Optælling til år 2001

Nu har vi i mange artikler og budskaber omkring århundredeskiftet været optaget af nedtælling til det store bang. Som naturligvis udeblev. Alligevel har eftertanken ikke været spildt. Der har været grund til at ræsonnere over udviklingen. Både den, der er selvskabt. Og den, der ikke er, men som er skabt af andre. Og ikke mindst funderinger over de negative bieffekter, der synes at følge enhver udvikling. Også i vores

Lad os nu vende bøtten og tælle op til
år 2001. Og hvad der kommer derefter.
Med den danske civiløkonom i centrum.

Går vi tilbage til år 1900 kunne man
næppe forestille sig at der ved rhundredskiftet
sig et halvt hundredtusinde
udlærte civiløkonomer her i landet
(selvom de fejlagtigvis ikke alle er medlemmer
af Civiløkonomerne). Man kunne
heller ikke forestille sig hvordan de skulle
have været blevet uddannet til de uhyre
mange og differentierede funktioner, der i
dag varetages af civiløkonomer i den private
og den offentlige sektor. Hvad der ikke
er underligt al den stund at man ikke havde
anelse om hvilke opgaver der skulle
løses ved århundredets slutning.

Det vil være halsløs gerning at prognosticereciviløkonomen år 2100. Men det ville være tilsvarende dumt ikke selv proaktivtat lede civiløkokonomudviklingen

med et relativt sikkert trin for trin ud fra
en vision. Der gerne må være realistisk og
operationel.

Hvis man forestiller sig at vi nu går ind i
ledelsens århundrede med henblik på at leve
i et ledet land på ledet vis, så er der basis for
et professionelt folkefærd til både at støbe
kuglerne og skyde dem af. I kraft af at civiløkonom-uddannelsen
er den eneste der
(bortset fra forsvaret) kan give en teoretisk
basis for at lede virksomheders ledelsesprocesser
samtidig med at man kan få en
specialistuddannelse i snart sagt alt hvad
der er behov for af indsigt i virksomheden
(bortset fra teknologi), så er netop civiløkonomens
beskæftigelsesmæssige magtbase
stærk. Såfremt han fhun benytter de
uddannelsesmæssige og jobmæssige opportunities.
Som jo ikke er begrænset til
indlandet. Modeordet Kompetenceudvikling'
ikke så tosset, såfremt man herved
forstår at Jeg udvikler mit beskæftigelsesmæssige
eksistensgrundlag sammen med
virksomhedens, således at vi begge bliver
stedse better off. Og bliver ved med det.
Det sidste er afgørende.

Jeg tror at civiløkonomen skal satse primært på at kunne deltage aktivt i udformning og drift og løbende ændring af selve ledelsesfunktionen.

Dermed ikke sagt at man ikke også skal være specialist på et andet område som de klassiske handelshøjskole-aktiviteter. Det normale menneske står på to ben. Men kombinationen med en professionalisering af ledelse vil blive fkan gøres til den stærkeste.

Civiløkonomrollen har været i stadig vækst og udvikling. Både med hensyn til fagområder og med hensyn til dybde på hvert enkelt differentieret fagområde. De næste åringer vil byde på større differentiering, dybere specialisering samtidig med at kravet om integrering skal opfyldes. Man skal både være specialist og generalist. Man skal både være en dygtig fagperson og man skal være et - såkaldt - helt menneske. Man skal både være forankret i sin egen kultur, og man skal kunne forstå og acceptere andres. Og man skal være både national og international. Man skal beherske individuel lederadfærd og ledelsesprocessen.

Så er det man spørger: Hvad skal jeg kunne som andre ikke kan. Det poppede alvorlige svar vil være: Jeg skal være en god civiløkonom.

Så der er nok at tage fat på for den udlærte civiløkonom og ham og hende i svøb, for virksomhederne, og for forsknings- og undervisningsinstitutionerne. Og - ikke mindst - for den faglige organisation Civiløkonomerne. Og dermed for Ledelse & Erhvervsøkonomi, hvis formål det er at dokumentere resultaterne af samspillet mellem ovennævnte treenighed.