Professor Steen Hildebrandt
har på Børsens Forlag, København 2001, udgivet en
essaysamling under titlen Hildebrandt om Ledelse. Det er
en god titel til en god bog.
Omkvædet i
ledelsesmæssige kogebøger
er normalt noget i retning
af "I skal ikke
gøre som jeg gør, I skal gøre som
jeg siger".
Om Hildebrandt kan man sige næsten det
modsatte. Det ligger i at han reflekterer
over
såvel nyskabelser som gammelskabelser
på både det
teoretiske og det
praktiske område. Og sætter de nye
aspekter i relief af egne erfaringer. Dette
er
en nødvendig aktivitet for det lærende
menneske, der
igen er en forudsætning
for den lærende
organisation. Det er kun
nødvendigt at læse nogle få
af de kloge
essays for at nemme denne metode hos
forfatteren.
Nar det ikke er
sa simpelt at gore som
Hildebrandt siger, sa haenger
det sammen
med to ting. For det forste er han for
erfaren
pa det heterogene ledelsesomrade til at give
konkrete rad. I stedet stiller han sporgsmal.
For det andet kommer han hele kompasset
rundt
med forskellige synsvinkler pa
ledelse og stiller de
til enhver situation
interessante og normalt ogsa
relevante
sporgsmal. Hvilket gor det umuligt at leve
op til alle de incitamenter, som de mange
sporgsmals besvarelse giver anledning og
legitimation til.
Steen Hildebrandt
har aftrykt 38 essays.
Og selv om de er udaterede er
det klart at
de er særdeles nutidige.
Der er saledes
refleksioner over ledelse
i gar-i dag-i morgen. I
gar var ledelse ikke
baseret pa den nu mere
udviklede ledelsesteori.
Den var baseret pa indsigt
i
produktionsprocessen og pa hierarkisk
magt. Deter den i
ovrigt stadig i mange
foretagender. Indtil videre.
Men
specialiseringen i de sakaldte
vidensvirksomheder
medvirker til at aendre
den
klassiske husorden sammen med
den voksende
kompleksitet og hastigheden
hvormed aendringer i
erhvervsbetingelser
sker. Ledelsesmiljoerne er
anderledes i
dag med krav til den enkelte om bade
at beherske det fagprofessionelle og det
ledelsesmaessige. Det sidste er vidt erkendt,
men en ting er sokort at forsta, et andet...
Hildebrandt bemaerker da ogsa at her i
begyndelsen af ledelsens arhundrede er
"der
tilsyneladende rundt omkring en
raekke
ledelseshuller, der skal fyldes ud"
(5.9). Altsa
gammeldags hardt arbejde, ogsa
kaldet
implementering. Man har pa fornemmelsen
at
Hildebrandt i denne henseende
peger pa den laerende
organisation
til midlet. Deter den, hvor hver enkelt
interessent udvikler sin egen kompetence
med
henblik pa at udvikle virksomhedens
kompetence. Og
omvendt: virksomheden
driver strategisk udvikling og
stiller herved
krav til de interessenter, der onsker
at vaere
med om at udvikle deres egen kompetence.
Men videre
behandler Steen Hildebrandt
Medarbejder-mellemleder-
topleder
problematikken. Han tager den statiske,
den dynamiske og den lærende organisation
under
behandling. Han diskuterer
karakteristika ved
erhvervsvirksomheden,
den offentlige virksomhed og
den frivillige
virksomhed. Han renoverer den
klassiske
individ-gruppe-organisations debat. Han
har nærhed-mellemdistance og distance
inde i sit
begrebsapparat. Og naturligvis
drømmen, visionen og
handlingen. Hertil
kommer den forkætrede
rationalitet,
Side 60
følelserne og
irrationalitet. Specielt har han
interesseret sig
for det klassiske dilemma
mellem politisk og
økonomisk rationalitet.
I disse
værdibaserede og hel- og halvreligiøse
tider får de
bærende værdier,
bæredygtigheden og kulturen
naturligvis
også en spand kul. Endelig er
Hildebrandt
optaget af samfundsudviklingen: vi ved
så
nogenlunde hvor vi kommer fra, det er
mindre
klart hvor vi bevæger os hen.
Og endnu mindre
klart hvor vi ønsker
at bevæge os hen.
Så alt i alt er
der idé i at befatte sig med
ledelse.
Steen Hildebrandt
har - formentlig med
velberåd hu - ikke skrevet en
egentlig
lærebog, selv om der på de 228 sider, incl.
et omfattende litteraturmateriale er et rigt,
omfattende og velgennemarbejdet stof til
det.
Een af hans teser er at folk selv må
finde frem til
den form for ledelse, som
de foretrækker. Der er nok
af professionel
viden at trække på. Der er i øvrigt
i dag også
et stort forskningspotentiale at trække
på
(hvad der bl.a. fremgår af artiklerne i L&E).
Selv om
forfatteren kunne sige at den,
der afslutningsvis
stiller ham følgende tre
spørgsmål i forlængelse af
den opdaterede
teoretiske og praktiske indsigt ikke
har
forstået budskabet, skal jeg alligevel tillade
mig at bede Steen Hildebrandt fortælle os:
Hvad
er dit eget ledelseskoncept, hvad er
dit
virksomhedskoncept og hvad er dit
organisationskoncept?
En naturlig
konsekvens af den mangefacetterede
viden og indsigt
som samlingen
af disse 38 essays repræsenterer kunne
være erkendelsen af at et ledelseskørekort
er
ønskeligt. Ikke blot for folkevalgte, der
besmykker
sig med titel afleder, men også
for normale
mennesker på lønningslisten.
Er det ikke lige
vigtigt at kunne medvirke
professionelt i
ledelsesprocessen som det
er at kunne anvende en
Pc-er?
Tak til Steen
Hildebrandt for dine tanker
om ledelse. Det er en
perlerække.