"Privatiseret" offentlig virksomhed Johnsens Klumme

"Privatiseret" offentlig virksomhed, Muligheder
og konsekvenser er titlen på en
bog fra Handelshøjskolens forlag på 146
sider (november, 2001) forfattet af tre forhenværende
direktører i netop "Privatiserede"
offentlige virksomheder. Det er Jørn
Hansen, (forhen Af S Em. Z. Svitzer), Erife
Schåfer, (forhen Københavns Havn) og Preben
Schou, (forhen NESA Af S og I fS Sjællandske
Kraftværker). Det, der gør denne fremstilling
særlig interessant er at forfatterne med
vægt kan udtale sig om deres erfaringer
med de særlige ledelsesproblemer som
denne selskabsorganisering giver anledning
til. Erfaringer der kalder på eftertanke
m.h.t. fremtidige former for offentligt ejede
selskaber, der har til opgave at virke med
effektiv produktion i velfærdssamfundets
tjeneste.

Det er velbegrundet at forfatterne har sat "Privatiseret" i citationstegn. Det hænger sammen med at privatisering normalt ikke gennemføres fuldt ud, men at "Det offentlige" bevarer indflydelsen på de nye selskaber gennem en offentligt udpeget bestyrelse, ofte bestående af folkevalgte politikere og offentlige embedsmænd. Hvis indsigt i virksomhedsledelse - efter forfatternes erfaringer - er af begrænset omfang.

Ved en "privatiseret" offentlig virksomhed
forstår forfatterne en virksomhed, som
er et selskab under de privatretlige regler
gældende for sådanne, men hvori det
offentlige vedbliver at have enten majoriteten
af ejerskabet eller en på anden måde
lovfæstet majoritetsindflydelse. Et væsentligt
formål for arbejdet bliver dermed at

"sætte fokus på de særlige forhold, der er gældende for bestyrelsesarbejdet samt samarbejdet imellem bestyrelse og direktion i virksomheder af den nævnte art". Det gør forfattertrioen så ved - baseret på en lang række cases - at gå i detailler med

- det demokratiske problem,

- bestyrelsens kvalifikationsproblem og

- det bundne mandats problem.

Det demokratiske problem ved en "Privatiseret"
offentlig virksomhed består i at
"Offentligheden" ikke får den indsigt i driften
og udviklingen af virksomheden, som
man normalt forventer at man som medejer
og finansié er berettiget til. Det ligger i
at selskabets bestyrelse har tavshedspligt.
Bestyrelsens forhandlingsprotokoller er
således ikke offentligt tilgængelige og hensynet
til virksomhedens forretningsforhold
vil normalt række ind i den offentlige administration
bag virksomheden. For statsligt
ejede "Privatiserede" selskabers vedkommende
vil der være en naturlig tendens
til at opfatte disse som en integreret
del af statsforvaltningen med præcedens
for lukkede generalforsamlinger med henvisning
til alene det trykte regnskab. Ansvarspådragelse
for ofte forekommende
udvidelse af aktiviteterne baseret på et
effektiviseringsargument kommer i praksis
til at svæve.

Rekrutteringen af bestyrelsesmedlemmer med kvalifikationer til at foretage den overordnede ledelse i en "Privatiseret" offentlig virksomhed er naturligvis af afgørende be-

tydning for løsning af bundne offentlige opgaver og forpligtelser. Man kan her konstatere at de udpegede medlemmer ofte har en anden baggrund end i private virksomheder. Det vil hyppigt være folkevalgte politikere eller offentlige embedsmænd der indsættes som repræsentanter for ejerne.

Der kan i denne forbindelse peges på en forskel mellem rekrutteringsmønstret i det statslige og det kommunale regi. Staten har haft en tendens til at udpege fremtrædende erhvervsledere med politisk tæft til specielt formandsrollen, medens man i de kommunalt og amtskommunalt ejede selskaber udpeger en borgmester som formand og iøvrigt bemander bestyrelsen med kommunalpolitikere. Og i mindre selskaber kommunalpolitikere med et islæt af kommunale embedsmænd eller administrative ledere af andre kommunalt ejede selskaber. Det er forfatternes opfattelse at de offentligt valgte bestyrelsesmedlemmer, som er politisk udpegede, ofte vil mangle ledelsesmæssig baggrund og vil have vanskeligheder med at vurdere de forretningsmæssigt ofte komplicerede problemstillinger, der forelægges af direktionen. I det omfang dette måtte være tilfældet, har man et kvalifikationsproblem med hensyn til driften af den "Privatiserede" offentlige virksomhed. Analysen af en lang række cases fra de senere år støtter forfatternes opfattelse.

Det bundne mandats problem ligger i det
enkelte bestyrelsesmedlems opfattelse af
sin loyalitet overfor den eller dem, der har

udpeget ham fhende. Forfatterne hælder til
den anskuelse at konsekvensen af det
bundne mandat kan omdanne bestyrelsen
fra at være en handlekraftig beslutningstagende
enhed til at fungere som et parlamentarisk
forum uden samarbejde om at
skabe en effektiv virksomhed. Eller sagt på
anden vis: Man kan ikke blive enige om
hverken mål eller midler.

I det omfang velfaerdsproduktionen onskes
udfort i offentligt regi under hensyntagen
til parlamentarisk kontrol, driftsmaessig
effektivitet, servicekrav, kvalitetskrav,
miljokrav, forsyningssikkerhed, koordineret
infrastruktur og socialpolitiske krav er der
skabt mulighed for at den ogsa kan organiseres
i "Privatiserede offentlige virksomheder".
Og vi har nogle erfaringer hermed
som giver forfatterne ammunition til at
foresla en lang raekke forbedringer af de
konditioner, hvorunder sadanne selskabsformer
kan fungere (kapitel 5). Det gselder
savel det demokratiske aspekt som det kvalifikationsmsessige
og det mandatmaessige.

Endelig skal man ikke glemme at egentlig privat virksomhed er en mulighed i produktionen af velfærdsydelser. Og at offentlige virksomheder kan omdannes hertil. En tendens der styrkes af erhvervslivets voksende erkendelse af socialt ansvar og ledelsesbevidsthed.

Jørn Hansen, Erik Schåfer & Preben Schou,
"Privatiseret" offentlig virksomhed, Handelshøjskolens
Forlag, København, 2001.