Resumé

Udgangspunktet for denne artikel er, at en
uæsentlig del af lederens arbejde går ud på at
fortælle historier om virksomhedens tidligere,
nuværende og fremtidige handlinger. Disse
historier kan kommunikeres via mange forskellige
medier såsom uisioner, strategier, budgetter,
regnskaber, etc. Artiklen vil forsøge at argumentere
for, at uanset huilket medie lederen
vælger til at kommunikere sin historie, vil
historien (budskabet) haue en række struk-

turelle lighedstrcek med de felassiske/olkeeuentyr, hvilket netop er med til at gore strategier, regnskaber og budgetter interessante, spcendende, ncervcerende og Icererige. Valget af fortcellemedium har imidlertid ogsd feonsekvenser for, huilken form for og grad af mening, effoktivitet, dominans, legitimitet og identitet lederen formar at skabe omkring sig selu, budskabet, organisationen og dens handlinger.

Problemstilling

I denne artikel vil jeg se naermere pa, hvordan
ledere kan kommunikere deres budskaber.
Jeg vil tage fat i "del atfortcelle historier"
som en grundlaeggende made at kommunikere
pa. Ledelse som fortaelling af historier
skal her forstas som at ledere giver
en laengere, sammenhaengende beskrivelse
af og forklaring pa virksomheden og dens
virke; herved kommer fortaellingen til at sta
i delvis kontrast til den direkte og kortfattede
beordring af en medarbejder. Kontrasten
ligger i kommunikationens laengde,
i hvilken grad den er direkte, samt dens
antal af facetter; til gengaeld har fortasllingen
den lighed med beordringen, at der i
fortaellingen sagtens kan ligge en eller flere
indirekte beordringer (budskaber om handling).
Ud fra dette synspunkt anvender
ledere fortaellinger, bade nar de fortaeller en
10s uformel historie om virksomheden, og
nar de fremlaegger en vision, en strategi, et
budget eller et regnskab etc. Alle disse
udsagn indeholder nemlig en flerhed af
facetter om virksomheden.

Hvorfor nu se ledelse som historiefortælling?
Ifølge Weick (1995) er fortællinger
vigtige, bl.a. fordi de skaber mening med
handlinger grundet handlingernes sekventielle
organisering, og fordi fortællinger er
med til at skabe vores fælles værdigrundlag
og derigennem udøve en kontrol over vores
adfærd. Inden for den internationale organisationsteori
er betydningen af at forstå
organisationer som systemer af historiefortællinger
blevet yderligere understreget
af bl.a. Hatch (1994), Boje (1995), O'Connor
(1995), og Czarniawska-Joerges (1996).
Specielt forfattere som Hatch og Boje har
knyttet forståelsen af organisationer gennem
fortællinger sammen med en postmodernistisk
tilgang til organisation og
ledelse.

Blandt de forfattere, som ser ledelse som
fortaelling, finder vi overordnet tre forskellige
typer tilgange, nemlig en strukturalistisk,
en forstaelsesorienteret og en postmoderne
tilgang. Den strukturalistiske tilgang
til fortaellingen implicerer, at man
isaer er optaget af fortaellingens struktur og
af hvorledes der skabes betydning/mening i
fortaellingen gennem det saet af relationer,
som optraeder i fortaellingen. Jeg skal
nedenfor uddybe dette synspunkt.

Den forståelsesorienterede tilgang til
fortællingen er ikke særligt optaget af
fortællingens struktur men fokuserer i
stedet på, hvad det er for en oversættelse,
fortælleren (forfatteren) foretager fra en
kompleks virkelighed til en mere simpel
fortælling, samt hvad det er for en oversættelse,
som lytteren (læseren) foretager fra
den simple fortælling til egne specifikke
handlinger. Der fokuseres bl.a. på betydningen
af lytterens og læserens forforståelse,
hvilket virkelighedsbillede fortællingen
skaber hos lytteren, og hvad det
er for en social forhandlingsproces, der
fører frem til fortællingens udformning.

Endelig implicerer den postmoderne indfaldsvinkel
til fortsellingen, at organisationer
og individer kun eksisterer som fortaellinger
og dermed er bundet af disse. I dette
perspektiv er fortaellinger hverken rigtige
eller forkerte; de er til gengaeld i konstant
konkurrence med hinanden, og mennesker
og organisationer er forbrugere af dem. De
centrale sporgsmal bliver i denne sarnmenhaeng
hvilken identitet de skaber, og
hvorledes de disciplinerer lederes rum for
handling.

I det følgende har jeg valgt at anlægge en
strukturalistisk tilgang til fortællingen, idet
jeg først vil argumentere for, at virksomheders
strategier, regnskaber og budgetter kan
ses som fortællinger. Det vil jeg gøre ved at
vise at den struktur, som vi finder i den
klassiske fortælling, folkeeventyret, genfinder
vi i både strategier, regnskaber og
budgetter. Ved at vise at strategier, regnskaber
og budgetter følger det klassiske folkeeventyrs
struktur er det samtidig muligt

at forklare, hvorfor disse er meningsskabende, interessante, lærerige og nærværende for os. Dernæst vil jeg se på, hvilke implikationer det har for ledere og organisationer, at de kommunikerer deres budskaber gennem strategier i stedet for regnskaber/budgetter. Hvilke sociale konsekvenser har det, at man fortæller en historie i ord kontra tal? Alt dette fører frem til opstillingen af en model for de sociale dimensioner ved at kommunikere og til en diskussion af, hvilke sociale implikationer der er på spil, når ledere kommunikerer gennem strategier kontra regnskaber og budgetter.

Den gode fortælling

I det følgende har jeg valgt at tage udgangspunkt
i folkeeventyret som det eksemplariske
eksempel på den gode fortælling. Det
skyldes, at folkeeventyrerne har en tusindårig
tradition, og at de ifølge lingvisterne
kan spores tilbage ikke blot til det europæiske
kontinent, men også til Mellemøsten
og Indien (Holbek). Folkeeventyrerne
er succesfulde målt på deres udstrækning i
tid og rum, ligesom stort set alle har kendskab
til en eller flere af fortællingerne fra
f.eks. Grimms' eventyr eller 1001 nats
fortællinger, etc. Folkeeventyret kan imidlertid
ikke siges at være en entydig størrelse,
da det dækker over mange forskellige
kategorier lige fra helteeventyr, trylleeventyr,
det romantiske eventyr over legende
eventyr til den dialektiske fortælling og
skæmtehistorierne; tilsvarende lader folkeeventyret
sig heller ikke entydigt afgrænse
fra f.eks. rimet, myten eller sagnet. Alligevel
vil jeg i det følgende tillade mig at
behandle folkeeventyret som en entydig
størrelse i forbindelse med redegørelsen
for dets grundstruktur.

Folkeeventyrets strukturer

Inden for narratologi, dvs. den strukturalistiske tilgang til fortællingen, kan folkeeventyret i sin mest enkle form fremstilles på følgende måde: "Situation 1 - Overgang Situation 2". Denne model kan ifølge Propp (1968) udvides således, at vi i stedet for at

tale om en overgang begynder at tale om
en funktion, bestående af en række personers
handlinger samt konsekvenserne af
disse handlinger; derved træder situationerne
før og efter i baggrunden. Propp taler
om, at personerne i eventyret tjener som
stabile og konstante elementer, at eventyrets
funktioner er begrænset, at funktionernes
rækkefølge i alle eventyr er identiske
(et sekventielt, kronologisk og fremadskridende
handlingsforløb) og at alle eventyr
i strukturel betydning er af samme type
og derved kan betegnes som en arketype
eller en meningsstruktur.

Ifølge Mouridsen opfatter Levi Strauss
ikke myten (eventyret) som et dokument
men som en model illustreret ud fra citatet:
"Mennesker tænker ikke gennem myterne, men
myterne tænker gennem menneskene", hvilket
indikerer en søgen efter det kollektive
fænomens übevidste natur. Myten handler
ifølge Levi Strauss om modsætninger, og
dens funktion er at løse disse modsætninger
ved at sammenstille dem med andre og
derigennem illustrere modsætningens
betydning. Mouridsen peger herefter på
Bremond's delvise opgør med Propp's idé
om en fuldstændig funktionsrækkefølge.
Bremond påpeger, at for at eventyret kan
bevare sin spænding, må det potentielt set
altid kunne gå galt for helten. Dette implicerer,
at der i eventyret ligger en række
beslutnings- fhandlingssituationer, samt at
slutsituationen altid er forskellig fra begyndelsessituationen.

Mouridsen henviser i sin gennemgang af
narratologien til Greimas' udvidelse og generalisering
af Propp's model. I eventyret
optræder der ifølge Greimas tre funktioner,
nemlig en kontrakt, en prøve og en flytning.
Omkring kontrakten (eventyrets indledning)
optræder der et forbud fbrud (kontraktbruddet),
mens der i eventyrets slutning
optræder en opfordring faccept (en ny
kontraktetablering). Eventyret består af tre
prøver; den kvalificerende prøve, som resulterer
i anskaffelsen af en hjælper, den
principielle prøve, som resulterer i erhvervelsen
af et ønsket objekt, samt den glorifi-

cerende prøve, som resulterer i heltens
integration freintegration.

Endvidere identificerer Greimas en række
forskellige personer (aktionsfelter):
skurken, giveren, hjælperen, prinsessen,
afsenderen, helten og den falske helt. Disse
personer reduceres til 3 sæt af modstående
aktionsfelter: subjektet vs. objektet, giveren
vs. modtageren, hjælperen vs. modstanderen,
som opstilles i følgende aktantmodel:

Denne aktantmodel er en statisk model, som kan opstilles for hele historien eller for en enkelt begivenhed. Modellen kan yderligere nedbrydes i en grundmodel og en transformationsmodel, der specificerer to modstående semantiske størrelser, som dels står i forhold til hinanden og dels til hver af deres respektive modsætninger.

Endelig er Greimas inde på, at eventyret
starter med et kontraktbrud ledsaget af en
frarøvelse af de sociale værdier, mens det
afsluttes med at vise, hvorledes en generhvervelse
af de sociale værdier fører til
(muliggør) en genopretning af kontrakten.
Herved bliver prøverne den transformerende
del af eventyret, der lægges i hænderne
på helten. I tilknytning hertil kan eventyret
også opfattes som et valg mellem den personlige
frihed og underkastelsen af den
sociale norm (og hermed også nydelsen af
de sociale goder), hvor friheden og den
sociale norm ses som uforenelige modsætninger.

Strukturen i strategier forstået som fortællinger

Ideen om strategier som diskurser og fortællingerer ikke ny. Den har bl.a. været taget op af Barry (1997) og Boje (1995), der er optaget af henholdsvis hvilke teknikker ledere anvender med henblik på at skabe troværdighed om strategier, når disse har form af en social konstrueret fiktion, og

hvordan fortællinger generelt fungerer som
meningsskabere i organisationer. Før jeg
kommer ind på disse spørgsmål, vil jeg se
på de strukturelle lighedspunkter mellem
eventyret og de kategorier og relationer
som strategier har i kraft af at de er baseret
på analytiske og systemmæssige modeller.

Hvis vi vender os mod virksomhedsstrategier
indeholder de som regel en eksplicit
stillingtagen til spørgsmålene: Hvor kommer
vi fra? Hvem er vi fhvor er vi nu? Hvor
er vi på vej hen? Disse spørgsmål kan dække
over en lang række forskellige typer af
strategiprocesser, hvad enten der er tale
om planlægning, beslutningstagning, incrementialisme,
læring, forhandling eller en
påtvunget proces. Endvidere dækker virksomhedsstrategier
over en række opgørelser
fbilleder af såvel virksomheden selv som
af dens omgivelser og strategi. Nogle af de
mest kendte modeller er opgørelser over
virksomhedens ressourcer, kompetencer og
kernekompetencer, værdikæden, porteføljemodellerne
og vækstmatricerne, PEST modellen,
Five forces modellen, Interessentsystemet,
de strategiske arketyper, de generiske
konkurrencestrategier samt ikke
mindst virksomhedens mission og vision
(se f.eks. Johnson & Scholes 1999). Ved at
bruge disse modeller bliver strategien en
historie om virksomheden, dens omgivelser
og handlinger i tid og rum, hvad enten den
har form af en mundtlig fskriftlig vision
eller et formaliseret skriftligt strategidokument,
udtrykt i f.eks. en strategiplan.

Ud fra et strukturalistisk synspunkt kan
man sige, at på linie med folkeeventyret
handler en strategi om en transformation
fra en situation til en anden. Strategier
handler uundgåeligt også om modsætninger
mellem det gode og det onde (det rigtige
og det forkerte), eksemplificeret ved en
generisk konkurrencestrategi kontra "Stuck
in the middle" situationen, muligheder
kontra trusler og styrker kontra svagheder,
etc. Der er heller ikke tvivl om, at spændingen
er til stede i enhver strategi; muligheden
for at det går galt for helten (virksomheden)
er altid til stede, eksempelvis i form

af potentielle uforudsete konkurrenttiltag.

Ideen om eventyrets betydningsforløb
(funktioner) i form af kontaktskabelsen,
prøverne og flytningen genfindes også i
virksomhedsstrategierne. Kontaktskabelsen
handler om hvor virksomheden kommer
fra og hvor den er nu; den kan f.eks. fokusere
på virksomhedens hidtidige fremgang,
fremkomsten af ny teknologi, nye kunder
eller konkurrenceformer, etc. Pointen er, at
virksomheden ikke kan fortsætte uforandret,
da den eksisterende balance i forhold
til f.eks. omgivelserne er truet. Prøverne
kan for virksomheden have utallige former,
men vil eksempelvis vedrøre udviklingen
af kernekompetencer, omkostningsfordele,
positionering i omgivelserne, brud med
eksisterende alliancer og indgåelse af nye,
omstrukturering af virksomhedens aktiviteter
og ændringer af virksomhedens
ressourceallokering, etc. Endelig udtrykker
strategier også opnåelse af en ny ønsketilstand
for virksomheden, hvor en ny orden
etableres. Denne ønsketilstand kommer
bl.a. til udtryk i virksomhedens vision, mål
og fremtidige ønskeposition i omgivelserne.

Med hensyn til personkredsen genfinder
vi ligeledes en raekke forskellige aktorer i
virksomheders strategier. Virksomheden
finder vi i helterollen (subjektet), mens
konkurrenteme til tider portraetteres i
rollen som skurke eller modstandere.
Leverandorerne kan ses som givere og kunderne
som modtagere, mens virksomhedens
produkter og ydelser er objektet;
endelig finder vi bl.a. medarbejderne, lederne
og andre i rollen som hjaelpere. Deter
oplagt, at fordelingen af disse roller kan
variere stserkt fra virksomhed til virksomhed
og fra strategi til strategi.

Strukturer i regnskaber og budgetter forstået som fortællinger

Ud over ideen om at se strategier som fortællinger, har andre forfattere været inde på, at også regnskaber og budgetter kan ses som fortællinger og følgelig bør undersøges nærmere i et lingvistisk og hermeneutisk perspektiv. Belkaoui (1978) argumenterer

saledes for, at regnskab kan ses som et
egentligt sprog, fordi det bestar af meningsfulde
symboler, et saet af grammatiske
regler, og besidder en mulighed for at
sendre menneskers adfaerd.

Hines (1988) har senere fremført, at regnskaber ikke blot er en passiv beskrivelse af virkeligheden, men derimod en konstruktion af virkeligheden forstået på den måde, at vi skaber virkeligheden, når vi kommunikerer virkelighed. Endvidere viser Boland (1993), at regnskaber ikke i sig selv skaber en entydig mening omkring organisationer; denne mening skal derimod findes i måden vi fortolker regnskaber på, hvilket vil sige i regnskabslæsernes forforståelse.

Derudover har bl.a. Rose (1991), Robson
(1992) og Reiter (1997) set på, hvilke særlige
egenskaber regnskaber, tal og statistikker
har i forbindelse med skabelse af mening
og kontrol, og endelig forsøger Jonsson
(1998) at nærme sig regnskabsvæsen ud fra
en ledelsessynsvinkel ved at trække på
sprogteori og sociologisk mikroteori.

Hvis vi ser på en virksomheds regnskaber
og budgetter, udgør de hver for sig og
tilsammen en fortælling om virksomhedens
handlinger over tid. Regnskabet er en
historie om virksomhedens fortid, dvs. hvor
den kommer fra, mens budgettet er en
fortælling om, hvor virksomheden er på vej
hen, dvs. en fortælling om en fremtidig
ønsketilstand opnået via en række planlagte
handlinger. Det er karakteristisk, at
virksomhedens handlinger præsenteres
som et fortløbende, kronologisk og kalkuleret
begivenhedsforløb, der kan være opdelt
i flere eller færre perioder (tidsinddelinger).
Et andet karakteristika i den
økonomiske beskrivelse af virksomheden
er, at den ikke eksisterer i nuet, men kun
som enten fortid eller fremtid.

Regnskaber og budgetter er imidlertid
ikke i stand til at producere en fortælling
om virksomheden alene i tid, hertil behøver
de også et rum for social interaktion
(transaktioner). Rummet konceptualiseres
grundlæggende ud fra virksomhedens kontoplan,
bestående af en eller flere indtægts-

, omkostnings-, og resultatkonti samt en
række beholdningskonti fordelt mellem
fremskaffelse og anbringelse af ressourcer.
Kontiene danner tilsammen et billede af
virksomhedens tekniske, organisatoriske og
beslutningsmæssige rammer og skulle
dermed afspejle dens økonomistruktur.
Måden, hvorpå historiens handling organiseres,
afhænger derudover af den valgte
regnskabsmodel, f.eks. dækningsbidragsmodellen,
Full-cost eller Activity Based
Costing modellerne. Endvidere indgår likviditetsbeskrivelsen
og nøgletalsanalyserne
til tider som elementer i den økonomiske
fortælling, og endelig kan også andre kalkuler
og statistikker, opgjort i såvel finansielle
som non-finansielle repræsentationer,
indgå som en del af den samlede økonomiske
fortælling (se f.eks. Horngren m.fl.
1999). Et bemærkelsesværdigt træk ved det
traditionelle regnskabsvæsens rammer har
været, at man indtil for ganske nylig primært
kun har fortalt en historie om, hvad
der foregår internt i organisationen, mens
organisationens omgivelser har været
reduceret til ind- og udbetalinger samt
skyldige beløb og tilgodehavender.

Når vi kan se regnskaber og budgetter som en økonomiske fortælling om virksomheden hænger det sammen med, at vi vælger at se bag om tallene. Ud fra en lang række regnskabsmæssige standarder, love og modeller forsøger regnskabs- og budgetkonstruktørerne at oversætte en række aktiviteter til økonomiske tal; læserne af disse regnskaber og budgetter forsøger omvendt at udlede en historie af tallene, hvor de i afkodningen af disse ligeledes trækker på regnskabsmodeller, standarder og lovgivning samt andre elementer, der tilsammen udgør deres forforståelse.

Hvis vi vender os imod selve strukturen i
regnskaberne og budgetterne, set ud fra de
ovenfor anforte elementer i folkeeventyret,
sa handler regnskaber/budgetter om en
transformation af virksomheden fra et
stadie til et andet. Den okonomiske fortaelling
via regnskaber og budgetter er endvidere
kendetegnet ved, at der hersker en

formel form for orden fharmoni både i
startsituationen (regnskabet fåbningsbalancen),
i de mellemliggende perioder og i
slutningen ved udgangen af den sidste
budgetperiode. Denne formelle orden er
dog undervejs til stadighed truet af en
potentiel indholdsmæssig uorden, både i
form af en negativ resultatudvikling og en
negativ likviditetsudvikling mv.

Regnskaber og budgetter handler rent strukturelt også om det gode og det onde, symboliseret ved bl.a. indtægter og omkostninger, overskud og underskud, solvens og insolvens, afkastningsgrad, soliditetsgrad, kapitalforrentning, etc. En god og en dårlig økonomi kan ikke opgøres i sig selv, men kun forklares ved at pege på en række andre mål og nøgletal. I den økonomiske fortælling ligger der endvidere en række prøver, som bl.a. består af en resultatprøve (giver virksomheden overskud), en likviditetsprøve (kan virksomheden betale sine udeståender efterhånden som de forfalder), og en forrentningsprøve (kan virksomheden forrente den investerede kapital bedre end andre virksomheder finvesteringsobjekter).

I virksomhedsfortællinger gennem regnskaber
og budgetter opereres der også med
en fast personkreds. I fortællingen er virksomheden
subjektet, mens kapitalen er
objektet. Hjælperne er medarbejdere (arbejdskraft),
ledelse (styring og kontrol),
vareleverandører (varer), kunder (indbetalinger)
og produktionsmidler (kapacitet),
mens modstanderne er omkostninger
(sammen med manglende effektivitet og
produktivitet). Giverne er de personer og
institutioner, der låner virksomheden penge,
mens modtagerne er ejere faktionærer.

Det er således muligt at identificere de
strukturelle elementer fra folkeeventyret i
såvel strategier som regnskaber fbudgetter.
Det skal imidlertid påpeges, at vi af den
grund ikke blot kan reducere strategier, regnskaber
og budgetter til eventyrfortællinger
om virksomheden. Strategier samt regnskaber
og budgetter er udtryk for en årelang
social praksis og forskning, og det fæno-

men, at de har den samme struktur som folkeeventyret, er blot med til at gøre dem interessante, meningsskabende og lærerige. Det skal jeg komme nærmere ind på.

Forskelle mellem kommunikationsmedier

Fortællingers generelle gode egenskaber

I det følgende vil jeg kort komme ind på, hvilke generelle fordele ledere har ved at vælge at kommunikere budskaber som historier. Jeg vil desuden se på, hvilke sociale implikationer der er forbundet med at vælge at kommunikere gennem henholdsvis strategier og budgetter fregnskaber.

Weick's (1995) udgangspunkt er, at mennesker ikke tænker gennem argumenter og tabeller, men i historier. Historier er gode til at skabe mening, fordi de sorterer begivenheder i sekvenser og derved skaber relationer mellem begivenhederne. Når disse begivenheder udvikler sig fortløbende over tid, skaber historien desuden en kausal forklaring, dvs. et indtryk af en fast sammenhæng mellem årsag og virkning.

Når vi fortæller historier om det uventede,
forsøger vi at gøre det acceptabelt og
siden hen styrbart. Historier kommer
således til at fungere som guidelines for
vores adfærd, og de faciliterer fortolkningen
af begivenheder, der dukker op i forbindelse
med udøvelsen af denne adfærd. De
gør det muligt for mennesker at tale om
fraværende og fremtidige forhold og kæde
disse sammen med nutidige og nærværende
forhold. Historier kommer således til at
fungere som guide for handlinger, før en
egentlig norm for handling er blevet institutionaliseret.

Ifølge Weick kan en god historie skabe orden og dermed effektivitet på en anden måde, nemlig ved at fungere som et instrumenttil analyse af en kompleks situation. Ofte indeholder historier en række anvisningerfor den gode adfærd, der på den ene side er tilpas generelle til, at de kan oversættestil forskellige situationer, og på den anden side er tilpas konkrete til, at de kan anvendes som opskrift på, hvorledes man

bør handle i en given situation. Det betyder,
at historier kan simplificere komplekse
arbejdsopgaver og derigennem medvirke til
at øge mængden af opgaver, som menneskerer
i stand til at håndtere (effektivisering).Endvidere
kan historier lære os, hvordanvi
skal handle i komplekse og ukendte
situationer, samt hjælpe med til at koordineredisse
handlinger i et fællesskab, der
deler de samme fortællinger.

En god historie giver os bade tryghed og
frygt, idet den pa den ene side ender med
en genopretning af den sociale orden, mens
den samtidig antyder, at verden kunne
vaere anderledes, og at det potentielt kunne
ga grueligt gait. Historien kommer herved
til at eksplicitere, at der eksisterer flere saet
af vaerdier, og den viser hvilke af disse vaerdier,
der er rigtige, og hvilke der er forkerte.
Det betyder at historier bliver vigtige, fordi
de fastholder og forstaerker en tredjeordens
kontrol over mennesker ved at transportere
et faelles vaerdigrundlag og en faelles mening.
Boje (1991) er i den sammenhaeng
inde pa, at historier kan anvendes som
modtraek mod andre interessenters historier
med henblik pa at opna en gunstig situation.
Historier er i sidstnaevnte tilfaelde
magtfulde i det omfang de kaeder et faelles
vaerdigrundlag sammen med en bestemt
losning pa en specifik konflikt.

Endelig kan man sige, at en af egenskaberne ved historier er, at de legitimerer og sanktionerer en bestemt adfærd ved at fortælle hvad der er rigtigt og hvad der er forkert; de fortæller desuden, hvorledes den forkerte adfærd bliver straffet. Derudover virker historier ifølge Weick legitimerende gennem deres historielinie (sekventielle handlingsforløb) samt antydningen af, at det kan gå galt. Historier kan således anvendes til at retfærdiggøre behovet for forandringer ved at vise at det kan gå galt, hvis der ikke gribes ind (ændres adfærd), og hvis der gribes ind på en bestemt (illegitim) måde.

I forlængelse af denne oversigt over en række af fortællingens gode egenskaber kan man spørge om det da er ligegyldigt, i hvilken form (medie) lederen vælger at fortælle sin historie? Hvad er forskellen på at fortælle en historie om virksomhedens fortid og fremtid via f.eks. et regnskab fbudget, kontra at fortælle den via en strategi eller gennem en marketingplan?

Sociale implikationer ved at kommunikere gennem tal

I forbindelse med et studie af, hvordan et lands demokratiske regering kun er i stand til at styre via anvendelse af tal og statistikker, redegør Rose (1991) for en række sociale egenskaber ved tal. Under henvisning til Cline Cohen (1982) anfører han at tal skaber orden, fordi de:

Firstly enumeration creates a "bond of uniformity"
around the object - one can add oranges and
apples if one wants to know how much fruit
there is. Secondly, numbers enable unlike orders
of magnitude to be brought into a relation with
one another .... Thirdly, numbers can sort out
the combined effects of several components and
hence stabilize a process which is influx... .
And numbers can be utilized in matters of probability,
to convey a notion of risk.

Tal skaber med andre ord orden, fordi de gør et fænomen som f.eks. omkostningstyper ensartet, og fordi de gør det muligt at sammenligne omkostningstyper mellem forskellige afdelinger. Derudover kan tal sammenkoble effekten af flere flukturerende målinger ved at vise en afdelings produktivitet og effektivitet, ligesom disse målinger selvfølgelig også kan gøre ressourceforbrug og output sammenlignelige afdelinger imellem. Endelig anføres det, at tal også gør det muligt at forholde sig til sandsynligheden for, at en bestemt begivenhed indtræder; dermed åbnes muligheden for at kalkulere risiko.

Rose siger endvidere, at tal kan producere viden om et område, f.eks. i form af hvor mange der er omfattet af et fænomen (f.eks. kunder og rabatter), og at styring af et område kræver denne type viden. Derudover giver tal en formidabel mulighed for

at styre over afstand. Baseret på et studie af
tal som inskriptioner (Latour 1987) anfører
Robson (1992), at tal skaber magt på afstand,
fordi de som inskriptioner kan transporteres
og fastholdes gennem tid og rum;
via tal er det f.eks. muligt for et hovedkontor
(et center) at intervenere i et datterselskabs
aktiviteter (periferien), selvom det
ligger fjernt fra hovedkontoret. Dertil kommer,
at ledelsen på et hovedkontor via tal
(regnskaber fbudgetter) kan styre datterselskaber
og afdelinger, selvom den ikke har
indsigt i den tekniske side af, hvad der
foregår i disse.

Endvidere er tal vigtige, fordi de som tidligere anført ikke blot repræsenterer en virkelighed, men skaber virkeligheden. For ledelsen i hovedkontoret er det således regnskaberne og budgetterne fra datterselskaberne, der udgør virkeligheden; datterselskaberne må så forholde sig til og indordne sig under denne virkelighed. Endelig siger Rose at tal er vigtige, fordi de gennem standardisering muliggør en koordination af aktiviteter på tværs af tid og rum.

Hvis vi overfører disse forhold til regnskaber
og budgetter som fortællinger får vi
en idé om, at ledere opnår en række sociale
fordele ved at vælge at fortælle deres historier
gennem disse medier. For det første
skaber de viden om et givent område, hvilket
muliggør koordination af aktiviteter
inden for området og styring af det på afstand.
I social henseende kan man sige, at
kommunikation gennem budgetter og regnskaber
er med til at effektivisere og dominere
organisatoriske enheder og deres
handlinger. Endvidere kan man jf. ovenfor
sige, at økonomiske fortællinger er med til
at skabe mening med det, der foregår i
organisationen, idet de sorterer handlinger
fortløbende gennem tiden. Dertil kommer,
at tal ordner virkeligheden på en logisk og
rationel måde hvilket betyder, at når organisationers
handlinger fortælles som økonomiske
historier i form af regnskaber og
budgetter, giver de organisationen en rationel
identitet. Organisationen og dens handlinger
kommer til at fremstå som værende

planlagte, ordnede og kalkulerede i forhold
til dens målsætninger; hvilket langt fra
altid kan siges at være tilfældet i praksis.

Sociale implikationer ved at kommunikere gennem strategier

Barry (1997) anfører omkring strategier som
fortællinger at:

"If "storytelling is the preferred sensemaking currency of human relationships among internal and external stakeholders" (Boje 1991:106), then surely strategy must rank as one of the most prominent, influential, and costly stories told in organizations."

"As a narrative form, strategy seems to stand
somewhat between theatrical drama, the historical
novel, futurist fantasy, and autobiography.
... From a narrative perspective, the successful
strategic story may depend less on such tools as
comprehensive scanning, objective planning, or
meticulous control/feedback systems and more
on whether it stands out from other organizational
stories, is persuasive, and invokes
retelling. ... To be successful, authors must a)
convince readers/listeners that a narrative is
plausible within a given orientation context and
b) bring about a different way of viewing
things, one which renews our perception of the
world Because strategies cost so much to
create and implement, their credibility is of
paramount importance to organizational stakeholders.
Consequently, strategists find themselves
having to disguise the inherent/ictionality
of their stories."

Man kan med andre ord sige, at et af de
største problemer omkring strategier
forstået som historiefortællinger er at
skabe troværdighed omkring dem. Barry
peger på en række forhold, som er medvirkende
til at gøre strategier som fortællinger
troværdige. Et af de forhold, som
styrker en strategis troværdighed er, at den
omhandler noget konkret, nærværende og
genkendeligt frem for noget abstrakt og
ukendt. Endvidere kan en nedskreven strategi
virke mere troværdig end en mundtligt

fortalt strategi, ligesom en strategi, der støtter sig til tal, tabeller og figurer virker mere overbevisende end en fortælling i ord. Dertil kommer, at brugen af genkendelige teoretiske managementmodeller virker legitimerende for historiens indhold sammen med det forhold, at historien fortælles i tredje person frem for i jeg-form.

Selvom disse forhold kan indvirke positivt
på strategiens troværdighed er spørgsmålet,
om de ikke samtidig er med til at
fremmedgøre lytteren i forhold til historien.
At en strategi eller en vision trækker på
såvel konkrete som personlige eller fælles
oplevelser fra tidligere, er med til at gøre
strategien både nærværende og engagerende
for den enkelte medarbejder, mens tal
gennem deres formalisering og abstraktion
gør det vanskeligt for den enkelte medarbejder
at identificere sig med historien.

Sammenfattende kan vi konstatere, at især skabelsen af legitimitet (iflg. Barry) er af afgørende betydning. Man kan argumentere for, at netop ved at knytte regnskaber og budgetter sammen med den strategiske kommunikation er det muligt på den ene side at opnå en nærværende og engagerende fortælling og på den anden side en legitim

En model for ledelseskommunikation

I stedet for at gå nærmere ind i samspillet
mellem strategier, regnskaber og budgetter
skal jeg med udgangspunkt i Giddens'
strukturationsteori (1984) afslutningsvis
forsøge at opstille en generel model for,
hvilke sociale dimensioner der er på spil,
når ledere vælger at fortælle deres historier
gennem medier. Selvom Giddens taler om
social interaktion, mens jeg er optaget af
kommunikation, finder jeg det forsvarligt at
overføre tankerne omkring social interaktion
til kommunikationsområdet, da vi kan
se kommunikation som en form for social
interaktion, og vi i praksis vanskeligt kan
sondre entydigt mellem de to begreber.

Omkring dimensionerne i strukturers
dualitet påpeger Giddens, at når mennesker

foretager en social interaktion og herigennem reproducerer sociale praksisser, er der en række sociale dimensioner på spil, nemlig mening, magt og legitimitet. Når vi foretager en handlinger, har de en betydning (mening), enten i form af at vi selv har bestemte motiver bag vores handlinger, eller at vi tilskriver andres handlinger bestemte motiver og meninger. Man kan sige, at for eksempel regnskaber, budgetter og strategier udgør medier (fortolkningsskemaer), hvorigennem vi tilskriver organisatoriske handlinger og begivenheder en mening.

Tilsvarende implicerer det at handle ogsa
det at gore en forskel og dermed at udove
magt. Alle individer har magt, idet de altid
kan gore en forskel ved f.eks. potentielt at
undlade at foretage en handling. Dertil
kommer, at individer har magt i kraft af, at
de kan mobilisere regler og ressourcer f.eks.
i forbindelse med budgettering og strategisk
planlaegning. Endelig vil der iflg.
Giddens ogsa vaere knyttet en legitimitet til
handlinger gaende ud pa, hvorvidt individet
har ret og pligt til at handle pa denne
eller hin made, ligesom handlingerne eller
mangel pa samme kan vsere underlagt
sanktioner. Strategier samt regnskaber og
budgetter udgor her redskaber netop til
legitimering af handlinger - og til sanktionering
og udeladelse af handlinger.

Ud over disse tre dimensioner er Giddens
(1991) ogsa inde pa betydningen af identitet,
der dels kan ses som et sporgsmal om en
bestemt position (rolle), og dels som et
sporgsmal om lobende at forhandle og
holde gang i en bestemt livshistorie.
Endelig skal jeg omkring Giddens' strukturationsteori
argumentere for en opsplitning
af ovenstaende magtdimension i hhv. en
dominans- og en effektivitetsdimension.
Giddens anforer, at magtdimensionen
bestar af bade allokative og autoritative
ressourcer, og at arbejdsdeling og specialisering
pa den ene side leder til effektivisering,
og pa den anden side ogsa oger muligheden
for kontrol og magtudovelse. Da jeg
er optaget af ledelseskommunikation i

organisationer, og da et vaesentligt element
i formalet med organisationer kan haevdes
at vaere effektivitet, vil jeg i det folgende
tillade mig at sondre mellem dominans og
effektivitet. Nedenfor er opstillet en model
for kommunikation, der viser disse dimensioner.
I det folgende skal jeg argumentere
for, hvorledes modellen, nar den applikeres
pa strategi og regnskabsvaesen, kommer til
at udgore to delvist forskellige
meningsrammer. Jeg vil i den forbindelse
traekke pa bl.a. Spybey (1984), Mouritsen
(1990) og Hartmann (1996 & 1999).

Med udgangspunkt i de fern sociale dimensioner
kan man haevde, at nar ledere kommunikerer
deres historier/budskaber, har
det forskellige sociale implikationer afhaengigt
af, hvilket kommunikationsmedie
de vaelger. Det har dels noget at gore med
den form historien har, f.eks. om den traekker
pa tal eller tale. Ud fra Giddens' strukturationsteori
har det imidlertid ogsa noget
at gore med, hvilke andre strukturer i samfundet
det pagaeldende medie traekker pa.
Netop pa det omrade adskiller Giddens'
dimensioner (strukturationsteori) sig fra en
raekke af de egenskaber, som Weick papegede
omkring historiers gode egenskaber.

Tilsyneladende er de strukturer i form af regler og ressourcer, som f.eks. regnskabsvæsen trækker på og mobiliserer, stærkere og flere end de strukturer, som strategier trækker på. Historier fortalt via regnskaber og budgetter trækker på regler og ressourcer i form af den private ejendomsret, regnskabslovgivning, regnskabs- og revisionsstandarder samt diverse regnskabsteknikker, managerialistiske og finansielle teorier, samt en veletableret regnskabs- og revi-

sionspraksis. Omvendt trækker historier
fortalt som strategier kun på en række
kendte modeller, der bl.a. har rødder i militærlitteraturen,
systemteorien og ressourceteorien,
samt på en forholdsvis ung praksis
omkring strategiudvikling, understøttet
af konsulentbranchen.

De meningsskabende symboler, som de
to kommunikationsmedier (strategier og
regnskaber fbudgetter) trækker på, er også
forskellige. I budskaber, der kommunikeres
gennem regnskaber og budgetter, trækkes
der på en række finansielle indikatorer,
mens markedet og virksomheden i form af
positionering og kompetencer bliver de
meningsskabende symboler i budskaber
kommunikeret som strategier. Legitimitet
knyttes til forestillingen om effektivitet og
produktivitet i budskaber formidlet via regnskaber
og budgetter, mens det i budskaber
via strategier er knyttet til det visionære og
det forretningsmæssige. Generelt må man
sige, at regnskaber og budgetter fremstår
som et meget stærkt medie til legitimering
af et budskab.

Forestillingen om, hvad effektivitet er, er
også forskellig afhængigt af, hvilket kommunikationsmedie
lederen vælger. Et budskab
kommunikeret via regnskaber og budgetter
vil søge at vise, at et sæt af handlinger
er effektive, fordi de øger virksomhedens
indtjening, mindsker dens omkostninger
og øger den investerede kapitals
afkastningsgrad, mens budskaber kommunikeret
via strategier vil vise, at handlinger
er effektive bl.a. som følge af at de bringer
virksomheden i balance med og på forkant
af udviklingen i markedet. Budskaber kommunikeret
gennem regnskaber og budgetter
giver lederen, virksomheden og dens handlinger
en identitet som værende målrettet
og rationel, idet handlingernes konsekvenser
er kalkulerede og optimeret i forhold til
en maksimering af indtjeningen, mens
budskaber kommunikeret via strategier vil
forsøge at give virksomheden og dens
handlinger et image som markedsleder
inden for sit felt og som værende til for at
give kunden en særlig værdi i form af enten

et unikt produkt fservice eller et meget billigt
produkt fservice.

Strategier og regnskaber fbudgetter som
kommunikationsmedier har endvidere en
række dominansmæssige implikationer,
der vedrører det omfang de medvirker til at
opretholde den eksisterende orden i organisationen.
Når et budskab kommunikeres
via regnskaber og budgetter, reproduceres
det eksisterende organisationshierarki indirekte,
da det kommer til udtryk i kontoplanen
og dermed også i regnskaber fbudgetter;
det er ikke nødvendigvis tilfældet, når
ledere kommunikerer via strategier, her ligger
muligheden for en omstrukturering
åben. Når ledere kommunikerer via regnskaber
og budgetter understreger de samtidig,
hvem der har kontrol over og ansvar for
handlingerne, hvorimod når kommunikationen
foregår via strategi, så sammenkædes
budskabet i højere grad med måden,
hvorpå handlingen skal udføres, dvs. en
specifikation af, hvordan virksomheden
skal foretage sine indkøb, produktion, distribution
og salg etc.

Konklusion

Jeg har forsøgt at vise, at både strategier samt regnskaber og budgetter følger de dybereliggende strukturer for meningsdannelse, som vi finder i den gode fortælling eksemplificeret ved folkeeventyret. Der er tale om forhold som transformation, modsætninger, personkreds, prøvelser, spændingsmoment og frarøvelse kontra genopbygning af en social orden, samt spørgsmålet om social orden kontra individuel frihed.

At strategier på den ene side og regnskaber/budgetter på den anden side følger disse fortællestrukturer betyder ikke, at vi skal nøjes med at se dem som eventyr; det betyder tværtimod, at både strategier, regnskaber og budgetter appellerer til os som modtagere af en ledelses budskab ffortælling, bl.a. fordi de derved bliver spændende og nærværende og kan fungere som forbilleder for en bestemt fremtidig adfærd.

Endvidere har jeg opstillet en kommunikationsmodel
baseret på Giddens' strukturationsteori,
turationsteori,ud fra hvilken forhold som
mening, dominans feffektivitet, legitimitet
og identitet er på spil, når vi kommunikerer.
Afhængigt af hvilket kommunikationsmedie
lederne vælger, trækker de på
mange sæt af samfundsmæssige regler og
ressourcer, hvorigennem de på forskellig
vis kommer til at skabe mening, legitimitet,
identitet, effektivitet og dominans omkring
deres budskaber ffortællinger.

Vælger lederen at fortælle en historie om
virksomheden via et regnskab fbudget,
kommer budskabet til at signalere intern
optimering og kontrol over aktiviteterne,
målrationalitet og økonomisk afkast, etc.
Vælger han derimod at kommunikere den
selv samme historie i en strategiterminologi,
vil han signalere markedseffektivitet,
handlingsorientering omkring produkter og
produktionsprocesser samt kompetencer,
etc. Fordelen ved at kommunikere en
ledelsesfortælling via regnskaber og budgetter
er i denne sammenhæng, at det
derved er muligt at opnå en større grad af
legitimitet omkring budskabet. Ulempen
kan så være, at det i en vis udstrækning
sker på bekostning af modtagerens mulighed
for indlevelse i budskabet pga. dets
høje abstraktionsniveau og høje grad af formalisering.

Summary

A major part of the manager's duties is to tell
stories about the organisation's past, present
and future actions. These stories can be communicated
by using many different media such as
visions, strategies, budgets, annual reports, etc.
The article argues that, irrespective of media
chosen by the manager to communicate his
story, the story (message) will have a number of
structural similarities to the classic folktales,
which is exactly what makes strategies, annual
reports and budgets interesting, exciting, meaningful
and instructive. However, the choice of
communication media is also 0 f consequence to
which form and degree of meaning, efficiency,
dominance, legitimacy and identity the manager
is able to create for himself, for the message, the
organisation and its actions.

---

1. En særlig tak til Anne Kollberg og Jørn Helder for hjælp ved udarbejdelsen af min artikel.

Noter

Litteratur

Barry, D.: "Strategy Retold: Toward a Narrative
View of Strategic Discourse". Academy of
Management Review, Vol. 22., No. 2, pp. 429-452,
1997.

Belkaoui, A.: "Linguistic Relativity in

Accounting". Accounting, Organizations and
Society, Vol. 3, No. 2, pp. 97-104, 1978.

Boje, M.D.: "The Storytelling Organization: A Study of Story Performance in an Office-Supply Firm". Administrative Science Quaterly, 36: 106-126,

Boje, M.D.: "Stories of the storytelling organization: A postmodern analysis of Disney as "Tamara-Land"". Academy of Management Journal 38(4): 997-1035, 1995.

Boland, R.: "Accounting and the Interpretive Act".
Accounting, Organizations and Society, Vol. 18,
No. 2 f3, pp. 125-146, 1993.

Cline Cohen, P.: "Calculating People: The Spread
of Numeracy in Early America". Chicago:
University of Chicago Press, 1982.

Czarniawska-Joerges, B.: "Narrating the organization:
Dramas of institutional identity". Chicago:
University of Chicago Press, 1996.

Giddens, A.: "The Constitution of Society, outline
of the Theory of Structuration". UK, Polity Press,
1984.

Giddens, A.: "Modernity and Self-Identity, Self
and Society in the Late Modern Age". UK, Polity
Press, 1991.

Hartmann, S.: "Styring gennem strategi og
okonomi". Ph.D. afhandling ved
Handelshojskolen i Kobenhavn nr. 10,
Samfundslitteratur, 1996.

Hartmann, S.: "Regnskabsvæsen som medium for kommunikation og som sprog", i "Modtageren som medproducent" redigeret af Helder, J. & Pjetursson, L., Samfundslitteratur, 1999.

Hatch, M.J.: "Narrative and rhetorical style in the discourses of organization theory". Paper presented at the annual meeting of the Academy of Management, Dallas, Texas, 1994.

Hines, R.: "Financial Accounting: In Communicating Reality, We Construct Reality". Accounting, Organizations and Society, Vol. 13., No. 3, pp. 251-261, 1988.

Holbek, B.: "Eventyr som folketradition"

Horngren, C.T., Bhimani, A., Foster, G. & Datar,
S.M.: "Management and Cost Accounting".
Prentice Hall Europe, 1999.

Johnson, G. & Scholes, K.: "Exploring Corporate
Strategy, Fifth Edition, Text and Cases". Prentice
Hall Europe, 1999.

Jonsson, S.: "Relate Management Accounting
Research to Managerial Work!". Accounting,
Organizations and Society, Vol. 23., No. 4., pp. 411
434,1998.

Mouridsen, B.: "Introduktion til narratologi"

Mouritsen, J.: "The social significance of
accounts". Doktorafhandling 1990 ved
Handelshojskolen i Kobenhavn,
Samfundslitteratur, 1990.

Latour, B.: "Science in Action, How to follow scientists
and engineers through society".
Massachusetts: Harvard University Press, 1987.

O'Conner, E.S.: "Paradoxes of participation:
Textual analysis and organizational change".
Organization Studies, 16(5): 769-803, 1995.

Propp, V: "Morphology of the Folktale, second
edition". University of Texas Press, Austin &
London, 1968.

Reiter, A.S.: "Storytelling and Ethics in Financial
Economics". Critical Perspectives on Accounting,
8, pp. 605-632, 1997.

Robson, K.: "Accounting Numbers as
"Inscription": Action at a Distance and The
Development of Accounting". Accounting,
Organizations and Society, Vol. 17., No. 7, pp. 685
708, 1992.

Rose, N.: "Governing by Numbers: Figuring Out
Democracy". Accounting, Organizations and
Society, Vol. 16, No. 7, pp. 673-692, 1991.

Spybey, T: "Traditional and Professional Frames
of Meaning in Management". Sociology, pp. 550-562,

Weick, E.K.: "Sensemaking in Organizations". A
Saga Publications Series, London, 1995.