Saved vi det Ajourført dansk ledelseslitteratur, ultimo 20. århundrede

Indenfor det vidensområde, som L&E repræsenterer,
er der sket en enorm udvikling
i det 20. århundrede. Erhvervsøkonomien
er blevet operationel, differentieret
og erhvervsøkonomiske modeller og
metoder nødvendige for virksomheders og
husholdningers drift. Uanset om man kan
lide økonomisering eller ej. Og den lokalt
danske forskning og uddannelse i disse
materier har været effektiv og givet dansk
erhvervsøkonomi et særpræg. Som ikke
har været til at vælte af nye gloser med engelsksproget

På parallel måde med ledelsesteorien.

Den er ganske simpelt skabt i dette rhundrede.
i modsætning til erhvervsøkonomien
kan man sætte spørgsmålstegn
ved erkendelsen af en ledelsesmæssig nødvendighed.
Ikke ved at ledelse er ønskelig
og nødvendig for virksomhed, husholdning
og forbruger fmedarbejder - for nu at
bruge denne terminologi -, men ved at
man tager lederiet alvorligt. Man kan også
stille spørgsmålstegn ved om dansk ledelsesforskning
overhovedet er kommet på
lystavlen. Og i benægtende fald hvorfor
ikke?

Når spørgsmålet rejses her, så hænger det sammen med den statusopgørelse over "ledelse", der fremstår i Den Store DanskeEncyklopædi, også betegnet DANMARKSNATIONALLEKSIKON,

bind s. 50-52. Og som man naturligvis ma
lasse med megen pli, da leksikalske oplysningerc\
definitione er fejlfri. Men
sporgsmalet hsenger ogsa sammen med nyudgivelseaf
"Ledelse og uddannelse",
som i de sidste tre deeennier har vasret forsvaretsgrundbog.
Og som alene derigennemhar
haft enorm indflydelse pa vor opfattelseaf
ledelse. Den foreligger nu i
tredje udgave redigeret af Forsvarets Centerfor

For at tage den sidste først, så er forfatterne
allerede i forordet inde på at det kan
"forekomme påfaldende, at afsnittet om
Ledelse og organisation kun fylder ca. 1 f7 af
bogen". Begrundelsen er - naturligvis - at
afsnittene om menneskekundskab og
gruppekundskab fylder henved halvdelen
af de 488 sider (plus litteratur- og stikordsregister)
og at individualpsykologi og socialpsykologi
er nødvendige ingredienser i
udformning af ledelsesteori. Som indføring
i det nv&n p fejer -åt lære kan der ikke peges
fingre ad hverken form eller indhold. Det
er altid rart at gense Maslow, Herzberg og
alle de andre gamle venner. Modeller, der
engang var et resultat af banebrydende
forskning, kan gentages så mange gange i
ureflekteret sammenhæng at de ender
som myter. Man savner en ajourført lokal
teoridannelse baseret på de erfaringer, der
er gjort i forsvaret. Og det er mange. Og de
er væsentlige. Hvorledes ser den danske
menneskemodel ud her mod århundredets
slutning, individualpsykologisk og socialpsykologisk?

De tre øvrige afsnit er betitlet Kampens psykologi, Ledelse og organisation og Uddannelse. Det sidste skal der ikke stilles spørgsmålstegn ved, men andre kunne

måske lære noget af den englelige tålmodighed hvormed forsvaret nurser nye folk. Kravet om kontinuert læring har man erfaring for at efterkomme. Hvortil onde tunger naturligvis altid bemærker, ja, de skal jo få tiden til at gå med noget. I praksis er Forsvaret den institution, der klarest har taget konsekvensen af kravet til løbende uddannelse.

Med hensyn til afsnittet om Kampens psykologi er dette nøjagtig ligeså relevant for civilister og kæmpende pacifister. Krigens fysiske vilkår er sjældent tilstede i virkeligheden. Men dens psykiske ...? Analogien til at vinde eller tabe en kamp kunne man godt lære sig noget af.

Det, der har drevet mig til at studere denne tekst - mellem venner benævnt "Grønspætte-bogen" - har været at få et ajourført billede af forsvarets opfattelse af ledelse. Det er ikke et üblu ønske al den stund forsvaret er den mest professionelle organisation vi har i Danmark, når det drejer sig om ledelsesudøvelse. Og hvad står der så? Der står en del, men det er resumeret på side 310:

"Enkelt kan man definere ledelse som aktiviteter, der sigter mod at må mål ved andre menneskers hjælp. Ledelse forudsætter altså, at der er et mål .. og at .. nogen leder, og andre bliver ledet."

Bortset fra at citatet er indsnævret, så er
der givet et mål eller nogle opgaver, der
skal løses af mennesker i fællesskab. Og
det kræver en arbejdsdeling med overmænd
og undermænd. Det kan ikke diskuteres.
Normalt vil man sige, at den
første ledelsesopgave består i at formulere
mål. Som så skal anvendes som kriterier

for hvorledes opgaveløsningen kan fskal organiseres. Der er en afgrund mellem nutidig skandinavisk tankegang og den ledelsesopfattelse, der her gives udtryk for. Og det bliver ikke bedre af at køre hverken gammel eller ny organisationsteori af amerikansk oprindelse igennem.

Hvad er forsvarets bud på lederadfærd i
Forsvaret ved århundredets udgang baseret
på de mange eksperimenter, der er
gennemført (med held)? På trods af sit internationale
engagement, så foregår lederudviklingen
på dansk og på primært danske
præmisser. Men intet tyder på at de
erfaringer, man har gjort sig andre steder i
samfundet har fundet vej til den eneste
egentlige grundbog i lederi på dansk. Så vi
venter i spænding på næste reviderede udgave.

I Den Store Danske Encyklopædi defineres
ledelse som "den proces at gennemføre en
aktivitet ved hjælp af og gennem andre
personer"... "der er tale om en påvirkningsproces,
hvori der er ledere og underordnede"...
Altså samme grundkoncept
som i "Ledelse og uddannelse". Der fokuseres
på lederen, dennes egenskaber, stil
og generelle ledelsessituation, herunder
også organisations- og national kultur, samt
observerede typiske opgaver for en leder
(specielt den amerikanske).

At egentlig lederadfærd ifølge den
skandinaviske tradition kan opfattes som
et målsættende, problemløsende og
sprogskabende samspil med relevante andre
kommer ikke frem i de fem spalter.

Til gengæld får Service Management,
Total Quality Management og New Public
Management et lille vers med på vejen
sammen med en lang række "nyere" amerikanske
forfattere, der bl.a. står for foran-

dringsledelse, visionsledelse og karismatisk
ledelse. For ikke at tale om symbolsk
ledelse og værdiledelse.

Vi har danske erfaringer med alle disse tiltag både i den private, den offentlige og den tredje sektor. Og de er dokumenteret i afhandlinger, bøger og artikler i bl.a.

L&E. Når Den Store Danske Encyklopædi ikke har fundet det umagen værd at nævne lokale spydspidser på området ledelse, må man gå ud fra at redaktionen har anset stoffet for at være så velkendt at den jævne leksikonlæser ikke bør besværes med den slags selvfølgeligheder.

Encyklopædien er interessant. Det næste opslagsord efter ledelse hedder Politisk lederskab som (5.52) "kan karakteriseres som den evne eller formåen, som et eller nogle få individer har til at få en gruppe til at godtage en bestemt politisk linje, handling eller løsning. En vigtig forskel mellem politisk lederskab og lederskab i foretagender eller organisationer er, at politikere ofte må handle i situationer, hvor meningerne er delte om både vurderingskriterier og årsagsforklaringer." Ja, den situation har man vist aldrig oplevet i et privat foretagende. Så det skal jo nok være rigtigt.

Hvis en redaktion vil undgå at bygge sin information på myter, kunne man spørge hvilken type problem den står overfor. Det skulle vel aldrig være noget med politisk lederskab. Eller mangel herpå?

Encyklopædiens næste stikord (5.52)
dækker over en uomtvistelig kendsgerning:
"Ledelse & Erhvervsøkonomi,
dansk tidsskrift, udgivet siden 1936 af Foreningen
af Danske Civiløkonomer, FDC,
indtil 1987 som Erhvervsøkonomisk Tidsskrift.
Ledelse & Erhvervsøkonomi er det
eneste fagtidsskrift af sin art i Skandinavi-

en. Det udkommer fire gange om aret i et
oplag pa 13.000."

Safremt det fortsaetter hermed gar dansk ledelse en glorvaerdig fremtid i 1110de. Godtager man de to nsevnte publikationer som en slags ledelsesstatus ar 2000, sa kan det kun gå fremad. Både med den praktiske ledelsesproces og den forskningsmæssige erkendelse i relation hertil. Deter L&E's formål at dokumentere den ne kombination.