Ledelse og Erhvervsøkonomi/Handelsvidenskabeligt Tidsskrift/Erhvervsøkonomisk Tidsskrift, Bind 62 (1998) 1QFD som et evalueringsredskab i leverandørsamarbejde. - En referenceramme og en caseQFD er et nyttigt mæglingsværktøj Af Kim J. Andersen, Jesper M. Hartmann, Peter Giørtz-Carlsen og Peder Østergaard Side 61
ResuméArtiklen,
der er inspireret af en konkret problemstillingi Side 62
økonomiske baseret vurdering af potentielle leverandørersog make-alternativets fordelagtighed.Artiklen beskriver desuden, hvorledes den udviklede referenceramme er anvendt med succesi en større dansk virksomhed. IndledningDe fleste virksomheders beslutninger i forbindelse med vertikal integration synes at være snævert fokuserede på de financielle kalkulationer, der typiske har været bestemmende for den klassiske make-orbuy problemstilling. Ambitionsniveauet har typisk ikke været større end at sammenholde evt. omkostningsbesparelser med den krævede investering. En sådan tilgang til problemløsning synes imidlertid ikke at indfange den kompleksitet som tilgangen i sin natur indeholder. Nærværende studie vil bevidst arbejde med en strategisk vinkling på problemstillingen med den hensigt at afdække en række kvalitative faktorer, der måske ikke ville blive blotlagt i ovennævnte situation. Der er to markante problemkredse som artiklen søger at få belyst: 1) hvilke faktorer far virksomheden til at etablere en interorganisatorisk samarbejdsrelation (kontraktsafhaengig) til dens leverandorer frem for at internalisere informations- og materialeflowet, og 2) hvorledes valgkriterierne operationaliseres i et generelt anvendeligt modelapparat, således, at virksomhedens ledelse opnår et økonomisk efficient beslutningsgrundlag, som også afspejler de kvalitative og strategiske baggrundsfaktorer under punkt 1. Med henblik pa at
bibringe casevirksomheden kret og supplerende beslutningsgrundlag, vil vi foretage en operationalisering af teori - og begrebsapparatet via en redegørelse for referencerammens konceptuelle domæne samt indekserings- og skematiseringsteknikken (QFD) hentet fra kvalitetsledelse. Studiets primære formål vil således være at kæde det teoretiske og praktiske genstandsfelt sammen gennem en holistisk anvendelse af relevante teoretiske koncepter i et partielt analyse- og evalueringsapparat, som både rummer kvalitative og kvatitative dimensioner. Af konkurrencemæssige hensyn kan det ikke i artiklen oplyses, hvilken komponent der er genstandsfelt for studiets behandling. Præsentation af studiets teoretiske platform - Den udvidede iMSM-modelI konsekvens af studiets ambition om at gå fra en forholdsvis snæver make-or-buy problemstilling fra en traditionel omkostningsbaseret vurdering til en kontraktsafhængig, strategisk beslutning, er dette studie naturligvis baseret på et mere nuanceret teorigrundlag, hvis berettigelse og anvendelsesområde vi i det følgende vil gøre rede for. Ønsket om at nå
et skridt videre i forståelsen Side 63
randorer i
henhold til virksomhedens egne Den teoretiske platforms litteraturgrundlag er baseret på et bredt udsnit af business-strategier. Hovedsøjlerne i platformen 1) Williamsons transaktionsomkostningsteori, der undersoger virksomhedens interne organisering gennem aktivets specificitetsgrad; 2) Porters market-power strategi hvor virksomhedens markedsmasssige position determinerer den potentielle profitabilitet; 3) den ressourcebaserede teori denned et schumpeteriansk dynamisk efficienssyn betragter virksomhedens akkumulerede base af viden og ressourcer som den konkurrencemsessige fordel; samt 4) netvasrksperspektivet, denned udgangspunkt i "den svenske skole" fokuserer pa processer indenfor samarbejdets relationer, der har ressourceudvikling som genstandsfelt. Et pluralistisk
teoriapparat med flere rivaliserende Med ovenstående in mente kan vi således visuelt præsentere studiets udvidede teoriapparat i form af den udvidede IMSM-model. Den udvidede
IMSM-model er et resultatet Strategisk ledelse i henhold til denne model er, en hensigtsmæssig gruppering og fordeling af virksomhedens strategiske kerne og strategiske alliancer med henblik på at opnå en vedvarende konkurrencemæssig fordel. Virksomhedens strategi bør således eksplicit tage stilling til virksomhedens kompetencer og alliancer samt de forskellige motivationsfaktorer, der gør sig gældende. En helt speciel problemstilling i forhold til virksomheden går ud på, at fastlægge virksomhedens efficiente grænse i forhold til andre organisationsformer Side 64
(interorganisatoriske relationer og markedet) (Sørensen 1993:47) Virksomhedens strategi skal kontinuerligt evalueres i henhold til virksomhedens grænser og sammensætningen af virksomhedens forskellige Integrationen af den strategiske kontrakts-mode l3 og Porters positioneringsmodel afstedkommer, at de fire forskellige allianceformer kan sammenkobles med konkurrencekræfterne i Porters branchestrukturanalyse. Downstream-
og upstream alliancer er for henholdsvis
potentielle indtrædere i Indenfor dette
studies rammer har alliancedannelsen Sammenfattende kan der argumenteres for en opsplitning af virksomheden i en intern del, der indeholder virksomhedens kernekompetencer, og en ekstern del, der Side 65
indeholder virksomhedens komplementære kompetencer. Den interne del ledes ved hjælp af interne kontrakter og en intern organisatorisk incitamentsstruktur, hvor den eksterne del ledes gennem eksterne kontrakter i form af alliancedannelser og en interorganisatorisk incitamentsstruktur. IMSM-modellen er dog meget overfladisk i sin gennemgang af hvilke kompetencer, der er kritiske med hensyn til virksomhedens konkurrence, dvs. hvilke kompetencer der er indeholdt i den strategiske kerne, hvorfor den ressourcebaserede skole indgår som en væsentlig søjle i den teoretiske platform, ved at introducerede kernekompetence- og kapabilitetsbegreberne med henblik på en dekomponering af dimensionerne, der er indeholdt i den strategiske kerne. IMSM-modellen beskæftiger sig med virksomhedenens ex ante strategiske overvejelser i forbindelse med samarbejdsrelationer eller alliancedannelser. Med henblik på at skabe adgang til at identificere centrale problemstillinger i en analyse, som ikke blot tager udgangspunkt i virksomhedens initiale beslutning om indtræden i interorganisatoriske relationer, men som også tager højde for virksomhedens aktuelle situation og muligheder for fortsat udvikling af de etablerede relationer, udvides denne betragtning med netværksteorien. Netværksteorien behandler eksisterende processer indenfor samarbejdsrelationer, der har ressourceudvikling som genstandsfelt. Denne tilgang til problemstillingen kan komprimeres i en udvidet IMSM-model, der medtager svensker-skolens netværksmodel, og som relaterer interorganisatorisk ressourceudvikling i samarbejdsrelationer til strategiske ex-ante beslutninger om valg af det mest hensigtsmæssige vækstmønster. Hermed kan vi både vurdere nuværende samarbejdsprocesser og værdien af at beskytte disse i forhold til evt. alternative reguleringsstrukturer. Den kombinerede referenceramme er hentet hos Sørensen (1993) med henblik på at finde en teoretisk tilgang til: 1) hvordan
virksomheden etablerer interorganisatoriske
2) hvordan virksomhederne samarbejder i interorganisatoriske relationer, hvor det forudsaettes at de interorganisatoriske relationer har til hensigt at udvikle virksomhedens ressourcer. Sørensen har i sit arbejde med sin licentiatafhandling haft en dialog med såvel Håkansson og Reve, der begge har ytret ønske om en integration af netværks- og IMSM-modellen, fordi en sådan kombination ville frembringe et dynamisk, ressourcebaseret syn på interorganisatoriske kontraktsrelationer, som også kunne indsættes i den industriøkonomiske tilgang til virksomhedsstrategisk positionering. Sørensen (1993: efterskrift) har endvidere noteret sig, at de i studiet inddragede casevirksomheders ledelse har bekræftet modellernes praktiske validitet, hvilket selvfølgelig også er en medvirkende årsag til, at vi i vores studie har rettet vores opmærksomhed mod netop disse modeller. Reves strategiske kontraktsperspektiv er kombineret med Håkanssons netværksperspektiv, fordi man i en samlet referenceramme som den ovenstående får et redskab til at identificere: 1) hvilke
ressourcer, der bor internaliseres Side 66
2) hvilke kriterier, der skal ligge til grund for valget mellem forskellige samarbejdspartnere i de interorganisatoriske relationer, og 3) hvilke
faktorer der gor sig gseldende i Ved at kombinere
de to perspektiver opnås Lighedspunkterne mellem IMSM-modellen og netværksmodellen kan især ses i en række mere eller mindre ensartede begrebsdannelser. grebsdannelser.Begge modeller omhandler interorganisatoriske relationer, men hvor Reve (1990) taler om "strategiske alliancer", er relationerne hos svenskerskolen forbundne i "netværk". I vores
anvendelse af den udvidede Interorganisatoriske relationer opstår mellemjuridisk selvstændige organisationer, der engageres i et samarbejde om udvikling af ressourcer og kompetencer. Interorganisatoriske relationer er et spektrum af arrangementer, som går over løst koblede til hårdt koblede relationer6 og fra diskrete til vedvarende relationer organiseret i et kontinuum mellem marked og hierarki (hvilket som tidligere nævnt kan være kritisabelt). Den interorganisatoriske relation består af positioner (de deltagende organisationer) og relationer (som viser indholdet mellem positionerne). Positionernes
sammenhæng i netværket er Hvad angår
ressourcebegrebet hos svensker-skolen Håkansson
(1989: 35) har selv givet anledningtil, Side 67
drage nytte af
at analysere deres samarbejdsprofilsystematisk Såfremt vi ikke havde valgt at kombinere de forskellige perspektiver, ville virksomheden blive udsat for flg. to faldgruber (Sørensen, 1993: 80): 1) netvasrkssamarbejde initieres udelukkende pa baggrund af det mest hensigtsmasssige strategiske udviklingsmonster eller den mest optimale ressourcekombination i IMSM-modellen, men det viser sig ex-post, at samarbejdsprocessen eller net-vaerkspartneren ikke fungerer tilfreds-stillende for virksomheden, 2)
netvasrkssamarbejdet vaslges alene ud Metodologiske overvejelserDen teoretiske pluralisme, der er en konsekvens af kombinatorikken fsymbiosen mellem den udvidede IMSM-model, kvalitetsledelses-teknikken QFD samt den driftsøkonomiske operationsanalyse, kan manifestere sig i en række metodologiske problemer, der indebærer at symbiosen ikke kan modstå empirisk test (falsifikation af symbiosen) hvorved forklaringsevnen indenfor den konkrete fagdisciplin - make-or-buy - reduceres. Deter dog
umiddelbart vores opfattelse Alle
forklaringstyper indenfor videnskabsteorien Side 68
te valg. Generelt
for vores behandling af Vi har således
bevæget os på tre forskellige, 1) et teoriplan, der dels formidler og speeificerer samt sorterer forudsaetninger og begrebsmasssige typologier, dels kommer med kvalificerede bud pa de teoretiske konsekvenser, 2) et modelplan, der bidrager til at konkretisere studiets indfaldsvinkel gennem forenkling og som giver anledning til en udvikling og forandring af de teoretiske koncepter via en struktureret dataindsamling, 3) et erfaringsplan, som kan give forsogsvise svar pa sammenhsenge mellem observerede data og som forsyner os med et sammenlignings- og efterligningsgrundlag mellem model og empiri og dermed ogsa mellem teori og empiri. På modelplan kan
man hæfte sig ved op af en allerede
eksisterende udvikling Denne
sammensmeltning af delelementer Vi har netop med
denne undersøgelsesramme Side 69
som en integreret del af denne. Fokuseringen har samtidig været rettet mod at finde en fornuftig organisering af det trade-off, der eksisterer mellem udnyttelse af eksisterende forskning samt brug af ny viden. Vi har således bestræbt os på at finde "the essential tension"- Thomas Kuhns (1977) beskrivelse af nyskabende forskning som en spænding mellem det på den ene side at arbejde indenfor en tradition, og på den anden side at forsøge at bryde ud af denne og overskride de rammer som denne tradition sætter for den enkelte forsker. Quality Function Deployment (QFD) et facetteret ledelsesværktøjQFD som
kvalitetsledelsesværktøj har Forcen i QFD er, at det er muligt simultant at sammenligne egne resultater på et kundekriterie overfor konkurrenterne, samtidig med at man kan vurdere virksomhedens cost/benefit af udvalgte designparametre. Frihedsgraderne for ud- skiftning af
designparametre afhænger af QFD sikrer, at
kundebehovene dekomponeres QFD har derfor vist sin berettigelse indenfor optimeringen af virksomhedens downstream relationer ved at fokusere på kundekriterier, samtidig med at metodikken forsøger at opnå den mest optimale eksekvering af virksomhedens ressourcer. Trods QFD's
primaere fokus stadig er pa QFD og reverse marketingDen nyere
litteratur indenfor strategisk leverandørsamarbejde
Side 70
Analyseenheden i det foreliggende tilfælde er en make-or-buy problemstilling, hvor anvendeligheden af QFD som evalueringsværktøj i forbindelse med vurdering af upstream alliancer søges verificeret. QFD åbner mulighed for samtidig at inkorporere den udvidede IMSM-models teoretiske platform med mange facetter med en række traditionelle driftsøkonomiske kriterier. Derigennem evalueres alle relevante beslutningsvariable for problemstillingen simultant. I den konkrete situation vil beslutningsgrundlaget for make-or- buy
problemstillingen korroboreres, således Den kvalitative del søger at identificere, hvor virksomhedens kapabiliteter og kernekom-petencer er lokaliseret i netværket, hvorvidt de kan internaliseres eller ej. Det er altså muligt, at analysere hvorvidt en Side 71
evt. egen
produktion er fordelagtig, da matrixen Williamsons (1975,1985,1991) paradigme inkorporeres via hans argumenter for en analyse af reguleringsomkostningerne contra produktions-omkostningerne. Mål for regulerings-omkostningerne er repræsenteret i de kvalitative variable, hvor indkøbsprisen fungerer som et mål for produktionsomkostningerne. I forbindelse med selve udvælgelsen af kvalitative variable jf. tidligere, er det vigtig, at de repræsenterer den terminologi, som anvendes i indkøbsfunktionen, således at der ikke skabes en undersøger-bias. Undersøger må sikre, at de kvalitative variable er operationaliserbare, samt at der er sammenhæng mellem teori og de kvalitative Efter noje
udvaslgelse af de kvalitative QFD er derfor et velegnet evalueringsværktøj i forbindelse med vurdering af virksomhedens leverandørsamarbejde. Uanset hvilken strategi, nodal, dyadisk osv., så resulterer QFD-analysen i et fordelagtighedsmål, som kan anvendes til at forstå hele virksomhedens industrielle netværk. Ved at inddrage virksomheden som leverandør til sig selv, opnås tillige et billede af virksomhedens evne til at opretholde de fordele som før var en del af netværket Med en kvantificering af samtlige relationer i det industrielle netværk i form af et konsistent fordelagtighedsmål er det muligt at gennemanalysere netværksstrukturen vha. forskellige former for netværksprogrammeringsmodeller, så som assignment, maximum flow osv.. QFD fungerer som en særdeles effektiv og procesorienteret mæglingsteknik, som kan forbinde de generelle, teoretisk funderede vurderingskriterier med den kvantitative analyse. Således operationaliseres både kvalitative og kvantitative beslutningsvariable Udskilning af relevante vurderingskriterier:Kompleksiteten i valget af underleverandør understreges af følgende empiriske resultater fra en logistikundersøgelse gennemført i sommeren 1996 af forskere ved Handelshøjskolen i Århus (Mortensen & Østergaard). En række tilfældigt udvalgte virksomheder med mellem 50 og 1000 ansatte i brancherne jern- og metalindustri, maskinindustri og træ- og møbelindustri deltog i undersøgelsen. Undersøgelsen var rettet mod logistik fproduktionschefer i de udvalgte virksomheder. I forbindelse med denne undersøgelse blev virksomhederne bedt om på en betydningsskala fra ingen Side 72
betydning (0) til meget stor betydning (4) at angive, hvor betydningsfuld en række kriterier var ved valget af leverandør. I alt 13 kriterier blev vurderet, samtidig med at virksomhederne kunne angive yderligere kriterier. Resultatet af denne undersøgelse er gengivet i nedenstående tabel Selv om de foretagne undersøgelser på ingen måde er dækkende for industrien i Danmark giver resultaterne dog anledning til at fremhæve, at kriterier som levering til tiden og kvalitet og homogenitet af produkter er meget væsentlige valgkriterier, mens den direkte økonomiske side i form af prisen på produkter først kommer ind på en 4. plads. Tabellen viser også, at mange af de undersøgte kriterier er relativt betydningsfulde for valget af leverandør, og kun promotion af produkter ligger ret lavt. Undersøgelser af markante forskelle i kriteriernes betydning i de 3 brancher viser, at jun kriteriet, de tekniske beskrivelser af produkter, er markant forskellige i de 3 brancher. Forskellen består i, at de tekniske beskrivelser vurderes at have markant lavere betydning for valg af leverandør i træ- og møbelindustrien i forhold til de 2 andre industrier, hvilket naturligt kan tilskrives karakteren og kompleksiteten af de produkter, der benyttes i træ- og møbelindustrien. Resultaterne understreger behovet for at udvikle teknikker og metoder, der kan håndtere mange og komplekse kriterier ved valget af leverandører. Denne aktuelle
logistikundersøgelse Side 73
undersogelsesmetode, hvor det
netop er Case: A/S Kaj NeckelmannVirksomheden A/S
Kaj Neckelmann er Virksomheden blev
etableret i 1957 i Trods en relativ
hoj grad af vertikal integration Givet at
Neckelmanns kernekompetence Teoretisk perspektiv pa NeckelmannMed det foregaende afsnit in mente, vil vi i det folgende begive os ud i at sammenholde den samlede teoretiske referencerammes relevante propositioner med casevirksomhedens, dvs. Neckelmanns, aktuelle valg mellem internalisering eller eksternalisering af produktionen af delkomponenter. Vi har igennem
samtaler med savel indkobs Side 74
Neckelmann været
i stand til at føre de Der har dog været visse problemer omkring leverancestabiliteten hos den ene af de to nuværende samarbejdspartnere pga. tekniske vanskeligheder med værktøjerne til komponentproduktionen, men disse komplikationer har imidlertid ikke skabt kapacitets- eller planlægningsproblemer hos Neckelmann pga. valget af underleverandører, randører,som kan fungere komplementært. Virksomheden har
tidligere været udsat Da delkomponenterne udgør en uundværlig og særdeles betydningsfuld værditilvækst i Neckelmanns færdigvarer (ikke målt på omkostningsandelen, men på selve nødvendigheden og anvendeligheden hos såvel virksomheden som dens kunder), så må komponenterne som transaktionsobjekt være karakteriseret ved en høj grad af aktivspecificitet på både det tekniske og vidensmæssige niveau, hvilket også er gældende for de værktøjer, som anvendes til at støbe komponenterne efter. Komponenterne leveres ganske hyppigt på løbende basis, hvilket også gør transaktionsfrekvensen høj, og de nedbrydes lige så hastigt i takt med deres forbrug i produktionsprocessen hos virksomhedens kunder. Kapitalintensiteten i
produktionen af Side 75
Virksomheden befinder sig i desuden i en kapitalintensiv industri, hvor nye landvindinger indenfor IT og produktions-teknologi lurer lige om hjørnet. Dertil kommer, at virksomheden er særdeles konjunkturfølsom, fordi en stor del af salgsvolumen er indrettet efter bilindustriens fluktuerende behov. Der kan således
jf. netværksperspektivet Ovenstående konklusion har selvfølgelig en indlysende forbindelse til den teoretiske referenceramme. Derfor vil vi nu se på, hvilke teoretiske konklusioner, vi kan drage indtil videre indenfor vores udvidede IMSM-model, som er selve syntesen mellem de forskellige referencerammer. Hvis vi først
vender opmærksomheden Virksomheden
befinder sig imidlertid Såfremt virksomheden vælger den hierarkiske løsning, må man derfor overveje meget nøje, hvorvidt den nuværende organisationskonfiguration er gearet til en mere formaliseret, administrativt kontrolleret in-house produktion af delkomponenterne. At gå fra en præference for komplementære kompetencer udtrykt ved de nuværende netværksrelationer til en mere bureaukratisk organisering af den pågæl- Side 76
dende aktivitet vil nemlig ikke være tilrådeligt set i et netværksperspektiv, hvor vi jo tidligere har fremsat, at en høj grad af oplevet tillid og høj risiko skal indebære et relationsbaseret kontraktsforhold. Det skal dog retfærdigvis siges, at vi via vores dialog med Neckelmann, er blevet overbevist om, at tillidsforholdet mellem samarbejdspartnere og virksomheden ikke vil krakelere, hvis subcontractingen af komponentfremstillingen afbrydes til fordel for inhouse produktion. På afsætningssiden forventer man ligeledes ingen ændringer i de nuværende samhandelsrelationer, såfremt in-house muligheden vælges. I den
industriokonomiske postioneringsskole Med det volumen,
som Neckelmann er Det store spørgsmål, som både positionerings - og den ressourcebaserede skole stiller er dog om, Neckelmann har de kapabiliteter, som skal til for at gøre komponentproduktionen til en del af virksomhedens kernekompetencer - kan virksomheden med andre ord ved at udvide sit nuværende ressourcegrundlag opnå vedvarende konkurrencemæssige fordele? En sådan dynamisk analyse må foregå på allerøverste ledelsesplan i virksomheden, og er ikke gjort til genstand for en nærmere Side 77
behandling i dette studie - det vi kan gøre, er primært at fokusere på, hvilke kriterier, der kan tænkes at udøve indflydelse på virksomhedens konkurrenceevne. Den strategiske satsning på at ekspandere vertikalt med henblik på at opnå en forstærket konkurrencemæssig position i industri-strukturen vil ikke kun være et spørgsmål om adgangen til de nødvendige kapital- og vidensressourcer på det produktionstekniske og personalemæssige område, men vil i høj grad også fordre en overordnet prioritering af virksomhedens strategiske målsætninger og succeskriterier i forhold til det pågældende faktormarked Denne understregning af den kvantificerings - og klassificeringsmæssige nødvendighed bringer os naturligt nok frem til en præsentation af de interesser f målsætninger, som skal indgå i den indekseringsteknik (QFD), der forsyner os med operationaliserede data til vores driftsøkonomiske Kvantificering af præliminære teoretiske anbefalingerQFD-metodikken, som blev præsenteret tidligere, introduceres nu for at kvantificere de udvalgte proxies (vurderingskriterier) af den teoretiske platform. Som omtalt manifesterer QFD-metodikken sig ved, at kunne håndtere en simultan sammenligning af vurderingskriterier og leverandøralternativer. Udskilningen af de virksomhedsspecifikke vurderingskriterier kan med fordel tage udgangspunkt i foromtalte statistisk dokumenterede variable fra logistikundersøgelsen ved Handelshøjskolen i Århus. I det konkrete case-studie var dette netop udgangspunktet for et semi-struktureret fokusgruppeinterview, hvor vi indledte med at prassentere nogle gaengse vurderingskriterier som oplseg for en kontekstbetinget diskussion. I den forbindelse evalueredes de mulige vurderingskriteriers relevans via QFD ved at anvende metodikken som en procesorienteret masglingsteknik. Det var muligt at sammenholde vurderingskriterierne og problemstillingen simultant, via det indbyggede vasgtningskriterium. Deltagerne blev saledes "tvunget" til at vurdere relevansen af deres egne forslag, saledes at kun relevante kriterier blev udvalgt. En stor fordel af denne fremgangsmade var at vores engagement i feltarbejdet ikke blev for stort med ureflekterende subjektivitet til folge. Efter
udvaslgelsen af Neckelmanns vurderingskriterier Ved at inddrage
in-house produktion Side 78
for en egentlig introspektion af Neckelmannskapabiliteter. Resultatet indikerer eksplicit, om Neckelmann har de fornødnekapabiliteter, der kræves for at gøre inhouseproduktion af den pågældende delkomponenttil en af Neckelmanns kernekompetencer. I den konkrete
make-or-buy problemstilling KonklusionEn række teorier om kompetencer i virksomheder og samarbejde mellem virksomheder hederunderstreger, at vurderinger og analyser af sådanne kompetencer og relationer har et bredt spektrum af dimensioner, der bør tages i betragtning i forbindelse med etableringen, vedligeholdelsen, udbygningen og eventuel afvikling af relationer. Samtidigt er der i sådanne vurderinger og analyser behov for kvantificering af kompetencernes og relationernes finansielle implikationer, specielt analyser af mulige trade-offs. Denne artikel har gennem diskussion og sammenkædning af forskellige referencerammer forsøgt at belyse det spektrum af dimensioner, der indgår i sådanne vurderinger og analyser og vist hvorledes QFD kan fungere som et nyttigt redskab ikke mindst i opstillingen og evalueringen af de faktorer, der får virksomheden til at etablere interorganisatioriske samarbejdsrelationer frem for internalisering af informations - og varestrømme. Desuden giver artiklen bud på hvorledes forskellige valgkriterier kan operationaliseres i et generelt modelapparat, QFD, hvor virksomheden får et økonomisk efficient beslutningsgrundlag, der afspejler og behandler de kvalitative strategiske dimensioner i beslutningstagningen. Selv om den procedure, der anvendes i forbindelse med etablering af kvalitative scores i QFD kan diskuteres og dermed grundlaget for operationaliseringerne anfægtes, kan dette kritikpunkt dog imødekommes ved simulationer på skalaanvendelsen. I den konkrete praktiske anvendelse beviste QFD sin anvendelighed ikke mindst som et nyttigt mæglingsværktøj, hvor hvert enkelt medlem af ledelsen blev tvunget til at vurdere relevansen af egne forslag i et helhedsperspektiv. Side 79
QFD har derved bevidst, at dets styrke indenfor kvalitetsledelse også kan anvendes indenfor reverse marketing. QFD's holistiske vinkel til strategisk leverandørsamarbejde viser sin evne til at kunne inkorporere multifacetterede beslutningsdimensioner. SummaryThe article, which is inspired by a concrete problem in a Danish company, is based on the fact that supplier relations among organisations have many facets to be considered simultaneously: in the establishment, maintenance, development and possible dismantling of relations. This article deals with the realisation, both theoretically and in practice, of the need to assess these facets, not only in a qualitative management perspective, but also in a quantitative economic perspective. The article focusses on the choice of and cooperation with the supplier in a classic makeor-buy way of presenting the problem. Relevant business strategies are included as theoretical frames of reference for the description of the facets in the relations between firm and suppliers, and for the choosing of in-house production. On the basis of the recommendations in the frames of reference, the QFD is used as a practice-oriented tool for the assessment of and decisions on the development of supplier cooperation, including the choice of suppliers versus inhouse production. The conclusion, in relation to the linking of various frames of reference in a QFD analysis, is that QFD is a useful tool for the assessment and development of supplier relations, and a tool to add the necessary qualitative facets to the classic make-or-buy decision, prior to a financially based assessment of the advantage of potential suppliers and the makealternative. The article also describes how the frame of reference developed has been applied successfully in a major Danish company. Noter 1 Williamson (1985) nævner også andre dimensioner, som transaktionens frekvens og usikkerhed men aktivspecificiteten er dog den primære determinant. 2 Dette grundsynspunkt kan give anledning til metodologiske paradokser indenfor videnskabsteorien jf. Kuhns inkommensurabilitetstese, se i øvrigt afsnittet om metodologiske overvejelser. 3 Kontraktsmodellen beskæftiger sig hovedsagligt med ledelsesmæssige aspekter af virksomhedens efficiente grænser og argumenterer for, at ledelsesmæssige fordele producerer en fordelagtig strategisk position 4 Modsætningsforholdet mellem netværksmodellens deskriptive grundlag og IMSM-modellens normative formål udelukker dog ikke en kombination, da deres teoretiske forskelligheder kun er en yderligere fordel i bestræbelserne på at indfri kravene til en nuanceret og omfattende analyseramme (Sørensen, 1993: 69). 5 Burton & Obels (1995) post-contingency organisationsmodel kan vcere en vcerdifuld hjcelp hertil. Burton & Obel harmed udgangspunkt i situation sfaktorersomf.eks. omgivelser, teknologi og strategi konstrueret et ekspertssystem, OrgCon ver. 5.1, der kan diagnosticere virksomhedens nuvcerende organisationskonfiguration og endogene parametre som f.eks. formalisering og centralisering. Formdlet med en sddan analyse kunne vcere atfinde normative propositioner, der kunne begrunde, hvorledes virksomheden burde konfigureres samt give anbefalinger til den i situationen korrekte brugaf organisationens endogene parametre. 6 Koblingernes styrke er bestemt af den graden afgensidigafhcengihed, usikkerhed og tiHid samt graden af tilpasning ogforandringerjf. Nielsen (1993:103). En mere konkretiseret dekomponering af netvcerkets dyadiske relationer kan findes hos Christensen (1988), som opererer med en netvwrksskala opdelt efter relationernes stabilitet og invoheringsgrad. Side 80
7 Jf. Knudsen (1994; 355) er en teleologisk forklaring, en forklaring hvor effekten tidsmæssigt kommer før årsagen. 8 Bakka & Fivelsdal, 1988:27 9 Knudsen, 1997 10 Knudsen, 1997:392 11 For en illustration af denne fasesopdeling af QFD-processen fra kundekriterier til kundetilfredshed se. Guinta & Praozler (1993) i The QFD Book 12 Skalaens opdeling er meget kontroversiel for en diskussion se Guinta & Praozler (1993) 13 Postal undersøgelse der resulterede i en svarprocent på 43%. 14 Nielsen, Kent (1993) side 114 15 En situation som faktisk er beskrevet i den neoklassiske Cournot-model som et''collusive equili- brium " (collusive equilibrium kan dog ogsd iI lustreres if.eh. Bertrand-modellen), dvs. en fcelles aftalt ligevcegtspris, der afviger fra det traditionelle, konkurrencebetingede "Nash-equilibrium", sef.eks. Pindyck&Rubinfeld(l992:437). Enprisdannelse, der ender med et lavere output og en liojerepris end under fuldkommen konkurrence ses ogsd behandlet i spilteori - her opnas den overnormale profit dog via en gradvis tilneermelse, efterhd?iden som de okonomisk interagerende agenter Icerer om hinandens "trtek". Pa denne made erden spilteoretiske begrundelse for en given industris hoje prisniveau mere "stueren ". Den overtrceder ikke monopollovgivningen, selvotn resultatet er en samfundsokonomisk suboptimalproduktion. LitteraturBakka, J.F. og
Fivelsdal, 1., "Organisationsteori",
Burton, R.M.
& Obel, 8., "Strategic Organizational Christensen, P.R., "Industriel Fleksibilitet og Lokalisering i et Netværksperspektiv; i Møller (red.) Virksomheder i Netværk; Forlaget Samfundsøkonomi og Planlægning; Roskilde, 1988 Freytag, P.V.,
"Virksomhedssamarbejde i et interesseog
Guinta, Lawrence
R. and Paizler, Nancy C, "The Håkansson, H.,
"Corporate Technological Behaviour; Knudens,
Christian, "Økonomisk Metodologi bind Knudens,
Christian, "Økonomisk Metodologi bind Mortensen&Østergaard, "Logistik og Danske Produktionsvirksomheder - Referenceramme og Undersøgelsesoplæg", Working Paper 96-2, Institut for Driftsøkonomi og Logistik, Handelshøjskolen i Århus, 1996. Nielsen, K.,
"Industrielle Netværk", Systime fGad, Porter, M.E.,
"Competitive Strategy", The Free Porter, M.E.,
"Competitive Advantage", The Free Reve, T, "The firm as a nexus of internal and external contracts" i Aoki, Gustafsson og Williamson: "The Firm as a Nexus of Treaties", pp. 133-161, Sage Publications, 1990 Scott, R.W.,
"Organizations: Natural, and open Systems",
Spekmann, R.E.,
Kamauff, J.W. and Salmond, D.J., Sørensen, H.8.,
"Strategisk Ledelse af Interorganisatoriske
Thompson, J.D.,
"Organization in Action", NY, Thorelli, H.8.,
"Networks: Between Markets and Williamson, 0.E.,
"Markets and Hierachies", The Williamson, 0.E.,
"The Economic'lnstitutions of Capitalism", Williamson, 0.E., "Comparative Economic Organization: The Analysis of Discrete Structural Alternatives", Administrative Science Quarterly, 1991, vol. 36, pp. 269-296 |