Editorial

I Ledelse & Erhvervsøkonomi nr. 3 f2OOl tog
vi fat på temaet "Den Nye Økonomi". Til
stor glæde for redaktionen var der på forfatterside
betydelig interesse for dette
emne, og vi valgte derfor at lade temaet
brede sig til to på hinanden følgende
numre. Således er denne udgave af Ledelse
& Erhvervsøkonomi også viet til det omtalte

Det skal ikke være nogen hemmelighed,
at det har været med en vis bæven, at
redaktionen i den tidlige planlægning tog
fat på temaet. Hvordan kunne denne flok
gammeløkonomer overhovedet tillade sig
at nærme sig emnet. Hvordan kunne folk
med hang til Total Quality Management,
løbende forbedringer og det lange seje
træk tillade sig at bevæge sig ind på et
område, der var præget af Market Value
Added i fantasistørrelse skabt af personer,
der i de fleste tilfælde på ingen måde var
belastet af de værdier, erhvervsøkonomer
står for?

Heldigvis kom tiden til vor undsætning. Ganske vist er planlægningstiden i Ledelse & Erhvervsøkonomis redaktion ikke lang. Alligevel ændredes betingelserne fra da vi startede til nu. Boblen bristede, gammeløkonomerne kunne igen ranke ryggen, og vi kunne tillade os at analysere fænomenet med de teknikker, der hele tiden har været God Latin.

Den Nye Økonomis meteornedslag har utvivlsomt fået os til at se anderledes på en række ting, og med god grund. Som det imidlertid blev konkluderet i det forrige temanummer, er der intet der tyder på, at der er sket afgørende ændringer i de fundamentale økonomiske sammenhænge. Informationsteknologien har naturligvis haft betydelig indflydelse på en lang række forhold, men der er ikke grund til at tro, at disse ændringer ikke kan håndteres inden for de traditionelle rammer.

Markedsværdier er stadig noget, der skabes gennem kvalitet, kreativitet og løbende forbedringer. Der findes ingen quick fixes, det handler stadig om det lange seje træk.

Nar dette er sagt, er der imidlertid nok at
tage fat pa, nar informationsteknologien og
dens konsekvenser skal indpasses i savel
ledelse som erhvervsokonomi. Vi har
denne gang valg at fokusere pa klassiske
driftsokonomiske emner som produktivitet,
kapitalfremskaffelse, finansiel styring
og informationsindsamling.

I den første artikel sætter Mogens Dilling
Hansen, Århus Universitet samt Erik Strøjer
Madsen og Valdemar Smith begge

Handelshøjskolen i Århus fokus på spørgsmålet,
om Den Nye Økonomi skaber højere
produktivitet. IT-industrien anses i sig selv
som værende produktiv, og IT-industrien
betragtes som katalysator for vækst i den
øvrige økonomi, men kan disse antagelser
verificeres på virksomhedsniveau? På basis
af danske virksomhedsdata undersøger
forfatterne antagelserne gennem en analyse
af produktivitetsændringerne i slutningen
af 90erne. Forfatterne sporer en øget
produktivitet i IT-sektoren siden 1993.

Virksomhederne i IT-erhvervene, specielt
IT-service, har som helhed haft en højere
produktivitet end virksomhederne i de
øvrige erhverv. Til gengæld er det i henhold
til forfatterne ikke entydigt, at IT-virksomhederne
inden for fremstillingssektoren
har haft en højere produktivitet end de
øvrige fremstillingsvirksomheder.

Formidling af kapital er et helt centralt

problem i de nye videnbaserede økonomi.
Ofte er de projekter, der skal finansieres,
immaterielle, og kapitalformidlerens opgaveer
derfor et spørgsmål om at kunne
oversætte en mere eller mindre uhåndgribeligidé
til den kommercielle verdens
meget håndgribelige krav. Denne problemstillingtager
Jan Mouritsen fra Handelshøjskoleni
København op sammen med kollegerfra
såvel HHK som PLS Rambøll
Management og Erhvervsfremme Styrelsen.
I artiklen beskrives via interviews med
såvel analytikere som projektmagere
særligt analytikernes måde at overbevise
sig om et projekts værdi. Der gives gennem
disse interviews et billede af kapitalformidlingensom
en proces, hvor den finansielle
kapital blot er et element. Den er også formidlingaf
såkaldt klog kapital, der er med
til at reformulere den oprindelige idé. Som
forfatterne udtrykker det, er der tale om en
proces, hvor projektmagerne disciplineres,
hvor virksomheden gøres styringsegnet og
tilpasses de indtjeningsmæssige krav.
Ogsa den finansielle ledelse i traditionellevirksomheder
pavirkes helt naturligt af
de aendrede betingelser. Michael Christenscn
fra Handelshojskolen i Arhus analyserer i
den efterfolgende artikel disse pavirknmger,og
han konkluderer bl.a., at den ogede
globalisering sammenholdt med
Internettets udbredelse har oget det univers,som
investorerne har til radighed.
Konsekvensen heraf er, at Shareholder
Value begrebet kommer til at spille en langt
storre rolle end tidligere for de virksomheder,der
onsker at tiltraekke kapital.

I den afsluttende artikel tager Peder Østergaard og Hans). Juhl fra Handelshøjskolen i Århus Internettets muligheder og problemer som værktøj til dataindsamling op til en nærmere drøftelse. Deres konklusion er ikke voldsomt opløftende for dette Den Nye Økonomis absolutte flagskib. De hævder således, at Web-baserede surveys generelt må vurderes til at producere så

mange og omfattende målefejl, at selv de
bedste statistikere ikke vil være i stand til
at rette op på fejlene. Det foreløbige potentiale
ligger i undersøgelser rettet mod begrænsede
populationer som f.eks. medarbejdere
i virksomheder, hvor der er en
næsten 100% adgang til Nettet, og hvor der
er en nogenlunde ensartet holdning til brugen
af Nettet. At Nettet i fremtiden vil
komme til at spille en større rolle er der
dog næppe nogen tvivl om, men det kræver
en række ændringer i såvel folks holdninger
som Nettets udbredelse.

Da dette er årets sidste nummer af
Ledelse & Erhvervsøkonomi, vil redaktionen
benytte lejligheden til at takke de
mange kolleger, som velvilligt har stillet
deres tid til rådighed for at højne kvaliteten
af det artikler, som indsendes tidsskriftet. I
det forgangne år har følgende fungeret som
referees:

Kent Nielsen

Tor Eriksson

Per Nikolaj D. Bukh

Jacob Kjaer Eskildsen

Peder Fredslund Moller

Mette Monsted

Thorkild Jorgensen

Karsten Boye Rasmussen

Jorgen Ulff-Moller Nielsen

Mette Morsing

Peter Lynggaard

Steen Hildebrandt

Niels Blunch

Hanne Foss Hansen

Peder ostergaard

Lars Thoger Christensen

Niels Bjorn Andersen

De skal alle modtage vor varmeste tak.
Uden denne hjælp var det umuligt at gennemføre
den redaktionelle proces.

God læselyst!