Resumé

Udgangspunktet for begrebet "ny økonomi" er
en languarig høj økonomisk aktivitet i 90'erne i
USA uden ledsagende øget inflation.

Forestillingen er, at de fundamentale makroøkonomiske sammenhænge er anderledes end tidligere, hvor øget økonomisk aktiuitet var ensbetydende med øget og accelererende inflation. En ucesentlig forklaringsmekanisme, som er blevet fremført for, at de økonomiske sammenhænge nu er anderledes end tidligere, er store produktivitetsgevinster i og på grund af informationsteknologien. Der er imidlertid ikke noget overbevisende grundlag for at antage, at de fundamentale makroøkonomiske sammenhænge har ændret sig. Informationsteknologien har derimod haft en række afgørende mikroøkonomiske og industriøkonomiske konsekvenser, som søges belyst.

Introduktion

I perioden 1992-2000 havde USA otte års kontinuerlig høj økonomisk vækst og lav inflation. I samme periode steg det amerikanske aktieindeks, Dow Jones, med næsten 260 pct. Samtidig var der i en enkelt sektor - IT-sektoren - en ekstremt stor produktivitetsstigning.

En sådan udvikling fortjener sit eget navn. "Ny økonomi" dækkede over, at man åbenbart kunne få høj økonomisk vækst i en lang periode uden at inflationen tog til. Herved overskred man tilsyneladende en af den traditionelle økonomis naturlove, nemlig at hvis den økonomiske aktivitet oversteg en vis grænse, fik man højere og accelererende inflation. Den mikro-økonomiske forklaring på de nye økonomiske love var først og fremmest de store produktivitetsgevinster i og på grund af IT-industrien.

Der var også andre forsøg på forklaringer, ger,f.eks. det ændrede arbejdsmarked, globaliseringen og den skærpede konkurrence, liberaliseringen af de finansielle markeder

Men hovedbudskabet er troen på en ndret sammenhæng mellem økonomisk aktivitet og inflation, samt at den nye informationsteknologi radikalt har ændret den måde, det økonomiske system fungerer på, og har medført store produktivitetsgevinster.

Vækst uden konjunktursvingninger

Den høje vækst uden konjunktursvingninger er først og fremmest - men ikke udelukkende - et amerikansk fænomen. Japanerne har næppe den samme opfattelse af "ny økonomi", hvis de skal drage en lære af 90'ernes erfaringer. Også i Vesteuropa har væksten været forholdsvis høj. Ser man på perioden 1994-2000 topper Irland med en

BNP-vaekst pa ca. 9% p.a. og Finland med en vaekstrate pa 4,7%- Langt darligere er det gaet den store tyske okonomi med en vaekst pa 1,8% p.a.

Mange slags "ny økonomi"

Opfattelsen af, at man står overfor en "ny økonomi" dukker op med passende mellemrum. 11960'erne troede man, at man kunne fintune økonomien til vedvarende fuld beskæftigelse, først og fremmest ved finanspolitisk styring. Derudover er begrebet "ny økonomi" blevet anvendt i forbindelse med stærkt stigende aktiekurser, globaliseringen af økonomien, ændringen fra en produktionsøkonomi til en serviceøkonomi, samt i mange andre sammenhænge.

Sådan som begrebet anvendes i dag, dækker det først og fremmest over to forhold: (1) opfattelsen af, at der er sket fundamentale ændringer i de makroøkonomiske sammenhænge, samt (2) at informationsteknologien radikalt har ændret den måde økonomien fungerer på.

Disse to former for "ny økonomi" hænger til dels sammen i den forstand, at informationsteknologiens fremkomst og kraftige vækst er en af forklaringerne - men ikke den eneste - på, hvorfor de makroøkonomiske sammenhænge har ændret sig.

Konklusionen i det følgende er, at der
ikke er megen grundlag for at tro, at de
fundamentale makroøkonomiske sammenhænge
har ændret sig. Teknologier ændrer
sig. Det er sket tidligere i historien i forbindelse
med f.eks. jernbanernes, elektricitetens,
telegrafens og bilernes fremkomst.
Alle havde de meget væsentlig betydning
for den økonomiske udvikling, men de
ændrede ikke de økonomiske naturlove.

Herudfra kan imidlertid ikke drages den omvendte konklusion, at IT-industriens udvikling kun har begrænset økonomisk betydning, således som mange skeptikere gør. De henviser til, at man kun i begrænset omfang kan konstatere produktivitetsgevinster udover hvad der kan henføres til konjunktursvingninger, samt at meget af det, der kommer ud af IT-industrien blot er

ændringer af produkter og distributionssystemer. Downloading af musik i stedet for at købe en CD skaber ikke et nyt produkt. Tilgangen til elektricitet skabte derimod en lang række af nye produkter.

Dette forekommer at være en for forsigtig
konklusion. Modsat virker den eufori, ITindustrien
tit selv giver udtryk for, ofte
overdrevet og urealistisk. Det er ikke en
verdensrevolution, vi står overfor, men et
teknologispring, som bevirker, at mange
ting fungerer anderledes end tidligere og
forhåbentligt bidrager til en positiv udvikling
i velstand og velfærd. Det er denne
mellemposition, der skal argumenteres for i
det følgende.

Produktivitet og vækst

"Vi ser computere alle uegne undtagen i produktiuitetsstatistikken" er en meget rammende formulering af den amerikanske nobelpristager, Robert Solow, fra 1987. En række økonomer, først og fremmest Gordon (2000), har argumenteret for, at de produktivitetsgevinster, der kan henføres til informationsteknologiens fremkomst, er begrænsede. Statistikken for de senere år synes dog at tyde på, at der kan konstateres væsentlige produktivitetsgevinster, jf. f.eks.

Jorgenson (2001). Uenigheden grunder sig
bl.a. i en forskellig opfattelse af, hvorledes
produktivitetsgevinster skal beregnes.

Helt uomtvisteligt er det, at der er sket meget store produktivitetsstigninger i selve computerindustrien. Moore's lov fra 1965 (efter en af Intels grundlæggere Gordon Moore), at proceskapaciteter af en silicon chip vil blive fordoblet i løbet af 18 måneder, har stort set holdt omforventes også at holde et stykke tid ud i fremtiden. Realprisen på computerkapacitet er derfor faldet med 99,99 pct.

Mere afgørende er, hvor meget produktiviteten er steget i den computerforbrugende industri. Og herom er der uenighed. Der synes dog at være en overvejende opfattelse af, at IT-industriens samfundsøkonomisk har bidraget til en væsentlig del af produktivitetsstigningen i 90'erne.

En kraftig produktivitetsstigning på grund af informationsteknologiens vækst synes således at være en af de væsentlige forklaringer på, at USA i 90'erne kunne have høj økonomisk vækst og høj økonomisk aktivitet, uden at inflationen tog til.

Desuden antages en stigende konkurrence
på varemarkederne at have bidraget til at
holde prisudviklingen i ave. Dette kan bl.a.
henføres til stigende globalisering og international
konkurrence. Videre fremføres den ndrede
hvor den traditionelle
industrisektor får relativ mindre betydning,
og servicesektoren og den højteknologiske
industri langt større betydning; bl.a. mindskes
herved fagforeningernes indflydelse,
idet organisationsgraden er meget mindre i
servicesektoren og i den højteknologiske
industri. Endelig har dollarens stigende værdi
ikke været uvæsentlig for den indenlandske
prisudvikling i USA.

Konklusionen er derfor, at en række konkrete omstændigheder har bevirket, at den amerikanske økonomi i en lang periode kunne have stor fremdrift, uden at det resulterede i stigende inflation. Informationsteknologiens bidrag til produktivitetsudviklingen er en af disse faktorer, og måske nok den mest væsentlige faktor. Men der er intet grundlag for at antage, at disse konkrete omstændigheder også vil gøre sig gældende en lang årrække fremover. Der er næppe kommet en "ny makroøkonomi". Mikroøkonomisk har den måde, økonomien fungerer på, derimod på mange områder ændret sig radikalt.

Konkurrence eller monopoliseringer

Standardargumentet er, at IT bidrager til at skærpe konkurrencen, således at man herved kommer tættere på de økonomiske lærebøgers fuldkomne konkurrence. Internethandel, hvad enten det er 828, B2C eller oprettelse af virtuelle auktionsmarkeder, bidrager til at gøre markederne mere gennemsigtige og prisforskellene mindre. Samtidig bliver markederne mere globale. Via internet kan danske forbrugere købe bøger og CD'ere hos Amazon.

Argumentet for, at konkurrencen skaerpes,
er givetvis rigtigt. Der er dog ogsa modsatrettede
tendenser. Forst og fremmest er
der i store dele af IT-industrien selv meget
store stordriftsfordele. Det kan koste meget
at udvikle et stykke software, men det
koster stort set intet at producere et ekstra
eksemplar af den pagaeldende software.
Folgelig er der meget store okonomiske fordele
ved at vaere stor, og der vil vaere en
naturlig tendens til monopolisering.
Samtidig er der ogsa "monopoliseringstendenser"
hos forbrugerne, idet der opstar
sakaldte netvaerkseksternaliteter. Vaerdien
af "informationsgoder" afhaenger ofte af
hvor mange andre, der har dem. Der er ikke
meget sjov ved at vaere den eneste, der har
en telefon. Tilsvarende med softwarepakker.
Vaerdien af disse er ofte storst, hvis
mange andre anvender den samme pakke.
Anvender alle andre Microsofts Windows,
skal der meget til, for man vaelger en anden
pakke.

Det er omtvistet, hvor stor vægt disse konkurrencereducerende monopoliseringstendenser skal tillægges. Et argument er, at den dynamiske udvikling er så hurtig, at der kun bliver tale om temporære monopoler. De lave marginalomkostninger vil under alle omstændigheder bidrage til, at prisen konkurreres ned. Man får en Schumpeter-økonomi, hvor den drivende kraft er jagten på nye monopoler.

Deter et abent sporgsmal, om den nye
informationsteknologi kraever en oget indsats
fra konkurrencemyndigheder for at
sikre en hensigtsmaessig konkurrence, jf. de
amerikanske konkurrencemyndigheders
indgreb mod Microsoft. Ligeledes er det et
abent sporgsmal, om innovation stimuleres
mest af fuldkommen konkurrence eller af
temporaere monopoler og jagt pa nye
monopoler.

Hovedkonklusionen synes imidlertid at være, at IT på mange områder bidrager til skærpet konkurrence, men at der i selve ITsektoren og i anvendelsen af informationsteknologien vil være udprægede monopoliseringstendenser.

Forretningsstruktur

Det er åbenbart, at informationsteknologien
har bevirket store ændringer i forretningsstrukturen.

mentog tæt lagerstyring er nøglebegreber.
Undertiden fjernes lagrene stort set helt, og
der er langt tættere kontakt mellem produktion
og forbrugerefterspørgsel, hvilket
også er af væsentlig betydning for den
makroøkonomiske styring. Andre nøglebegreber
er B2C og 828. Business-to-consumers
er nok slået langsommere igennem
end forventet. Til gengæld tyder alt på, at
der er store gevinster at hente relativt hurtigt
ved hurtigt stigende business-to-business
aktiviteter. Underleverandører er desuden
kommet til at spille en helt anden
rolle: den enkelte virksomhed skærer
stærkt ned i antallet af underleverandører
og skærper kravene til de tilbageværende,
ligesom underleverandører i langt højere
grad inddrages i produktudvikling. Samtidig
er der udpræget tendens til en anden form
for 828, nemlig back-to-basic. De enkelte
producenter specialiserer sig og anvender
sig i stigende grad af netværk.

Implikationerne af disse ndringstendenser
den makroøkonomiske styring af
samfundet er på ingen måde klarlagte.

Investeringskalkulen

"How to use DCF when there is no CF" er der kortfattede karakteristisk af vurderingsproblemet for mange IT-virksomheder. Nutidsværdimetoden forudsætter, at deter positive "cash flows", der kan diskonteres. Mange IT-virksomheder har indtil nu kun præsteret underskud. Selv en stor og "etableret" virksomhed som Amazon har indtil nu kun præsteret at komme med et overskud i et enkelt kvartal.

Alle nyopståede virksomheder og andre iværksatte IT-aktiviteter er naturligvis baseret på forventninger om, at de på et eller andet tidspunkt vil blive overskudsgivende, og det i tilstrækkelighed grad til at det kan retfærdiggøre de mange tidligere års store underskud. Det, der er specielt ved IT-investeringskalkuler, er først og fremmest den store usikkerhed og det ofte betydelige antal år, der skal gå, før der kan forventes overskud. For så vidt findes samme problematik i traditionelle virksomheder, f.eks. i forbindelse med udviklingen af nye medicinalprodukter og udviklingen af nye bilmodeller. I begge tilfælde er der tale om dyre og langvarige udviklingsprojekter med stor risiko for at det går galt. Men risikoen "skjules" her i en større portefølje af projekter, specielt i medicinalvirksomheder. ITvirksomheder er ofte mindre "enkelt produkt" virksomheder uden den samme grad af risikospredning.

IT-virksomhedernes indtjening er ikke alene usikker, den ligger også langt ude i fremtiden. Nutidsværdien af den fremtidige indtjening er derfor meget følsom, når der sker ændringer i forventninger og ndringer renteniveauet.

Videre er mange IT-projekter karakteriseret ved at minde om "vinderen-tager-dethele" projekter. Man investerer kraftigt og hurtigt for at få en "first mover advantage" og herved kommer til at sidde på markedet. Det er indgangsomkostninger til markedet, der afholdes i form af mange års underskud og udviklingsomkostninger. Et symptom herpå er de meget store beløb, man f.eks. i telekommunikationsindustrien er villig til at betale for kundedatabaser og i det hele taget for markedsandele.

Mange IT-virksomheder befinder sig derfor
i en situation, hvor der er en vis sandsynlighed
for at det går ekstremt godt. Og
ellers går det ekstremt dårligt med store
tab til følge. En "midterløsning" er der derimod
ikke ret stor sandsynlighed for. Hver
gang der kommer nye informationer, revurderes
sandsynligheden for om man står
overfor en succeshistorie eller en fiasko,
med store svingninger i værdiansættelsen
til følge.

De store svingninger, der f.eks. kan konstateres i NASDAQ aktieindekset - og i andre tilsvarende aktieindeks - illustrerer meget præcist denne problematik.

Det er klart, at projekter, hvor de er to
mulighed udfald - succes eller fiasko - ikke

er lette at finansiere med lanekapital. Gar
det godt, far langiver ikke andel i upside, og
gar det darligt, kommer langiver til at betaleen
stor del af regningen ved at blive
nodt til at afskrive sin fordring.

Desuden vil den informationsmæssige
asymmetri mellem virksomheden og långiver
også volde problemer. Det vil være vanskeligt
for en ekstern långiver at foretage
en reel vurdering af muligheder og risici.
Den information, han skal basere sin vurdering
på, kommer fra virksomheden selv,
og det vil ofte være vanskelig at verificere
informationen. Og da IT-virksomheder ofte
er mindre virksomheder, vil det også være
for dyrt at forsøge at verificere de informationer,
man får fra virksomheden. Set fra
virksomhedens side vil der være et incitament
til at male et skønmaleri af virksomheden
for herved at opnå den bedste og billigste
finansiering. Endvidere kan det næppe
helt afvises, at sådanne virksomheder
ofte er befolket af optimister, der har en
større evne til at se muligheder end til at se
risici.

Det er derfor ikke tilfældigt, at der i kølvandet på den nye økonomis nye industrier - IT, biotek etc. - også er opstået nye finansieringsformer. Disse nye finansieringsformer har først og fremmest til formål at tage højde for den manglende balance mellem andel i upside og downside, asymmetrisk information samt moral hazard problemer.

Det er ikke alene finansieringsvilkår og finansieringsinstrumenter, der har ændret sig. Det samme har aflønningsformer. Store udviklingsomkostninger består ofte i høj grad af lønomkostninger. Når optioner og andre performance afhængige aflønningsformer har vundet så stor indpas i den nye økonomis virksomheder skyldes det mange grunde.

• Pa kort sigt sparer man lonomkostninger og lonudgifterne tynger derfor ikke sa tungt i et i forvejen "darligt" regnskab. Herved bliver det ogsa lettere at fa ekstern

• Deter et velegnet instrument til fastholdelse
af noglemedarbejdere. Og mange af

den ny okonomis virksomheder er ofte
meget afhaengige af noglemedarbejdere.

• Det bidrager til at forstaerke medarbejdernes
interesse for at arbejde for virksomhedens

Når disse lønningsformer har vundet så stor indpas i den nye økonomis virksomheder er det næppe fordi nye virksomheder er mere medarbejdervenlige end traditionelle virksomheder, men fordi disse aflønningsformer langt bedre passer til strukturen i den nye økonomis virksomheder.

I ovrigt er det endelige mal for mange
nye virksomheder at lande hos en traditionel
virksomhed. De nye virksomheder har
ofte en innovationsevne og kreativitet, som
kan vaere vanskeligt at etablere i de traditionelle
virksomheder. Men de traditionelle
virksomheder har til gengaeld ofte et brand
og en infrastruktur, som kan vsere svaert at
etablere i nye virksomheder. Derfor ser
man ofte, at den optimale exit for en "ny
virksomhed" er at blive overtaget af en "traditionel

Den nye økonomi medfører ændrede forretningsstrukturer. Information kan transmitteres hurtigt og kan gøres detaljeret og omfattende. Kunderne kan få direkte access til store dele af virksomhedens information. I stedet for at virksomheden producerer til lagre og anvender mellemhandlere med henblik på hurtig levering, kan kunden selv designe sit produkt med efterfølgende ordreproduktion. Standardeksemplet er Dell Computer, hvor kunden f.eks. selv kan konfigurere sin PC, således at det bliver tale om efterfølgende ordreproduktion. Det samme kan naturligvis også gøres for biler. Omkostningerne er en længere leveringstid og i et vist omfang kortere og dyrere produktionsserier. Besparelsen for virksomheden er først og fremmest lagerreduktioner.

Måske er der i virkeligheden ikke så stor forskel mellem den "traditionelle økonomi" og den "nye økonomi", men i selve transitionsperioden fra traditionel til ny økonomi sker der store nedbrydninger af eksisteren-

de forretningsstrukturer og opbygning af
nye forretningsstrukturer.

828

Business-to-business elektronisk handel indebærer, at manuel arbejdskraft i forbindelse med handel mellem virksomheder erstattes af IT og internet kommunikation.

Der er mange skøn over de potentielle økonomiske gevinster ved anvendelse af 828. Fælles for dem alle er, at der er tale om meget store besparelser. Udover besparelserne er der en række andre økonomiske konsekvenser.

Besparelserne kommer først og fremmest fra automationen af købs- og salgsprocessen, som eliminerer lønudgifter til papirgange, telefonsamtaler, faxer, godkendelser, fakturabehandlinger etc. etc. Disse potentielle besparelser er i sig selv betydelige.

Dertil kommer fordele i form af en hurtigere og mere sikker sagsbehandling, kundetilpassede informationssystemer, som kan anvendes i forbindelse med den elektroniske handel m.m.

Endelig vil der ofte være betydeligt besparelser i form af mindre søgeomkostninger. Det er lettere og hurtigere at skaffe de nødvendige informationer og de rigtige produkter ved elektronisk handel. Markedet bliver simpelthen større, da der kan håndteres mere information.

Det gælder så meget mere som da der opbygges elektronisk markedspladser. Det har længe været tilfældet på det finansielle område og for commodities (standardprodukter som soja, metaller o.lign.). Men nu opbygges der markedspladser for en lang række andre produkter som energi, EL, fødevarer, bilreservedele, kemikalier, edb hardware, transport, telekommunikation, rejser m.m. Disse markeder kan være producentejede eller uafhængige. Organisatorisk kan de også tage forskellig form. Der kan være tale om auktioner, om egentlige børser, eller om forskellige former for broker

En af konsekvenserne er, at de traditionelle grossistvirksomheder går en trang tid i møde, hvis de ikke formår at tilpasse sig til de nye tider og bliver i stand til at producere værdiskabende ydelser bedre og billigere end producenterne selv kan gøre det. Det kunne f.eks. være ved at udvikle sig til en elektronisk brokervirksomhed. Det er en verden, hvor marginalevne er meget mindre, hvilket der skal kompenseres for i form af lavere omkostninger og større volumen. Desuden fjerner 828 jo ikke behovet for logistik og fysisk distribution. Også her vil der opstå nye forretningsmuligheder, når mange producenter outsourcer disse aktiviteter.

IT-udviklingen vil nemlig medføre et forstærket
incitament til outsourcing. Om en
virksomhed har bestemt aktiviteter inden
for virksomheden eller i stedet køber dem
på markedet er først og fremmest et
spørgsmål om omkostninger. Er det relativt
billigere at anvende markedet end selv at
organisere den pågældende aktivitet vil
man outsource. Historisk har vertikal integration
spillet en stor rolle, bl.a. af forsyningssikkerhedsmæssige
grunde og også
for at differentiere sig fra andre producenter.
Gennem mange år har der imidlertid
været en tendens til øget outsourcing, hvor
underleverandørens stordriftsfordele og
specialisering udnyttes til at få bedre og billigere

Det synes temmelig klart, at anvendelse
af elektronisk handel vil gøre det relativt
endnu billigere at anvende markedet, og at
en af de væsentligste konsekvenser vil
være øget outsourcing og mindre vertikal
integration. F.eks. har både Ford og GM
afhændet meget store underleverandørvirksomheder.
Og på det sidste har Ericsson
afhændet produktionen af mobiltelefoner
til Flextronics.

Det synes således temmelig klart at ITudviklingen væsentligt vil påvirke industristrukturen, først og fremmest i form af en forstærket tendens til outsourcing og mindre vertikal integration.

B2C

B2C dækker over internetsalg direkte til forbrugerne.
End så længe har det først og

fremmest omfattet rejser, hotelovernatninger, bøger, CD'er, videoer o.lign. Væksten i B2C-salget har været langsommere end hvad i hvert fald optimisterne havde forventet.

Den store besparelse er først og fremmest søgeomkostningerne, herunder den anvendte tid på søgning. Der er først og fremmest køberne der får reduceret søgeomkostningerne, men også for sælgerne er der søgefordele.Udover at søgeomkostningerne falder, bliver der også udvidede søgemuligheder, således at der opnås en forbedret tilpasning mellem efterspørgsel og udbud.

Dertil kommer at udbyderne kan kundetilpasse deres udbud ved at udnytte de individuelle kundeprofiler. Sådanne kundeprofiler kan opbygges enten direkte ved at spørge kunderne, eller indirekte ved at udnytte den information, der er indeholdt i kundernes købevaner. Det kan ikke afvises, at opbygningen af sådanne kundeprofiler medfører øgede muligheder for prisdifferentiering.

Den generelle konsekvens af B2C må dog forventes at være skærpet priskonkurrence og lavere priser, herunder formentlig også øget prisdifferentiering over tid som f.eks. i form af "udsalgspriser" kort før afgangstidspunktet.

Det vil også være nødvendigt med en form for symbiose mellem traditionel salg og internetsalg, da visse varer skal prøves (biler) eller beses. Det kan ikke være en ligevægt, hvis traditionelle virksomheder gratis skal udbyde disse ydelser, medens salget efterfølgende sker over internettet til en lavere pris.

Størst effekt vil internetsalg givetvis få for forbrugsgoder der i sig selv er informationsgoder og kan distribueres elektronisk, som f.eks. musik, videoer og nyheder.

Der må forventes en væsentlig vækst fremover i internetsalget direkte til forbrugerne. Denne vækst i internetsalget afspejler lavere søgeomkostninger, større konkurrence, lavere priser samt formentlig opnå et mere kundetilpasset vareudbud.

Den offentlige sektor og den nye økonomi

Der er indikationer, der tyder pa, at den
offentlige sektor har haft en mindre heldig
hand m.h.t. at handtere og optimalt udnytte
den nye teknologi. Det gaelder ogsa, selvom
man tager hensyn til de saerlige retssikkerhedsmaessige
krav, der stilles til den
offentlige sektors aktiviteter.

Der er mange mislykkede offentlige edbprojekter,
eksempelvis VUE

(Undervisningsministeriet) og AMANDA (arbejdsministeriet). En ikke helt irrelevant indvending er, at man ikke hører om mislykkede edb-projekter i den private sektor, selvom de også findes. F.eks. er der ikke mange virksomheder, der har fået indført SAP til den budgetterede tid og til de budgetterede

Det største problem i den offentlige sektor er måske ikke så meget det, der er gået galt, men i langt højere grad, at man på en række områder ikke er ret langt fremme i udnyttelse af den moderne informationsteknologi.

Selvom der ikke er konkret dokumentation
herfor, virker det som om store dele af
den offentlige sektor har en uhensigtsmaessig
lav udnyttelse af informationsteknologien.
Det gaelder eksempelvis politiet, retsvaesnet
og tinglysningssystemet samt en sa
speciel ting som kirkeboger. Specielt forekommer
der indenfor sundhedsvaesnet at
vaere stor uudnyttede muligheder for
anvendelse af informationsteknologi.

Det er slående, at når dele af den offentlige
sektor gøres mere markedsorienteret,
evt. ved privatisering, sker der også store
rationaliseringer. Et eksempel herpå er de
meget drastiske rationaliseringer, der er
sket i el-sektoren i de allerseneste år både i
Danmark og Sverige. Et andet eksempel er
de rationaliseringer, der er sket i telekommunikationssektoren,
når stor statsejede
virksomheder er blevet markedsorienterede.

Et problem med den nye teknologi er, at
den ofte udnyttedes "skævt", da ikke alle
kunder - eller klienter, som de ofte hedder

i det offentlige system - kan udnytte den. Resultatet bliver derfor let, at de, der kan udnytte avanceret teknologi, får bedre og billigere løsninger. Således som det også er tilfældet i den private sektor.

Dette "fordelingsproblem" er blevet forklaret med, at ikke alle har den nødvendige adgang til edb. Problemet er imidlertid nok i langt højere grad et "færdighedsproblem", idet mange ikke har de nødvendige færdigheder til at kunne basere sig på en edb-løsning.

Var det alene et spørgsmål om at sikre den nødvendige adgang til edb for alle borgere, ville omkostningerne hertil være overskuelige.

IT, globalisering og indkomstfordeling

Der er klare indikationer på, at indkomstfordelingen
er blevet mere ulige. Blot som
et eksempel, så er det beregnet, at en amerikansk
topleder i gennemsnit tjener mere
end 400 gange så meget som den gennemsnitlige
arbejder, hvor han for 20 år siden
"kun" tjente ca. 40 gange så meget. Den
øgede ulighed hænger naturligvis bl.a. sammen
med den store udbredelse af aktieoptionsordninger
og et kraftigt stigende aktiemarked.
D.v.s. i en vis forstand er der tale
om en ex post observation, som skyldes
specielle forhold i en given periode. Selv
korrigeret herfor er der næppe tvivl om, at
den økonomiske ulighed har været stigende.

Informationsteknologien har givetvis bidraget
hertil. Der synes god grund til at antage,
at IT overvejende er et substitut for
mere elementære arbejdsfunktioner, medens
IT overvejende er komplementær i
forhold til den bedst uddannede del af
arbejdsstyrken. Med andre ord, udbredelsen
af IT reducerer efterspørgslen efter den
dårligst uddannede del af arbejdsstyrken og
øger efterspørgslen efter den bedst uddannede
del af arbejdsstyrken. Da der - i hvert
fald på kort sigt - ikke sker en tilsvarende
ændring af udbuddet af arbejdskraft, er
resultatet øget økonomisk ulighed.

Et fundamentalt spørgsmål er, om udbredelsen
af IT skal subsidieres med den
begrundelse, at det samfundsøkonomiske
afkast af IT-investeringer og IT-innovation
er større end det privatøkonomiske afkast.
Sådanne subsidier vil yderligere øge den
økonomiske ulighed ved at resultere i højere
lønninger til den bedst uddannede del af
arbejdsstyrken. Muligvis ville det være bedre
i stedet at subsidiere uddannelsen af flere
højt uddannede.

Den øgede indkomstulighed hører givetvis også sammen med globaliseringen, hvor en række elementære arbejdsfunktioner og produktioner lægges ud til lavtlønsområder, hvad enten det er industriarbejdere i Letland eller Ungarn eller softwarearbejdere i Indien. Totalt set bliver et samfund som det danske rigere ved at udnytte lønforskelle til at flytte produktionen ud, forudsat at den ledigblevne danske arbejdskraft kan beskæftiges til en højere løn end det udenlandske lønniveau, og de lande, produktionen flyttes ud til, bliver også rigere. Men det lægger et pres på det danske lønniveau for de dårligst aflønnede, og hvis der ikke foretages den nødvendige omfordeling, vil store dele af den danske befolkning blive økonomisk ringere stillet.

Globaliseringen og IT hænger snævert sammen, idet IT-udviklingen har været en stærkt medvirkende faktor til den øgede globalisering. Andre faktorer, først og fremmest handelsliberaliseringer, har naturligvis også spillet en betydelig rolle.

Konklusionen er, at IT-udviklingen dels i sig selv, dels ved at bidrage til øget globalisering, formentlig har medvirket til øget økonomisk ulighed. Samfundet er blevet rigere, men det er ikke kommet alle lige meget til gode.

Aktiekurser og industripolitik

Målt i forhold til indtjening, indre værdi, dividende og lignende nøgletal er aktiekurserne medio 2001 meget høje. De høje aktiekurser retfærdiggøres med henvisning til den nye økonomi og meget store vækstforventninger, selv efter "NASDAQ-krisen"

med store fald i kurserne for teknologiaktier
begyndende i foraret 2000. Set i et historisk
perspektiv er det meget svaert at begrunde
de meget store vaekstforventninger,
der er indbygget i kursdannelsen. BNPvseksten
har vaeret paen i 90'erne, specielt i
USA og enkelte andre lande. Men historisk
har meget h.oje vaekstrater i BNP altid vaeret
begraenset til kortere perioder. Hvis BNP
ikke forventes at vokse svarende til de
vaekstforventninger, der er indbygget i aktiekurserne,
skal aktiekurserne forst og fremmest
begrundes med forventningen om en
fortsat vaesentlig omfordeling til fordel for
profit. Det kan virke tvivlsomt, om deter et
realistisk scenarie.

Historisk har der været tilsvarende aktiekurseufo rier, f.eks. i forbindelse med jernbaner i midten af 1800-tallet. I USA var der på et tidligt tidspunkt mere end 5000 jernbaneselskaber. I et langsigtet perspektiv viste der sig ikke at være noget overnormalt afkast ved at investere i jernbaneaktier, og der er i dag ikke mange af de 5000 jernbaneselskaber tilbage. Tilsvarende var der i bilens barndom ca. 2000 bilproducenter i USA, men heller ikke mange af disse overlevede.

De store vindere, når der fremkommer nye teknologier, er ofte nogle helt andre. Den store gevinst ved udbygningen af det amerikanske jernbanenet tilfaldt ikke jernbaneselskaberne, men f.eks. farmere og andre jordejere. Det er ikke producenterne og forhandlerne af videomaskiner, der er løbet med de store gevinster. Tværtimod har de ofte haft en elendig økonomi. Den knappe faktor er derimod "talent". D.v.s. gevinsten går til Spielberg, Mike Tyson, Michael Jordan, Michael Schumacher etc.

I den forbindelse er analogien til den moderne teknologisektor ligefrem. Det forhold, at aktiemarkedet for teknologiaktier falder sammen og at konkurserne breder sig blandt DOT.COMerne betyder ikke, at informationsteknologien ikke fremover vil have en dyb og indgribende indflydelse på samfundsudviklingen. Det vil den have. Præcis som jernbanerne, elektriciteten,

bilerne og telegrafen havde en dyb og gennemgribende indflydelse på det økonomiske liv og samfundsforholdene i det hele taget.

I en vis forstand er "IT-revolutionen" anderledes end de tidligere historiske teknologispring, den normalt sammenlignes med. Prisfaldet har været langt mere drastisk, og udbredelsen er gået langt hurtigere. Desuden er der i langt højere grad tale om et globalt teknologispring.

Deter som allerede naevnt et abent sporgsmal, om den informationsteknologiske udvikling bor subsidieres ud fra den betragtning, at det samfundsokonomiske afkast er storre end det privatokonomiske afkast. En stor del af subsidierne inden for kunst- og kulturverdenen har tilsyneladende forst og fremmest resulteret i bedre indtjening for de allerede bedst betalte kunstog kulturpersoner. Risikoen er vel stor, at noget tilsvarende vil ske i IT-sektoren.

Mere sikkert er det, at man ikke skal gå den modsatte vej og forsøge at beskytte sin egen IT-sektor. Det har nogle lande forsøgt på. Brasilien et godt eksempel på en kombination af handelsbarrierer og store indenlandske subsidier. Og det er ikke faldet heldigt ud. Eksperimentet var dyrt, og resultatet var ringe.

Nogle få konklusioner

Makroøkonomisk er der næppe sket afgørende ændringer i de fundamentale økonomiske sammenhænge. Mikroøkonomisk er der sket væsentlige ændringer. Mest drastisk opleves antagelig overgangen fra den traditionelle økonomi til den nye økonomi.

Man skal ikke undervurdere betydningen
af godt catch-word. Det et rimeligt sikkert
væddemål, at inden for 5 år vil "old economy",
brugt i betydningen en økonomi med
mange ældre, og de problemer, som det
giver, være fremherskende. Og det vil være
relevant i den forstand, at vi i den industrialiserede
verden står overfor et problem
med en aldrende befolkning. Men også her
vil der være tale om noget, der ikke er fundamentalt

Summary

The origin of the concept 'new economy' is the lengthy high level of economic activity without inflation in the US in the nineties. The concept is that fundamental macroeconomic interrelations are different from earlier when increased economic activity meant increased and accelerating inflation. A key explanation mechanism to

sustain that point of view is the large productivity gains in information technology. However there is no convincing rationale for the assumption that fundamental macroeconomic interrelations have changed. Information technology, on the contrary, has had a number of microeconomic consequences, which will be examined, for business and industry.

Litteratur

Brynjolfsson, Erik & Kahin, Brian: "Beyond Computation: Information Technology, Organizational Transformation and Business Performan ce". Journal of Economic Perspectives, Fall 2000, 14(4), pp. 23-48, 2000.

Brynjolfsson, Erik & Kahin, Brian: Understanding
the digital economy. Cambridge, MA: MIT Press,
2000.

Campbell, John Y. & Shiller, Robert J.: "Valuation Ratios and the Long-Run Stock Market Outlook". Journal of Portfolio Management, Winter 1998, 24(2), pp. 11-26, 1998.

Diverse numre af The Economist.

Gordon, Robert J.: "Does the 'New Economy' Measure Up to the Great Inventions of the Past?". Journal of Economic Perspectives, Fall 2000,14(4), pp. 49-74, 2000.

Hall, Robert E.: "e-Capital: The Link between the Stock Market and the Labor Market in the 1990'5" Brookings Papers on Economic Activity. 2000, (2), pp. 73-118, 2000.

Jorgenson, Dale W.: Information Technology and
the U.S. Economy. The American Economic
Review, March 2001, pp. 1-32, 2001.

Shiller, Robert: Irrational exuberance. Princeton,
NJ: Princeton University Press, 2000.