Ledelse og Erhvervsøkonomi/Handelsvidenskabeligt Tidsskrift/Erhvervsøkonomisk Tidsskrift, Bind 64 (2000) 3

Editorial

Carsten Stig Poulsen

Dette temanummer er resultatet af et Call for papers med overskriften " Anvendelse af kvantitative metoder til analyse af data", som blev udsendt i L&E 1/2000. Forskere og andre potentielle bidragydere har således haft et halvt års tid til at reagere. Det er der nogle, men ikke mange, der har gjort. Vi er i redaktionen glade for de bidrag, vi modtager og der ligger i de følgende betragtninger ingen vurdering af kvaliteten af de foreliggende artikler, som helt lever op til vores (høje) kvalitetskrav.

Når det er sagt er vi på den anden side
helt afhængige af, at man finder det attraktivtat
publicere i L&E. Forudsætningenfor
kvalitet er - som det kendes fra andresammenhænge
- kvantitet. For at
kunne tage det bedste, bliver vi nødt til at
have noget at vælge i mellem, og det
kræver, at forfatterne til stadighed er bevidsteom
tidsskriftets eksistens og i øvrigt
finder det attraktivt at publicere deres arbejderher.
Udvælgelsen betyder
naturligvis også, at vi kommer til at skuffe
nogen og jo flere bidrag, desto flere afslag
på publicering. Det er en balancegang
både at kunne tiltrække mange bidrag og
skuffe mange, men den er nødvendig, hvis
kvaliteten skal fastholdes. Vi kan derfor
kun opfordre potentielle bidragydere til at
indsende deres manuskripter til redaktion,
som gerne går i dialog med forfatterne

Side 132

omkring forbedringer af artiklerne, og så i
øvrigt ikke blive for nedslåede, hvis det i
sidste ende bliver afvist.

En måde, hvorpå antallet af indsendte artikler kan udvides, er at tiltrække bidrag fra forskere med anden baggrund end den traditionelle handelshøjskole. Det er første artikel i dette nummer et eksempel på.

Hans Schjær-Jacobsen, John Thuneby og
Kaj Madsen har alle ingeniørmæssig baggrund,
og deres artikel introducere da også
læsere med erhvervsøkonomisk baggrund
til et område, som de næppe har fået
præsenteret som en del af deres uddannelse.
I artiklen gives en fremstilling af en
måde til håndtering af usikkerhed, baseret
på fuzzy logik. Derved opstilles et alternativ
til den kvantificering af usikkerhed,
der sker gennem de for erhvervsøkonomer
mere velkendte fremgangsmåder,
(Bayesiansk) beslutningsteori og numerisk
simulation. At der ikke blot er tale om et
andet teoretisk udgangspunkt, men også
om et praktisk værktøj illustreres af forfatternes
anvendelse på investeringskalkyler.

Steen Nielsen og Esben Høg påpeger i deres artikel på det forhold, at den øgede fokus på kvalitet kombineret med fleksible produktionsmetoder skaber nogle interne, omkostningsmæssige sammenhænge i produktionen af de forskellige produkter, som bør tages i betragtning ved den samlede produktionsplanlægning. Forfatterne opstiller en beregningsmodel til visualisering af defektprocenternes betydning i sammenhæng med de traditionelle produktionsparametre, så som kapacitetsudnyttelse, ordrestørrelse, teknologi etc. Forfatterne konkluderer, at disse afledte omkostninger - såfremt der ikke er mulighed for eliminering - også bør indgå i virksomhedens langsigtede beslutningsgrundlag og formål.

De to sidste artikler er mere rettede mod virksomhedens eksterne relationer og de data, der genereres i den forbindelse. Det er karakteristisk, at transaktionerne på markeder i dag sætter flere og flere "elektroniske spor". Som en del af udvekslingen mellem køber og sælger registreres oplysninger om handelens karakter og de deltagende parter på elektronisk form. Disse data kan beriges gennem en bevidst organisering som det ses gennem den stigende udbredelse af forbrugerpaneler i form af "single-source" data. Hans Jørn Juhl giver i sin artikel om scanner data en diskussion af en række af de muligheder for effektivisering af marketingaktiviteter, der er til stede for såvel mærkevareudbyder som detaillist, gennem udnyttelse af denne type data.

Enhver, der har prøvet at lave spørgeskemaundersøgelser ved, at der er tale om en udviklet form for kunsthåndværk med mange faldgruber. Det øgede brug af surveys blandt private og offentlige virksomheder gør det rimeligt at fokusere på kvaliteten af disse. Peter S. Mortensens artikel giver gennem en konkret case en fremstilling af undersøgelsesprocessens forskellige faser med de fejl og mangler, der kan opstå. Artiklen kan derfor fungere som en guideline for de erhvervsøkonomer og andre, der bliver involveret som tilrettelægger eller bruger af spørgeskemaundcrsøgelser.