Resumé

Begrebet den nye økonomi opstod 1990erne i
takt med en række ændringer i den økonomiske
udvikling. Blandt økonomer udviklede der sig
nærmest det syn, at den til tider eksplosive
udvikling i informationsteknologien så godt som
havde fjernet normale konjunktursuingninger -
endog uden tidligere tiders inflationære pres.
Medens begrebet 'ny økonomi' således er relativt
klart på makroniveau, er begrebet mindre
entydigt på virksomhedsniveau. Dertil kommer,
at det ikke på forhånd er entydigt om virksomhederne
i den nye økonomi oplever bedre indtjening,
øget vækst og feller jævnere konjunkturudvikling
end andre virksomheder. Det er disse
spørgsmål denne artikel søger at afklare.

På baggrund af en database, der rummer regnskabsoplysninger for danske uirksomheder ouer en syuårig periode samt information om deres patent aktiuitet, argumenteres derfor, at virksomhederne i den nye økonomi kan afgrænses til de, der er patentaktive. Artiklen påviser, at virksomhederne i den nye økonomi er udsat for de samme konjunkturmæssige suingninger, ligesom uækst og indtjening er af samme størrelse. Det konkluderes derfor, at fordelene ved den nye teknologi iscer kommer forbrugerne til gode i form af bedre og billigere produkter.

Introduktion

Begrebet 'den ny økonomi' opstod i USA i første halvdel af 90erne i forbindelse med den stigende anvendelse af informationsteknologi og det langvarige konjunkturopsving, der på trods af periodisk ganske

kraftig økonomisk vækst ikke resulterede i øget inflation. I forhold til tidligere var dette nyt, idet konjunkturopsvingene normalt var blevet fulgt af en stigning i inflationen, ligesom konjukturudsvingene normalt

havde haft en begrænset varighed - typisk på 3 til 5 år. Årsagen til disse ændringer blev bl.a. henført til de ret betydelige investeringer i ny informationsteknologi, hvor de afledte produktivitetsstigninger øgede væksten og kapaciteten i økonomien og dermed udskød eventuelle flaskehals- og generelle kapacitetsproblemer.

Hovedteserne i den nye økonomi blev derfor, at den hurtige udvikling i informationsteknologien havde elimineret de traditionelle konjunktursvingninger i økonomien ligesom økonomien var blevet løftet op på et højere vækst niveau med en hurtigere stigning i velstanden. Der var hermed tale om et optimistisk syn på økonomien, hvor lavkonjunkturperioder med høj ledighed var blevet erstattet af en vedvarende højkonjunktur med høj økonomisk vækst. Der er således tale om en drejning på 180 grader i synet på den fremtidige økonomiske udvikling sammenlignet med 70ernes

økonomiske diskussion om grænser for vækst. Synspunktet var dengang, at der kunne blive tale om et direkte fald i levestandarden på grund af den voksende befolkning og den mangel på naturressourcer og alvorlige forureningsproblemer, der ville blive en nødvendig følge heraf.

Begrebet 'den nye økonomi' opstod således
i forbindelse med konstaterede ndringer
makro-økonomiske forhold. Disse ndringer
imidlertid resultatet af kræfterne
på virksomhedsniveauet, hvor den nye
økonomis virksomheder på grund af deres
innovationsevne kunne præstere betydelige
produktivitetsstigninger med høj vækst og
skabelse af nye arbejdspladser til følge -
ofte på bekostning af aktiviteten i den gamle
økonomis virksomheder. Selvom mange
af de nye virksomheder gav store underskud
år efter år, var der på de finansielle
markeder stor tillid til, at virksomhederne
ville give et godt afkast på langt sigt, når de
nye markeder var blevet opbygget. 11990erne
havde virksomhederne derfor ingen
problemer med at rejse ny kapital til den
fortsatte udbygning og finansiering af et
ofte stigende underskud. For de børsnoterede
virksomheder afspejlede denne tillid sig
i aktiekursen, hvor det teknologi tunge
NASDAQ index i USA blev mere end 10 doblet.

Hvorvidt konkrete virksomheder tilhører
'den nye økonomi' lader sig næppe afgøre
entydigt og slet ikke ud fra ovennævnte
karakteristika. Derfor kan der være god
mening i at anvende en bredere definition,
og een fællesnævner for virksomhederne i
den nye økonomi er således, at de kan karakteriseres
som innovative. Hermed menes,
at virksomhederne enten har indført
eller forsøgt på at indføre nye processer
eller udvikle nye produkter. Hensigten med
denne artikel er at give et konkret bud på
afgrænsning af den nye økonomis virksomheder
i forhold til andre virksomheder.
Herefter sammenlignes virksomhederne i
den nye økonomi med dem i den gamle.
Det er bl.a en udbredt opfattelse, at virksomhederne
i den nye økonomi adskiller

sig fra andre virksomheder mht. størrelse, alder, markedsandel og konjunkturfølsomhed, jvf ovenfor. Endelig ses der på performance-forskelle mellem virksomhederne i den nye og gamle økonomi. 'Performance' kan ligeledes defineres på forskellig vis; men vækst og indtjening forekommer at være relevante indikatorer, når der fokuseres på virksomhedsniveau, som tilfældet er nedenfor.

En karakteristik af virksomhederne i den nye økonomi

Begrebet den nye økonomi har været snævert forbundet med den informationsteknologiske udvikling og dermed virksomheder indenfor udvikling og produktion af hardware, software og telekommunikationsudstyr osv., hvor udviklingen er gået meget hurtig i 90erne. Investeringerne indenfor disse brancher har været stigende og havde i 2000 et omfang på ca. 8% af BNP i de vestlige lande.

Selvom den teknologiske udvikling er gået hurtigt i disse brancher, har der dog samtidig været tale om afledte innovationer i mange af de brancher, hvor den nye teknologi anvendes. Dette gælder stort set alle brancher. Den øgede anvendelse af ICT er naturligvis i sig selv udtryk for en procesinnovation, men ofte fører anvendelsen også til forbedrede eller ligefrem nye produkter. Denne undersøgelse vil derfor tage højde for dette forhold ved at fokusere på alle de virksomheder, der har været innovative. Virksomheder, der har udviklet et nyt produkt eller en ny produktionsproces, forventes således at opnå forbedret produktivitet og vil derfor blive henregnet til den nye økonomi uanset branche tilhørsforhold.

Virksomhedernes innovationsevne kan
afdækkes enten gennem en interview undersøgelse
eller ved at indsamle information
om deres patentaktivitet. Ved interview
metoden, som bl.a anvendes i EU's Innovationsundersøgelser
(CIS), spørges virksomheden
direkte, om den har innovative aktiviteter
med henblik på udvikling af nye
produkter eller produktionsmetoder. Pro-

blemet ved interview metode er, at næsten alle virksomheder opfatter sig selv som innovative og svarer positivt på spørgsmålet. Helt op til 80% af virksomhederne opfatter sig selv som innovative, når begrebet defineres bredt, se f.eks. Klomp og Leeuwen (1999).

I denne undersøgelse anvendes i stedet
virksomhedernes patentansøgninger som
et mål for, i hvilken grad virksomheden er
innovativ, og derfor kan henregnes til 'den
nye økonomi'. Herved medtages kun de
virksomheder, hvori der faktisk foreligger et
resultat af den forskning og innovation, der
udføres både af virksomheden selv og dens
leverandører af innovative input. Da det
ofte er ret kostbart at udtage og forsvare et
patent, vil der være tale om en ny innovation
af en ikke übetydelig størrelse. Der er
således tale om virksomheder, denned stor
sandsynlighed har opnået en patentbeskyttelse
af en eller flere innovationer, og således
besidder nogle unikke ressourcer i forhold
til virksomhederne i den gamle økonomi.
Det må derfor forventes, at virksomhederne
kan omsætte disse konkurrencemæssige
fordele i forhold til konkurrenterne
i en højere indtjening.

Oplysningerne om hvilke virksomheder,
der har indsendt en patentansøgning,
stammer fra INPADOC. Dette er en database,
der indeholder oplysninger om patentaktiviteten
i virksomheder1. De danske
patentansøgninger findes for perioden 1990
til 1996 og suppleret med regnskabsoplysninger
fra Købmandsstandens Oplysningsbureau
Af S. I alt er der identificeret 440
virksomheder indenfor fremstillingssektoren
som havde udtaget mindst et patent i
perioden, hvilket svarer til knap 10% af
virksomhederne jf. tabel 1. Vi har defineret
disse virksomheder som tilhørende den nye
økonomi, da de har været patentaktive i
perioden, se Madsen, Smith og Nielsen
(2000) for yderligere dokumentation af
data.

Safremt man definerer virksomhederne i
'den nye okonomi' pa denne made, ses det,
at de gennemsnitligt har 355 ansatte mod
kun 49 for virksomhederne i den gamle
okonomi. Virksomhederne i den nye okonomi
er dog lidt aeldre, idet kun 30% er under
5 ar mod i gennemsnit 35% blandt de ikkepatenterende
virksomheder. Samtidigt har
der vaeret tale om en storre vaekst i beskaeftigelsen
og storre forrentning af egen-

kapitalen for virksomhederne i den nye
økonomi, medens de modsat har haft en
mindre overskudsgrad.

Indtjeningsforholdene pavirkes bade af
virksomhedens markedsandel og de generelle
konkurrenceforhold. Virksomhederne i
den nye okonomi har saledes en storre
markedsandel end andre virksomheder,
svarende til en faktor tre. Dette traekker alt
andet lige i retning af hojere indtjening i
forhold til de gamle virksomheder.
Omvendt peger tallene i tabellen pa, at
virksomhederne i den ny okonomi er lidt
mere udsatte for konkurrence fra andre
danske virksomheder end tilfaeldet er for
de gamle virksomheder, idet Herfindahl
koncentrationsindekset er lavere. Dette
traekker indtjeningen i den modsatte retning.
Disse forhold border naturligvis tages

højde for i forbindelse med performance
analyser, jvf nedenfor.

Er der konjunkturer i den nye økonomi?

I diskussionen af den nye okonomi har konjunkturforholdene
spillet en central rolle.
Synspunktet var, at den nye teknologiske
udvikling formaede at eliminere lavkonjunkturen
ikke alene blandt den nye okonomis
virksomheder, men for hele okonomien.
Derfor er det interessant at sammenligne
konjunkturudviklingen i den nye og den
gamle okonomi. Umiddelbart skulle man
forvente, at der ikke findes konjunkturer i
den nye okonomis virksomheder, og at
konjunkturerne antagelig er vaesentligt reduceret
hos virksomhederne i den gamle
okonomi.

Figur 1 viser konjunkturforløbet i første
halvdel af 90erne for virksomhederne i
henholdsvis den nye og gamle økonomi -
målt ved beskæftigelse, overskudsgrad og
forrentning af egenkapital. Det ses, at beskæftigelsen
var stabil under lavkonjunkturen
fra 1991r.il 1992, medens beskæftigelsen
steg 6% i den nye økonomis virksomheder
mod kun 4% i den gamle økonomi under
konjunkturopsvinget fra 1994 til 1995. Generelt
er der således ikke tale om, at konjunkturudsvingene
slet ikke rammer den
nye økonomis virksomheder, da de tværtimod
har haft det største udsving i beskæftigelsen.
Dette er lidt overraskende, da det
umiddelbart skulle forventes, at virksomheder,
der patenterer, opnår konkurrencemæssige
fordele på markedet, hvilket forventedes
at mindske konjunkturfølsomheden.
Forklaringen er givetvis, at de innovative
virksomheder - som vist ovenfor - netop
befinder sig på mere konkurrenceprægede

Også overskudsgraden svinger meget
over konjunkturforlobet, medens forrentningen
af egenkapitalen naturligt er mere
stabil. Der kan dog heller ikke her spores
nogen vaesentlig forskel i indtjeningen over
konjunkturforlobet mellem virksomhederne
i den nye og gamle okonomi. Disse resultater
bekraeftes ogsa af det seneste konjunkturtilbageslag
i USA, hvor teknologi- og
internetvirksomhederne synes at vaere
ramt i mindst samme omfang som virksomhederne
i den gamle okonomi.

Er store virksomheder bedre til at patentere?

Tabel 1 viste, at de patentaktive virksomhederer
meget storre end ikke-patentaktive
virksomheder. Dette kunne umiddelbart
tyde pa, at der eksisterer stordriftsfordele i
forbindelse med innovations processen, og
deter da ogsa velkendt, at langt den storste
andel af de private udgifter til forskning og
udvikling findes i de store virksomheder, se
fx. Griliches (1990) samt Dilling-Hansen
m.fl. (1999). Dette aspekt af innovationsprocessener

cessenerundersøgt i tabel 2, hvor patentaktivevirksomheder
er opdelt efter virksomhedsstørrelse.

Antal og andel af patentaktive virksomheder
er vist i de første to kolonner. Det ses
af kolonne 2, at andelen af patentaktive
virksomheder stiger voldsomt med virksomhedens
størrelse, fra 2,5% for de mindste
virksomheder til 70% for virksomheder
med mere end 1000 ansatte. Hertil kommer,
at antal patenter pr. virksomhed stiger fra
1,24 for de små til 25,14 for gruppen af virksomheder
med flest ansatte. De store virksomheder
er således de mest innovative
virksomheder, hvilket passer godt med
Schumpeters teorier.

Det er imidlertid naturligt, at store virksomheder
udtager flere patenter end små
virksomheder. Måler vi alternativt virksomhedens
innovationsevne ved antallet af
patenter pr. medarbejder som angivet i den
sidste kolonne, er de små virksomheder
klart de mest innovative. Patentaktive virksomheder
med under 10 ansatte har således
i gennemsnit over 400 patenter pr.
ansat mod kun 5,4 for de store virksomheder.
Patenter har derfor antagelig langt
større betydning for de små patentaktive
virksomheder, forudsat der ikke er kvalitetsforskelle
mellem patenter udtaget i små
og store virksomheder.

Virksomhedsperformance i den nye økonomi

Et særligt karakteristika for virksomhederne i den nye og gamle økonomi er, at der tilsyneladende også er forskelle i deres performance, jvf. ovenfor. I det følgende analyseres dette mere detaljeret, idet den empiriske litteratur på området peger på, at udover forskellige i virksomhedernes karakteristika har også de konkurrencemæssige forhold stor betydning for virksomhedernes indtjening, se således Caves (1998), Geroski (1998), Bartelsman (1998) og Dilling-Hansen m.fl. (1997). Til belysning af virksomhedens performance er følgende model derfor opstillet:

Her er FP virksomhedens performance, der
i denne undersøgelse måles ved virksomhedens
overskudsgrad2, forrentning af
egenkapitalen og vækst i beskæftigelsen.
Virksomheder, som har en høj indtjening i
et år har det som regel også næste år, og for
at opfange denne performance-inerti er
sidste års performance inkluderet på højresiden.
Effekten af at være innovativ måles
ved variablen PAT , der antager værdien 1,
hvis virksomheden har indsendt en eller
flere patentansøgninger i perioden 1990 til
1995. Som diskuteret ovenfor, forventes det
at virksomhederne i den nye økonomi har
både en højere indtjening og en højere
vækst, hvorfor PAT forventes at have en
positiv effekt på FP.

Estimation af patenteffekten foretages desuden under hensyntagen til virksomhedens størrelse (SIZE) og virksomheds alder (NEW er en variabel der antager værdien 1 for virksomheder, hvis alder er under 5 år). Konkurrenceforholdene på markedet måles ved virksomhedens markedsandel (MS) og koncentrationen på markedet (H - Herfindahl indekset - der er lig med summen af de kvadrerede markedsandele). Konjunkturelementet tages der højde for ved årlige niveauvariable, ligesom der i estimationen er indføjet en fixed effekt for virksomheden. Disse virksomheds specifikke kontrolvariable opfanger den heterogenitet, der måtte være mellem virksomheder vedrørende de teknologiske muligheder, ledelseskompetencer og andre forhold, der potentielt påvirker deres performance.

Tabel 3 viser resultatet af regressionsanalyser med forskellige performance-mål som den afhængige variabel, se appendix for de faktiske estimerede parametre. Opgangskonjunkturen, der satte ind i de sidste måneder af 1993, afspejles tydeligvis i parametrene til årsvariablene for alle tre performance-mål. Til gengæld synes indtjeningsmålene ikke at være påvirket af patent-aktivitet, som tilmed påvirker beskæftigelses-

væksten signifikant negativt. Dette resultat er i modstrid med Geroski m.fl. (1993), som finder en positiv - omend temporær - indtjenings effekt af innovationsaktivitet for engelske virksomheder. Som forventet har de nye virksomheder størst beskæftigelsesvækst; men der synes ikke at være tendens til at nye patentaktive virksomheder klarer sig anderledes end andre virksomheder. I den betragtede periode oplever virksomhederne i den nye økonomi altså ikke bedre performance end de øvrige virksomheder.

Effekten af øget markedsmagt målt ved
markedssandelen er som ventet positiv og i
overensstemmelse med andre studier. Stigende
markedskoncentration virker negativt
på de forskellige performancemål,
hvilket er en anelse overraskende. Det negative
fortegn kan skyldes manglende koordination
blandt de store agenter på de
enkelte markeder - eller 'X-inefficiency',
dvs. svag omkostningsstyring som følge af

den svage konkurrence. Til gengæld synes der ikke at være nogen form for træghed, hvad angår indtjening. Modellen viser desuden, at det laggede performancemål har en negativ signifikant effekt på den aktuelle indtjening, hvilket dog til dels kan henføres til anvendelsen af virksomheds specifikke konstantled, se Madsen m.fl. (2000).

Konklusion

Begrebet den nye økonomi opstod i USA i løbet af 1990erne i forbindelse med en række ændringer i de makroøkonomiske forhold. Blandt økonomer udviklede der sig det syn, at den hurtige udvikling i informationsteknologien nærmest havde fjernet normale konjunkturudsvingninger i økonomien med den konsekvens, at vedvarende højkonjunktur forventedes at være den normale tilstand - endog uden tidligere tiders inflationære pres.

På virksomhedsniveau er det imidlertid

lidt mere usikkert, hvad der forstås ved den nye økonomi, hvad implikationerne af den nye økonomi er, samt hvilke virksomheder der tilhører denne. Afgrænsning af virksomhederi 'den nye økonomi' alene ud fra branchemæssige tilhørsforhold lider af den skavank, at de enkelte brancher er heterogene.Ovenfor defineres de 'nye' virksomhederpå en alternativ måde, nemlig ud fra virksomhedernes innovationsaktivitet. I denne undersøgelse afgrænses gruppen af innovative virksomheder yderligere til de patent aktive, dvs virksomheder som har søgt om patent mindst een gang i analyseperioden.

På baggrund af en database, der rummer regnskabsoplysninger samt information om virksomhedernes patentaktivitet over en 7årig periode, undersøger artiklen konjunkturelementet samt performance forskelle for 'nye og gamle' virksomheder. Analyserne ovenfor viser, at der ikke er systematiske forskelle i de konjunkturmæssige

svingninger for virksomhederne i den nye og gamle økonomi. Dette gælder såvel for beskæftigelsen som for de forskellige indtjenings-mål. Set på den baggrund, er det dramatiske fald i indtjening og aktiekurser for teknologivirksomheder i årene 2000-01 ikke overraskende.

I artiklens sidste del opstilles en samlet model til forklaring af virksomhedernes performance. Det viser sig, at virksomhederne i den nye økonomi ikke er mere profitable end andre virksomheder. En mulig forklaring på dette resultat skal måske søges i de konkurrencemæssige forhold, idet produktivitetsstigningerne i den nye økonomi som regel har været ledsaget af tilsvarende prisfald på de færdige produkter og ydelser, der fremstilles. Effekten af den nye økonomi kan derfor ikke aflæses direkte i virksomhedernes regnskaber, men til gengæld er den kommet forbrugerne til gode dels direkte i form af lavere priser på ICT-produkter, og dels indirekte via den teknologi der er indbygget i mange 'gamle' produkter.

Summary

The new economy concept emerged in the
nineties along with a number of changes in economic
development. Among economists the
widely held belief was that the development of
information technology, at times almost explosive,
had nearly eliminated normal economic
fluctuations - even without the inflationary
pressure of the past. While the concept 'new
economy' is relatively clear at macro level, it is
less precise at the business leuel. In addition, it
is not clear from the beginning if new economy
firms experience higher earnings, increased
growth and for a flatter level of fluctuations
than other industries. Those issues are discussed
in this article.

On the basis of a database containing financial data for Danish enterprises ouer a sevenyear period and information on their patent activities it is argued that new economy firms include only those that are patenting firms. New economy firms experience the same fluctuations, just as growth and earnings are the same. The conclusion is therefore that the advantages of the new technology u;ill benefit particularly the users by way of offering them better products at lower prices.

---

1. Se Nielsen (1998).

Noter

Denne artikel er skrevet med udgangspunkt i de resultater, der er offentliggjort i Madsen, E. S., Smith , V. og Nielsen A. 0. (2000) 'Performance of Patenting Firms in Danish Manufacturing', WP 2000 f2, Analyseinstitut for Forskning, Århus. De herværende resultater er naturligvis alene nærværende forfatteres ansvar.

2. Overskudsgraden er defineret som resultatet af den ordinsere drift i procent af virksomhedens

Litteratur

Bartelsmann, E. J.: Understanding Productivity: Lessons from Longitudinal Micro Datasets. Paper, Netherlands Bureau for Economic Policy Analysis, 1998.

Caves, E. Richard: Industrial Organisation and New Findings on The Turnover and Mobility of Firms. Journal of Economic Literature, Vol. 36, pp. 1947-1982, 1998.

Dilling-Hansen, Mogens, Erik Strøjer Madsen and Valdemar Smith: Virksomhedstilgang, vækst og konkurrence i industrien. Nationaløkonomisk Tidsskrift, Vol. 135, pp. 16-31,1997.

Dilling-Hansen, Mogens, Tor Eriksson, Erik Strøjer Madsen and Valdemar Smith: Hvad bestemmer forekomsten og omfanget af virksomhedens F&U-investeringer? Nationaløkonomisk Tidsskrift, Vol. 137, pp. 66-80, 1999.

Geroski, Paul, Steve Machin and John Van Reenen: The Profitability of Innovating Firms. RAND Journal of Economics, Vol. 24, no. 2, pp. 198-211, 1993.

Geroski, P. A.: An Applied Econometrician's View of Large Company Performance. Discussion Paper No. 1862, Center for Economic Policy Research. London, 1998.

Griliches, Zvi.: Patent Statistics as Economic
Indicators: A Survey. Journal of Economic
Litterature, Vol. 28, pp. 1661-1707, December 1990.

Klomp, Luuk and George van Leeuwen: The Importance of Innovation for Firm Performance. Working paper, Statistics Netherlands, 69 pages, 1999.

Madsen, Erik Strøjer, Valdemar Smith og Anders Østergaard Nielsen: Performance of Patenting Firms in Danish Manufacturing, WP 2000 f2, Analyseinstitut for Forskning, 2000.

Nielsen, Anders ostergaard: A Database of EPO-
Patenting Firms in Denmark, WP 98-3,
Nationalokonomisk institut, 1998.