Resumé

Sigtet i det efterfølgende er tosidet. For det første at redegøre for nogle af de grundlæggende problemer, der eksisterer i erhvervsøkonomien og samtidig søge at påpege, afløsningen ikke kun kan bestå i en kritisk revision af teorierne og modellerne i erhvervsøkonomien, men at grundlaget for erhvervsøkonomien også må sættes under lup. De grundlæggende problemer i erhvervsøkonomien belyses udfra afsætningsøkonomien og udfra en række personlige erfaringer med primært empirisk orienteret forskning. For det andet at gå ind i en konstruktiv dialog omkring en række af de spørgsmål, som blev rejst af Søren Peter Iversen i Ledelse og Erhvervsøkonomi nr. 4 1997.

Indledning

To virksomheder inden for møbelbranchenUnik Af S og Imitation ApS blev på et tidspunkt spurgt om, hvordan de fik ideernetil nye produkter. Unik Af S anvendte et klart defineret koncept, hvilket bl.a. betød,at nyudviklinger blev anset som en kreativ proces, ja nærmest en kunstnerisk proces, hvor det i høj grad var op til den enkelte arkitekt at komme med "new-tothe-world-products",hvorefter det var virksomhedens opgave at se på markedsmulighederne.Hos Imitation ApS gik

opgaven ud på at vurdere, hvad der rørte
sig på markedet, få gode ideer hos konkurrenterneog
hurtigt kunne efterkomme
kundernes ønsker fforespørgsler. Produktudviklingensinitiering
og forløb kommer
derved til at fremstå relativt forskelligt i de
to møbelvirksomheder, hvor forløbet i den
ene virksomhed kan beskrives som et "inde-fra-ud"forløb,
og i den anden virksomhedsom
et "ude-fra-ind" forløb.

Modelleringen af produktudviklingsprocesserne og af de rsags-virknings-sammenhænge, er tale om, kan være vanskelige at opstille gyldige hypoteser og modeller for, idet sammenhængene kan skifte fra situation til situation.

Eksemplet illustrerer et af erhvervsøkonomiens grundlæggende problemer. Den manglende evne til at få løst en række grundlæggende problemer gør, at erhvervsøkonomien kun i begrænset udstrækning er i stand til at løfte opgaven med hensyn til at kunne beskrive, forklare, prognosticere og give handlingsanvisninger.

Indtil denne målsætning kan indfries,
hvis den nogensinde vil kunne indfries, er
løsningen efter undertegnedes mening en
vis ydmyghed og åbenhed over for andre
tilgange, som måske kan være med til at
give den nødvendige fremdrift. Kravet må
dog være, at man søger at leve op til et
overordnet krav om konsistens.

I praksis, d.v.s. den praksis som ses ved de højere læreanstalter med hensyn til for eksempel det at gennemføre empiriske undersøgelser, eksisterer der i hvert fald i skandinaviske lande en tradition for, at mere kvalitativt betonede tilgange kan kombineres med mere kvantitativt betonede tilgange. På metodeniveauet anvendes dessåledes ofte forskellige værktøjer til triangulering.

Hvordan kan og bør sådanne undersøgelsesdesigns
og -resultater bedømmes?
Ifølge undertegnede må kravene til designet
og resultaterne ses i forhold til det
grundlag, der er tale om. D.v.s. er der tale
om et hensigtsmæssigt valg af undersøgelsesdesign
givet det fænomen, som ønskes
undersøgt, og i hvilken udstrækning lever
undersøgelsen op til de krav til videnskabelighed,
der er inden for det pågældende
paradigme. Når der foretages kombinationer,
kan der være behov for at anvende
mere end et sæt kriterier.

viden og videnskabelighed

Hvad (ontologi) kan vi vide, hvordan (epistemologi)
kan vi vide, og hvorledes (metodologi)
kan vi afdaskke virkeligheden?
Disse tre grundlseggende sporgsmal stiller
sig i relation til det at bedrive forskning inden
for et bestemt paradigme samtidig
med, at der i reglen stilles krav om en bestemt
sammenhseng mellem ontologi, epistemologi
og metodologi. Med andre ord
er et grundlasggende videnskabeligt krav
konsistens - et krav som typisk gar pa
tvasrs af forskellige paradigmer, videnskabsteoretiske
retninger, skoler, eller
hvilken label der nu anvendes i den konkrete
sammenhasng. Ud over konsistenskravet
er der imidlertid nogen spredning i
de grundlaeggende krav, der stilles til "god
videnskab" inden for forskellige videnskabsteoretiske
retninger. Karakteristisk
for de fleste videnskabsteoretiske retninger
er dog, at der stilles krav, som raskker
ud over kravet om konsistens. I reglen er
de krav, der er tale om, affodt af, hvordan
virkelighedens beskaffenhed antages at

være (ontologien). To yderpunkter i opfattelsen af virkelighedens beskaffenhed udgøres af henholdsvis relativismen og absolutismen. Førstnævnte er i yderste konsekvens en tro på, at det enkelte individ opfatter og fortolker på sin helt særegne måde, og at det er umuligt for andre at erkende denne virkelighed (fuldt ud) (Kjørup 1986).

Omvendt eksisterer der en tro på, at det er muligt at erkende virkeligheden fuldt ud, idet denne er objektiv og fuldt ud erkendbar. Det drejer sig blot om at udvikle redskaber fteknikker, som muliggør erkendelsen heraf. Begge yderpunkter forekommer uhensigtsmæssige, og der findes i dag kun få - hvis overhovedet nogen - som bekender sig til yderpunkterne. Relativismen med dens populære postulat om, at "alt er relativt", er i sig selv logisk inkonsistent, idet udsagnet hviler på den præmis, at udsagnet i sig selv skal være sandt, for at alt kan være relativt. Altså findes der et sandt udsagn, og hvordan kan man være sikker på, at der ikke findes flere sandheder fflere sande udsagn? Absolutismen har på tilsvarende måde haft det svært med at finde sandheden - selv inden for så velrenommerede videnskabsgrene som fysik og kemi. Eksempelvis er Newtons mekanik blevet erstattet af relativitetsteorien, som betyder en afsvækkelse af det absolutte dogme. (Ingebrigtsen & Pettersson 1988).

Problemer i erhvervsøkonomien

Hvorfor er grundlagsproblemer i erhvervsøkonomien så stadig interessante? Er det ikke blot et spørgsmål om at gå den gyldne middelvej? Inden for erhvervsøkonomien findes der i dag imidlertid flere konkurrerende paradigmer, som opviser flere eller færre lighedstræk, hvilket i høj grad har noget at gøre med, hvordan virkeligheden er søgt modelleret, og individet er beskrevet. Nogle forskere ville måske endda ligefrem opfatte erhvervsøkonomien som præparadigmatisk (Kuhn 1962). At der eksisterer forskellige paradigmer, hænger imidlertid sammen med de problemer, samfundsvidenskaberne har søgt at tackle, og de ydre krav, der stilles til at blive opfattet som en rigtig videnskab: at kunne beskrive, forklare og forudsige. (Kjørup 1986, Witt-Hansen 1985).

At det har været svært for samfundsvidenskaberne
at leve op til disse krav er
velkendt for de fleste (alle), som enten i
teori eller praksis arbejder med erhvervsøkomiske
problemstillinger. Der
kan nævnes flere begrundelser herfor,
men jeg vil her alene fremhæve to forhold.
For det første er virkeligheden utrolig
kompleks og dynamisk - langt mere kompleks
og dynamisk end tilfældet er inden
for fysik og kemi (Homans, 1973). For det
andet har dele af den virksomhed, man
som erhvervsøkonomisk forsker søger at
befatte sig med, en intention og agerer
måske bevidst stik modsat en given prognose,
som netop er blevet udarbejdet, og
måske endda netop på grund af prognosens
forudsigelser. Flere forhold kunne
trækkes frem, men pointen må være tydelig:
erhvervsøkonomiens genstandsområde
er meget vanskelig at få styr på, og det bliver
dermed vanskeligt at leve op til ovennævnte
krav, som ofte siges at karakterisere
en rigtig videnskab. Inden for eksempelvis
samfundsøkonomien er antagelsen
ofte, at der eksisterer bestemte modelmæssige
sammenhænge å la Y = C + I,
d.v.s. at nationalproduktet er bestemmen-

de for forbrugs- og opsparingsmulighederne.
For den enkelte forbruger eller husholdning
forholder det sig maske i realiteten
prascis modsat. Der onskes et bestemt
forbrug og en bestemt opsparing, hvilket
dermed bliver determinerende for arbejdsindsatsen.
Samfundsokonomer kan rnaske
leve med denne uklarhed og baserer sig pa
gennemsnitsbetragtninger pa langt sigt,
men for erhvervsokonomien er uklarheden
fatal. I den enkelte virksomhed kan en
fejlprognose betyde et uudnyttet salg,
manglende fortjeneste eller en produktion,
som ikke kan saslges, og i sidste
ende vaere en trussel mod virksomhedens
eksistens.

Afsætningsøkonomien som eksempel på problemerne inden for erhvervsøkonomien

For den enkelte virksomhed er det således et must så godt som overhovedet muligt at kunne opfange markedstrends og kundekrav og kunne tilpasse sig disse - et krav som erhvervsøkonomien til dato har haft svært ved at imødekomme med hensyn til, hvordan det bør fkan ske. Men viden lader sig selvfølgelig et langt stykke hen ad vejen indhente rent deskriptivt. I prognosearbejdet er det således meget nyttigt at vide, hvor stort et salg der har været tale om indtil nu, via hvilke distributionskanaler salget har fundet sted, hvor stor en markedsandel man har haft, hvem køberne har været o.s.v. Problemet er blot, om man kan forlænge den hidtidige udvikling. Vil kunderne agere som hidtil - hvorfor og hvorfor ikke? Vi er nødt til at søge viden om, hvordan kunderne i fremtiden vil agere for at kunne prognosticere salget, kunne opbygge en god og hensigtsmæssig kommunikationsindsats, tionsindsats,som virker overbevisende på de potentielle kunder m.v. Problemet er blot, at det ikke er gjort ved blot at forlænge linealen, om end historiske data er nok så værdifulde.

For at kunne prognosticere salget, udvikle
en effektiv kommunikationsindsats
eller lignende må vi bl.a. søge at afdække,
hvorfor kunder gør, som de gør, hvorfor
konkurrenterne agerer, som tilfældet nu
er, men samtidig også søge at finde ud af,
om de sammenhænge, der måske har eksisteret
mellem holdninger, motiver og
handlinger, også vil eksistere i fremtiden.
Adfærdsteorien er i afsætningsøkonomien
som bekendt krumtappen for tilrettelæggelsen
af parameterindsatsen (Rasmussen
1972). Op igennem tiden er der blevet
hentet inspiration i psykologien og de
menneskemodeller, som er blevet udviklet
her (Anderson, Hudson & Ozanne
1988). Resultaterne med hensyn til præcision
i forudsigelserne på baggrund af forskellige
adfærdsteoretiske modeller lader
imidlertid en del tilbage at ønske. (Lillien
& Koder 1992).

Problemstillingen kan måske konkretiseres
yderligere via et eksempel fra den afsætningsøkonomiske
teori. Ottesen (1992)
tager fat i begrebet køberinitiativ. Køberinitiativ
defineres som det, at køber udviser
en aktiv søgeadfærd f.eks. i forbindelse
med udvælgelsen af leverandør i forbindelse
med at finde en egnet samarbejdspartner
til et produktudviklingsprojekt.
Søgeadfærden d.v.s. køberinitiativet finder
imidlertid ifølge Ottesen sted som resultatet
af et forudgående sælgerinitiativ enten
umiddelbart forud for køberinitiativet
eller i en forudgående periode. Derved
bliver køberinitiativet altid et resultat af

en forudgaende saelgeraktivitet. Kravet om
en tidsmaessig adskillelse af arsag og virkning
er dermed sikret tillige med, at kravet
om envejskausalitet er sikret. Betragter
vi imidlertid den empiriske forskning
pa innovationsomradet, er dette imidlertid
en problematisk forudsastning. Hakansson
(1987) skelner mellem tre kategorier af
produktudviklingsprojekter: koberinitierede
projekter, saelgerinitierede projekter og
faslles initierede projekter. Jf. Hakanssons
definition og beskrivelse af koberinitierede
produktudviklingsprojekter er der ikke
tale om noget forudgaende saslgerinitiativ
men et initiativ, "som komme inde fra
ud". Med andre ord retningskausaliteten
kan skifte, hvortil kommer, at de faslles
initierede projekter kan siges at vasre udtryk
for en form for tovejskausalitet eller
interdependens, om man vil. (Se ogsa Von
Hippel 1986).

Hermed er vi også fremme ved nogle af de problemer, som kan siges at karakterisere den moderne systemteori, som er grundlaget for store dele af erhvervsøkonomien i dag (Bertallanffy (1966), Athey (1982), Hildebrandt (1982)). Et centralt problem er iflg. Arbnor & Bjerke (1996), at "The systems approach contributes, by its focus on systemic characteristics of human activities, to developing theories that tend to force upon the individual act more and more of the logic derived from the system. In all fields of life, from systems companies to systems soccer, the systems approach plants its systems eye - a single - eyedness in which individual operators (the entrepreneurs) are given ever less space" (p. 431). Med andre ord bliver eksempelvis køberinitiativ som i Ottesens tilfælde en udefra initieret proces.

En anden ikke helt uproblematisk forudsætning er, at hele virkeligheden opfattes som et system - alt er med. Også individet bliver en systemkomponent på linie med andre systemkomponenter. Arbnor & Bjerke beskriver det på følgende måde: " "This may in turn lead to a tendency for people to experience themselves as "systems components in the process of solving problems, having information relations among themselves", that is, being defined by the system".

Erhvervsøkonomien som et pragmatisk værktøj

To alternativer star abne i forlasngelse heraf:
enten at soge at revidere modellerne eller
grundlseggende set at forkaste disse
modeller og dermed det paradigme, der
ligger bagved. Selv opfatter jeg mig som
en forsker, der forsoger et tredje alternativ,
nemlig at foretage en revidering af det
hidtidige paradigme via inkorporering af et
delvist nyt grundlag for erhvervsokonomien.

Erhvervsøkonomiens væsen og sigte er at søge forklaringer, at hjælpe med anvisninger o._lign., men da det nuværende paradigme ikke har ført de resultater med sig, som efterspørges, må en opgave bl.a. bestå i at søge et nyt og mere bæredygtigt grundlag for erhvervsøkonomien og for mit eget vedkommende for industriel afsætningsøkonomi.

Da et paradigme i høj grad er rodfæstet i
sit ontologiske udgangspunkt, er det indledningsvist
her, den kritiske revision må
finde sted. Ifølge min tilgang er det eksempelvis
vigtigt at kunne konstatere,
hvor mange potentielle kunder der findes,
hvem de aktuelle og potentielle konkur-

renter er, hvilke salgskanaler der vil kunne
anvendes. Dette kan med en vis sikkerhed
i mange situationer konstateres på intersubjektiv
vis1. Vanskeligere, og mindst lige
så vigtig som deskriptionen, er det at søge
at finde ud af, om og hvordan de potentielle
kunder vil reagere på bestemte marketingtiltag,
og hvorfor det forholder sig således.
På tilsvarende vis forholder det sig
med konkurrenter, distributører m.fl. Problemet
er ikke blot, at denne viden er

langt vanskeligere at generere, men også at kunder ikke blot er kunder, og konkurrenter ikke blot er konkurrenter m.fl., men at der såvel er tale om en selektiv perception som en selektiv virkelighedsopfattelse. Kunder har forskellige motiver til at handle, kunder har hver deres virkelighed, som de forsøger at forholde sig til. På tilsvarende måde med hensyn til konkurrenternes adfærd, betydningen heraf og den fremtidige adfærd. Populært sagt er opfattelsen af, hvilket spil der spilles, forskellig, og de strategier, som forfølges, kan forekomme mere eller mindre forskellige. Alt dette på trods af, at den "objektive virkelighed" kan forekomme rimelig entydig og klar for den enkelte virksomhed.

Sammenfattes det ovenstaende, kan erhvervsokonomiens grundlagsproblemer siges pa en raekke centrale punkter at besta i:

Virkeligheden er meget kompleks og dynamisk, og det er svært at isolere og identificere entydige rsags-virkningssammenhænge.

Årsags-virknings-sammenhænge består
ikke mindst af individers adfærd og opfattelser.
Individer agerer eksempelvis

ikke alene ud fra et motiv (profit), men
også andre motiver kan fvil spille ind
(magt, tryghed, risikoaversion).

Individer opfatter virkeligheden forskelligt
(ikke alle spiller samme spil),
og man tillægger virkeligheden forskellig
betydning (selektiv perception).
Med andre ord de rammer fstrukturerer
der eksisterer, f.eks. marked, branche
og virksomhed, vil kunne opfattes forskelligt
og tillægges forskellig betydning.

For den enkelte virksomhed er det ikke
nok at have viden af generel karakter
(f.eks. om markedstrends og markedsandele),
men det er hensigtsmæssigt (nødvendigt)
at vide, hvordan nogle bestemte
kundegrupper eller enkeltkunder reagerer
(bestemte segmenters, eller enkelte nøglekunders
fremtidige holdninger og motiver
til handlinger). Det generelle kan ikke stå
alene, men afvigelserne og motiverne hertil
er centrale, idet netop afvigelserne fra
det generelle kan danne basis for et salg
eller betyde, om man får et salg.

Behovet for en selvkritisk holdning

En diskussion af, hvilket paradigme der er
det mest hensigtsmæssige, er derfor en
vanskelig proces, som efter min mening
bør føres i forbindelse med, at et nyt paradigme
tages op, i forbindelse med at det
udvikles, og i forbindelse med at det anvendes.
Hvilket paradigme, der er det
mest hensigtsmæssige fviser sig at være et
andet paradigme overlegent, vil imidlertid
først vise sig ex post. Dette taler efter min
mening for en vis paradigmatisk pluralisme
og åbenhed over for, at problemerne

med at finde den skinbarlige sandhed ikke kan findes på metode- og teknikniveauet, men at der også kan være behov for at se på ontologien og epistemologien.

Når der tales om en vis pluralisme, hænger
dette dog også sammen med, at der er
grænser for, hvilke paradigmer det kan
være legitimt at bringe i anvendelse i en
erhvervsøkonomisk sammenhæng. Nogle
paradigmer vil således kunne afvises på
grund af, at de er udtryk for en ekstrem
form for absolutisme eller relativisme, og
som relativt enkelt vil kunne afvises f.eks.
på baggrund af virkelighedens beskaffenhed
eller manglende forklaringskraft i forhold
til de nuværende paradigmer. For de
øvrige nye paradigmer er der kun den førnævnte
tunge vej tilbage med at kortlægge
paradigmet, applikere paradigmet
og med at vurdere de opnåede resultaters
forklaringskraft.

Konstruktivismen - en mulighed?

Konstruktivismen bruges ofte som en fællesnævner
for en række forskellige paradigmatiske
tilgange, hermeneutik, fænomenologi
m.fl2., hvor der godt kan være
betydelige afvigelser i forskrifterne for,
hvordan forskningen inden for paradigmet
skal bedrives, og for de forskningsevalueringskriterier,
som finder anvendelse. I det
efterfølgende vil konstruktivismen blive
set under et med de begrænsninger og
mangler, det giver (Guba 1990).

En af de erhvervsøkonomer, som har
beskæftiget sig med, hvilke vurderingskriterier
der burde være styrende for et konstruktivistisk
paradigme, er Enderud
(1979). Det, Enderud er interesseret i, er
på induktiv vis at opnå ny viden, en dybere
forståelse og indsigt i organisatoriske

fænomener, og han stiller i denne forbindelse spørgsmålet: "Hvordan vil et rimeligt sæt af vurderingskriterier se ud, når data skal anvendes til udvikling og nyskabelse af teori og til efterfølgende handling i praksis?" (p. 36). Enderud giver selv svaret ved at opstille følgende delkriterier.

1. Forskerrelevans-kriterier

a) Nyhedsværdi

b) Forståelsesværdi

c) Teori- eller kundskabsudviklingsværdi

2. Aktørrelevans-kriterier

a) "Tilforladelig" beskrivelsesværdi, beskrivelse
som respondent-aktøren ser
organisationen

b) Provokationsværdi

c) Selvforståelses- eller "bevidsthedsudvidelses"værdi

d) Praksis-værdi
- Variationsrigdom
- Problemløsningsværdi
Organisationsændringsværdi

Ideen i Enderuds kriterier er, at de vurderingskriterier,som
bor anvendes, skal have
en vasrdi for savel forskeren som aktorerne.Den
gennemforte forskning skal fore
noget nyt med sig for forskningsfeltet - en
viden. Resultaterne og processen skal give
forskeren en oget forstaelse og indsigt, og
endelig skal resultaterne kunne anvendes i
teori- (og hypotese)3 udviklingen. For aktorerneer
det vigtigt, at de skal kunne
genkende sig selv i resultaterne, bl.a. fordi
den nye erkendelse ellers vanskeligt vil
finde anvendelse. Eftersom individer nogengange
er groet fast i en bestemt forstaelseaf
deres virkelighed, kan det vasre
nodvendigt at fortegne eller provokere aktørerne.Provokationen

tørerne.Provokationeneller måske blot resultaterne i sig selv kan (bør) føre til en ændret selvforståelse, som er af nytte for det videre arbejde blandt aktørerne og fører til reaktioner f.eks. i form af videre undersøgelser. I sidste ende er det spørgsmåletom den værdi, en undersøgelse har med hensyn til at anvise muligheder, at givekonkrete, brugbare løsninger el.lign.

Enderud ser sine vurderingskriterier
som erstatningskriterier for bl.a. repræsentativitet
og validitet. Personligt synes
jeg ikke, det er hensigtsmæssigt. Jeg vil
gerne opfatte de klassiske kriterier som
komplementære og ikke som konkurrerende
kriterier til Enderuds. Dette hænger
sammen med, at der som nævnt indledningsvist
findes en række empiriske forhold,
som det er svært at komme uden om.
Eller sagt på en anden måde, når man står
i et vadested, og man ikke ved, på hvilken
flodbred "løsningen" findes, skal man
være varsom med at afskære sig fra begge
muligheder.

Hvad undersogelsen af disse ernpiriske
forhold angar, forekommer det indtil videre
hensigtsmasssigt at anvende de klassiske
kriterier. Sa snart vi imidlertid bevasger
os over imod sogen efter forklaringer,
prognosticering og handlingsanvisning,
er det mere hensigtsmasssigt at anvende
evalueringskriterierne a la Enderuds,
idet resultaterne af undersogelsen i
hoj grad vil vaere baret af forskeren og de
involverede aktorer og herunder ikke
mindst af de tolkninger, som finder sted.
Hvordan deter muligt at kombinere de to
tilgange kan f.eks. ses hos Harmsen
(1996). Harmsen anvender aktorsmetoden
til at udlede hypoteser pa baggrund af og
til senere i sin forskningsproces af skaer-

pe fpræcisere sine hypoteser. I Harmsens
tilgang for anvendelsen af aktørsmetoden
kommer ikke mindst tolkningsprocesserne
til at stå centralt, idet man som forsker bliver
nødt til at forholde sig til sin egen rolle
som forsker og til sin egen påvirkning af
det, som man ønsker at studere. Det at
man bruger sig selv som "måleinstrument",
endda et meget aktivt måleinstrument,
som vanskeligt kan undgå at påvirke
det, som ønskes undersøgt, udgør et centralt
problem. Samtidig vil man skulle fortolke
de informationer, som man får indsamlet,
og man vil skulle sætte informationerne
ind i en sammenhæng. Det at se
mere kvalitativt betonede værktøjer som
led i en induktiv proces er imidlertid en
forholdsvis udbredt tilgang inden for erhvervsøkonomien
(se Bonoma (1985)).

Et forhold, der ofte kun gøres lidt ud af,
er de tolkningsprocesser, som knytter sig
til de forskellige trin i såvel den induktive
som den deduktive fase. Her bliver eksempelvis
introspektionsbegrebet af interesse,
idet man som forsker eller aktør hele
tiden vil gå ind i sig selv og forsøge at forholde
sig til sig selv og sine omgivelser. I
denne forbindelse kan det være relevant
at søge at skelne imellem det, som opfattes
som den skinbarlige virkelighed, og så
den værditillæggelse (bedømmelse), som
altid finder sted. I denne forbindelse har
jeg ofte haft stor hjælp af at prøve på at
skelne mellem tre forskellige synsvinkler
eller niveauer for beskrivelsen af facts - de
facts aktøren mener eksisterer, de facts
forskeren mener eksisterer, og de facts
som kommer til udtryk via applikeringen
af en bestemt teoretisk synsvinkel (Freytag
1997). Herudover foretages der imidlertid
tolkning. Individet foretager en tolk-

ning, der foretages teoretiske tolkninger,
og der foretages forskertolkninger.

Ved gennemførelse af empiriske undersøgelser
består en opgave således i at få
beskrevet den "intersubjektive virkelighed",
d.v.s. den virkelighed, som de parter,
der indgår i undersøgelsen, mener eksisterer.
Det er som tidligere nævnt en del
af denne virkelighed, som jeg mener det
er muligt at applikere de klassiske krav på
(validitet, reliabilitet, repræsentativitet,
præcision). Individer agerer imidlertid ikke
alene ud fra den intersubjektivt beskrevne
virkelighed, men også ud fra deres
subjektive forståelse af virkeligheden.
Derfor bliver spørgsmålene om, hvordan
tolkningen foretages, og hvordan tolkningerne
influerer på de efterfølgende handlinger,
yderst interessante, og Enderuds
kriterier repræsenterer her et godt afsæt
for forståelsen af, om det er lykkedes at få
kortlagt tolkningsprocesser og handlinger
på et hensigtsmæssigt grundlag og en hensigtsmæssig

På vej hen imod et nyt paradigme

Nogle vil måske påstå, at det her skitserede
konstruktivistiske paradigme ikke er
fuldt udviklet og lader en del tilbage at
ønske, hvad konsistens angår. Dette vil jeg
heller ikke afvise. Personligt opfatter jeg
det som udtryk for en søge-lære-proces,
hvor løsningen på en række grundlæggende
problemer i erhvervsøkonomien er
ukendt. Konsekvensen er taget i form af,

at grundlaget søges redefineret, men at
løsningerne endnu ikke er fundet.

Med andre ord kan erhvervsøkonomien opfattes som et forskningsfelt, som er på vej hen imod et nyt paradigme, idet det hidtidige på flere punkter har vist sig problematisk. Man kan i en vis udstrækning tale om flere konkurrerende paradigmer på samme måde, som der i erhvervsøkonomien findes en række mere eller mindre konkurrerende teorier (Milgrom & Roberts

Konklusion

Der er efter min mening behov for at arbejde
med erhvervsøkonomiens grundlæggende
problemer for at kunne skabe et
bedre grundlag for erhvervsøkonomien.
Sigtet må være at blive bedre til at forklare,
forudsige og anvise løsninger. Et centralt
problem er i denne forbindelse, i hvilken
udstrækning det er muligt at udtale
sig på et eller andet generelt niveau.
Åbenhed og pluralisme er nøglen til formuleringen
af et mere hensigtsmæssigt videnskabsteoretisk
grundlag. Personligt
søger jeg efter et ændret grundlag ved at
søge at bygge bro mellem systemteorien,
som jeg opfatter som grundlaget for det
meste af erhvervsøkonomien i dag, og så
konstruktivismen. Baggrunden herfor er,
at jeg bl.a. opfatter systemteoriens virkeligheds
- og individopfattelse som delvis i
modstrid med den empiriske virkelighed,
jeg til stadighed støder på.

Summarv

The aim of the article is twofold. Firstly, to explain some of the fundamental problems that exist in business economics, and at the same time demonstrate that their solution is not only a critical revision of the theories and the models in business economics, but also careful scrutiny of the paradigm of business economics. The fundamental problems in business research are elucidated from a marketing economics perspective and from personal experience, primarily in empirically oriented research. Secondly, to enter into a constructive dialogue on a number of the questions raised by associate professor Søren Peter Iversen in the October 1997 issue of this journal.

---

Noter

1 Nogle vil påstå, at det kan være vanskelig/: selv på et "rent deskriptivt" niveau at finde ud af, hvem kunderne er, og at opfattelsen heraf er farvet af den opfattelse, som gør sig gældende i virksomheden eller hos den forsker, som gennemfører

2 Konstruktivisme er her anvendt som en form for fællesbetegnelse for en række forskellige tilgange, der ser virkeligheden som en social konstruktion. D.v.s. "den tanke at vor sansning, vore beskrivelser, vore afbildninger, vore tolkninger, vore formuleringer af lovmæssigheder - i dagligdagen, i kunsten, som i videnskaben - er med til at forme vores verden" (Kjørup 1996 s. 28). Hermeneutik og fænomenologi har deres oprindelse i humaniora, og hvordan man eksempelvis fortolker tekster eller billeder. Hermeneutikken og fænomenologien har begge som udgangspunkt, athensigten er forståelse af virkeligheden. I hermeneutikken er den immanente forudsætning, at der eksisterer nogle sammenhænge i virkeligheden, men at det "blot" gælder om affinde disse indre sammenhænge. Tolkningsprocessen stoppes, når der er identificeret nogle sammenhænge, der er fri for modsætninger. I fænomenologien er forudsætningen derimod, at der ikke nødvendigvis findes nogle mere generelle sammenhænge, men at det gælder om at finde den enkeltes virkelighed. Hos fænomenologer skal "årsagerne" til handlinger søges i individets subjektive selvforståelse, hvorimod "årsagerne" til handlingerne hos hermeneutikken skal søges i de indre, men fælles sammenhænge, der eksisterer.

3 Termen hypotese er problematisk indenfor et konstruktivistiskparadigme, idet hypotesebegrebet ofte tilordnes positivismen. Hypotesebegrebet erstattes inden for konstruktivismen med andre termer: propositioner, forskningsspørgsmål o.a.

Litteratur

L. Anderson, Hudson & J.L. Ozanne: "Alternative
Ways of Seeking Knowledge in Consumer Research".
Journal of Consumer Research. Vol. 14. March 1988.

I. Arbnor & B. Bjerke Methodology for Creating Business
Knowledge. Saga Publications, Second Edition, London,

T. H. Athey: "Systematic Systems Approach", Prentice
Hall, Englewood Cliffs, 1982.

L. von Bertalanffy: General Systems Theory. New York,
Publ. Braziller, 1968.

T.V. Bonoma: "Case Research in Marketing. Opportunity,
Problems and a Process". Journal of Marketing
Research, vol. 12, May, 1985.

H. Enderud: Metodeovervejelser i organisationsforskningen. Noget om kvalitetskriterier, dataindsamlingsprocedurer samt krav til datas indhold og form i teoriudviklings- og praksisfaserne. Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Rapport 79-4, 1979.

E. G. Guba: The Paradigm Dialog, Sage, Newbury
Park, 1990.

S. Hildebrandt: "Om systemer og systemtænkning" inden
for erhvervsøkonomien. Samfundslitteratur, Kbh., 1982.

H. Håkansson: "Product Development in Networks"
i Industrial Technological Development, Publ. Croom
Helm, 1987.

H. Harmsen: Succesfaktorer i produktudvikling og deres implementering i mellemstore fødevarevirksomheder. PhD dissertation. Aarhus: The Aarhus School of Business, 1996.

G. Homans: Samfundsvidenskab og Psykologi. Paludans
Forlag, København, 1973.

E. von Hippel: Lead Users: A Source of Novel Product
Concepts. Management Science (32), p. 791-805,
1986.

S. Ingebrigtsen & Michael Pettersson: Komplementaritet
i økonomien.

M. Pettersson: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck,
København, 1988.

S. Kjørup: Forskning og samfund. København, Gyldendal,

S. Kjørup: "Menneskevidenskabernes problemer og
traditioner i humanistisk videnskabsteori". Roskilde
Universitets Forlag, 1996.

T. Kuhn: The Structure of Scientific Revolutions, London.

G. Lillien & P. Kotler: Marketing Decision Making: A
Model Building Approach, 2. ed., New York, Harper &
Row, 1992.

P. Milgrom & J. Roberts: Economics, Organizations and
Management. Prentice Hall, Englewood Cliffs, 1992.

O. Ottosen: Markedskommunikasjon - Strategisk helhetplanlegging
for økt lønnsomhet. Handelshøjskolens
Forlag, Kbh., 1. udg., 1992

A. Rasmussen: Pristeori eller parameterteori. Nyt Nordisk
Forlag. Køben havn, 1972.

J. Witt-Hansen: Filosofi. Gyldendal. København,
1985.