"Virtuel" er i løbet af 1990'erne blevet et
ofte brugt og næsten dagligdags tillægsord.
Specielt i formen "virtual reality" har termenfundet

Resumé

Den virtuelle organisation overskrider
grænserne for den traditionelle organisation.
Denne artikelfokusererpå hvorledes den virtuelle
organisation gennem informations- og
kommunikationsteknologi (IKT) eksisterer og
sammenholdes på trods af en manglende opfyldelse
af traditionelle krav om fysisk sammenhæng
i rum og tid. I oversigtsform demonstreres
aspekter af virtualitet gennem beskrivelse af
hvorledes virtualitet realiserer flere nyere organisationsformer
og virksomhedsmetoder. For
virksomhederne indebærer den virtuelle organisering
koncentration om kerneområder og intensivt
samarbejde med eksterne partnere. For
medarbejderne vil den virtuelle virksomhed indebære
samtidig tilknytning tilfle?~e interne
grupperinger og oftest i kombination med en tæt
kontakt til eksterne virksomheder. Såvel for
virksomheder som for medarbejdere vil der gennem
virtualitet kunne opnås fordele gennem
større fleksibilitet og selvrealisering. Det forudses
at koblingen mellem organisationsudvikling
og IKT-udvikling bliver stadig mere intens og
at aspekter af virtualitet med nødvendighed vil
indgå i succesfulde virksomheder i informationssamfundet.

menfundeten stor populær udbredelse,
men anvendelsen indenfor videnskab er ligeledesintensiv.
Indenfor organisationsforskningforekommer
også adskillige forskelligebetoninger
af begrebet "den virtuelorganisation"
(Bultje & Wijkt, 1998).
Som konsekvens af begrebets diffushed
kan "virtuel" fremstå som et begreb, der
hæftes på hvad som helst for at give et
skær af modernitet. Dermed vil virtuel fortonesig
som et indholdsløst og videnskabeligtübrugeligt
begreb. Men diffusheden
skyldes at den virtuelle organisation realiserespå
flere måder. Ligesom organisationenkan
afbildes i flere perspektiver, ved
at betone forskellige aspekter af organisationenog
dens omgivelser, er der også flereopfattelser
af de centrale egenskaber for
den virtuelle organisation.

Denne artikel argumenterer for at "virtuel" ses som en effekt af organisationens anvendelse af teknologi indenfor kommunikation og information. Organisationens egenskaber påvirkes så kraftigt gennem intensiv anvendelse af informationsteknologi at opfattelsen af en organisation må revideres. Denne anskuelse ligger i forlængelse af Lucas (1995) ide om "The T- Form Organization", hvor design af organisation og IKT udføres i sammenhæng.

Den virtuelle organisations kendetegn
er dens grænseoverskridende udformning.
Ashkenas et al. (1995) bruger netop dette
kendetegn som titel på deres bog om
"The Boundaryless Organization". I bogen
koncentreres indsatsen om rumlige
grænseoverskridelser af vertikal, horisontal,
intern fekstern og geografisk karakter.
Gennem opdeling og gennem partnerskab
kan virksomheden være udbredt, udflydende
og ofte global. Men også de tidsmaessige
maessigegrasnser kan overskridcs af den
virtuclle virksomhed. Genncm intcnsiv
anvendelse af kommunikationsteknologi
kan aspcktcr af tid ophaevcs ellcr ligcfrem
udnyttes: de forskellige tidszoner betinget
af geografisk rum, en villct tidsmaessig begrasnset
udstraekning i virksomhcdcns eksistens,
og endelig gcnnem den virtuclle
virksomheds hoje forandringshastigtighed.
Nar der tales om agile virksomheder
(Goldman et al., 1995) kan virtuclle samarbejder
iagttages som etableret med ct formal,
men et delmal kan va^rc at holdc
virksomheden "i form" (og maske placcre
virksomheden som et vanskeligt "bevasgeligt
mal" for opkob (Handy, 1994, s.
175)).

Bredden indenfor litteratur om virtuelle organisationer gør begrebet omfattende. Men også indenfor en enkelt fremstilling (Davidow og Malone, 1992, s. 17) kan den virtuelle organisation forekomme næsten altomfattende: "just-in-time supply, work teams, flexible manufacturing, reusable engineering, worker empowerment, organizational streamlining, computer-aided design, total quality, mass customizations, and so on."

Det er artiklens tese, at det er den teknologiskemulighed
for information og
kommunikation der nu gennem den virtuelleorganisations
grænseoverskridelser af
rum og tid kan realisere nyere teorier og
teknikker indenfor virksomhedsledelse.
Informationsteknologien er modnet fra en
effektiv men formaliserende spændetrøje
til at levere potentielt frigørende allestedsnærværendekommunikation
og information.Realiseringen
af teorierne fører til produktivgrænseoverskridelse
ved erstatning
af hierarki, intern kontrol og eksterne kontraktermed

traktermedåbenhed, tillid og selvstyring,
og fælles skæbne.

Virtuel og IKT

En kort udredning af den etymologiske
baggrund for ordet virtuel kan henvise til
at ordet "virtuel" stammer fra det latinske
"virtus" (dyd), men er kommet til Danmark
fra det engelske "virtual". Websters
Dictionary angiver "being such in essence
or effect though not formally recognized or
admitted". (I dagligdags sammenhænge
betyder "virtually" oftest "så godt som"
eller "næsten"). Et objekt der udviser
overraskende - ikke umiddelbart erkendte
- dyder eller egenskaber har "virtualitet".
Men i sin moderne anvendelse forekommer
"virtuel" oftest direkte forbundet til
anvendelsen af computere inkluderende
teknologi indenfor information og kommunikation.
At noget ikke reelt er hvad
det umiddelbart opfattes som, gør det ikke
til virtuelt. Den moderne illusion skal
være medieret eller skabt gennem intensiv
anvendelse af IKT.

Den intensive anvendelse af tillaegsordet
virtucl tog fart indenfor computerindustrien.
Sammenhasng og opdeling mellem
software/logik og hardware/fysik fremstod
i begreberne "virtuel hukommelse" og
"virtuel maskine". I dot forste ser maskinens
anvendelige hurtige hukommelse ud
til at vasre storre end den fysisk er. Dele af
hukommelsen er uden brugerens vidende
udlagt pa langsommere hukommelse
(disk). Deter styresystemet der regulerer
denne opforsel; et program designes saledes
ikke til en skelnen mellem fysisk og
virtuel hukommelse.

I begrebet "virtuel maskine" henviser
maskinen til en computer og udtrykket
stammer ligeledes fra mainframe æraens
tid . Mainframe maskinen kunne afvikle
flere brugersessioner og brugerens session
kunne opfattes som eksekveret på en selvstændig
maskine. Blev sessionen låst fast
(maskinen "væltede") kunne brugeren
selv genstarte sin maskine. Med en virtuel
maskine var det alene denne brugers session
og ikke - som tidligere i uheldige
tilfælde - den fælles mainframe maskine
der "væltede" - og trak alle øvrige brugere
med sig i faldet! Set fra systemadministrationen
var der tale om en sikring mod at
en bruger kunne standse hele den fysiske
maskine. Fra brugerens synspunkt var den
virtuelle maskine mere fleksibel; brugernes
maskiner kunne således konfigureres
vidt forskelligt. Erkendelsen af maskinen
stammer her udelukkende fra brugerens
interaktion med maskinen, brugeren havde
ingen direkte fysisk kontakt med maskinen,
men var nok klar over at den fysiske
maskine var stor og fælles og ikke lille
og privat. Interessant nok kan den virtuelle
maskine ses som en forløber for den fysiske
personlige computer.

Humoristisk set kan virtuel siges at va;re noget ikke-eksisterende som det lykkes firmaet at laneere som et produkt kunden skal betale for! Den samme uhandgribelighed udtrykkes ogsa kunstnerisk: "It's coming from the feel, that this ain't exaetly real, or it's real, but it ain't exaetly there" (Leonard Cohen, "Democracy", 1992).

Modstillingen af virtualitet overfor fysiskrealitet har ført til konstruktionen "virtual reality". Med denne sammensmeltningaf modsætninger foretages en understregning af begrebet. At "virtuel" er noget der ser ud som realitet. Med "virtual reality" lægges der op til en flerfoldig konstruktionaf

struktionafverden, hvor adskillige sanser
påvirkes simultant. Hidtil er "virtual reality"fortrinsvis
anvendt indenfor underholdningsindustrienved
at brugeren vildføresgennem
aggregater for syn, hørelse
og følesans og med en tilsvarende flerfoldigfeedback
til computeren således at
personens fysiske bevægelser aflæses og
anvendes i softwaren. Brugeren kan dermed
- mod al fornuft - også bibringes illusionenom
faktisk at bevæge sig i en konsekventurealistisk
verden. Erfaringerne
fra underholdningsindustriens "virtual reality"forventes
at få stor betydning for
fremtidens arbejdsliv, hvor den elektroniskegengivelse
kan overlejres virkeligheden.Kksempler
herpå kan være en manualfor
reparation af fotokopieringsmaskine
(eller udførelse af en hjerteoperation),
hvor manualens anvisning direkte overlejresmaskinen
(eller patienten).

Den arbejdsmæssige betydning af elektronisk information og kommunikation

Få trods af adskillelse i tid og rum kan intensiv anvendelse af IKT bevirke at deltagerne oplever sig som tæt samarbejdende. Indenfor Human Computer Interaction findes området Computer Supported Coo-

perativc Work (CSCW), hvor der forskes i
og udvikles applikationer, der understøtter
samarbejde og fælles beslutningstagen
("groupware""). Da kommunikationen og
informationen er elektronisk formidlet vil
CSCW kunne realisere samarbejde uanset
tid og rum. Typeeksemplet for CSCW er
"writer-software", hvor flere (videnskabelige)
forfattere simultant skriver, diskuterer
og udvikler samme tekstmasse.

Mulighederne for rumlig og tidsmæssig adskillelse bør dog ikke forlede til krav om adskillelse, hvor dette ikke indebærer en gevinst. For det første er det ikke altid at arbejdsbetingelserne er tilstrækkeligt analyserede, når muligheden for CSCW gribes (Sharpies, 1993) - eller med Kumbel "hvad nytter det man kan, hvis man ikke kan lade være". - For det andet ligger det største potentiale for samarbejde og dermed for CSCW stadig i applikationer der også kan understøtte og videreudvikle en traditionel arbejdsform med deltagere i samme tid og rum. Dermed leverer applikationer indenfor CSCW yderligere en arbejdsmæssig

Arbcjdsform og dc anvendte tcknolo^icr kan typologiseres cfter hvorledes samarbejdspartnerne fordcler sig i forhold til tid og rum*.

Arbejde på forskelligt tidspunkt vil være
mere påkrævet hvor produktionsudstyret
eller materialet er kostbart og eventuelt
med et overhængende leveringstidspunkt.
Ved skifteholdsarbejde er der behov for
overførsel af arbejdsinformation fra det
tidligere skift. I praksis foretages overførslen
stadig ofte ved et personmæssigt
overlap med direkte kommunikation, således
at en ansvarlig (oversygeplejerske,
værkfører) instruerer det næste hold og
holdets ansvarlige. Jo mere fuldstændig informationen
findes noteret og opbevaret
på elektronisk form (som ordrer, specifikationer
etc.) - des mindre direkte ansigt-tilansigt
kommunikation vil der kræves, idet
informationen kan videregives uanset afstand.

Endvidere eksisterer en sammenhæng mellem rum og tid. Udstrækkes den rumlige geografiske afstand opstår samtidig en tidsmæssig afstand. I den virtuelle organisation kan den geografiske sammenhæng mellem tid og rum udnyttes. Et globalt firma kan lade vidensopgaver flytte mellem afdelinger; der arbejdes på sagen jorden rundt i løbet af alle døgnets timer.

I dct omfang at det fysiskc samva^r ikke er nodvendigt, vil dcr kunne opsta nye arbcjdsformcr mod mere fleksible forhold. Nar deltagerne gennem elektronisk kommunikation ikke kraeves i samme rum, vil arbejdsstedet kunne alternere mellem hjemmearbejde, udearbejde og det tradition cll e arbejdssted. Selv en begrasnset anvendelsc af elektronisk synkron kommunikation kan afstedkomme store besparelser i rumlig bevasgelse og kan dermed medvirke til at vigtige moder kan fastlasgges hurtigt og afvikles virtuelt. Bagsiden af ikke forberedte elektroniske moder - som det almindeligvis allerede kendes fra en telefonsamtale - kan være at modtageren føler sig afbrudt i sit almindelige arbejde. Den synkrone indgriben betyder, at: modtageren bærer et eventuelt übehag ved en kommunikation initieret af en anden.

Adskillelse i både tid og rum giver omvendt
modtageren større mulighed for at
være modtager og afsender på egne præmisser.
Asynkron kommunikation kan besvares,
når belejligt. Arbejde kan udføres
på skiftende arbejdssteder. Med fuld elektronisk
tilgængelighed kan arbejdsstedets
fysiske placering blive af endnu mindre betydning.
Såfremt kommunikationsdele som
voice-mail, e-mail, og video-mail såvel som
øvrige informationer — fx fælles og egne
dokumenter og kalendere - er tilgængelige
og opdaterbare gennem en vilkårligt vvebbrowser,
da bliver arbejdsstedets primære
funktion opsætning og vedligehold af et
tilgængeligt opbevaringssted for information.
De fleste forfattere ser dog stadig ansigt-til-ansigt
kontakt som grundlag for direkte
samarbejde og diskussion - i Handys
udlægning udvikler arbejdsstedet sig mod
den engelske klub (Handy, 1994, s. 183).

Det er i højere grad de rumlige end de tidsmæssige rammer der fastlægger en organisation. Vi opfatter det som foregår indenfor murene som organisationens egentlige arbejde. Når vi passerer en skole om aftenen er det stadig en skole, selvom lyset er slukket. I mange sammenhænge er alene den rumlige adskillelse tilstrækkelig til at vi kalder et fænomen virtuelt. Det "virtuelle klasseværelse" har ingen vægge og fylder ingen kvadratmeter, og det bliver ikke mindre virtuelt ved i noget omfang at anvende synkron kommunikation.

En bagside af IKT

Fremtidsperspektiverne tegnes for det
meste rosenrødt i managementbøger;
mens de ansattes ytringer kan udtrykke
større skepsis. Informationsteknologien
har ligesom anvendelsen af anden teknologi
to sider. Virksomhedsformerne og arbejdsbetingelserne
ændres gennem informations
- og kommunikationsteknologi.
Positivt set kan teknologien frigøre og realisere
potentialer for både organisationen
og for personen gennem støtte for positive
begreber som samarbejde, innovation, selvanvendelse,
beslutningstagen, fleksibilitet,
kompetenceopbygning mv. Men teknologien
kan også have uudforskede konsekvenser
og kendte uønskede sider.

I modsætning til "her-og-nu" kan den
diametrale vision også kaldes "overalt-ogaltid".
Når arbejdet ikke længere er fastlagt
i hverken tid eller rum bliver det en
forventning at personen er konstant til
rådighed: man overvåger sin e-mail døgnet
rundt, mobiltelefonen er altid tændt, nyhedstjenesten
følges konstant. "Life is
work; work is life; there can be no rest in
the 24-hour-a-day organization" (Taylor,
1995).

Den traditionelle organisation fastsaetter
de rumlige og tidsmtessige rammer for arbejdet.
Nar Foucault (1979, s. 175) finder
lighedstraek mellem virksomheder og
fiengsler skyldes ligheden den livskontrol
som foretages begge steder. Arbejderen
befinder sig i rammer der udelukkende
egner sig til arbejde, alternativet er at lave
ingenting. Overvagningen fra lederens
glasbur kan koncentrere sig om kontrol af
tilstedevaerelse og tildels akti\itet. Heroverfor
kan IK I muliggore en skasrpning
af Taylors "scientific management" med

en præcis elektronisk registrering overfor den ansattes handlinger. I visse tilfælde vil registreringen efter forhandlinger kunne opfattes som relevante evaluerende målinger; i andre sammenhænge vil registreringen være eksempler på mistillid, udvidet kontrol og ufrihed.

Den virtuelle organisations anvendelse
af kommunikation og information implicerer
nodvcndigheden af en ekstrcm teknologisk
palidelighed bade hvad angar sikkcrhed
for informationcns validitct og for
kommunikationens konstantc mulighcd.
Dermed skabcs en sarbarhed for virksomheden
og tilhorende udgifter til beskyttelse
og sikring. Yderligere kan der opsta
krav om beskyttelsesformer, der er i modstrid
med den onskede samfundsform.

Karakteristika for en organisation

Fastlæggelse af begrebet "virtuel organisation" kunne foretages ved at udsætte definitionen af en organisation for de virtuelle kendetegn. En kortfattet definition af en virksomhed eller organisation findes fx hos Daft (1992, s. 7) som: "organizations are social entities that are goal-directed, deliberately structured activity systems with an identifiable boundary". Virtualitcten af en organisation fremkommer da ved at organisationen umiddelbart fremstår som havende disse af Daft fremsatte karakteristika, mens organisationen i realiteten bryder med en eller flere af disse karakteristika gennem anvendelse af IKT.

Organisationer består af mennesker og er derfor sociale entiteter. Dette er en indvendigkvalitet, som i mange tilfælde ikke kan iagttages udefra. Fra et eksternt syn har flere organisationers kundeflade dog udviklet sig fra personlig betjening til automaterfor

tomaterforselvbetjening (benzin) eller elektronisk bestilling (web-site). I det sidstetilfælde vil den elektroniske adgang betyde at virksomheden ses som havende en virtuel kvalitet.

Kan en virksomhed have et virtuelt
mål? Virksomheden kan demonstrativt annoncere
et altruistisk mål ("Vi er til for
jer"), men samtidig skjule det egoistiske
mål ("Vi er her alene for pengenes skyld").
Det antages at grelle etiske übalancer i
målsætningen vil medføre virksomhedens
forsvinden, idet hverken leverandører,
kunder eller ansatte da vil have nogen
langsigtet interesse i virksomheden. Men
at virksomheden slører målet skaber ikke
virtualitet; det reelle mål eksisterer fortsat.

Organisationen består af aktivitetssystemer
til udførelse af arbejdsopgaver. At der
er tale om en velovervejet strukturering
betyder to ting: Dels at der er tale om et
menneskeligt design, hvor bevidste beslutninger
ligger til grund for udformningen.
Dels at en organisation må forventes
at have en vis størrelse for at der kan
struktureres . Virtualitet i virksomhedens
struktur vil angå at dele der per tradition
opfattes som dele af virksomheden faktisk
er udskilte og selvstændige. Virtualiteten i
arbejdsopgaverne kan ligeledes angå arbejdsprocesserne
i form af det faktiske
samarbejde og adfærd. Endelig kan produktionens
materiale og det færdige produkt
have en virtuel karakter. Stadig flere
produkter er uden fysisk udstrækning,
idet der er tale om former for vidensproduktion,
og produktionen egner sig dermed
umiddelbart til virtuel strukturering.

Som omtalt ovenfor er overskridelse af
den fysiske rumlige realitet hovedindholdet
i virtualitet. Når rummet - og knap så
omfattende tidsdimensionen - overskrides
foreligger en virtual organisation. Men er
en sadan overskridende virtuel organisation
sa en organisation i forhold til definitionen
ovenfor? Daft loser problemet ved i
den senere udgave (5 ed., 1995, s. 10) at
asndre pa kravet om afgraensning af virksomheden.
Uden eksplicit omtale er
"identifiable boundary" asndret til "permeable
boundary". Den virtuelle organisation
omfattes denned af definitionen.

Virksomhedens afgrænsning

Ved en simpel systemisk opdeling kan virksomheden fremstå som et tredelt system med input, transformationsproces og output. Input og output har naturlige forbindelser til omverdenen og præsenterer dermed systemets afgrænsninger mod omverdenen, mens der findes indre afgrænsninger mellem transformation og input og output.

De følgende afsnit gennemgår afgrænsningerne
i systemet med henblik på at illustrere
forskellige aspekter af virtualitet.

Virtualitet og input

Virksomheden vil forsøge at sikre sit input - at opnå forsyningssikkerhed. Virksomheden kan reducere usikkerheden gennem opnåelse af større viden om markedet - bl.a. gennem informationssystemer-og gennem fordelagtige opkøb eller langsigtede kontrakter baseret på information.

Derudover har informationsteknologien
leveret flere eksempler på ændringer af
den traditionelle forsyningssituation.

Varelevering

Kt oplagt ekscmpel pa hvorledes virksomhcdcns
graenser cr opblodt er at de ansatte
dcr findes indenfor virksomhedens fysiskc
rammer ikkc nodvendigvis cr ansat i virksomheden.
Man antager umiddelbart, at
nar en person arbejder med opfyldning af
varer i Bilka, sa kan man som kunde rette
sit Bilka-sporgsmal til personen. Men svaret
kan vsere det abenlyst forkerte: "Jeg arbejder
ikke i Bilka!". Dette kan nok fortolkes
til den kengere version: "Jeg arbejder
maske nok indenfor Bilkas mure, men jeg
modtager lon fra et andet firma, og ved
derfor kun lidt om andre varer i Bilka".
Omvendt befinder alle en virksomheds ansatte
sig altsa ikke indenfor virksomhedens
mure. Men vil graenseudflydning gennem
personer viure tilstrajkkelig til at virksomheden
etiketteres som virtuel? Og hvilken
virksomhed er virtuel, den besogte eller
den besogende, eller maske begge? Hvad
med den traditionelle sselger - eller netop
"rejsende" fordi "hjemme" (firmaet) kun
sjxldent besoges — er alle firmaer med saslgere
da virtuelle organisationer? Virtualitet
kan ikke afgores pa grundlag af hvorvidt
aktivitet finder sted indenfor eller udenfor
virksomhedens mure.

Når ansatte fra andre firmaer træffes indenfor Bilkas mure hviler årsagen på anvendelsen af informationsteknologi med præcis og hurtig kommunikation til leverandøren. Virksomheden kan opfattes som et informationsbehandlende netværk (Galbraith, 1973, s. 9), gennem informationsteknologi skabes både formaliserede og intense tensekommunikationer til virksomhedens omgivelser (fx leverandører). Når forandring og grænsenedbrydning direkte angår virksomhedens informationssystemer må derfor også forventes en markant påvirkning af organisationens udformning. Eksempelvis vil et system med elektronisk rapportering - hvor salg i virksomhed A automatisk (dog almindeligvis fortsat overvåget af indkøbsafdelingen) genopstår som ordrer hos leverandør B - bevirke at begge virksomheder opfattes som havende en grad af virtualitet. Grænserne mellem virksomhederne nedbrydes og både indkøbsafdelingen hos A og salgsafdelingen hos B gennemgår en modernisering. Virksomhederne A og B kan gennem informationsteknologi være så intenst forbundne, at den fælles åbenhed medfører en sårbarhed så virksomhederne ligefrem deler - og har aftalt - en fælles skæbne (Davidow og Malone, 1992, s. 144).

Udvælgelse af leverandører

En del diskussion omkring virtuelle organisationer stammer fra et computervidenskabeligt synspunkt. Mowshowitz (1997) tager sit udgangspunkt i "switching", fx at der kan skiftes le\erandor; IKT indgar saledes ikke som en del af virtualitetsdefinitionen. Imidlcrtid ser Mowshowitz gennem sine eksempler dog en \ irtuel organisation som vaerende praktisk mulig fordi computere minimerer omkostningen ved at skifte mellem alternative behovstilfredsstillere. Teorien er ikke psykologisk, men et an\endt eksempel placcrer alligevel bade personligc relationer og ufuldstaindig kognition som arsag til en ikke-optimal adfserd, nar eksempelvis et bestemt udbringningsfirma er "hard-wired" til en

service. Omvendt, hvis den ønskede service beskrives og det bedste udbringningsfirma vælges, er der tale om "metamanagement". For Mowshowitz består virtualiteten i at udbringningsfirmaer kan skiftes meget hurtigt. Dette svarer til at transaktionsomkostningerne ved anvendelsen af markedet bliver meget små.

"Switching" kan opfattes - ikke som et beslutningsstøttesystem - men snarere som et selvstændigt beslutningssystem. Beslutning om skift af leverandør træffes automatisk og hurtigt af computersystemet. Denne automatik er kun mulig og ønskelig for beslutninger der er veldefinerede og kan beskrives fuldstændigt dvs. at løsningen er "programmable". Herimod taler, at baggrunden for begrebet "bounded rationality" netop er forståelsen for ufuldstændighed i beslutningsprocessen. I det omfang beslutninger er "programmable" kan "switching" naturligt føre mod anvendelsen af software agenter. O'Leary (1997) undersøger således hvorledes agenter med kunstig intelligens (bl.a. i software som SmartProcurement) anvendes i virksomheder. I begyndelsen af en sådan udvikling må der forventes en "lock-in" effekt af udvekslingen af sådanne standardiserede beskrivelser mellem to parter. Men udviklingen mod stadig mere fuldstændige beskrivelser vil kunne udvikle generelt anvendte standarder og dermed tilnærmelse til et ideelt marked.

Mowshowitz præsenterer en idealiseret økonomisk rationalitet. Den automatiske og uovervejede udvælgelse og anvendelse egner sig til uproblematiske optimeringsopgaver. På familieniveau kunne der nok illustreres eksempler på automatisk udvælgelse af det billigste sted at købe flåede detomater eller en bestemt bog. Men forskellige produkter adskiller sig netop ved andet end pris. I en virksomhedssammenhæng kan alene størrelsesforholdet betyde, at ordrer vil have strategisk betydning for både indkøber og producent. I sin tætteste form vil stor kvantitet medføre et direkte partnerskab mellem aftager og leverandør. Endnu er de elektroniske agenter i højere grad søgesystemer end pålidelige forhandlere der kan etablere partnerskab.

Virtualitet og output

Den nedbrydning af grasnsen mcllcm leverandor
og virksomhed der finder sted pa
inputsiden modsvares logisk af en tilsvarende
opblodning mellem virksomhed og
knnde. Dette sker dels fordi samme relation
afhaengigt af stasted bestar som leverandor-virksomhed
eller virksomhed-kundc;
der er altsa grundlaeggende tale om
samme grasnseoverskridende relation. Pa
den anden side vil man ofte tage virksomheden
synspunkt og ved relationen leverandor-virksomhed
fokusere pa logistik og
forsyningssikkerhed, mens emnerne ved
relationen virksomhed-kunde angar selve
produktct og dets afsastning. Elektronisk
handel af fysiske varer er grundlaeggende
en effektivisering af postordrefirmaet,
hvor kunden udforer registreringsarbejdet,
idet der automatisk oprettes ordrer, bestilles
leverancer og samles til distribution.
Men udover den effektiviserede interne
administration og logistik abnes nye muligheder.

"Mass-customization" eller det virtuelle produkt

Davidow og Malone var med udgivelsen af
bogen "Virtual Corporations" de første der

præsenterede en omfattende behandling
af virtuelle organisationer. Deres udgangspunktfor
beskrivelsen er det virtuelle produkt:"The
ideal virtual product or service
is one that is produced instantaneously
and customized in response to customer
demand". (1992, s. 4). Ved hjælp af IKT
kan kunden i høj grad selv designe sit produkt
- som måske aldrig tidligere er producereti
netop den udformning. Et fjernsynfindes
hos Bang & Olufsen i ca. 17.000
kombinatoriske udformninger, som naturligvisikke
lagerføres. Forfatterne konkluderer,at
de krav der stilles for at produceredet
virtuelle produkt indebærer at virksomhedengrundlæggende
må forandres.

Information som produkt

Det perfekte virtuelle produkt er information.
Rayport og Sviokla eksemplificerer
hvorledes et fysisk produkt som en telefonsvarer
erstattes af en elektronisk service
hos telefonkompagniet (1995), eller
hvorledes en bilauktion nu gennemføres
elektronisk med information om bilerne i
"marketspace" uden at flytte bilerne fysisk
som tidligere på "marketplace"
(1994). Forfatterne udforsker værdikæden
ved produkter i den virtuelle verden: at information
skal indsamles, organiseres, udvælges,
syntetiseres og distribueres. Der er
et stigende antal eksempler på hvorledes
information - der tidligere var virksomhedsintern
og ikke udnyttet - bringes til
kunden og dermed skaber store konkurrencemæssige

Internet boghandlen Amazon.com' viser fx for en fremfunden bog, hvilke yderligere bøger andre købere af den pågældende bog har bestilt. Dermed præsenteres et netværk af sammenhænge mellem Am-

azons produkter. At gøre kundeoplysning til et produkt er endnu i sin vorden. Adresselister har længe været et business-to-business produkt, men den elektroniske opsamling — helt ned til enkeltvarer og sammenkobling af flere indkøb, som det vil kunne finde sted gennem FDBs medlcmsregistre - er endnu ikke lanceret. Antagelig fordi en storstilet persontilknyttet anvendelse af registrene vil skabe reaktion mod overvågningen og muligvis også have uundersøgte lovmæssige konsekvenser.

Umiddelbart tænkes med vidensprodukter på tekst, databaser, software og digitaliserede tegninger. Imidlertid frigøres informationen indenfor stadig flere områder helt fra det fysiske opbevaringsmedie, hvilket skaber helt nye produktions- og distributionsformer.

Virtualitet i forbindelse med transformation

I den interne organisation af arbejdet fremstår virtualitet ved en øget anvendelse af elektronisk kommunikation og information, der i vid udstrækning nedbryder de eksisterende grænser i organisationen gennem overskridelse af organisationens hierarki.

Virtuelle teams

IKT muliggør sammensætningen af fleksible teams der indeholder virtualitet. Det virtuelle team er grænseoverskridende mht. tid, rum og organisatorisk tilhørsforhold. Lipnack and Stamps benytter direkte dette som undertitlen for deres bog om "Virtual Teams" (1997). Overskridelsen af tid og rum er tidligere omtalt, men med virtuelle teams fokuseres yderligere på samlingen af kerne-kompetencer. Det vir-

tuelle team må derfor i flere tilfælde hente
medlemmer udenfor den snævre organisation.

Ved virtuelle teams med medlemmer
indenfor organisationen lægges en anden
betydning i kravet om forskelligt organisatorisk
tilhørsforhold. Her stammer medlemmerne
ganske vist fra samme virksomhed,
men medlemmerne kan tilhøre de
andre dele af organisationen. Det kan fx
være fra andre funktioner i en funktionsopdelt
virksomhed, eller fra andre produkter
i en produkt-divisionaliseret virksomhed.
Virtuelle teams ligner dermed projektgrupper
i en matrixstruktur eller en
tværorganisationel "task-force", men IKT
effektivisere!" de tidligere former bl.a. gennem
muliggørelse af deltagelse i flere teams
på trods af den tidsmæssige, rumlige
eller den interne formelle organisatoriske
adskillelse. Da aktøren med sine kernekompetencer
indgår simultant i flere teams
og sammenhænge er tiden blandt de
knappeste ressourcer. Virtualiteten gennem
overskridelse af tidsgrænser bliver
derfor en nødvendig effektivisering. De
interne virtuelle teams kan opfattes som
virtuelle organisationer indenfor organisationen
(McNurlin og Sprague, 1998, s.
517).

Ligesom for analyser der tager udgangspunkt i det virtuelle produkt og den virtuelle værdiskabelse er baggrunden for analyse af det virtuelle team at dette objekt er simplere at undersøge; fx gennem simulation (Wong og Burton, 1999). Det antages at den virtuelle organisation kan anskues som en samling af virtuelle teams. Det vil kræve yderligere teoretisk underbygning problemfrit at kunne generalisere fra det mindre team til den større organisation.

Men det virtuelle team antages at være en minimumsstørrclse for virtuel organisation, og der forventes at nogle sammenhænge vil kunne iagttages klarere i den mindre målestok.

Ideen om virtuelle teams er også interessante
udfra en anskuelse af virksomhedens
værdiskabelse. For det første fordi
værdi skabes i arbejdsprocessen eller gennem
forskellige typer af "virtual operations"
(Grenier og Metes, 1995, s. 6-7). For
det andet fordi effektiviseringen gennem
virtuelle teams ikke består i en negativ fraskæring
og rationalisering, men ved frigørelse
af det kreative potentiale til direkte
værdiforøgelse. Denne værdiforøgelsen
bliver dog ikke gratis. Grandall og Wallace
anfører således, at det virtuelle arbejde vil
være mere bekosteligt grundet højere lønninger,
omkostninger til uddannelse, og
accept af mere slæk for at opnå personlig
erfaring (1998, s. 210).

Nedbrydning af grænser indenfor organisationen

Dannelsen af det virtuelle team overskrider
de tidligere grænser i virksomheden.
Gennem teamet forenes personer med
kernekompetence fra forskellige virksomheder
eller virksomhedsdele. IKT muliggør
udviklingen fra langsommelig indirekte
hierarkisk vertikal kommunikation til
hurtig direkte lateral kommunikation og
beslutningstagning.

Outsourcing og andre organisationsformer Flere forfattere har anvendt begrebet virtualitcti forbindelse med opdeling af virksomheden.Således angiver Jenstcr og Erdalden virtuelle organisation som produktetaf en udvikling hvor stadigt vigtigere

kerneopgaver udliciteres til andre virksomheder.Når forfatterne definerer virksomhedenskerneopgaver "som vitale og af strategisk betydning for en virksomhed" (1998, s. 226) implicerer de dermed en stadigraffinering af virksomhedens kernekompetencerfor at virksomheden kan overleve. Werther (1999) taler om "udhuledevirksomheder". Hatch (1997, s. 191) fører argumentet om outsourcing "ad absurdum"og udtrykker, at i den perfekte virtuelle virksomhed må alt være udliciteret.Denne ekstrem savner reciprocitet, idet alle virksomheder efter denne opfattelseså ikke kan være virtuelle. Deter ikkevirtualitet - men død - der er resultatet af den totale outsourcing. Således mener Chesbough ogTeece (1996) også at "virtuesof being virtual have been oversold"; men disse forfatteres forståelse hviler netoppå at i den virtuelle virksomhed udbydesalt i underentreprise ("subcontract").

Outsourcing trækker grænser og udskiller funktioner eller afdelinger som selvstændige virksomheder. Dette kan være positivt fordi afdelingerne dermed kan vokse ved at inddrage flere kunder end blot den virksomhed de tidligere var del af, og afdelingerne bliver dermed virtuelle partnere i et netværk. Negativt kan der være tale om sælge arvesølvet - firmaets kernekompetence - for en korttidsgevinst i form af sparede lønninger. Men samarbejdet mellem outsourcede virksomhedsdele kan ikke siges at være reelt grænseoverskridende, idet selve outsourcingen netop har opstillet grænserne. Outsourcing er en besvarende handling på valget mellem at købe eller at producere. Når køb i stadigt større omfang forekommer mest attraktivt skyldes det bl.a. at informationsteknologi-

en giver bedre mulighed for mere præeis
specificering, opfølgning, markedskontrol,
koordinering (Malone, 1998) og "switching"
(Mowshowitz, 1997).

På flere erhvervsområder findes traditionelt en udnyttelse af kernekompetence og kortvarige produktionsfællesskaber som organisationsform. Langt hovedparten af byggeriet følger denne konstruktion gennem udlicitering og sammenstilling af firmaer fra flere professioner. Hedbcrg et al. nævner i forbindelse med deres beskrivelse af "imaginære organisationer" at denne virksomhedstype kan ligne den præindustrielle manufaktur (1997, s. 8). Men i forfatternes øvrige eksempler illustreres nye virksomhedsformer gennem eksplicit henvisning til afhængigheden af IKT anvendelse.

En virksomheds planlagte kortvarighed
anvendes også som udtryk for en virtuel
organisation (Robbins, 1998, s. 493). Som
eksempel nævnes firmaet der organiserer
og udfører en verdensturne for The Rolling
Stones. Andre eksempler kan være at
filmproduktioner i stigende grad er selvstændige
virksomheder snarere end projekter
under et filmselskab. Den kortvarige
eksistens medfører, at medarbejdere er
kontraktansatte til netop denne opgave i
modsætning til at være ansat i et turne-firma
eller et filmselskab. Det kortvarige
fællesskab kan i nogle tilfælde ses som udtryk
for et større virtuelt team, men produktionseksemplerne
ovenfor kræver i høj
grad de fleste involveredes tilstedeværelse
i samme tid og rum.

Forbindelsen mellem "outsourcing" og "virtualitet" kan afslutningsvis stilles på hovedet! En virksomhed kan se ud som flere selvstændige virksomheder, men i realitetenvære

alitetenværesamme virksomhed. En "virtually outsourced organization" kunne fx være en transnational virksomhed der udnytter specielle kompetencer og betingelserved placering af funktioner forskelligesteder på kloden.

Fremtiden for den virtuelle organisation

Gennem udnyttelse af teknologi for information
og kommunikation opnår den virtuelle
organisationen reelle fordele, idet
teknologien danner fundamentet for
udøvelsen af teorier og metoder til forbedring
af virksomhedens konkurrenceevne,
produktivitet, og fleksibilitet.

Som eksemplerne har vist er virtualitet i organisationen ikke entydig. Fokuseringen på anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi har altså alligevel kunnet rumme en bredde af mulige og realiserede virksomhedsudformninger.

Imidlertid er teknologien alene ingen garanti for succes. Det må forudses at organisationsudvikling sationsudviklingi stadig højere grad udføres i direkte sammenhæng med udvikling af virksomhedens informationssystemer - i en sådan grad at delene vanskeligt lader sig adskille.

IKT tilgangen ligger i forlængelse af det informationsbchandlende synspunkt på virksomheden. Dette udgangspunkt anvendes også indenfor organisationsforskningens "contingency theory" som den fremføres af Burton og Obel (1998). Teorien bygger på at der kan opnås tilpasning ("fit") mellem eksterne forudsætninger og med - og imellem - de organisationselementer der kan designes for virksomheden. Med informationssamfundet som omgivelse er det vanskeligt at tænke sig omstændigheder hvor karakteristika for den virtuelle organisation ikke er passende? Forskellige udformninger af den virtuelle organisation forventes derfor at være den fremtrædende form i informationssamfundet.

Summary

The virtual organisation transcends the boundaries of the traditional organisation. This article focuses on how, through information and communication technology (ICT), the virtual organisation exists and is held together despite the absence of physical connection in time and space. Aspects of virtuality are outlined in the description of how virtuality has created several recent forms of organisation and types of business. To business, virtual organisation entails focus on core issues and intensive cooperation with external partners. To the employees, the virtual organisation involves simultaneous connection with various internal groups and, generally, in close contact with external organisations. Virtuality will benefit both organisations and employees through increased flexibility and self-realisation.

It is anticipated that the interface of organisational development and ICT development will become increasingly intense, and that aspects of virtuality will necessarily become an integral element of the successful business in the information society.

---

Noter

1 "Virtuel Machine" blev brugt som varemærke for et IBM styresystem fx \MfCMS, mens "virtuel machine" nu refererer til den abstrakte computer der afvikler Java kode.

2 "Groupvare" er næsten blevet synonymt med anvendelsen af I. o tus Notes og //// medr/et senere produkt det web-baserede Lotus Domino. En del forskning omkring CSC.W angår suledes direkte anvendelsen af Lotus Notes (Lloyd, 1006). Det bør benuvrkes, at applikationer indenfor "groupvare " ikke jastsa'tter en beg/rensning af gruppens størrelse. Notes produkter anvendes således i udstrakt grad i globale virksomheder med et meget stort antal ansatte.

3 Matricen for tul og ruin tilskrives af flere (fx Preece, 1994, s. 326) til (Shneiderman, 1998, s. 481) som igen henviser til E/lis (etui, 1991).

4 Andre definitioner af organisationer inddrager direkte størrelse - oftest som antal ansatte. Men der er stor variation spændende fra to el ler flere personer (Robbins, 1998, s. 2) til angivelsen af "store grupperinger aj mennesker" (Giddens, 1991, s. 284). Virksotnhedens størrelse antager også en flygtig eller virtuel karakter. Galbraith (1993, s. 292) nævner således at virtuelle virksomheder kan udnytte alle positive aspekter; de kan da på samme tid opfattes som store (medpondus) og små (medfleksibilitet).

5 Amazon er typeeksemplet for virtuelle virksomheder og for dot-corn virksomheder - dus. virksomheder som udelukkende eksisterer på Internettet some-handel uden virkelig facade.

6 Underholdningsindustrien kan forventes at føre an. Digitaliseringen af lyd og video har allerede ført til nye former fx distribution af lyd som MP3-filer. Med tilstrækkelig båndbredde bliver lokal (privat) opbevaring unødvendig. Et køb indebærer brugsretten i en aftalt periode, fx for I gang eller for evigt. Masseudsendelse som radio og IY kan erstattes af prissatte enkeltydelser.

Litteratur

Ashkenas, Ron, l'lrich, Dave, Prahalad, C.K. & Jick, Todd: The Boundaryless Organization. Breaking the Chains of Organizational Structure, I'heJossey-Bass Management Series, San Francisco, CA, 1995.

Bultje, René & YVijkt, Jacoline van: Taxonomy of Virtual Organizations, based on definitions, characteristics and typology, virtual-organization.net, Vol. 2, no. 3. September, 1998.

Burton, Richard & Obel, Børge: Strategic Organizational
Diagnosis and Design (2. ed), Kluwer Academic
Publishers, Norwell, MA, 1998.

Chesbrough, I lenry \V. and Teece, David J.: When is
Virtual Virtuous. Organization for Innovation.,
Harvard Business Rwiew, January-February, 1996.

Crandall, N. Frederick & Wallace, Marc J. Jr.: Work
and Regards in the virtual workplace. AMACOM, New
York. 1998.

Daft, Richard L.: Organizational Theory and Design (4,
ed.). West Publishing Company, St. Paul, MN, 1992.

Daft, Richard L.: Organizational Theory and Design (5
ed.). West Publishing Company, St. Paul, MN, 1995.

Davidow, William 11. & Malone. Michael S.: Lite Virtual
Corporation, I larper Business, New York, N.Y.,
1992.

Diaper, Dan and Sanger, Colston (eds.): CSCW in practice:
an introduction and case studies, Springer, London,
1993.

Ellis, C.A., Gibbs, S.J. and Rein, G.L.: Groupware. Some
Issues and Experiences, Communications of the
ACM, January f Vol. 34 No. 1, 1990.

Foucault, Michel: Discipline and Punish. Birth of the
Prison, Vintage Books, New York, 1979.

Galbraith, Jay R.: Designing Complex Organizations, Addison-Wesley,
Reading, MA, 1973.

Galbraith, Jay R. & Lawler, Edward E. 11l et al.: Organizing for the Future. The New Logic for, Managing Complex Organizations, Jossey-Bass, San Francisco, CA, 1993.

Giddens, Anthony, Sociology (3" ed.): Polity Press.
Cambridge, UK, 1997.

Goldman, Nagel: Preiss, Agile Competitors and Virtual
Organizations. Strategies for Enriching the Customer, Van
Vostrand Reinhold, NY, 1995.

Grenier, Ray & Metes, George: Going Virtual, Prentice
Hall, Upper Saddle River, NJ, 1995.

Handy, Charles B.: 'The Age of Unreason, Harvard Business
School Press, Boston, MA, 1989.

Handy, Charles B.: The Age of Paradox, Harvard Business
School Press, Boston, MA, 1994.

Hatch, Mary Jo: Organization Theory. Modern, Symbolic,
and Postmodern Perspectives, Oxford University
Press, New York, 1997.

Hedberg, 80, Dahlgren, Goran, Hansson, Jorgen &
Olve, Nils-Goran: Virtual organizations and beyond: discover
imaginary systems, Wiley, Chichester, 1997.

Jenster, Per og Erdal, Trine: Nuancer i omfanget og
karakteren af Outsourcing, Ledelse & Erhvervsøkonomi
nr. 4 (s. 221-238), København, 1998.

Lipnack, Jessica & Stamps, Jeffrey: Virtual Teams. Reaching
Across Space, Time, and Organizations with Technology,
John Wiley & Sons, New York, 1997.

Lloyd, Peter (ed.): Transforming Organisations 'Through
Groupware, Springer, 1996.

Lucas, Henry C. Jr.: The T-Form Organization: Using Technology to Design Organizations for the 21st Century (Jossey-Bass Management Series), Jossey-Bass Publishers, San Francisco, CA, 1995.

Malone, Thomas: Re-organization Man (interview foretaget
af Peter Schwartz), Interview i "Wired", July
1998.

McNurlin, Barbara C. and Sprague, Ralph H. Jr.: Information
Systems Management in Practice (4th ed.),
Prentice Hall, 1998.

Mowshowitz, Abbe: Virtual Organization, Communications
of the ACM, Sept. f Vol. 40 No. 9, 1997.

O'Lcary, Daniel E., Kuokka, Daniel, and Plant, Robert:
Artificial Intelligence and Virtual Organizations,
Communications of the ACM, Jan. f Vol. 40 No. 1, 1997.

Preece, Jenny (ed.): Human Computer Interaction,
Prentice-Hall, 1994.

Rayport, Jeffrey & Sviokla, John: Managing in the
Marketspace, Harvard Business Review, Nov/Dcc
1994 pp. 141-150, Cambridge, MA, 1994.

Rayport, Jeffrey & Sviokla, John: Exploiting the Virtual
Value Chain, Harvard Business Review, Nov/Dec
199S pp. 75-85, Cambridge, MA, 1995.

Robbins, Stephen P.: Organizational Behavior (sx\\
ed.), Prentice Hall, 1998.

Sharpies, M.: Adding a Little Structure to Collaborative
Writing, i Diaper & Sanger, 1993.

Shneidcrman, Ben: Designing the User Interface: Strategies
for Effective Human-Computer Interaction (3rd ed.),
Addison-Wesley, 1998.

Taylor, William C: At Verifone It's a Dog's Life (And
They Love It!), Fast Company, nov-95, 1995.

Werther, William B. Jr.: Structure-Driven Strategy
and Virtual Organization Design, Business Horizons,
April-March, 1999.

Wong, Sze Sze & Burton, Richard: Virtual Teams: What are their Characteristics, and Impact on Team Performance, Paper at CMOT Workshop, Cincinnati, OH, 1999.