Editorial

Den ledelsesmæssige relativitetsteori tilsiger, at det hverken er blevet sværere eller lettere at være leder i dag. Derimod er det blevet anderledes. Og det er i sig selv incitamentet til løbende at justere og udvikle virksomhedens grundlag. Forandring er derfor et nøgleord både forretningsmæssigt, organisatorisk og ledelsesmæssigt.

At forandring spiller en væsentlig rolle i
virksomheder er ikke overraskende eller
nyt. For budskabet har været kraftigt markedsført
igennem de senere år, blandt andet
under etiketten »forandring skaber
tryghed.« Og mange virksomheder har da
også taget medicinen. F.eks. har en del
virksomheder, store såvel som små, arbejdet
aktivt med at indføre nye organisations
- og ledelsesprincipper med henblik på
at skabe innovative og fleksible virksomheder.
Oticon har på mange måder været
en foregangsvirksomhed og med stor synlighed,
men mange andre virksomheder
har også haft gang i udviklingsskruen.
Samtidig er der tegn på, at disse organisationer
er i stand til at skabe markante resultater.
Således viser nyere undersøgelser, at
virksomheder med en fleksibel organisation
er op til 30% mere produktive end andre
virksomheder, udvikler to-tre gange så
mange nye produkter og skaber tre arbejdspladser,
hver gang andre virksomheder
skaber én.

Mcd andre order dcr afgorende incitamenter
erhvervspolitisk savel som virksomhedsmcessigt
for at fremme indsatsen
for at skabc mere forandringsvillige og
fleksible organisationer, og for derigennem
at st\ rke virksomhedernes konkurrenccmcessige
position. For intet tyder pa, at
den konkurrencemaessige tyngdelov vil
blive ophsevet - tvasrtimod. Men det
krasver naturligvis dels at ejerne onsker en
udvikling i denne retning, og dels at de
nodvcndige kompetencer hos bade ledelse
og medarbejdere er til stede. Hertil kan sa
fojes, at en viesentlig udfordring for danske
virksomheder i de neeste ar bliver at
skabe attraktive arbejdspladser for at tiltraekke
en mindsket arbejdsstyrke. Og
dette gores ikke blot gennem benhard rationalisering,
om end effektivitet i sagens
natur ogsa er en nodvendighed, men gennem
at skabe innovative ledelsesmassige
og organisatoriske rammer, der muliggor
udvikling af drivkraefter og kreative ressoureer.
For i vidensamfundet er dette en
vigtig parameter.

Der findes i dag en omfattende viden
om ledelse og organisation pa markedet, sa
mulighederne for at indhente inspiration
og stotte er gode. Imidlertid er det en
kendsgerning, at megen af den viden om
ledelsesmassige og organisatoriske sporgsmal,
der cksisterer, ofte er baseret pa studier
af store virksomheder og i mange
tilfaelde med et stasnk af amerikansk ledelsesideologi.
I en verden med mange
ganske store virksomheder og med va^gt
pa den internationale dimension, skal dette
naturligvis ikke forklejnes.

Men samtidig må det konstateres, at
dansk erhvervsliv har en anden sammensætning,
når det drejer sig om virksomhedstyper.
hedstyper.Vi har godt nok en række store
og større »nationale klenodier« såsom A.P.
Møller, Lego, Danfoss, Novo Nordisk,
Garlsberg og B&O for blot at tage et par få
udvalgte, men dansk erhvervsstruktur er
også kendetegnet ved mange mellemstore
og mindre virksomheder. Således beskæftiger
virksomheder med under 100 ansatte
65% af arbejdsstyrken i Danmark. Danmark
er derfor ikke overraskende et land
med en stor (under)skov af små og mellemstore
virksomheder, som både har og
fremover vil få en væsentlig rolle i dansk
erhvervslivs udvikling nationalt såvel som
internationalt. Potentialet synes i hvert
fald fremherskende.

Imidlertid må det også konstateres, at den viden om organisatoriske og ledelsesmæssige forhold, der er knyttet til disse virksomhedsstørrelser, er mere sparsom ud fra en dansk synsvinkel. Samtidig står disse virksomheder overfor en række centrale muligheder og udfordringer. Den internationale konkurrence er skærpet på adskillige fronter. Informationsteknologien ndrer mange måder virksomhedernes levevilkår og muligheder. Virksomhedernes rolle får ændrede betydninger i placeringen mellem kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere. Og videnprocesser samt læring skal opprioriteres i virksomhedernes udvikling. Konsekvensen heraf er blandt andet, at kravet til virksomhedernes fornyelse, ændringskapacitet og fleksibilitet er under forandring.

På nationalt hold har regeringen taget en række initiativer til at styrke indsatsen indenfor ledelse, organisation og kompetence - LOK - således at der kan sikres en bedre produktivitet, velfærd og innovation i danske virksomheder i det 21. rhundrede.Og

de.Ogmed en særlig vægt på de mindre
og mellemstore virksomheder (SMVs). På
forskningsfronten har dette udkrystalliseretsig
i oprettelsen af et virtuelt center -
LOK forskningscenter - som er et samarbejdemellem
forskere fra Handelshøjskoleni
København, Handelshøjskolen i
Århus, Syddansk Universitet og Aalborg
Universitet - og som gennem de næste fire
år vil gennemføre en række spændende
forskningsprojekter i samarbejde med en
lang række virksomheder og organisationermed
henblik på at skabe et nyt rum
for indsigt og viden indenfor LOK temaet
og med SMV perspektiv.

Ledelse & Erhvervsøkonomi har derfor
valgt at sætte ledelse, organisation og
kompetenceudvikling i mindre og mellemstore
virksomheder i fokus i dette temanummer
dels for at give en række eksempler
på eksisterende forskning indenfor
feltet, og dels for at markere den særlige
indsats på området, som programmet:
lægger op til. Der er derfor tale om en
række artikler, der hver især behandler en
række centrale problemstillinger, og som
samtidig også illustrerer spændvidden indenfor

Den første artikel drejer sig om markedsføring
i SMVs set i et entrepreneurperspektiv.
Perßlenker tager sit udgangspunkt
i den klassiske markedsføringsteori
samt dens mulige anvendelse i mindre
virksomheder. Det anføres, at til trods for,
at de mindre virksomheder ofte er ganske
markeds- og kundeorienterede er det sjældent
baseret på traditionel markedsføringstænkning.
Artiklen inddrager derfor entrepreneur
- og netværksteori, og kommer
frem til, at disse måske udgør et bedre
fundament for håndtering af mindre virk-

somheders markedsproblemer. Relationstankegangen
får derfor en central placering.

Den anden artikel saetter fokus pa virksomheders
forsyningskasder og anvendelse
af nye informationsteknologiske muligheder,
isa^r mod reference til SMVs. John
Kjeldsen behandler en rtekke af de sporgsmal,
en virksomhed ma tage stilling til i
dens overvejelser om at indga i samarbejdsrelationer
med andre virksomheder i
globale forsyningskasder - benasvnt integreret
relationslcdelse - samt hvorledes informationsteknologien
kan stotte disse bestraebelser.
Artiklen fremhaever, at operationaliseringen
af samspillet mellem integreret
relationsledelse og teknologiledelse
er centrale lcdelsesudfordringer for mange
SMVs.

I den tredie artikel sættes internationalisering af SMVs i centrum. Tage KoedMadsen, Erik Rasmussen og Per Servais tager deres afsæt i den klassiske opfattelse af internationaliserings-processen i form af en fasemodel, og argumenterer for, at virksomheder også kan følge andre internationaliseringsmønstre. Artiklen behandler derfor virksomhedstypen »Born Globals,« dvs. virksomheder, der så at sige er født internationale, og redegør på basis af en empirisk undersøgelse for en række karakterististika ved disse. Blandt andet diskuteres implikationerne for disse virksomheders ledelse, organisation og kompetenceudvikling.

Det fjerde bidrag omhandler ledelsesudfordringeri mindre IT virksomheder. Peter Holdt Christensen sætter i sin artikel fokus på velkendt dilemma, nemlig på den ene side at tjene penge og på den anden side drive udvikling. Specielt argumenteresder

resderfor, at viden som virksomhedernes vigtigste ressource konstant forandres. Og hvorledes lede disse processer. For at sikre drivkræfterne i virksomheden er det nødvendigtmed en balanceret autonomi, hvor dels behovet for nysgerrighed tilgodeses samtidig med, at der udstikkes nogle retningslinier.Midlet er derfor et vist system i galskaben.

Et femte bidrag er ikke specielt knyttet til SMVs, men derimod til nedtællingen mod år 2000. På systematisk vis beskriver Erik Johnsen udviklingen i disciplinerne erhvervsokonomi hvervsokonomiog lcdelse. Pa begge omrader har vi i dag et velccableret teoretisk grundlag, men der er fortsat en diskrepans mellem teori og praksis. Sa dermed er udfordringerne til civilokonomer og forskere indenfor feltet i det naeste arhundrede trukket op.

Ledelse & Erhvervsøkonomi ser dermed med stor optimisme frem til at passere år 2000 mærket samt til at sætte ledelses - og erhvervsøkonomisk forskning og praksis på dagsordenen i det 21. rhundrede.