Resumé

/ 1994 argumenterede Bjorn & Bukh
(1994:197) for, at logistikbegrebet blot var
gammel vin pa nye flasher. Gammelgaard
(1996a) tog til' genmcele ogforsvarede logistikbegrebet
s eksistensberettigelse med bl.a., at den
hdrde kerne er en fokuseringpd m ate rialestrommenes
organisering og den deraf afledte
organisatoriske og interorganisatoriske kompetence.
Him pdpegede dog ogsd, at deter logistikfors
kernes opgave at prof Here og udvikle disciplinen
i den danske virkelighed. Denne artikel
tager trdden op ogforsoger at give nogle bredere
perspektiver pa logistikdisciplinen. I det logistik
kan opfattes som en subdiseiplin indenfor erhvervsokonomien,
Itegger artiklen forst ud med
en karakteristik af denne. Derncest diskuteres
forskellige typer afteorier, hvilket resulterer i en
typologi lie/for. Pa baggrund af de to forste afsnit
foretages en analyse af logistikdisciplinen.
Som sd ofte rejser sddanne analyser flere
sporgsmdl end de besvarer. Forskningen indenfor
disciplinen er i de senere dr intensiveret, og
specie It begrebet supply chain management liar
fdet stor opmcerksomhed. Selvom den hdrde
kerne synes at vcere modnet, erfeltet stadigvak
fragmenteret. Dette famomen er ikke kun gceldende
for logistikdisciplinen men ogsd for erhvervsokonomien

Indledning

Logistikbegrebet har gennemgået en kraf-

tig udvikling gennem den seneste rrække.
er udviklet indenfor militæret
til at karakterisere transporten af
såvel mandskab som udstyr mellem forskellige
destinationer. Herefter har logistikbegrebet
fundet anvendelse i.f.m. distribution,
hvor det i litteraturen ofte er
benævnt transportlogistik. Shapiro &
Heskett (198S) sondrer mellem et internt
og eksternt perspektiv på logistikken. Det
interne vedrører vare- og informationsflowct
i den enkelte virksomhed, mens
det eksterne vedrører vare- og informationsflowet
i et kædeperspektiv. Det interne
perspektiv går også under betegnelsen
produktionslogistik. Virksomhedens forsyningsside
benævnes nu også som forsyningsslogistik.
Jørgensen (1991:59) har tidligere
påpeget, at nærmest et arsenal af
definitioner af logistik er fremsat. I den senere
tid er dette arsenal blevet udvidet,
hvoraf nogle er synonymer for de samme
aktiviteter, mens andre har deres specifikke
fokusområde (Nielsen, 1998).

Logistikbegrebet er i dette tidsskrift
tidligere blevet karakteriseret for at være
gammel vin på nye flasker (Bjørn &
8ukh,1994). Der blev bl.a. fremført, at:

"Logistik fremstår som et blandet og vagt afgrænset begreb i såvel teoretiske som praktiske sammenhænge. I en positiv fortolkning kan begrebet udlægges som en "paraply ", der dækker over en række økonomiske og tekniske fagområder." Bjørn & Bukh, 1994, s. 203.

Dette citat kan man både erklære sig enig
og uenig i, som det senere vil fremgå.

Denne artikel har sat sig til formål at give nogle bredere perspektiver på, hvorledes deslogistikbegrebet kan opfattes, og hvorfor så mange afledte begreber er opstået. Yderligere er begrebet supply chain management blevet et af 90'ernes mest omtalte ledelsesbegreber, hvorfor mulige sammenhænge mellem dette begreb og til logistikbegrebet vil blive analyseret. Til brug for denne analyse karakteriseres erhvervsøkonomien først som en teoretisk disciplin. Dernæst opstilles en typologi for forskellige teorier. Sluttelig analyseres logistikbegrebet og supply chain mangement.

Erhvervsøkonomien som et f ragmenteret adhokrati

Richard Whitley (1984) har foretaget en interessant sammenlignende analyse af forskellige videnskaber. Sammenligningen skete ved brug af følgende to dimensioner:

1. Grad af gensidig afhaengighed.

- Funktionel afhaengighed.

- Strategisk afhamgighed.

2. Grad af opgave usikkerhed.

- Teknisk opgave usikkerhed.

- Strategisk opgave usikkerhed.

Den gensidige afhængighed opdeles i
henholdsvis en funktionel og en strategisk
afhængighed. Ved funktionel afhængighed
forstås behovet for at koordinere forskningsresultater
samt at etablere fælles
standarder herfor mellem forskerne indenfor
feltet. Forskningen indenfor erhvervsøkonomien
kan karakteriseres ved en lav
funktionel afhængighed. Ved strategisk afhængighed'forstås
i hvilket omfang en given
forsker skal overbevise kolleger om betydningen
og vigtigheden af sine forskningsproblemer
samt de måder, hvorpå disse
problemer søges behandlet. Også her er

der tale om en lav grad af afhængighed indenfor
de erhvervsøkonomiske discipliner.

Dimensionen opgave usikkerhed opdeles
i en teknisk opgave usikkerhed og en
strategisk opgave usikkerhed. Ved teknisk
opgave usikkerhed menes, hvorvidt de anvendte
metoder og teknikker er forståelige
og egnede til at producere pålidelige
forskningsresultater. Erhvervsøkonomien
kan karakteriseres ved en høj teknisk opgave
usikkerhed, idet der forefindes flere
forskningsteknikker og strategier. Dette
kan bl.a. ses i diskussioner blandt forskere
vedrørende brugen af kvantitativ og kvalitativ
metode. Diskussioner af begreber, af
mere videnskabsfilosofisk karakter såsom
ontologiske og epistemologiske udgangspunkter,
synes også at ske mere eksplicit
indenfor nogle discipliner end indenfor
andre. Brugen af forskellige dataoparbejdningsteknikker
- litteraturstudier, observationer,
kvantitativ og kvalitativ metode -
kendetegner erhvervsøkonomien. Ved
strategisk opgave usikkerhed forstås variationer
i problemtyper, samt deres vigtighed
indenfor et felt. Indenfor erhvervsøkonomien
kan den strategiske opgave usikkerhed
siges at va;re høj, hvilket viser sig ved
de mangeartede problemtyper, der forskes
i. Relevansen og vigtigheden af dette arbejde
vurderes yderligere vidt forskelligt
blandt forskellige forskergrupper.

Ovenstående fører frem til en karakteristik af erhvervsøkonomien som et fragmenteret adhokrati, hvormed Whitley (1984) mener, at forskningen er:

"... rather personal, idiosyncratic and only
weakly coordinated across research sites."
Whitley, 1984, s. 786.

Teorityper

Indcnfor erhver\sokonomien forefindes mange typcr af teorier, hvilket maske or en naturlig folge af den foregaende karakteristik. Kn entydig opfattelse eller definition af teoribegrcbet eksisterer ikkc. Dog ma der kunne opnas en bred enighed om, at det drejer sig om at opstille nogle antagelser, sa vi pa baggrund heraf kan forsta, forklare og eventuelt forudsige fuenomener i den komplekse virkelighed. Dette kan sa angribes ud fra mange forskellige vinkler. Indenfor videnskabsteorien er der f.eks. tre forskellige opfattelser af, hvad viden er, og hvordan den skabes. Der taenkes her pa positivisme, neo-positivisme og konstruktivisme. Kort kan det nasvnes, at den viusentligste forskel mellem de tre syn findes i forskellige ontologiske og epistemologiske udgangspunkter. Debatten gar primaert pa, hvorvidt verden er objektiv eller subjektiv givet (Burell & Morgan, 1994:3). Disse forskellige udgangspunkter betyder, at resultatet af et givent forskningsarbejde - teoridannelsen - bliver forskellig. Teori, der bygger pa et positivistisk syn, kan f.eks. karakteriseres ved, at der etableres arsagvirknings sammenhasnge mellem begreber. Indenfor neopositivismen tales der i stedet for om indikator-effekt sammenhasnge mellem begreberne, idet vi her har forladt en 100% objektiv virkelighed. Teoridannelser indenfor det konstruktivistiske paradigme har mere karakter af at viure baseret pa forskerens subjektive fortolkninger af faenomener.

En anden måde at skelne mellem forskellige
typer af teorier er behandlet af
Jensen (1995). Ved at tage udgangspunkt i
de problemtyper man beskæftiger sig
med, opnår han tre typer af teori. Man må

forst, ifplge Jensen (1995:17), skelne mcllem teoretiske og praktiskeproblemer. Teoretiskeproblemer forudsaetter noget eksisterende teori. Pa baggrund af disse teorier cr man i stand til at have forvcntninger, foretage forudsigelser, og definere, hvad dcr er normalt. Dot teoretiske problem kan f.eks. besta i, at noget eksisterende teori ikke lasngere er tidssvarende. Teoretiske problemer har dermed en deskriptiv karakter. Mod praktiske problemer refererer Jensen (1995:18) til de situationer, hvor deter muligt at forestille sig en situation, der er bedre end den nutidige. Losningen sker ved at finde mulige losningsforslag pa problemet, hvorefter disse skal implementeres. Praktiske problemer har dermed en normativ karakter. De tre typer af teorier kalder Jensen (1995) for henholdsvis for T-l, T-2 og T-3. T-l teori vedrører løsningen af praktiske problemer. T-2 teorier vedrører løsningen af teoretiske problemer, mens T-3 teori anvender T-2 teorier på praktiske problemer. Jensen (1995:22) nævner, at ingeniører som oftest udvikler T-l teori, mens økonomer udvikler T-3 teori.

De tre teorityper er illustreret i figur 1, hvor de er relateret til fire andre dimensioner, som kan karakterisere såvel den oparbejdede teori som de forudsætninger og dataoparbejdningsteknikker, der kan bringes i anvendelse.

De fire dimensioner i figur 1 er:
1. Pure versus applied teori.

2. Antagelser om studieobjektet.

3. Dataoparbejdningsteknikker.

4. Grad af empirisk følsomhed.

Dimensionerne 1 og 2 er direkte relaterede, hvilket også gælder for dimensionerne 3 og 4. Sondringen mellem pure og applied teori henfører sig i denne sammenhæng til ambitionsniveauet for den enkelte forsker. Hvis en forsker har som ambitionsniveau at udvikle pure teori, kan det formodes, at der er opstillet nogle meget eksplicitte forudsætninger om studieobjektet. Sagt med andre ord er analyseenheden velafgrænset. Jo mere vi bevæger os i retning af 1-1, jo lavere bliver abstraktionsniveauet, og jo mere diffus bliver teoridannelsen. Med

dataoparbejdningsteknikker menes, hvilke
teknikker den enkelte forsker vælger at
benytte sig af for at løse problemet. Vælger
en forsker litteraturstudier, som sine
primære datakilde, er dette relativt lidt
empirisk følsomt. Det er vigtigt at bemærke,
at denne fremstilling, ligesom så mange
andre klassificeringer af teori, er partiel.
Teorier kan også karakteriseres ved andre
dimensioner f.eks. graden af forskernes involvering
i feltet i.f.m. dataindsamlingen.
Aktionsforskning er her et godt eksempel.
Teoridannelser baseret på enten deduktion
eller induktion samt det videnskabsteoretiske
udgangspunkt er andre dimensioner,
som den nærværende fremstilling ikke
eksplicit tager højde for.

Teoridannelser indenfor "industriøkonomi" (Industrial Organization) foreslås her som eksempler på T2-teorier. Teorier indenfor dette område har hver deres forskellige opfattelse af, hvad virksomheden er for en størrelse. Bl.a. fokuserer Williamsons' (1985) transaktionsomkostningsteori

på, hvorfor nogle transaktioner cksternaliseres
til markedet, mens andre internaliseres
i virksomheden (Make & Buy). Også
den ressourcebaserede teori, der bygger på
Penroses' (1959) bidrag om grænserne for
virksomhedens vækst, kan henføres hertil.
Virksomheden ses her som et bundt af heterogene
ressourcer. Dette bidrag er senere,
af en række forskere, herunder bl.a.

Wernerfelt (1984), lagt til grund for en kritik
af Porter's (1980) positioncringsskole
i.f.m. strategiplanlægning.

Fx eksempel på en T-l teori findes i den succesfulde bog "In Search of Excellence" (Peters & Waterman, 1982), der, via en række casestudier af amerikanske virksomheder, opstillede en kogebog for, hvad der kendetegnede best practice. Problemet for bogen blev imidlertid, at godt halvdelen af de virksomheder, der deltog i undersøgelsen, gik konkurs nogle år efter undersøgelsen (Saunders, 1994:83).

1-3 teori kan karakteriseres ved, at der anvendes teori af type T-2 på praktiske problemer. Eksempler på dette er f.eks. Porters' (1980) konkurrenceintensitetsmodcl -fiveforces - der bygger på mikroøkonomiske antagelser om virksomheden.

Ovenstående karakteristik giver anledning
til mange indbyrdes kritikpunkter
blandt forskerne indenfor feltet. Cox
(1996:58) karakteriserer f.eks. indkøbslitteraturen
som værende for overvejende
baseret på ateoretiske og uvidenskabelige
metoder. Dette begrundes med, at såvel
forskere som praktikere overvejende fokuserer
på bestemte typer af industrier (især
bilindustrien), og på den baggrund søger at
generalisere på tværs af alle industrier
uden på forhånd at have undersøgt, under
hvilke betingelser og omstændigheder

denne praksis lader sig overføre. Problemet med litteraturen er ifølge Cox (1996), at den ikke er opbygget ud fra en teoretisk opfattelse af virksomheden. Han karakteriserer metoden som:

"Barefoot empiricism or systematic empiricism. It is an approach which is common in social science practice, but it has, correctly in my view, been heavily criticized as a pseudo-science. " Cox, 1996, s. 59.

Cox (1996) udvikler derfor, på baggrund af
bl.a. transaktionsomkostningsteori, en typologi
over forskellige samarbejdsformer
med leverandører. Denne teoridannelse
kan karakteriseres som værende af type
T-2. Men deter jo én blandt flere opfattelse
af, hvad teori er. Man kan vel ikke
komme uden om, at teori udviklet i den
nederste højre kvadrant i figur 1 ikke er
teori. Det nedfældede - desuagtet klare og
veldefinerede forudsætninger om genstandsfeltet
- er vel stadigvæk en simplificering
af virkeligheden.

Som det er fremgået af ovenstående, kan der anlægges mange betragtninger på, hvad teori egentlig er for en størrelse. Dette skal læseren være sig bevidst om, når der i det næste afsnit ses på logistikdisciplinen.

En analyse af logistikdisciplinen

Vender vi tilbage til karakteristikken af erhvervsøkonomi som et fragmenteret adhokrati, kan logistikdisciplinen siges at følge dette mønster. Afhængigheden blandt forskerne indenfor feltet er lav. som måske skyldes, at disciplinen er meget anvendelsesorienteret. Ifølge Knudsen (1994:200) har sådanne discipliner ofte nogle eksterne

målgrupper for sin forskning. Dette kan føre til, at arbejdet mere bærer præg af udredningsarbejde i stedet for egentlig forskning. I længden kan dette være en farlig vej at følge, fordi det kan øge risikoen for, at forskeren mister sin frihed og kritiske sans. Yderligere kan det spærre vejen for egentlig nytænkning på området.

Indenfor disciplinen synes to strømme
af teoriudviklinger at finde sted. Disse
strømme kan karakteriseres som T-l og
T-3 teorier. Eksempler herpå er Sharland
(1993) og Andersson (1997), der begge har
analyseret outsourcing ved brug af transaktionsomkostningsteori.
Olavarrieta & Ellinger
(1997) har foretaget en udførlig behandling
af den ressource baserede teori
og har forslået den anvendt indenfor områder
som skabelse af vedvarende konkurrencemæssige
fordele, partnerskaber og
outsourcing beslutninger. Endelig har
Skjøtt-Larsen (1999) behandlet transaktionsomkostningsteori
og netværksteori
som et grundlag for at give en dybere forståelse
af interorganisatoriske relationer i
forsyningskæden. Det vurderes dog, at hovedvægten
af forskningen indenfor logistikdisciplinen
er af type T-l. Dette begrundes
med, at langt størstedelen af de
forskningsresultater, der præsenteres i forskellige
tidsskrifter, er redegørelser for enten
kvantitative eller kvalitative analyser
af, hvad et antal virksomheder (ofte benævnt
best practice) foretager sig, uden nogen
nærmere afgrænset analyserammc og
specificerede antagelser om genstandsfeltet.
I litteraturen har det for eksempel
været meget populært at behandle emner
som Business Process Reengineering, Just-In-
Time, Total Quality Management, Outsourcing,
Stategiske Alliancer, Partnerskaber, for-

skellige former for Replenishment, EDI, Intcrnettct etc. uden et forsog pa at teoretisere over, hvad disse begreber har af potcntialcr i forskellige typer af fremstillingsvirksomheder. De vasrste eksempler herpa er, nar kvantitativt baserede undersogelser iva^rksaettes og nar frem til en sakaldt best practice pa baggrund af gcnnemsnitsstorrelser af fremstillingsvirksomheder pa tva^rs af industrier samt grossister og detailhandlere. Analyser af denne karakter tager ikke hojde for en raskke kontekstuelle forhold, men tester alene udbredelsen af kendte faenomener (Arlbjorn & Johansen, 1998). Yderligere skal det naevnes, at mange af disse begreber er lidet malbare. Hvordan kan man f.eks. i et sporgeskema male graden af integration?

Hvis man på et generelt plan sammenligner
skandinavisk logistikforskning med
amerikansk kan der argumenteres for to
forskellige måder at angribe forskningen
på.2 På baggrund af interview med fem
amerikanske professorer vedrørende ph.d.
uddannelser konkluderer Gammelgaard
(1996b), at der lægges stor vægt på kvantitativ
metode i USA, idet dette forbedre
forskerens fremtidige karrieremuligheder
på universiteterne. Hermed kan man stille
spørgsmålet, om der reelt er noget metodevalg,
hvor forskningspørgsmålenes karakter
styrer metodevalget, eller om det
mere handler om at finde en problemstilling,
der egner sig til at blive løst via en
survey? Den samme analyse konkluderer
også, at der lægges vægt på, at forskningen
er relevant for praksis, uden dog at have
taget stilling til, hvad der menes med relevant'.
teoriudvikling kan
dermed siges at tage form som T-l. I skandinavisk
regi er der en større tradition for

at gennemføre kvalitative studier, samt at basere forskningen på eksisterende interorganisatorisk teori. Skandinavisk forskning trækker dermed mere i retning af T-3.

Logistikdisciplinen kan yderligere karakteriseres
ved, at den også, ligesom
f.eks. indenfor marketing og organisationsstudier,
låner fra andre discipliner. Stock
(1996) er nok den, der har taget det længste
skridt ved at foreslå, at feltet kan udvikles
ved også at låne fra områder som antropologi,
psykologi og sociologi. Den samme
forfatter har også tidligere påpeget, at
man skal passe på med at anlægge et for
snævert perspektiv på logistikken (Stock,
1990:3). For det første kan det betyde, at
logistikopfattelsen blot bygger på et
spørgsmål om at flytte nogle varer fra et
punkt til et andet. For det andet er det for
snævert at opfatte logistik ud fra det syn,
at logistikken udelukkende fokuserer på
metoder og midler, hvormed logistiske aktiviteter
kan udføres mere effektivt og efficient,
uden at tage helheden i betragtning.
Et bredere perspektiv på logistikken
er derimod, at det kan ses som en del af
den overordnede strategi og som en aktivitet,
der ikke kun kan reducere omkostninger
men også skabe varige konkurrencefordele.
Yderligere peger Stock (1990) på,
at logistikken kun har opnået begrænset
anerkendelse indenfor andre områder. Hovedparten
af forskningsresultaterne publiceres
indenfor feltets egne tidskrifter, som
til gengæld også er vokset støt.

Som en følge af, at studieobjektet i logistik er vare- og informationsflowet kan man sige, at feltet arbejder på tværs af en række etablerede discipliner. Dette betyder også, at der foregår en parallel forskning om de samme problemstillinger i for-

skellige miljoer. Nogle har sa valgt at indskrive
sig som logistikforskere, mens andre
kalder det for marketing, strategisk ledelse,
virksomhedsledelse etc. Logistikdisciplinen
har dermed en rajkke snitflader
til andre discipliner f.eks. marketing. I relation
til marketing er der ifolge Abrahamsson
(1993:76) en forskel pa teoridannelserne
mellem de to omrader. Han benytter
et eksempel med, hvor mange lagrc
der skal va;re i distributionskanalen.

Marketing Channel teorien foreslår, ifølge
Abrahamsson (1993), at en distributionskanal
vil indeholde mange lagre, hvis:

1. Der er et stort antal kunder.

2. Der er en spredt kundestruktur.

3. Der er en smal industriel koncentration
i markedet.

4. Der er mange kompetente mellemmsend
til stede.

5. Produktct er standardiseret.

[folge Abrahamsson (1993) adskiller logistikteorien
sig herfra pa specielt folgende
to omrader. For det forste er logistikkanalen
adskilt fra marketingkanalen, idet logistikkanalen
omfatter hele vareflowet. Den
fysiske distribution ma saledes koordineres
med savel den lobende produktion
som med matcrialeforsyningen. For det
andet, er antallet af lagre i distributionskanalen,
set med logistiske briller, et resultat
af totale omkostningsanalyscr. De totale
fysiske distributionsomkostninger er derimod
en funktion af lageromkostninger,
transportomkostninger samt omkostninger
vcd mistet salg.

Supply Chain Management

Begrebet supply chain management har
slaet sig fast som ct af 9()'crncs mest populaerc
ledelsesbegreber. Begrebet opstod
forst i 80'erne og Oliver & Webber (1982)
tilskrives hovedrollen som arkitekterne
bag begrebcts tilblivelse. Ifolge Oliver &
Webber (1982) adskiller supply chain
management sig fra den mere klassiske
materiale- og produktionsstyring pa fire
vaesenr.lige omrader:

1. Hele forsyningskasden skal opfattes
som en enhcd.

2. Det kryevcr strategiske beslutninger.

3. Lagre skal ses som afbalancerende
mekanismer.

4. Der laegges en stigende vaegt pa integration.

Såvel forskere som praktikere har efterfølgende med stor iver kastet sig over begrebet, hvilket har givet anledning til et utal af definitioner. Det interessante ved disse definitioner er de forskellige ordvalg, der benyttes. Hvornår er noget supply chain management? Og hvornår er noget strategisk leverandørudvikling og -samarbejde? Og hvad med partnerskaber og strategiske alliancer? Disse begreber er også sat i.f.m. supply chain management. Et udpluk af definitioner af supply chain management er medtaget i skema 1. Ib definitioner af logistik er også medtaget med det formål at give et sammenligningsgrundlag.

Som det fremgår af skema 1, er der tale om forskellige ordvalg til at karakterisere supply chain management. Disse ordvalg varierer mellem:

• En sammenhiengende serie af aktiviteter.

• Et netvacrk af organisationer.

• En integrerende filosofi.

• En samarbejdsbaseret strategi.

• Et interorganisatorisk sæt af aktiviteter.

• Integration af forretningsprocesser.

Selve begrebets navn giver dermed anledning til en del problemer. Begrebet starter for det første med supply, hvilket umiddelbart giver associationer til virksomhedens forsyningsside. Men begrebet rummer ikke kun forsyningssiden. Også vareflowet fra virksomheden er indeholdt i tankegangen. For det andet er der begrebet chain. Som det fremgår ovenfor, anvendes også begrebet netværk til en karakteristik af forsyningskæden. Der synes med andre ord at være tale om begrebsforvirring. Hvornår er noget en kæde, og hvornår er der tale om et netværk? Endelig er der delbegrebet management, der i sig selv har fået mange udlægninger i litteraturen. Ifølge New & Payne (1995) er det problematisk, når begrebet er så elastisk, at det kan omfatte flere og flere aktiviteter. Dette understøtter, eller måske ligefrem forstærker, det tidligere citat fra Bjørn & Bukh (1994). Man sammensætter tre vage og flertydige begreber og konstruerer et "nyt" ledelsesbegreb. Er det produktinnovation? Harland (1996:64) problematiscrer også, at begrebet tillægges forskellige be-

tydninger. Han referer til fire typiske anvendelser af begrebet supply chain management, der også senere er understøttet af New (1997):

1. Den interne forsyningskæde (intern
logistik).

Z. Ledelse af et dyadisk forhold til en
nær leverandør.

3. Ledelse af en kæde af forretningsprocesser incl. leverandøren, leverandørens leverandør, en kunde og en kundes

4. Ledelse af et netværk af forretningsenheder
mellem virksomheder.

Ovenstående fire anvendelsesområder kan
også udlægges som fire trin i et udviklingsforløb.

Persson (1997) konkluderer på baggrund af en omfattende analyse af begrebet, at litteraturen ikke har formået at bibringe den store nyhedsværdi i forhold til den litteratur, hun benævner "forerunners". Herved forstås den litteratur, der ligger før begrebets introduktion i 1982. Hun konkluderer dog også, at ideerne bag supply chain management i dag er mere sammenhængende, end de tidligere var. De grundlæggende antagelser om supply chain management sammenfatter hun til koordination og integration af materialeflovvet, win-win relationships samt kundefokusering.

Sammenfattende kan man stille spørgsmålet, hvor logistikbegrebet bliver af i diskussionen af supply chain management. Er det to sider af samme sag, eller er logistik nu ét element under en ny "paraply", ved navn supply chain management? Det er denne forfatters opfattelse, at der ingen reel forskel er. De tidligere fire nævnte karakteristika ved supply chain management er også behandlet under logistikbegrebet. Den udvikling, der har fundet sted med logistikbegrebet og nu supply chain management, kan udtrykkes med følgende citat, der er lånt fra Michelsen (1996) i forbindelse med en karakteristik af'distribution requirement planning' og distribution planning':

"De to [begrebet*] illustrerer i øvrigt den generelle tendens at begreber ofte successivt tilægges et bredere og bredere indhold - og dermed med tiden bliver mere og mere diffuse. " Michelsen, 1996, s. 75.

Pa den anden side ma man ogsa udvise en vis ydmyghed overfor begrebet, idct deter under stadig udvikling. Der kan argumenteres for, at supply chain management i hojere grad analysere forsyningska;dcn i en helhed, mens logistikbegrebet mere er relateret til den enkelte virksomhed. Dette syncs dog ikke at harmonere med dc to definitioner af logistik som \ ist i skema 1. At supply chain management nu skal opfattes som en integration af forretningsprocesser mellem parter i forsyningskacden illustrere en vis udvikling af begrebet.

Sammenfattende kan det konkluderes, at der i litteraturen findes flere opfattelser af, hvad supply chain management reelt dækker over. Tiden er måske moden til at viske tavlen ren og opfinde et nyt begreb, som i højere grad rummer substansen og eventuelt klargører distinktionen over til logistikbegrebet, hvis der er nogen!

Konklusion og forskningsbehov

Denne artikel har søgt at diskutere den

kompleksitet, der generelt ligger i såvel
crhversøkonomien som logistikken som
forskningsdiscipliner. Logistikforskningen
kan karakteriseres som værende meget
empirisk orienteret. Feltet kan yderligere
karakteriseres ved, at låne teoridannelser
fra andre discipliner. Den lave grad af afhængighedmellem
forskerne kombineret
med en høj strategisk opgave usikkerhed
medfører, at der er mange selvstændige
målgrupper for forskningen. Dette er en
mulig forklaring på, at så mange begrebsdannelserindenfor
området eksisterer.
Feltet har altså ikke blot ét teoretisk
ståsted men flere, om end de kan forekommeimplicitte.
På den ene side er denneteoretiske
pluralisme sund, idet det kan
være med til at åbne op for nye vinkler på
feltet. På den anden side kan det også skabeen
del forvirring - også blandt forskere!
Fra en forskningsmæssig synsvinkel kan
det anbefales, at fremtidig teoriudvikling i
højere grad vil tage form som T-3 teorier.
Hermed vurderes det, at der kan opnås en
større sammenhængende progression i vidensbasen.

En potentiel fare ved at forskningen mere går i retning af T-l teorier kan være, at den kommer til at ligne den stadig voksende konsulentlitteratur indenfor området. Dette kan med tiden føre til en endnu større fragmentering, hvor logistikbegrebet bliver mere og mere udhulet. Disciplinen mangler således at udvikle egentlige selvstændige logistikteorier. Teoridannelser om strukturer for organisering af vareog informationsflowet i forskellige typer af virksomheder, som eksplicit inddrager en række forskellige kontekstuelle forhold (contingency faktorer) kan være potentielle

I praksis betyder denne diskussion, at der forefindes forskellige logistikopfattelser. Hvad der opfattes som logistik i én virksomhed, kan måske opfattes som supply chain management i en anden. Det kan derfor anbefales, at man gennem dialog præciserer, hvad der forstås ved de termer, der benyttes såvel i den enkelte virksomhed som i relationer af virksomheder.

Summary

In 1994, Bjørn andßukh (1994:197) argued
that the logistics concept was simply new wine
in old bottles. In her reply, Gammelgaard
(1996a) sought to justify the existence of the logistics
concept on the grounds that the core issue
is a focus on the organisation of materials flow
and subsequent organisational and interorganisational
competence. However, she also
pointed out that it is the task of logistics researcheis
to profile and develop the discipline
in Denmark. This article picks up the thread in
an attempt to offer broader perspectives in the
discipline of logistics. Since logistics can be per-

ceivedas a sub-discipline in business economics,
the article begins with a discussion of this topic;
various types of theories are then discussed,
leading into a typology. The discipline of logistics
is then analysed, based on the two preceding
sections. As is often the case, such analyses raise
more questions than they answer. In recent
years, research in this discipline has been intensified,
and the concept of supply chain management
in particular has received much attention.
Even though the hard core seems to have softened,
the field is still fragmented. This phenomenon is
valid not only for the discipline of logistics but
also for business economics in general.

---

Noter

1 Council of Logistics Management er en amerikansk logistikoiganisation for sdvel praktikere sow forslcere. . Merc information kan findes pdfolgende adresse: http:llwv.clml .orgl

2 Skandinaviske logistikforskcre er samlet under XOEOMA, der star for 'XOrdiske EOrskere i Mate/idle Administration. Matena/c Administration er her et synonym for logistik.

Litteratur

Abrahamsson, Mats: Time-Based Distribution. The
International Journal of Logistics Management. Vol. 4
\o. 2, s. 75-83, 1993

Andersson. Dan: Third Party Logistics: Outsourcing Logistics
in Partnerships. Linkoping, Department of
Management and Economics, 1997

Arlbjorn, Jan Stentoft & Johansen John: The Best 1 .ogistical Practice - In Retrospect. I: Opening Markets for Logistics. Proceeding of the H)'^I'Annual Conference for Nordic Researchers in Logistics, ed. by Bask, Anu 11. c< Vepsalainen, Ari P.J., s. 124-138. Helsinki, The Finnish Association of Logistics, 1998

Bjorn, Lars Bonderup cv Bukh, Per Nikolaj D. : Nar ledclsesfloskler far indhold: Om logistik i teori og praksis. Ledelse & Erhvervsokonotni. Vol. 58 No. 3, s. 197-205, 1994

Bowcrsox, Donald J. & Gloss, David J.: Logistical Management:
The Integrated Supply Chain Process. New
York: McGraw-Hill, 1996

Bowcrsox, Donald J.: Integrated Supply Chain Manage went: A Strategic Imperative. I: Annual Conference Proceedings - Council of Logistics Management, s. 181-189. Chicago, Illinois, 1997

Burrell, Gibson & Morgan, Gareth: Sociological Paradigms
and Organisational Analysis. Brookfield, Ashgate
Publishing Company, 1994

Christopher, Martin: Logistics and Supply Chain Mana
gement: Strategies for Reducing Costs and Improving Services.
London: Pitman Publishing, 1992

Cooper, Martha C. & Ellram, Lisa M.: Characteristics of Supply Chain Management and the Implications for Purchasing and Logistics Strategy. The International Journal of Logistics Management. Vol. 4 No. 2, s. 13-24,

Cox, Andrew: Relational competence and strategic
procurement management. International Journal of

Purchasing & Supply Management. Vol. 2 No. 1, s. 57-70,

Gammelgaard, Britta: Logistikbegrebet - et oplaeg til
diskussion. Ledelse &Erhvervspkonomi. Vol. 60 No. 1,
s. 39-52, 1996a

Gammelgaard, Britta: PhD Education in Logistics.
WPI 1/1996 - ILT. Institut for Logistik og Transport,
Handelsliojskolen i Kobenhavn, 1996b

Harland, CM. : Supply Chain Management: Relationships,
Chains and Networks. British Academy of
Management. Vol. 7 Special Issue, s. 63-80, 1996

Jensen. Hans Siggaard: Paradigms of theory-building in
business studies. I: European Research Paradigms in Business
Studies, ed. by Elfring, Tom etal. s. 15-28.
Kobenhavn, Handelshojskolens Forlag, 1995

Jorgensen, Niels: Logistiksystemets opbygningog
styring. Ledelse & Erhvervso/tonomi. Vol. 55 NO. 2, s.
59-63, 1991

Knudsen, Christian: okonomisk metodologi - videnskabsteori&'forklaringstyper.
Kobenhavn: Jurist- og
okonomforbundcts Forlag. 1994

Lambert, Stock et.al.: Eundamentals of Logistics Management.
Boston, Irwin McGraw-Hill, 1998

Michelsen, Aage l!.: Produktionsstyring - set iet udviklingsperspektiv.
I: Logistikledelse, Borsen Ledelscshandboger,

Narasimhan, Ram: Strategic Supply Management: "A Total Quality Management Imperative". Advances in the Management of Organizational Quality. Vol. 2, s. 39-86,

New, Stephen J. & Payne, Philip: Research frameworks in logistics: Three models, seven dinners and a survey. International Journal of Physical Distribution & Logistics Management. Vol. 25 No. 10. s. 60-77. 1995

New, Stephen J.: The Scope of Supply Chain Mana-

gement Research. Supply Chain Management. Vol. 2
No. l,s. 15-22, 1997

Nielsen, Jan Stentoft: En oversigt over logistikkens mange
navne. \: Logistikledel.se, Borsen Ledelseshandbogcr.
199S

Olavarrieta, Sergio & Ellinger, Alexander E.: Ressource-based theory and strategic logistics research. International Journal of Physical Distribution & Logistics Management. Vol. 27 No. 10, s. 559-587, 1997

Oliver, R. Keith & Webber, Michael I).: Outlook.
800/, Allen & Hamilton Inc, 1982

Penrose, Edith: The Theory of the Growth of The Firm.
Oxford: Oxford University Press, 1959

Persson, \ Urika: A Conceptual and Empirical Examination of the Management Concept of Supply Chain Management. Licentiate Thesis. Division of Industrial Logistics: Lulea University of Technology, 1997

Peters, T.J. & Waterman, R.H.: In Search of Excellence.
New York, John Wiley, 1982

Porter, Michael E.: Competitive Strategy: Techniques for
Analyzing Industries and Competitors. New York, The
Free Press, 1980

Saunders, Malcolm: Strategic Purchasing & Supply
Chain Management. London, Pitmann Publishing,
1994

Shapiro, Roy D. & Heskett, James L.: 1 .ogistics Strategy;
Cases and Concepts. New York, West Publishing
Company, 1985

Sharland, Alexander Peter: International outsourcing: An empirical study of the role of transaction costs and competitive advantage in the international buyer/supplier relationship. Ann Arbor, I'MI Dissertation Services, 1993

Skjot:t-Larscn, Tage: Interorganisational Relations
from a Supply Chain Management Point of View.
Logistik Management. Vol. 1 No. 2, 5.96-108, 1999

Stevens, Graham C: Successful Supply-Chain Management.
Management Decision. Vol. 28 No. 8, s. 25-30,
1989

Stock, James R.: Logistics Thought and Practice: A
Perspective. International Journal of Physical Distribution
& Logistics Management. Vol. 20 No. 1, s. 3-6, 1990

Stock, James R.: The Social Sciences and Logistics: Some Suggestions for Future Exploration. Journal of Marketing- Theory and Practice. Vol. 4 No. 2, s. 1-24, 1996

Wernerfelt, Birger: A Resource-Based View of the
Firm. Strategic Management Journal. Vol. 5 No. 2, s.
171-180, 1984

Whitley, Richard: The development of management
studies as a fragmented adhocraey. Social Science Information.
Vol. 23 No. 4/5, s. 775-818, 1984

Williamson, Oliver E.: The Economic Institutions of Capitalism.
York, The Free Press, 1985