, der som bekendt fremmer forståelsen. Såfremt den ene samtalepartner har ordet i sin magt - og bruger det konsistent - kan vedkommende ordne det daglige kaos, forklare hvorfor og hvorfor ikke, kan farve opfattelser og i øvrigt gøre dem tilgængelige. Det giver magt.

Småsnak ser forfatterne som udsagn om
andre, der indeholder vurderinger. Man
taler ganske simpelt om dem, der ikke er til
stede. Og de historier man kan fortælle -
ikke mindst om chefen - er med til at skabe
en oplevet profil. Som atter spiller en rolle
for vedkommendes troværdighed i mere
betydningsfulde sammenhænge. Egentlig
sladder kommer forfatterne ikke ind på. Og
den er måske også vanskelig at få hold i.
Men den interesserede forsker kan i givet
fald blot placere sig bag en avis i kantinen
eller deltage i nachspielet efter julefrokosten
eller sommerudflugten. Sladderen kan
i øvrigt - efter bogen - anvendes aktivt til at
nedbryde andres magtbase.

M.h.t. "forbisete ledelsesarenaer" findes
de såvel udenfor organisationen som indenfor.Det
er klart at sportspladsen med tennisog

nisoggolf, sauna og efterfølgende middag
er en anerkendt arena. Hertil kommer den
reserverede plads på tilskuerrækkerne
sammen med vennerne. Nogle har jagten
og det årlige selskab som skalkeskjul for
vigtige "uformelle" samtaler. Og aftaler.

Arenaer for de mange medarbejderes
småsnak om især deres chefer er kafferummet,
korridorerne, egne kontorer, elevatorer,
trapper, rygerum og naturligvis kantinen.
Forfatterne peger på at sådanne
"usynlige" arenaer er afgrænset på finurlig
vis. Det betyder af nogle er med, medens
andre er udelukket af en usynlig hånd. Man
kunne kalde det for temporære klikedannelser.
Som let går over i en egentlig temporær
koalition ved næste beslutningsmøde.

M.h.t. "globale og lokale konstruktioner" kan man pege på visse globale ledelsesprincipper med en lokal kolorit som altid værende til stede i et ledelsesmiljø. Dette kan give anledning til konkurrence. Skal vi til eksempel underkaste os et velmarkedsført førtkrav om corporate governance eller skal vi vælge vor egen model for interaktion med nøgleinteressenter ? Sjostrand taler i denne sammenhæng om en slags interaktiv institutionalisme, dvs. at individer og institutioner løbende konstruerer og reproducerer

I øvrigt skal følgende enkelte afhandlinger nævnes: De hårde bananer, retorik og ledelse, ledelsens usynlige rum, rekruttering som konstruktion af virksomhedsledere, ledelse som ukontrolleret seksualitet, uddannelsesretorik eller lederskabspraktik, kreative ledere ?, ledelse og professionalisering, ledelse som småsnak og tal-ledelse eller vidensledelse.

Denne fremstilling kan ses som et første
skridt i retning af at afdække og bevidstgøre
en række ledelsesfænomener, som
man ved eksisterer, men som man har
valgt at overse. Der er kradset i overfladen,
næste skridt er at komme helt ind under
huden af lederiet. I alle dets aspekter