Vidensamfundet er
en realitet.
Konsekvensen heraf
er, at viden har faet
en stadig storre betydning i
virksomheders
drift og udvikling. Evnen til at
tiltraekke,
dele, kombinere, anvende og sprede viden
er derfor centrale for virksomheders
konkurrencekraft. Men samtidig er viden
ofte en
relativ uhandterlig storrelse.
Sporgsmalet er derfor
hvorledes
virksomheder rent ledelsesmaessigt
handterer videnprocesser. Men hvad
omfatter
videnledelse eller knowledge
management, som er en
typisk anvendt
betegnelse, rent faktisk? Hvorledes
kan
ledelse af videnprocesserne i virksomheder
fremmes? Hvordan er sammenhaengen
mellem
virksomheders forretningsstrategi
og videnstrategi?
Hvilke erfaringer har vi
fra anvendelsen af
forskellige ledelsesteknologier
pa videnomradet?
Hvorledes
kan effekten af en indsats pa videnomradet
males? og Hvad karakteriserer i ovrigt
virksomheder, der har succes pa
videnledelsesomradet?
Redaktionen af
Ledelse & Erhvervsokonomi
har valgt at stille
skarpt pa "Videnledelse
og ledelse af
videnprocesser" som temanummer
1/2001 for at fa en
pejling pa dels
hvor forskning og praksis pa omradet
befinder sig ved indgangen til ar 2001 og
dels
hvilke udfordringer vi star overfor pa
videnfeltet.
En forsigtig
konklusion pa baggrund af de
indkomne bidrag er, at
vores erkendelser
indenfor videnomradet endnu er
beskedne,
samt at der ligger en raekke spaendende
opgaver i spaendingsfeltet mellem forskning
og
praksis, der skal medvirke til at oge vores
indsigter.
I den første
artikel præsenterer Heine
Thorgaard Larsen & Jan
Mouritsen to bølger
i udviklingen indenfor
videnområdet.
Artiklen tager sit udgangspunkt i den
mere
individualiserede forestilling om, at viden
er individuel og personlig, således som det
kom
til udtryk i Nonaka & Takeuchi's
udlægning i
midten af 90'erne. Dette
perspektiv betegnes som den
l.bølge.
Den 2.bølge baserer sig på idéerne om
intellektuel kapital og videnregnskab, og er
rettet mod virksomheden som et kollektiv.
I
tilknytning hertil fremhæves hvilke typer
ledelsesproblematikker dette omfatter fra
mål
til måling og værdi.
Herefter folger to
artikler, som saetter
fokus pa konkrete virksomheder
og
forskellige vinkler pa videnproblematikken.
I
den ene artikel af Nicoline Jacoby Petersen
&
Sille ostergaard belyses sporgsmalet orn
videnkollektivisering som videnstrategi
baseret
pa et studie af ingeniorvirksomheden
Ramboll A/S.
Udgangspunktet
er en tese om, at videnhandtering
gennem teknologiske videnstyringssystemer
er
utilstraekkelig. I artiklen
opstilles en videnmodel,
og ud fra de
empiriske studier vises det, at
medarbejderes
subjektiverede handleviden
i hoj
grader vaerdiskabende viden.
Den anden artikel
af Lotte Henriksen
omhandler ligeledes en større
rådgivningsvirksomhed. Artiklen belyser
en række
af de organisatoriske og ledelsesmæssige
udfordringer virksomheden står
overfor, når
videnledelse for alvor sættes
på dagsordenen. Især
fremhæves, at
implementering af videnledelse ikke
blot
er et spørgsmål om at implementere IT
løsninger, men at der snarere er tale om
Side 4
en mere omfattende
adfærdsmæssig
ændringsproces. Som sådan kompletterer
de to caseartikler derfor fint hinanden.
Herefter forskydes
videnperspektivet
fra de forretningsorienterede
videnvirksomheder
til videnledelse pa universiteter
i en
artikel af Soren Barlebo Wenneberg. Heri
argumenteres
der for, at universiteterne har
en
lang tradition i videnledelse samt at
en af
problematikkerne handler om
videnproduktion og
anvendelse. En anden
problematik vedrorer balancen
mellem
autonomi og styring. Artiklen papeger
derfor behovet for ledelse pa tre niveauer
1)
medarbejdernes selvledelse, 2) ledelse
af de
selvledede og 3) facilitering af det
tillidsfulde
miljo. Selvom artiklen tager sit
udgangspunkt i den
universitaere verden,
er de belyste problematikker
mere
generiske i deres natur.
Den sidste artikel
af Mie Augier & Morten
Tharming Vendelo belyser
den usikkerhed
virksomhederne befinder sig i samt de
afledte krav til virksomhedens handleberedskab.
Blandt artiklens argumenter
er, at dette ikke
skabes gennem rationel
planlaegning, men at evnen
til at handtere
denne usikkerhed blandt andet kan
skabes
gennem improvisation og fjolleri i
betydningen at stille sporgsmalstegn ved de
gaengse regler. Da et middel til at styrke den
organisatoriske viden er gennem vidennetvaerk
droftes hvilke typer af netvaerk,
der kan
henholdsvis fremme eller haemme
improvisation og
fjolleri.
Faglig kvalitet og
nye indsigter står
højt på dagsordenen hos
redaktionen for
Ledelse & Erhvervsøkonomi.
Derfor er vi
naturligvis glade for de mange artikler
vi
modtager i årets løb, og som er med til at
tegne bladets faglige profil. Men vi er også
glade for de mange anonyme reviewere, der
på
forbilledlig vis yder deres til at sikre
L&E's
faglige niveau. Derfor tak til nedenstående
kolleger
for deres indsats gennem
det foregående år:
Professor Torben
Bager, Syddansk
Universitet
Professor Per
Nikolaj Buhk,
Handelshøjskolen i Århus
Forskningsprofessor Lars Thøger
Christensen, Handelshøjskolen i
København
Lektor Hanne Foss
Hansen, Københavns
Universitet
Professor Steen
Hildebrandt,
Handelshøjskolen i Århus
Lektor Hans Jørn
Juhl, Handelshøjskolen
i Århus
Professor Kristian
Kreiner,
Handelshøjskolen i København
Lektor Jytte
Larsen, Syddansk Universitet
Amanuensis Jeanette
Lemmergaard,
Syddansk Universitet
Lektor Peter
Lynggård, Handelshøjskolen
i Århus
Lektor Mette
Morsing, Handelshøjskolen
i København
Professor Jan
Mouritsen, Handelshøjskolen
i København
Lektor Mette
Mønsted, Handelshøjskolen
i København
Lektor Steen
Nielsen, Handelshøjskolen
i Århus
Professor Mogens
Kiihn Petersen,
Handelshøjskolen i København
Docent Tage
Rasmussen, Handelshøjskolen
i Århus
Lektor Karsten
Boye Rasmussen, Syddansk
Universitet
Docent Bjarne
Graabech Sørensen,
Syddansk Universitet
Og endelig. Som det
forhabentlig bemaerkes har L&E faet nyt design. Det
nye design er blevet til i et samarbejde mellem
redaktionen og Mollerup Designlab ud fra et onske om at
styrke L&E's kommunikationsprofil. Vi haber derfor,
at L&E med denne ansigtsloftning samt med den
lobende fokus pa det faglige indhold, yderligere kan
vaere med til at fastholde og udbygge tidsskriftets
position som et centralt, fagligt stasted for
civilokonomer.