Editorial

I sidste nummer af L&E redegjorde Carsten Stig Poulsen for den rokade, der har fundet sted på pladserne ved redaktionens bord. Den gamle redaktør, Erik Johnsen er velfortjent blevet opgradet til redaktør h.c. efter ikke mindre end 43 års virksomhed i L&E's tjeneste. Gennem de første få år som redaktionsekretær for L&E's forgænger, Erhvervsøkonomisk Tidsskrift. Siden som hoved- og eneredaktør af samme frem til 1986, hvor det nuværende , udvidede redaktionelle samarbejde blev grundlagt. I sandhed en imponerende

Erik Johnsen har gennem årene været den erhvervsøkonomiske forsknings ansigt udadtil, og han har gennem sin utrættelige indsats for formidlingen af det glade budskab på ledelsesforskningens område sat dagsordenen for den faglige diskussion ikke blot i Danmark men også i Skandinavien. Som min mentor og gode kollega gennem årene (det nærmer sig de 40) vil jeg gerne sige dig, Erik, tak for indsatsen 'jo far\ som man siger på engelsk. Du har nu 3. halvleg foran dig i rollen som redaktør h.c. Det forventer de såkaldte 'unge' redaktører sig meget af!

Blind reviewing (nudansk er i sandhed et

forunderligt sprog!) er et væsentligt led i det redaktionelle proces og som kun kan gennemføres takket være mange gode kollegersvelvillighed overfor en lidet synlig men meget vigtig opgave. Redaktionen vil gerne sig tak til reviewerne for indsatsen i 1998. Deten

Professor John Christensen

Lektor Lars Thøger Christensen

Professor John Johansen

Lektor Erik Kloppenborg Madsen

Lektor Peter S. Mortensen

Lektor Stig Reé

Professor Folke Olander

Det foreliggende nummer af L&E omfatter fire artikler på to områder, regnskab og forbrugeradfærd. Stig Hartmann stiller i den første artikel det retoriske spørgsmål: Hvor bevæger regskabsvæsen sig hen? Forfatteren præsentere de forskellige formål, et moderne regnskab skal leve op til med tilhørende sæt af videnskabsidealer, kaldet paradigmer. Stig Hartmann runder blandt meget andet fænomenerne Balanced Scorecard og Kvalitetsregnskaber som nye veje for regnskabsvæsenet. Civiløkonomer, der har fået dækningsbidragsregnskabet ind med modermælken kan med stort udbytte læse artiklen.

Den miljøbevidste forbruger, har i de senere år fået en fremtrædende placering i virksomhedernes bevidsthed. Æg fra burhøns er out og øko-mælk er in. Spørgsmålet er, hvordan erhvervsvirksomheden kan fastlægge strategier for politisering af forbrug på miljøområdet. Svaret giver Bente Halkier i sin artikel "Strategiske vilkår for virksomheder fra miljøpolitisk forbrug".

Annemarie G. Christensen sætter også miljøet under lup i sin artikel "Turisten som miljøbevidst (for)bruger. Forfatteren indkredser en række aspekter af turisters "usynlige forbrug" af ressourcer. Forfatteren introducerer begrebet "den miljøbevidste turist" og beskriver de faktorer der indgår i dennes adfærd på et teoretisk grundlag. En efterfølgende explorativ undersøgelse munder ud i en empirisk model for turistadfærd. Resultaterne heraf er på mange måder interessante og perspektiverende. Ikke mindst i en diskussion om indretningen af fremtidens turisterhverv.

Hvordan måler man egentlig best practice ? Per Nikolaj Bukh og Michael Knie-Andersen har i den sidste artikel analyseret forsikrings branchens struktur ved hjælp af en dataindhylningsteknik kaldet DEA. Formålet med undersøgelsen er at påvise besparelsesmuligheder i branchen målt i forholdt til best practice og ikke til gennemsnittet. Med den valgte teknik lykkes det virkeligt for forfatterne at afdække ganske store forskelle mellem selskabernes efficiens vurderet på 1996 regnskaber. Hvad er så forklaringen på, at lidet effektive forsikringsselskaber ikke for længst har opgivet ævred? Det spørgsmål diskuteres også i artiklen.