Nedtælling til år 2000

Det tyvende århundrede har vært spændende for disciplinerne erhvervsøkonomi og ledelse. Ganske simpelt fordi begge er skabt og udviklet i dette århundrede.

Ved århundredets begyndelse var erhvervsøkonomi, eller driftsøkonomi (Betriebswirtschaft/Foretagsekonomi), vel er et bedre døbenavn, et element i den nationaløkonomiske prisdannelsesteori. Hvis virksomhederne beter sig rationelt - og det er de nødt til, såfremt de vil overleve - så fungerer det makroøkonomiske system. Uanset om man sværger til den liberalistiske eller socialistiske ideologi. Praktisk erhvervsøkonomi bestod i at gøre indtægterne større end omkostningerne. Om ikke altid på kort sigt, så i hvert fald på længere. Hvad dette så end måtte betyde.

Men faktum er, at omkostningslære og prispolitik ("Kostnads-Inntaktsanalys") fra begyndelsen - og det vil sige fra oprettelsenaf Handelshøjskolen i København i 1917 - var den centrale teoridannelse. Denne blev så i landets første lærebog i Driftsøkonomi (Max Kjær-Hansen) i 1928 suppleret med finansiering, investeringsberegninger,regnskabsvæsen - som jo uden at være teoretisk funderet har eksisteretfra Arilds tid - og organisation. Alt sammen i overensstemmelse med vesteuropæiskenormer. Kombinationen af

driftsteknik og driftsøkonomi blev drevet i mange brancher (industri, landbrug, skovbrug,transport) mere og mere på et - også - teoretisk grundlag.

Det store lift kom under og efter anden
verdenskrig i form af operationsanalysen.
Denne forkerte oversættelse af det engelske
"Operational Research", der betyder
anvendt forskning bragte kvantitative og
tværvidenskabelige metoder ind til
løsning af virksomhedernes konkrete problemer,
de være sig nok så komplekse.

Det næste lift kom i tredserne i form af EDB og i form af anvendt adfærdsteori på producentrollen og konsumentrollen. Virksomhedens funktioner var nu driftsøkonomiserede: indkøbsøkonomi, produktionsøkonomi, afsætningsøkonomi, økonomistyring, personaleøkonomi, finansieringsøkonomi.

Den erhvervsøkonomiske forskning og -praksis er stedse blevet mere og mere differentieret. Og med erobringen af den offentlige sektor mod århundredets slutning kan disciplinen erhvervsøkonomi siges at være etableret. Praktisk og teoretisk. Selv om praktisk økonomisering primært kommer frem, før man føler knapheden direkte på kroppen. Som teorien på sin side tager udgangspunkt i. Medens kriseøkonomisering således er et velkendt fænomen, så er den løbende totaløkonomisering af virksomhedens adfærd stadig et ukendt fænomen i dansk praksis.

Ledelsesteori som videnskabelig disciplin
eksisterede ikke ved århundredets
begyndelse. Dermed er ikke sagt at man
ikke drev ledelse i praksis. Det gjorde
man i høj grad i forsvaret og i etaterne. Og
i de private virksomheder med iværksætter-chefen
for bordenden og med boghol-

deren og ingeniøren fmaskinmesteren på
hver sin side af ejeren.

De amerikanske erfaringer med scientific management, human relations, etc. havde ikke nogen effekt i Danmark før anden verdenskrig. Og den amerikanske ledelsesformel: "Planning, organizing, directing and controlling" sagde ikke nogen noget. Man kunne sige "Hvad ellers"? Hvad ellers ?

Alligevel var det Marshall-Planens studierejser til USA, der satte gang i dansk ledelsesforskning fra slutningen af halvtredserne. Og den var i vidt omfang lokaliseret på handelshøjskolerne.

I halvtredserne lærte vi os at effektivisere virksomheden som relativt lukket system, i tredserne kom effektivisering af den nødvendige tilpasningsproces til uomstødelige omverdenskrav. Og i halvfjerdserne kom virksomheden som åbent selvudviklende system baseret på aktiv ønsket udvikling. Kaldet strategisk ledelse.

Midt i halvfjerdserne var en dansk fskandinavisk
ledelsesteori på markedet. Den
adskiller sig fra den amerikanske tankegang
ved at se på lederadfærd som et målsættende,
problemløsende og sprogskabende
samspil med relevante andre. Hvorimod
amerikanerne - og de fleste andre
her på kloden - ser ledelse som et forhold
mellem overmand og undermand; lederen
udfører sine opgaver ved hjælp af andre,
som får besked på hvad de skal gøre.

I parentes er amerikanske forskere og
praktikere her lige fire måneder før år
2000 begyndt at stille spørgsmålstegn ved
den kanoniserede ledelsesopfattelse. Kan
vi nu være sikker på at vi arbejder med det
rigtige ledelseskoncept ? Mon ikke "Distributed
management" er mere effektivt ?

Bedre sent end aldrig.

Århundredet ender med at vi har skabt
en professionel ledelsesdisciplin hvis teoretiske
grundlag lever op til normale videnskabsteoretiske
krav til "gyldig" teoridannelse.
Den arbejder ikke med ét sprog
som driftsøkonomien. Tværtimod er der
en omfattende sprogdifferentiering ligesom
der arbejdes baseret på mange forskellige
paradigmer. Men der er dokumenteret
indsigt nok til at skabe et ledelsesmiljø
og der er tilstrækkelig viden til at
forbinde disse til en egentlig ledelsesproces.
At folk så normalt ikke gør det er en
anden sag.

Økonomisering og bevidst ledelse anses i vor kulturkreds for at være nødvendige komponenter i den gode virksomhed. Uanset om den består af een person eller af mange tusinde.

Her kommer civiløkonomen ind i billedet som den eneste, der i dag har mulighed for en formel teoretisk uddannelse i kombinationen økonomi-ledelse. Udviklingen lingeni uddannelsesmulighed har fulgt ovennævnte beskrivelse af fagene driftsøkonomi og ledelse fra den gamle hæderkronede HA-uddannelse og de fremsynede HD-uddannelser til kombinationen heraf og det uhyre differentierede Gand. mere.-studium. Der som bekendt kan suppleres med en Ph.d.-grad.

Så århundredet har også set både handelskandidater,
erhvervsøkonomer og
civiløkonomer.

Ligesåvel som disse har været serviceret af Handelsvidenskabelig Studieklub, Foreningen af Danske Erhvervsøkonomer, Foreningen af Danske Civiløkonomer og Civiløkonomerne.

Og fagligt informeret af Handelsvidenskabeligt Tidsskrift fra 1926, Erhvervsøkonomisk Tidsskrift fra 1955 og Ledelse & Erhvervsøkonomi fra 1987.

Nedtællingen til år 2000 er slut. Der er
skabt basis for optælling til næste rhundrede.