Resumé

90ernes kraftige og vedvarende vækst i USA og det tilhørende boom i IT-sektoren har været grundlaget for begrebet 'Den nye Økonomi'. Sammenhængen mellem de to fænomener er, at IT-industrien i sig selv anses for produktiv og produktivitetsstigninger i de øvrige brancher, som følge af øget anvendelse af IT, har derfor sat ekstra fokus på IT-industrien som katalysator for vækst.

I Finansredegørelse (2001) påvises der generelle produktivitetsstigninger på makroplan, og der argumenteres for, at denne stigning skyldes øget IT-anvendelse. Spørgsmålet er imidlertid, om

man på virksomhedsniveau kan verificere betydningen af IT-investeringer. Det er hensigten med denne artikel, idet der undersøges for første gang på basis af dansfee virksomhedsdata, om der kan identificeres produktivitetsstigninger i slutningen af 90erne.

Resultatet af nærværende analyse viser, at der fra 1993 og fremefter kan spores øget produktivitet i IT-sektoren. Den del af IT-sektoren, der findes i industrien, har haft en stigende men stagnerende vcekst. I de seneste år er det først og fremmest IT-sektoren i servicesektoren, der har haft store produktivitetsstigninger.

Den nye økonomi - hvad er det?

Begrebet 'den nye økonomi' har været anvendt hyppigt på erhvervssiderne i de fleste lande gennem de senere år, og journalister og andre erhvervspolitiske debattører har flittigt med reference til den nye økonomi udtalt sig om forskellige aspekter af den nye økonomi og dens virksomheder. Fælles for de fleste artikler er imidlertid, at der ikke gives en helt præcis definition af begrebet den nye økonomi. Begrebet, der er medieskabt, har siden - måske lidt ukritisk - været anvendt til at beskrive effekten af den udbredte anvendelse af informationsteknologien.

Blandt økonomer er begrebet 'den nye
økonomi' brugt som betegnelse for det forhold,
at der - specielt i USA - i 90erne var
en lang übrudt vækstperiode med lav
arbejdsløshed, uden at der samtidig opstod

inflationsproblemer. At den amerikanske
okonomi kunne blive ved med at vokse
uden kapacitetsproblemer, hang sammen
med ekstraordinaere store produktivitetsstigninger
i 90erne sammenlignet med
80erne. Den nye informationsteknologi fik
derfor en central rolle i debatten, da udviklingen
her var gaet saerligt hurtigt, og der
var tale om store produktivitetsstigninger
inden for disse brancher, se saledes
Finansministeriet (2001) for en nyere
beskrivelse af faenomenet.

Målingen af produktivitetsstigningernes
omfang besværliggøres af en omlægning af
den officielle statistik i begyndelsen af
90erne, hvor man begyndte at anvende de
såkaldte hedoniske prisindeks ved opgørelse
af prisudviklingen på IT-udstyr og software.
Disse prisindeks forsøger at fange

den kvalitetsforbedring, der er sket pa f.eks.
PCer, ved at saette prisen i forhold til PCens
regne- og lagerkapacitet. Da ydeevnen pa
computerudstyr, ifolge Moore's lov, fordobles
for hvert 172 ar, har omlaegningen af statistikken
medfort kraftige prisfald pa ITudstyr
og tilsvarende kraftige kvalitets- og
produktivitetsstigninger. En del af den
malte produktivitetsstigning og dermed
lave inflation i 90erne sammenlignet med
80erne er derfor en form for malefejl pa
grund af statistikomlaegningen. Det kan
ogsa diskuteres, om den nye opgorelsesmetode
ikke overvurderer produktivitetsstigningen,
da PCer anvendt til f.eks. tekstbehandling
og e-post naeppe har haft en produktivitetsstigning
svarende til Moore's lov.

Størrelsen af produktivitetsstigningerne
har derfor været et centralt punkt i diskussionen
af, om der er tale om en ny økonomi.
Og uanset evt. måleproblemer har
informationsteknologien skabt store produktivitetsstigninger,
der fører til et niveauskift
i den samlede produktion. Disse effekter
kan dels være direkte som følge af teknologianvendelsen
i den enkelte virksomhed
eller indirekte som følge af samtidige
omorganiseringer i virksomheden samt
opkvalificering af dens medarbejdere. Dertil
kommer positive effekter af spillovers til
andre virksomheder, som måske fmåske
ikke selv 'tilhører' den nye økonomi - dels
via viden indbygget i investeringer og halvfabrikata
og dels via netværk og human
capital mobility. Såfremt konkurrenceforholdene
sikrer, at produktivitetsstigningerne
i IT-erhvervene fører til lavere priser,
opstår der også af denne vej konkurrencefordele
for de virksomheder, der aftager ITerhvervenes
varer og tjenester.

I perioden 1995-1999 har anvendelse af IT
kapital således ifølge Finansministeriet
(2001) bidraget med 0,7-1,0 procent point
p.a. til væksten i USA, medens tallet for EU
er noget lavere, 0,3-0,6 procent points.
Vækstbidraget i Danmark vurderes at ligge
på niveau med EU som helhed.

Beregningerne ovenfor baserer sig på aggregerede data. Indtil nu er der relativt få undersøgelser af effekterne af 'den nye økonomi', som baserer sig på information for den enkelte virksomhed. Black & Lynch (2000) finder, at generel brug af computere i organisationen har en siginifikant positiv effekt på amerikanske virksomheders produktivitet. Bresnahan, Brynjolfsson og Hitt (2000) finder tilsvarende, at IT-investeringer resulterer i højere produktivitet, men produktivitetsstigningerne er størst i de virksomheder, der samtidigt ændrer organisatione n².

Naervaerende artikel fokuserer pa analyser
af produktivitetsudviklingen i danske
virksomheder, som kan siges at tilhore den
nye okonomi. Ved hjaelp af en virksomhedsdatabase
som daekker 1990erne, opdeles de
danske virksomheder i to grupper, dels
'virksomhederne i den nye okonomi' og
dels 'virksomhederne i den gamle okonomi',
og artiklen forsoger at afklare, hvorvidt
virksomhederne i de brancher, der siges at
udgore den nye okonomi, virkelig er mere
produktive end tilfaeldet er for de traditionelle

Beskrivelse af den nye økonomi

Som nævnt ovenfor er 'den nye økonomi'
ikke et helt entydigt begreb.

Gennemgangen nedenfor følger Danmarks
Statistiks opdeling af erhvervene i IT-brancher
og andre brancher, se Danmarks
Statistik (2001) samt appendix, hvor ITerhvervene
er præcist afgrænset. Fælles for
de udvalgte brancher er, at virksomhederne
i brancherne har en direkte tilknytning til
IT-områder, f.eks. i form af produktion af og
handel med IT-udstyr, telekommunikation
samt konsulentvirksomhed inden for ITområdet.

Tabel 1 viser virksomhedsudviklingen og branchernes vækst i perioden 1992-1998. Erhvervene er opdelt på tre hovedgrupper, nemlig IT-erhvervene, som altså kan anses for at udgøre brancherne i den nye økonomi, samt fremstillings- og servicevirksomhed, jvf. appendiks og Danmarks Statistik (2001). Tabellen er baseret på to kilder, dels Firmastatistikken, som er en sammen-

koring af en raekke virksomhedsregistre i
Danmarks Statistik, og dels virksomhedsdatabasen
ved Center for Industriokonomi.
Oplysningerne fra sidstnaevnte er opfort i
parentes under tallene fra Danmarks
Statistik.

Virksomhedsdatabasen indeholder alle virksomheder med offentligt tilgængelig regnskabsinformation og er baseret på oplysninger fra Købmandsstandens Oplysnings-bureau nings-bureauAf S. Den væsentligste forskel på de to datakilder er, at sidstnævnte kun indeholder offentligt tilgængelige regnskabsmæssige oplysninger for virksomheder og at den årlige omsætning skal være mindst 1 f2 mio. kr. Sidstnævnte krav betyder, at antallet af virksomheder reduceres; men kravet bunder i et ønske om at analysere egentlige virksomheder, og erfaringer fra andre analyser viser også, at regnskabs-

baserede analyser i mindre udstrækning er
velegnede for de helt små virksomheder.

Antallet af virksomheder har i 90'erne
været godt 200.000 i den private sektor, og
det ses, at antallet af virksomheder uden
for IT-området i fremstillingserhvervene
har været i tilbagegang. Specielt er antallet
af virksomheder med en omsætning på
mindst 1 f2 mio. kr. faldet med 31%; men
samtidig er de tilbageværende virksomheder
blevet markant større med en stigning i
det gennemsnitlige antal ansatte fra 70 i
1992 til 113 i 1998.

Udviklingen i den nye okonomi (ITerhvervene)
er karakteriseret ved en kraftig
vaekst pa 21% i antallet af virksomheder i
perioden 1992 til 1998. Den kraftige vaekst
skyldes forst og fremmest en stigning i
antallet af mindre virksomheder, medens
de storre virksomheder til gengaeld har haft
en stigning i antal beskaeftigede pr. virksomhed
fra 46 til 79.

Den markante vaekst i antallet af IT virksomheder
smitter ogsa af pa produktionssiden,
hvor IT-erhvervene har haft den kraftigste
vaekst. I forhold til den samlede
omsaatning i den private sektor har industrien
i 1998 mindre end 30% af omsaetningen,
medens IT-erhvervene er vokset fra
6,6% til 9,5% af den samlede omsaetning.
Trods vaeksten udgor IT-sektoren saledes
stadigvaek en forholdsvis begraenset del af
erhvervslivet - malt pa omsaetning.

Værditilvækst pr. beskæftiget måler
arbejdsproduktiviteten i virksomheden.
Virksomhederne i fremstillingssektoren har
haft en betragtelig vækst på over 20% i produktiviteten
pr. medarbejder og ligger over
serviceerhvervet under ét. Til gengæld har
IT-sektoren i hele perioden haft en endnu
højere produktivitet end de øvrige sektorer,
og denne forskel er med en vækst på 33%
forøget i perioden 1992 til 1998.

Har virksomhederne i den nye økonomi højere produktivitet?

Såvel IT-erhvervenes arbejdsproduktivitet som væksten i samme har således været højere end i de øvrige erhverv. Tallene i den nederste del af tabel 1 kan imidlertid kritiseres for ikke at tage hensyn til de øvrige produktionsfaktorer, især kapitalindsatsen, der anvendes i produktionsprocessen.

Værditilvæksten pr. ansat kan f.eks. være
høj alene på grund af en relativ stor kapitalanvendelse.
Andre forhold spiller imidlertid
også ind. Produktiviteten i ældre og
veletablerede virksomheder er formentlig
ikke den samme som i nyetablerede, og
konkurrenceforholdene kan også tænkes at
påvirke virksomhedernes produktivitet, se
f.eks Nickell (1996). Hvis IT-virksomhederne
er systematisk anderledes mht. til disse
faktorer, kræves der derfor en mere omfattende
model i forsøget på at undersøge
deres produktivitet i forhold til virksomhederne
i den gamle økonomi.

Ifølge Nickell (1996) bør der opstilles en
mere generel model til forklaring af virksomhedernes

(1)

hvor virksomhed i's produktion, Yj, er en funktion af beskæftigelsen, Nj, og den indsatte mængde kapital, Kj, samt en matrix X af 'andre faktorer'. Alle led er formuleret i naturlige logaritmer, således at koefficienterne kan tolkes som elasticiteter.

Estimation af parametrene i (1) stiller
naturligvis krav om virksomhedsspecifikke
oplysninger.

X-matricen indeholder i reglen både en række virksomhedsspecifikke og branchespecifikke karakteristika. Modeller af denne type er bl.a. estimeret af Dilling- Hansen m.fl. (1999) på danske data, hvor betydningen af bl.a. virksomhedstype, ejerform, alder, solvens samt en række brancheforhold analyseres. Nedenfor fokuseres der på virksomhedens alder og solvens.

Virksomhedens alder forventes at påvirke produktiviteten positivt, idet en læreproces over tiden gør, at ældre virksomheder kan tilrettelægge produktionen optimalt i forhold til yngre og nye virksomheder.

Omvendt gælder, at solide virksomheder
ofte har en lavere produktivitet end gældstungevirksomheder,

tungevirksomheder,der er nodt til at vaere
produktive og trimmede for at kunne opna
fortsat finansiering. Virksomheder med fa
eller ingen finansielle restriktioner kan
saledes vaere tilbtfjelige til at fokusere mindrestringent
pa de driftsokonomiske
aspekter af f.eks. investeringer, hvilket kan
pavirke produktiviteten negativt.

Konkurrenceforholdene er repræsenteret
ved monopolgraden, her målt ved Herfindahl-indexet,
som er udregnet branchevist
(på et 4-cifret NACE-kode niveau) ud fra
virksomhedernes omsætning. Øget konkurrence,
dvs lavere værdier af Herfindahlindexet,
forventes at øge virksomhedernes
produktivitet; men omvendt gælder det, at
højere monopolgrad skabt gennem høj
vækst for enkelte virksomheder netop kan
skyldes, at disse virksomheder er mere produktive
end de øvrige virksomheder.

X-matricen indeholder desuden en variabel, som separerer IT-virksomheder fra de ovrige virksomheder. Denne variabel antager form af en niveauvariabel (vaerdi 1), der er lagt ind for alle de virksomheder, der tilhorer de respektive IT-brancher, som er vist i appendiks. For alle andre virksomheder er vaerdien sat til 0. Fortegnet pa IT-variablen forventes at vaere positiv, idet virksomhederne i den nye okonomi ifolge teorien skulle vaere de mest produktive.

Datagrundlaget for analyserne er virksomhedsdatabasen
ved Center for Industriøkonomi,
og omfatter alle virksomheder
med det omtalte krav om offentligt tilgængelige
regnskaber samt en omsætning på
mindst 1 f2 mio. kr. En del virksomheder
angiver dog ikke beskæftigelse og feller
deres omsætning, hvorfor det faktisk
anvendte datasæt indeholder noget færre
virksomheder. Undersøgelsesperioden er
1990 til 1998.

I tabel 2 er resultaterne vist for tre perioder: (i) 1990 som er det tidligste år med valide regnskabsoplysninger i databasen, (ii) 1994 som det år, hvor effekten af IT kan spores og endelig (iii) 1998, hvor effekten (hvis nogen) af den nye økonomi er slået igennem.

Vedrørende den generelle produktivitetsudvikling,
så er outputelasticiteterne til
arbejdskraft og kapital svagt stigende, hvilket
er helt i tråd med analyser af den generelle
produktivitetsudvikling i slutningen af
90'erne, se f.eks. Finansredegørelse (2001).
Det ses desuden af tabellen, at mindre soliditet/større
gæld som ventet øger produktiviteten.

Effekten af virksomhedernes alder er
målt ved to niveauvariable. Dels en dummy
for virksomheder, der er mindst 10 år
gamle, og dels en dummy for virksomheder,
der er under 2 år gamle. Andre formuleringer
af alderens indflydelse er analyseret,
men det generelle billede er som vist i
tabel 2: Jo ældre virksomhederne er, jo
mere produktive, og herunder er de helt
nye virksomheder signifikant mindre produktive
end de resterende. Dette forhold
afviger heller ikke for de nye IT-virksomheder.

Effekten af konkurrenceforholdene målt
ved branchernes monopolgrad er ikke entydig
over hele analyseperioden. I starten af
90'erne, kendetegnet ved relativ lav økonomisk
vækst, klarer virksomheder indenfor
brancher med høj monopolgrad sig bedst,
hvilket er i overenstemmelse med efficienshypotesen'.
virksomheder der tilhører
koncentrerede brancher er således pr.
definition de mest effektive. Fra midten
90'erne og fremad er effekten af konkurrenceforholdene
derimod langt mindre
entydig3. Det gælder stadig, at jo mere koncentrerede
fremstillingsbrancherne er,
desto højere produktivitet for virksomhederne,
hvilket tyder på at oligopolistiske
markedsformer er mest befordrende for
vækst og produktivitet. Dette kan skyldes
intens rivalisering mellem få store virksomheder.
Det omvendte gør sig gældende for
serviceerhvervene. Her ses det, at fortegnet
til markedskoncentrationsvariablen er
negativ, hvilket er ensbetydende med, at
produktiviteten er lavest i erhverv, der
domineres af få store virksomheder.
Anderledes udtrykt gælder altså, at erhverv
med relativt mange små virksomheder

(herunder f.eks nye innovative virksomheder)
oplever højere produktivitet. Dette gælder
f.eks for IT-erhvervene, jvf. tabel 1.
Fokuseres eksplicit på IT-erhvervene ses af
sidste række i tabel 2, at den generelle produktivitet
ikke er påvirket af tilhørsforhold
til IT-brancherne i 1990. Fra 1994 og årene

herefter er produktiviteten derimod signifikant højere end i de øvrige brancher, og dette er netop sammenfaldende med den periode, hvor begrebet 'den nye økonomi' blev særlig udbredt. Der er yderligere en tendens i retning af, at virksomhederne i servicebranchen bedre formår at udnytte

den nye teknologi, jvf. det insignifikante
parameterskøn for fremstillingsvirksomheder
i 1998.

Figur 1 viser udviklingen i parameterskønnet
til IT-dummyvariablen foretaget
for hvert år i perioden 1990-1998. Figuren
understreger, at produktivitetsløftet i ITerhvervene
begynder i 1993 f94, idet parameterskønnet
har været voksende siden
da. Det generelle billede er, at alle IT-virksomheder
har oplevet stigende produktivitet
i form af et niveau-skifte fra 1993 og
frem til nu, og dette skift har været specielt
udtalt for virksomheder i servicesektoren.

For at belyse de viste produktivitetsforskelle for IT-virksomhederne er der foretaget en række yderligere eksperimenter med modellen fra tabel 24,2⁴, men disse kørsler ændrer ikke på det overordnede billede fra tabel 2. Med henblik på at teste, hvorvidt det specielt er de nyetablerede IT-virksomheder, der er årsag til den højere produktivitet i IT-sektoren, er der foretaget forsøg med interaktionsvariable; men der kan ikke påvises nogen forstærkende effekt. Der er naturligvis også en vis variation i produktiviteten for virksomheder inden for de

enkelte underbrancher. Langt de fleste ITvirksomheder er i servicesektoren, og ikke særligt overraskende skiller virksomheder inden for telekommunikationssektoren sig ud ved at både være gennemsnitligt større og have en høj produktivitet (uden dog at være signifikant højere end gennemsnittet). Derimod er det den videnstunge IT-konsulentvirksomhedsbranche, der gennemgående skiller sig ud ved at have en lavere produktivitet.

Afslutning

Begrebet 'den nye økonomi' opstod i
1990erne efter en lang periode med vedvarende
vækst og lav inflation. At økonomierne
kunne vokse uden inflations- og kapacitetsproblemer,
skyldes de produktivitetsstigninger,
der samtidigt kunne konstateres.
Væksten i produktion og anvendelse af
den nye informationsteknologi, som i
samme periode udviklede sig hurtigt, fik
naturligt en central placering i medierne til
forklaring af dette fænomen.

Hidtil har der blot været foretaget få empiriske
undersøgelser af, hvorvidt virksomhederne
i den nye økonomi - her defineret
ved IT virksomhederne - faktisk er mere
produktive end andre virksomheder.
Spørgsmålet er i denne artikel analyseret
på grundlag af information fra en virksomhedsdatabase,
som rummer økonomiske
oplysninger gennem 1990erne for alle danske
virksomheder. Anvendes Danmarks
Statistiks afgrænsning af IT-brancher viser
det sig, at disse erhverv har haft den kraftigste
vækst i omsætningen, antallet af
virksomheder samt værditilvæksten pr.
beskæftiget. Omsætningen i IT-erhvervene
udgør dog fortsat kun en beskeden del af
erhvervslivets samlede omsætning, nemlig
ca. 10%. Analyseres produktivitetsudviklingen
i en mere komplet model, viser det sig,
at virksomhederne i IT-erhvervene som
helhed har en signifikant højere produktivitet
end virksomhederne i de øvrige erhverv.
Denne effekt er blevet mere og mere klar i
sidste del af 1990erne og især for virksomhederne
inden for IT-service. Til gengæld er
det knapt så entydigt, at IT-virksomhederne
inden for fremstillingssektoren har højere
produktivitet end de øvrige fremstillingsvirksomheder.

Summary

'The new economy' concept is based on the vigorous and continued growth in the US in the nineties and the related boom in the IT sector. The link between the two phenomena is the perception of the IT industry as productive in itself, and growth in productivity in other sectors, as a consequence of the increased use of IT, has therefore put added focus on the IT industry as a catalyst of growth.

The Financial Statement and Budget Report (Finansredegorelse) (2001) shows a general growth in productivity at a macro level, and it is argued that the reason is the increased use of IT. The question is, however, if it is possible to verify the significance of IT investments, and it is analysed, for the first time on the basis of data from Danish enterprises, if any growth in productivity can be identified in the late nineties.

The findings of the analysis show increased productivity in the IT sector from 1993 and onward. The industry part of the IT sector has experienced increasing but stagnant growth, whereas the service sector has seen large productivity increases in its IT sector.

---

1 Artiklen er færdiggjort juni 2001.

Noter

Forfatterne takker reviewer for nyttige kommentarer

2 Finansministeriet (2001)

3 Der er blevet eksperimenteret med forskellige specifikationer af betydningen af konkurrence forholdene, f.eks. en parabellignende effekt. Ingen af disse forsøg gav dog mere entydige resultater end ovenstående lineære specifikati on, som alt i alt vurderes at være repræsentativ for forskellige modelspecifikationer.

4 Af pladshensyn er disse kørsler ikke vist.

Litteratur

Black, S.E. and L.M. Lynch: "What's driving the new
economy: The Benefits of Workplace Innovations",
NBER Working papers 7479.

Bresnahan, Timothy R, Brynjolfsson, E. and L.M. Hitt: "Information Technology, Workplace Organization and the Demand for Skilled Labor: Firm- Level Evidence", NBER Working Papers 7136.

Danmarks Statistik: Informationssamfundet Danmark
- En statistisk mosaik", Danmarks Statistik,
ISBN 87-501-1152-3, København, februar 2001.

Dilling-Hansen, M., Eriksson, T., Madsen, E.S. ogV. Smith: "The Influence of Competition and Ownership Structure on the Performance of Danish Manufacturing Firms", WP 99-9, Handelshøjskolen i Århus, maj 1999.

Finansministeriet: Finansredegørelse 2001, ISBN 87-7856-442-5,
maj 2001.

Nickell, S. J. : "Competition and Corporate Performance",
p. 724-746, vol. 104, Journal of Political
Economy, 1996.