Det danske ledelsesbarometer

Ledernes Hovedorganisation og Handelshojskolen
i Arhus har staet sammen om at
skabe en oversigt over ledelsesforholdene
i Danmark ved indgangcn til dct nye
arhundrcde. I naerheden af 1.500 danskc
ledcrc fordelt pa alle kategoricr har besvaret
ca. 350 sporgsmal, sa deter klart, at der
cr skabt ct mcget vsesentligt talmateriale,
som dels kan belyse de nuvserende ledelsesforhold
og dels vsere en platform (barometer)
for en vurdering af den kommende
udvikling. Og hvorledes den kan tackles.
Adm. direktor Svend Askasr, Ledernes
Hovedorganisation og dekan Jan Beyer
Schmidt-Sorensen, HandelshoJskolen i
Arhus siger i deres forord til den 124 sider
lange betsenkning, at "nar sandheden skal
frem, sa har vi faktisk langt mindre faktuel
viden om ledelse, end vi har om vejret."
Det skal ledelsesbarometret sa rade bod
pa. Det sker ved, at stille sporgsmal til 15
fokusomrader, der stort set omfatter de
aspekter, man kan pege pa i relation til
"lederen".

Der skal ikke på dette sted foretages noget referat af den omfattende undersøgelse, den kan rekvireres eller ses på www.ledelscsbarometer.dk

Man kan dog hæfte sig ved nogle få "gyldige"

• Virksomhederne star over for flere og
storrc ledelsesmaessige udfordringer

• Ledelseshierarkiet vil fortsat besta, men det gennemhulles af medbestemmende grupper, decentraliscring og projektarbejde

• Virksomhederne arbejder i storre grad i
netviurk, informationsmaessigt, vidensmaessigt
og kompeteneemsessigt

• Den omnipotente leder er pa retur og
ledelse udoves som en proces i samspil
med interessenterne

• Lederrollerne bliver mere differentieret,
og lederne skal have mange forskellige
kasketter pa i ledelsesprocessen

• Lederens magtbase ma han/hun selv
ska be

• Det bliver svaerere at va^re leder, men 4
ud af 5 er tilfredse med deres job

• Lederens sucees eller fiasko males pa
Here dimensioner, der tseller bade harde
og blode kriterier

• Lederskabskompeteneer vil fa storre betydning i fremtiden, og dc er anderledes end den faglige ekspertise i at "lede og fordele arbejdet". Deter cksempelvis evnen til at inspirere, abenhed, forandringsparathed, samarbejdsevner og kommunikationsevner

• Lederen ba^rer selv ansvaret for egen
uddannelse og udvikling

• Mange ledere er tilsyneladende ikke sa
malrettede i deres handtering af karrieren

• Deter en livsstil at vasre leder

• De i undersogelsens deltagende respondenter
oplever ikke, at deres bercttigelse
som leder er truet.

Dette er ikke lose udsagn grebet ud af luften, der er statistisk underlag for hver enkelt. kelt.Undersøgelsen konkluderer, at de ledelsesmæssige udfordringer bliver flere og større, at den globale udfordring er begrænset, at der er fokus på kunder og kvalitet, at informationsteknologien tages alvorligt, og at det økonomiske pres er stadigt aktuelt. Hertil kommer, at videnssamfundet giver nye udfordringer, at netværkssamfundet vinder frem, og at der er fokus på udvikling og forandring.

Undersøgelsen slår også fast, at der er behov for både lederskab og ledelse: lederen skal kunne varetage stadig flere og ofte modstridende lederroller.

Selv om lederne i gennemsnit har en ugentlig arbejdstid på 45 timer, er de generelt tilfredse med deres tilværelse, selvom jobbets psykiske belastning er større end den fysiske.

Den klassiske hierarkiske ledelses- og organisationsopfattelse med klar ansvarsfordeling mellem over- og underordnede lever stadig, men der er blevet flere chefer "for eget embede".

Når man går i detaljer med de enkelte
tabeller, er det klart, at der rejser sig en
række spørgsmål. Det er forfatterne selv
klar over og meget bevidste på. Det er
klart, at hvis man stiller 350 spørgsmål til
1500 mennesker, kan man ikke regne
med, at alle opfatter spørgsmålene på samme
måde, og derfor er svarerne og deres
statistiske behandling naturligvis altid diskutabel.
Men det hindrer ikke at en række
generelle tendenser afspejles så tydeligt,
at de må give anledning til såvel aktion
som reaktion som proaktion.

Rapportens forfattere - og Ledernes Hovedorganisation — har på fornuftig vis indtaget det standpunkt, at man skal arbejdevidere med at forbedre grundlaget

for næste undersøgelse. Herunder vil man med andre forskningsmetoder komme ind under huden på folk, der udøver ledelse med henblik på at skabe endnu dybere indsigt i materien. Der er således lagt op til et kontinuert forskningsarbejde på ledelsesfrontentil nytte for folk, der i praksisudøver ledelse, til nytte for forskere, og også til nytte for selve den organisation, der investerer i et så omfattende aktionsforskningsprojekt.

Rapportens forfattere er Ann-Charlotte Hasselager, projektleder ved Ledernes Hovedorganisation, Sten Ancher Jensen, som er chef for afdelingen for ledelsesudvikling i Ledernes Hovedorganisation, professor Steen Hildebrandt, lektor Hen-

ning Madsen og professor John Pram Ulhøi,
alle tre Handelshøjskolen i Århus.

I en tid, hvor man diskuterer validiteten af virksomhedssponsoreret forskning, må det være tilladt at komme med den bemærkning, at nærværende projekt kan ses som et skoleeksempel på, hvorledes samspil mellem rekvirent og forskningsmiljø kan gennemføres. Når det skal gøres rigtigt. Vi er ved at få etableret en aktionsforskningskultur på området virksomhedsledelse i Danmark.

Må jeg uden for dagsordenen have lov til at bemærke, at jeg i mange år har nydt Dandys V6 peppermint uden kendskab til, hvad der står på pakken.