Begrebet Den Nye
Økonomi har gennem de
sidste par år præget alverdens
børser og
finansmarkeder. Avisoverskrifterne har
været mange, og de har vekslet mellem
jubel og
den sorteste pessimisme. Meningerne
om Den Nye
Økonomi har været
delte. Betegnelser som amerikansk
lotteri
eller russisk roulette har været benyttet af
kritikerne, mens tilhængerne i Den Nye
Økonomi
ser tegningen til noget, der fuldstændig
vil
forandre begreberne virksomhed
og marked og dermed
også virksomhedsøkonomien.
Redaktionen af
Ledelse & Erhvervsøkonomi
har med udgangspunkt i
de mange
meninger om begrebet ønsket at sætte
fokus på Den Nye Økonomi med udgivelse
af et
temanummer, og vi kan med glæde
rapportere, at
interessen fra forfatterside
har været overvældende.
Således har vi
modtaget et antal artikelforslag, som
langt
overstiger det, et enkelt nummer kan
rumme. Selv efter en streng reviewproces
var
antallet af artikler for stort, og vi har
derfor
besluttet at dele temanummeret
over to, således at
både 3 f2OOl og 4 f2OOl vil
være viet til artikler
om Den Nye Økonomi,
dens væsen og konsekvenser.
Der findes ganske mange
definitioner af begrebet Ny Økonomi. Den mest populære
drejer sig om de ændringer i virksomheder og samfund,
som følger af introduktionen af nye informations- og
kommunikationsteknologier, men er Ny Økonomi i
virkeligheden ny? Er de fundamentale makroøkonomiske
sammenhænge blevet anderledes end tidligere? Disse for
temanummeret meget passende spørgsmål rejses i den
første artikel af to drevne observatører af såvel den
danske som den internationale
økonomi, Michael
Møller og Niels Chr. Nielsen
fra Handelshøjskolen i
København. De to
forfattere beskriver den udvikling,
vi så i
halvfemserne, hvor der på samme tid var
høj økonomisk vækst og lav inflation, en
tilstand der normalt strider mod de økonomiske
naturlove. Forklaringen herpå skulle
være de
store produktivitetsgevinster i og
på grund af
informationsteknologien. Efter
en bred gennemgang af
situationen i og
omkring Den Nye Økonomi konkluderer
forfatterne imidlertid, at der næppe er sket
afgørende ændringer i de fundamentale
økonomiske
sammenhænge på makroniveau.
På mikroniveau har
informationsteknologien
derimod haft afgørende
industriøkonomiske
konsekvenser, som belyses
i
artiklen.
I den
efterfølgende artikel sætter Erik
Strøjer Madsen og
Valdemar Smith fra
Handelshøjskolen i Århus fokus på
overskud
og vækst i Den Nye Økonomi. De to
forfattere har samme makroøkonomiske
syn på Den
Nye Økonomi som Michael
Møller og Niels Chr.
Nielsen, og de mener,
at begrebet på makroniveau er
forholdsvis
klart. De mener derimod, at det på
virksomhedsniveau
er mere usikkert, hvad der
forstås ved Den Nye Økonomi, hvad implikationerne
er, og hvilke virksomheder, der
faktisk tilhører
Den Nye Økonomi. Man
kan ifølge forfatterne ikke
foretage en afgrænsning
alene ud fra branchemæssige
tilhørsforhold. De definerer derfor "nye"
virksomheder ud fra virksomhedernes
innovationsaktivitet, som i artiklen præciseres
til deres patentaktivitet.
På baggrund af
en database, der rummer
regnskabsoplysninger og
information om
virksomhedernes patentaktiviteter
over en
Side 128
7-årig periode,
undersøger forfatterne performance-forskellefor
nye
og gamle virksomheder.De
konkluderer, at der ikke er
systematiske forskelle i de
konjunkturmæssigesvingninger
for virksomhederne i
den nye og gamle økonomi.
Efter disse mere
overordnede, økonomiske
betragtninger om Den Nye
Økonomi
vender Jan Mouritsen og Peter Misir fra
Handelshøjskolen i København sig mod en
af Den
Nye Økonomis handlingsparametre:
E-business. De
undersøger, om der nu også
skabes bedre og mere
succesfulde virksomheder
gennem anvendelse af
E-business.
En
sporgeskemaundersogelse foretaget
blandt 97 danske
virksomheders E-business
ansvarlige benyttes til at
konkludere, at der
er en effekt af E-business, og at
denne
effekt specielt optraeder, hvis E-business er
kraftigt forankret i virksomhedens klassiske
forretning, organisation og teknologi.
Forfatterne papeger dog, at der kan vaere en
bias i denne konklusion, da respondenten
som
naevnt er den E-business ansvarlige.
Deter ikke
givet, at alle i virksomheden er
enige i dennes
udlaegning af situationen.
Den sidste
artikel i denne omgang
omhandler lige som den
foregaende virksomhedsniveauet.
Steen Nielsen og Ole
Mortensen fra Handelshojskolen i Arhus
soger pa
baggrund af udviklingen i Den Nye
okonomi at tegne
nogle perspektiver for
logistik og okonomistyring.
Dette gores
mere generelt ved at tegne et billede af
en
netvaerksbaseret virksomhedsokonomi, og
der
gives nogle bud pa de virksomhedsmaessige
Forfatterne
konkluderer, at de nævnte
områder bør tilpasse sig
et integreret syn,
men lige som flere øvrige
forfattere i dette
temanummer, er de af den
opfattelse, at
når det drejer sig om den økonomiske
teori,
er det stadig de klassiske modeller, man
skal bygge videre på.
Som nævnt fortsættes dette
tema i næste nummer af Ledelse & Erhvervsøkonomi.
Redaktørens samlede konklusion får derfor vente til
dette nummer er på gaden. I mellemtiden: God læselyst!