Resume

f løbet af de sidste 10 år er verden eksploderet! Ikke i bogstaveligste forstand men ideologisk og teknologisk. Vi har bevæget os ind i en ny postmoderne verden, hvor satellitter og netværk gradvist ændrer vores verdensbillede. Livetransmissioner fra verdens krigsskuepladser, gamle hæderkronede virksomheders forfald og indtagelse af nye dele af universet er blevet hverdagskost. Om føje år har vi 200 TV-kanaler at vælge imellem, og hvem kan forudsige, hvad Internettet vil bringe - mulighederne synes uanede.

Dette verdensbillede stiller nye krav tilvirksomhederne og denned virksomhedslederne. Der er et latent behov for konununikations- og arbejdsprocesser der giver virksomheden mulighed for at kunne sefremad. More dages finansielle markeder livorpenge og virksomheder kan skifte ejere pa sek under betyder, at succes ikke Uvngere blot er et sporgsmdl om effektivitet og produktivitet - strategist ledelse ma i Itojere grad rettes imod udviklingen og styringen af viden og kompleksitet ogfokus drejesfra vakst i omsatning og profit imod samtidig optimering af vcerdiskabelsen for medarbe/dere, hinder og aktionatrer.

For 25 år siden landede det første bemandede fartøj på månen. Millioner af seere overalt på kloden kunne følge med på tvskærmen, og hele projektet var et teknologisk og informationsteknologisk triumftog. Siden er den slags blevet mediemæssig hverdag. Vi forventer i dag, at CNN og andre TV selskaber er på pletten og via satellit giver hele klodens befolkning mulighed for at følge de vigtigste begivenheder, mens de sker.

Saledes skildrer Forskningsministeriets rapport "Informationssamfundet ar 2000" (1994), hvordan verden i lobet af det sidste kvarte arhundrede er skrumpet dramatisk ind. I modsastning til for 25 ar siden er f.eks. borshandel med valuta, aktier osv. i dag koblet sammen i et gigantisk elektronisk netvasrk, hvor man kan folge med i, hvad der sker overalt, og hvor enorme summer skifter hasnder pa sekunder. Den lokale kobmand eller supermarkedsbestyrer kortslutter en raskke processer, nar varegrupper, der skal suppleres, indtastes pa en bagrbar terminal eller aflseses med en stregkodelaeser. Deter blot et led i en lang fodekasde af informationsprocesser, som ved hjaslp af moderne IT er gjort hel- eller halvautomatiske, og som har aflost tidligere dders handskrevne rekvisitioner, ordrebehandling, fakturering osv.

Forskere, computerfreaks og forretningsfolk kobles med nærmest eksplosiv vækst sammen via Internettet. Mere end 100 mio. brugere i over 100 lande anvender nu nettet til elektronisk post, opslagstavler, diskussionsfora, varebestilling, informationssøgning og -udveksling osv., og antallet af tilsluttede brugere vokser med mere end 10 pct. om måneden.

Fælles for disse eksempler er, at det drejer sig om processer med udveksling af information, hvor proceshastigheden er ændret fra måneder, uger, timer eller minutter til sekunder eller brøkdele heraf. Ventetider og geografiske afstande - selv fra den ene side af kloden til den anden - svinder ind til ingenting. Vi er midt i en revolution, skriver Forskningsministeriet. En global kortslutning af tid, sted, personer og processer.

Samtidig med kortslutningen sker der også en informationseksplosion, hvor informationsmængden og -spredningen vokser stadig stærkere, og hvor der åbnes hidtil uanede muligheder for bred og fri adgang til information og informationsudveksling.

Det er dog ikke selve teknikken og dens muligheder, der er kernen i den informationsteknologiske revolution, men derimod ændringen af kommunikations- og arbejdsprocesser, der fundamentalt forandrer vilkårene for udveksling og opbygning af viden og har vidtgående samfundsmæssige

• En hidtil uset åbenhed og fri og ustyret adgang til informationer og kommunikation. De utallige globale netværk med deres debatter, databaser og informationsrundspredning kan ingen styre. På samme tid totalt anarki og berigende debat.

• Informationsindustriens produkter med højt vidensindhold afløser den traditionelle vareproduktion som de udviklede landes økonomiske drivkraft. De lande, der hurtigst og bedst formår at udnytte moderne informationsteknologi i produktudvikling, ledelse, produktion og

markedsføring, får de nye og bedst lønnede

• Videnbaserede tjenesteydelser bliver en eksportvare. Hidtil har tjenesteydelser normalt skullet leveres ansigt-til-ansigt. Men nu kan videnbaserede tjenesteydelser leveres over store afstande og over landegrænser. Det kender vi allerede med forskningsresultater, journalistisk arbejde og andre tekstbaserede ydelser. Men via nye multimedieteknikker bliver det også muligt at "eksportere" f.eks. det at stille en lægelig diagnose, og i løbet af nogle år vil det måske også være muligt at gennemføre en kirurgisk operation via teleforbindelse.

• Virksomheder og organisationer opsplittes geografisk og bpgavemæssigt. Opgaver eller afdelinger af virksomheder kan lettere lokaliseres, hvor arbejdskraften bor. Simple produktioner kan placeres i lavtlønslande, og videnstung ledelse og udvikling i rigere, mere veludviklede lande. Den tid, hvor en virksomhed måtte bo samlet ét sted, er forbi.

• I yderste konsekvens fører det til virksomheder, der ikke selv producerer det, de sælger. Nike producerer ikke sko, og Honda producerer ikke biler. De sælger produkterne og køber produktionen, hvor den billigst og bedst kan erhverves i den globale konkurrence.

Man taler om "den virtuelle virksomhed": Selvstændige selskaber, som bidrager med hver sin kompetence eller del af en produktionsproces, kobles via IT netværk sammen om en bestemt opgave. Ledelsesog produktionsmæssigt fungerer de som om, de er én virksomhed. Når opgaven er løst, kan parterne atter gå hver til sit. Sel-

skaber kan tilmed indgå som integrerede
dele i vidt forskellige "virtuelle virksomheder".

Informationsteknologien gør det også lettere for enkeltpersoner med særlig ekspertise som f.eks. konsulenter, designere, læger, arkitekter og kunstnere at fungere uden "hjælpepersonale" og indgå som dele af en "virtuel virksomhed".

Den interne organisation i private virksomheder og offentlige institutioner bliver mere aben. Ledelsens hidtidige monopoler pa viden og koordination forsvinder. IT instrumenter kan give den almindelige medarbejder lige sa stor indsigt - hvis ledelsen vel at masrke drager de organisatoriske konsekvenser af informationssamfundet.

Selvom øget central overvågning også er
mulig, bliver decentralisering, mere
kompetente medarbejdere, færre mellemledere
samt kortslutning og demokratisering
af organisatoriske magtstrukturer
hovedresultatet, hvor arbejdsprocesserne
omlægges efter informationssamfundets
logik.

Organisationen bliver mere åben i den forstand, at den enkeltes job får et bredere indhold, og at det ofte kan udføres nårsomhelst og hvorsomhelst, hjemme eller hos kunder. I mange jobs kræver arbejdet i stadig mindre omfang tilstedeværelse på en arbejdsplads, og skellet mellem arbejde og fritid opblødes.

Mobilteknikken muliggør "Det mobile menneske", som kan nås via telekommunikationoveralt på kloden - og i luften! Muligheden for kommunikation via telefon,fax eller elektronisk post når et omfang,som nærmest minder om telepati: Uanset hvor man er, kan man altid lige

sende en tanke eller en forespørgsel til en
anden person - og få svar.

Masser af rutinearbejde forsvinder.

Mens det for blot få år siden var den store frygt, at edb ville føre til stadig mere monotont og nedslidende arbejde, viser de nye realiteter sig at blive de stik modsatte: Mere og mere af det monotone arbejde forsvinder og overtages af computere og andre IT baserede maskiner. Samtidig kræver og appellerer IT i stigende grad til kreativitet og selvstændig indsats. Et mere udfordrende - men også mere krævende - arbejde bliver resultatet.

Der vil vsere en tendens til at, befolkningen opdeles i et informationsteknologisk A- og B-hold. A-holdet vil vasre dem, der via deres arbejde eller fritidsinteresse bliver fortrolige med informationsteknologien, og som er i stand til at udnytte dens mange muligheder. B-holdet vil vasre dem, der ikke far greb om teknologien, og som viger uden om den. Deres jobmuligheder vil indsnasvres mere og mere (Forskningsministeriet 1994).

Paradoksernes årti

Da Amstrong & Co. landede på månen for 25 år siden var verden langt mindre kompliceret, end den er i dag. Med baggrund i lokale og nationale traditioner var der en klar opfattelse af, hvad der var rigtigt, og hvad der var forkert. Det indiskutable mål for virksomhedens udvikling var omsætningsvækst, og pris og service var afgørende midler i kampen om kundernes gunst.

På det samfundsmæssige plan blev stabile perioder afløst afvækst eller recession, der igen blev afløst af stabilitet. I de stabile perioder var heltene administratorer, torer,og i vækstperioderne var de opportunister - sælgere, markedsføringsfolk og spekulanter. Væksten skaber automatisk resultater som ser bedre ud, men disse resultater kunne måske have været endnu bedre, hvis indsatsen havde været dygtigere.

De økonomiske ideologier og ledelsesteorier har sjældent - hvis man ser bort fra specielt John Maynard Keynes opgør med laissez-faire-liberalismen - fokuseret på recession. De har enten taget udgangspunkt i stabilitet eller fordret vækst. Et af vor tids kodeord er da også væksttvang - men ikke som tidligere makroøkonomisk vækst, men indholdsmæssig vækst på mikroniveau, hvor kodeordene er livskvalitet og individuelt særpræg.

I dag er tiden hverken til administratorer eller til opportunister, og den eneste sikre prognose for fremtiden er med en lidt slidt floskel - der passer bedre end nogensinde - at den er usikker. I takt med teknologiens indmarch er kompleksiteten eksploderet, og vi befinder os i dag i et paradoksernes årti. Gamle, velkendte forudsætninger forsvinder. Begreber som planlægning og kontrol bliver hule og indholdsløse, og i takt med den øgede internationalisering og tidsmæssige fortætning får virksomhedslederne stadigt sværere ved at overskue den verden, de er ansat til at styre.

Realiteterne er dog, at hvis man som virksomhed ikke hele tiden har fingeren på den kontekstuelle puls og skaber en organisation, der er i stand til at manøvrere i en kompleks verden; og nogle processer der sikrer, at de ressourcer man besidder, kan udnyttes optimalt, så overlever man ikke på længere sigt. - Uanset hvor fagligt

dygtig man er, og uanset hvor god man er
til at administrere, producere og sælge.

Fra modernisme til postmodernisme

Men hvordan er det da kommet så vidt? Hvordan er stabiliteten i den grad blevet rystet i sin grundvold? For at finde svaret på disse spørgsmål, er det nødvendigt at bevæge sig et stykke tilbage i tiden, for det ikke kun rent teknisk, der er sket en global kortslutning. Med kaos-teoriernes og postmodernismens fremmarch er også vores ellers så fast forankrede og stabile ideologiske verden blevet kortsluttet.

Helt tilbage i det feudale samfund var stabiliteten bygget op omkring religion. Religionen var garant for en enhedskultur, og sandheden havde ikke blot fodfæste i naturen men endog i det overnaturlige. Videnskab, moral og kunst blev holdt fast i en systemtvang, som godt nok tillod hensyn til helheden, men som forhindrede fremskridt inden for hver af de tre dimensioner (Thyssen 1987).

I tiden omkring renæssancen (1500- og 1600-tallet) begyndte denne konstruktion dog at vakle. Det var videnskabernes og politikkens fremmarch der rystede den hidtidige orden. Navne som Galilei, Newton, Luther og Machiavelli var i denne periode medvirkende til en omvæltning i såvel samfundet som i kirken og kunsten. Hvor man tidligere havde brændt alternative nytænkere på bålet som kættere, blev fornyere nu i store dele af Europa betragtet som frelsere.

Kampen imellem det sanselige og det logiske tog for alvor form. Mens Leonardo da Vinci med sin pensel fangede underfundige hvirvler i vandets strømme, i kvinders hår, i blomster og orkaner, så Galilei bort fra dette uoverskuelige virvar og fangede de indre sammenhænge imellem masse og kraft og tid og rum, der kan beskrives ved hjælp af tal og formler. Det logiske sejrede i den forstand, at videnskaben fik patent på sandheden. Den beskrev det objektive og det stabile, mens kunsten beskrev en subjektiv erfaring uden dobbeltstreger; men jo dybere videnskaben søgte efter orden, jo større blev usikkerheden.

På den ene side blev viden, moral og kunst adskilt. Videnskaberne støttede sig til sandheden om objektet, moralen til religionen og kunsten til den subjektive erfaring - hver for sig befriet for ydre krav. Praktisk skete adskillelsen institutionelt - videnskab og kunst frigjorde sig fra moralens og politikkens krav og ville kun stå til regnskab overfor sin egen sandhed. På den anden side blev de tre områder alligevel forenet med idéen om fremskridt for nationalstaten som bindeled. Hvert område legitimerede sig med, at dets udvikling ville bidrage til nationens frihed, lighed og rigdom (Thyssen 1994).

Denne modsætning udtrykker netop kernen i modernismens indre spænding. På den ene side frisættes vidensfelter - vi sætter alt andet lige - og på den anden side bindes de sammen i en uklar idé om fremskridt, som lover både materiel rigdom og civilisation. Når videnskabens, normernes og kunstens eksperter bøjer sig over deres eget sikrer en usynlig hånd, at de samtidig arbejder for et fælles gode - at de vender tilbage til samfundets hovedstrøm og bidrager til den fælles rigdom.

Det er det vi kalder "de frie markedskræftersspil".
Den feudale samfundsform
med staten og fællesskabet i centrum blev

løbet over ende af den kapitalistiske økonomimed markedet i centrum. Staten skulle holdes i korte og stramme tøjler, fællesskabet skulle underlægges markedetslogik. Folk som John Locke og Adam Smith blev profeter for en ny tid, og at producere til et marked og på markedets vilkår blev grundformen for al produktion. Det gjorde fornyelse til en norm, mens traditioner blev nedbrudt og tabuer overskredet.

I dag star hvert enkelt individ overfor et verdenssamfund, som hverken kan tojles af personen eller nationen eller fremskridtet. Den orden og stabilitet der blev sikret af "de store fortasllinger", og politisk af velfasrdsstaten, er blevet til en illusion. Deter den samme fornuft som skaber savel orden som kaos og savel krig som fred, fordi den helhed, som skal sikre fornuftens fornuft, enten er for stserk eller for svag. I demokratiet er der ingen helhedens fornuft til at dsmme op for destruktive systemkonflikter og populistiske og egocentriske medlobere, mens helhedens fornuft i Saddam Husseins diktatur er terrorisk.

Alle samfundslivets sfasrer rystes af et
indre opgor, som der ikke findes en simpel
forklaring pa, som ingen central instans har
sat i gang. Postmodernisten Lyotard taler
ligefrem om et sammenbrud for den klassiske
tro pa fornuften, hvor nogleordene er
kompleksitet ogkaos. Det Newton'ske
verdensbillede med dets forudsigelighed,
lineasre kausalitet og enkle harmoni forsvinder
og erstattes af selvreference, oplosning
af det centrale perspektiv og
accept af kaos - selv inden for naturvidenskaberne.
Tor Norretranders skriver saledes
om naturvidenskabernes omvaslt-

ning: "/ de seneste ti drhar den sdkaldte kaosteori vist, at man ikke kan forudsige verdens gang. Arsagen er, at selv de mindste forskelle i udgmigspositionen kan fore til radika/e forskelle i slutresultatet. I drhundreder har man indenfor matematik ogfysik troet, at ndr man kendte lovenefor verdens gang, kendte man ogsd verden. Men det har vist sig at have sin drsagi, at man regnede pa forenklede eksempler pa, hvad lovene kunnefore til, sdkaldte skoleeksempler. De er akkurat sd enkle, at man kan regne dem igennem i hdnden, men de er tilsvarende atypiskefor den virkelige verden, der ikke ofte betjener sigaf skoleeksempler" (1994:17).

Forudsigeligheden forsvinder, og kategorierne bliver mindre. Bare fordi man tilhører en bestemt kategori eller type, udviser man ikke nødvendigvis en bestemt type opførsel. Inden for hver kategori findes der et væld af subkulturer, og når samfundet opløser sig i subkulturer, opløses enigheden om rigtigt og forkert - om godt og dårligt - om sort og hvidt.

Forandring bliver en norm, og når det sker, får teorier og løsninger en meget kort levetid. Forøgelsen af informationsproducenter skaber en kædereaktion af kompleksitet. Det er umuligt at følge med. Ethvert pensum eksploderer. Det bliver irrationelt at basere en beslutning på "den relevante information", fordi der er for meget; og det bliver umuligt at sætte sig ind i "den relevante litteratur", før man skriver, fordi der er så mange titler. Aktører drukner i information, som ikke er til at skelne fra forurening. Vi har altså mere information til rådighed end nogensinde før, samtidig med, at det bliver stadigt vanskeligere at skaffe sig et overblik og at forudse, hvad det næste øjeblik vil bringe.

Den evindelige væksttvang og trang til fornyelse som før primært var defineret i økonomiske termer, er i dag blevet af mere immateriel karakter. Det immaterielle er et velegnet medium for udvikling af endeløst nye former. Gamle brancher udvider repertoiret og sender deres produkter på markedet i en sværm af nye og marginale varianter. Det fælles er salg af fantasier, stil og trøst - symboler, viden, sikkerhed, drømme, oplevelser - identitet midt i strømmen af informationer, og set i lyset af et billede af total rigdom, effektivitet, retfærdighed, sundhed og rent miljø er intet godt nok - som Hegel sagde i 1821: Ligegyldig hvor rigt det borgerlige samfund bliver, bliver det aldrig rigt nok.

Ordet postmodernisme antyder i sig selv, at selv det moderne er sunket agterud. I stedet for tidens pil - fremskridtet - får vi den store samtidighed. Der sker et skift fra "store" til "små fortællinger". Fortidens betydning viskes ud og fremtiden rummer kun usikkerhed.

Informationsoverskuddet kræver nye redskaber til at genvinde en art overblik i en verden, som ingen kan overskue. Videnskaben må gå i alliance med områder, den altid har foragtet og fornemt distanceret sig fra: Følelser, etik og stetik. teknologiske udvikling og det heraf følgende informationsoverskud er baggrunden for et ideologisk skift, som fører bort fra velfærdssamfundets tryghed, ansvarsløshed og permanente frustration. Når det i frihedens navn accepteres, at kompleksitet kan reduceres på mange måder, sker der en knopskydning af forskelle, som ikke kan eller skal udnivelleres. Ligheden forsvinder, når hver enkelt må påtage sig ansvaret for sin særlige

måde at åbne sig for kompleksiteten og
samtidig gøre den overskuelig. Det
kræver, at man udforsker og finder sine frihedsgrader,
fremfor at beklage sig over
dem "de andre" eller "systemet" har frataget
én. Fremfor "undertrykkelse" er
problemet snarere "overtrykkelse" - at det
kan være svært at vælge mellem mange
muligheder - og det kræver, at man slår de
slag man magter her og nu. Den decentrale
energi og de lokale løsninger er postmodernismens
trumfkort (Thyssen 1987
& 1994).

Krav til ledelse

Hele denne teknologiske og ideologiske udvikling betyder, at kravene til vor tids ledere er langt mere vidtrækkende og komplekse, end de var før i tiden. Hvis man som leder vil tøjle den decentrale energi og de lokale løsninger, er det ikke længere nok at excellere i administration, opportunisme og faglig dygtighed. Virksomhedsledere står overfor et påtrængende problem, når de skal kontrollere en verden, som ikke kan kontrolleres. 90'ernes større og mere internationale kunder og konkurrenter betyder, at markedsforholdene er blevet mere komplicerede. Der opstår virksomhedsfusioner, opkøb, strategiske alliancer nationalt og på tværs af landegrænser. Teknologiskift sker hurtigt og markant. Efterspørgslen efter den højtuddannede arbejdskraft øges. Fleksibilitet, evnen til hurtig omstilling og forvaltning og brug af vidensressourcer bliver mere og mere afgørende parametre.

Virksomheder konkurrerer i stigende grad på deres kompetencerog ikke mindst på deres evne til at organisere, forvalte, benytte og udvikle disse i takt med omgivelsernesforandring.

givelsernesforandring.Det er ikke længereet spørgsmål om enten differentiering, fokusering eller lav pris. Der er behov for det hele på én gang. Kunderne vil både have høj kvalitet, lave priser og moderigtigeog individuelt tilpassede produkter. Medarbejderne vil have udfordringer, ansvarog fleksible arbejdsforhold, og aktionærernevil have kontinuerlige afkast der ligger betydeligt over markedets niveau. Der skal kort sagt skabes værdi i alle dele af forretningssystemet. Hele tiden.

De seneste ars fokusering pa effektivisering og rationalisering bl.a. har fort til, at man har bortrationaliseret vserdifuld viden i stedet for at udnytte den til virksomhedens formal. Teknikker som TQM og BPR handler i praksis om at udfore eksisterende aktiviteter mere effektivt - om at nytasnke eksisterende processer - men ikke om at gore virksomheder forskellige eller om at udfore nye aktiviteter - om at nytasnke hele virksomheden. Deter ikke noget der tilforer virksomhederne lasngerevarende konkurrencemasssige fordele. Teknikkerne kan give virksomhederne en tempomasssig fordel, men kun indtil andre har efterlignet den nye praksis (Eriksen & Foss 1997).

Budskabet er dog ikke, at disse teknikker ikke virker efter hensigten. Det er blot ikke nok at se indad, det er også nødvendigt at se fremad. Det er ikke nok for en virksomhed at være procesmæssigt trimmet til ug med kryds og slange - selvfølgelig betyder det overlevelse og måske fremgang på kort sigt, men udviklingsmæssigt har det ikke den store effekt. Det strategiske tigerspring udebliver, og som de to succesforfattere Gary Hamel og G.K.

Prahalad skriver, så må ledere "... imagine

the future and, having imagined it, create it. They have to get off the restructuring treadmill and get beyond reengineering programs that simply rev up today s performance. They have to capture the riches that the future holds in store for those who get there first" (1994:25).

Der er et latent behov for kommunikations - og arbejdsprocesser der giver virksomheden mulighed for at kunne se fremad. Den stadigt mere intense teknologiske konkurrence, de voksende produktudviklings - og markedsføringsomkostninger, og de stadigt flere konkurrenter, som bningerne verdensmarkederne bringer med sig, betyder, at succes ikke længere blot er et spørgsmål om effektivitet og produktivitet - strategisk ledelse må i højere og højere grad rettes imod udviklingen og styringen af synergier på vidensområdet.

Konkurrencen er i stigende grad blevet en videnskonkurrence - et kapløb om hurtigst og mest effektivt at opbygge og tilegne sig kommercielt vigtig viden og derefter nyttiggøre den effektivt. Vidensaktiviteterer med andre ord kernen i moderne konkurrencestrategi. Det vil sige aktiviteter som markedsføring, produktudvikling, distribution og kvalitetssikring, der gør virksomheden i stand til at adressere individuelt betonede behov. Sådanne aktiviteter baserer sig på effektiv ledelse og udnyttelse af viden og information.

Der er opstået en stigende interesse for virksomhedens "skjulte aktiver" som f.eks. patenter, teknologisk viden, mærkevarer, samarbejdsrelationer, distributionssystemer osv. Man kan sige, at det ikke længere er produkter, funktioner eller forretningsenheder der er i konkurrence. Det kan sælges fra eller udskilles hver især og er i princippet undværlige dele af et større

hele. Hvad virksomheden derimod ikke kan skille sig af med uden at miste sin identitet, er dens særegne vidensbase - den der i sidste ende sætter virksomheden i stand til at positionere sig fordelagtigt overfor konkurrenterne (Eriksen & Foss 1997).

Virksomheden er dermed ikke lsengere udelukkende bundet sammen afpengestromme og hierarkier men i langt hojere grad af intensive videns- og informationsstromme, der hver for sig og sasrligt i interaktion med hinanden udgor virksomhedens kernekompetencer pa hvilke den skal differentiere sig fra andre virksomheder og bygge sin fremtid. Kernekompetencer der handler om at kunne integrere, udnytte og styre komplementariteter imellem

• virksomhedens materielle og immaterielle
ressourcer og værdier,

• de aktiviteter og processer, hvorunder
ressourcerne transformeres til produkter
og ydelser, og

• de mader hvorpa aktiviteterne og processerne
koordineres og integreres.

Opnåelse af et konstruktivt samspil imellem disse elementer er første skridt på vejen imod opdyrkelsen af en ny ledelsesfilosofi og et dynamisk strategisk fremsyn, der sikrer, at virksomheden til stadighed formår at udvikle sine kompetencer i takt med omverdenens forandring og krav, og til stadighed formår at skabe den energi, entusiasme og samhørighed blandt medarbejderne, som skal til for at kunne optimere værdiskabelsen og tilfredsstille såvel kunder som aktionærer. Den grundlæggende forudsætning for opnåelsen af et

sådant samspil er, at virksomheden har et klart billede af, hvor den på det lange sigt skal hen og en klar målestok for, hvad succes betyder, og hvordan den forrretningsmæssige fremgang kan måles - f.eks. via aktionærværdi - men det er en helt anden historie...

Summary

During the last ten years the world has been exploding! Not literally, but ideologically and technologically. We have moved into a new post-modern world where satellites and networks gradually change our world picture. Live transmissions from scenes of war all over the world, the decline of old illustrious companies, and the capture of new parts of the universe have become everyday occurrences. Soon we'll have 200 TV channels to choose from, and who can predict what the Internet will bring - possibilities seem undreamt-of.

This world picture makes new demands to companies and as such corporate leadership. A latent need exists for communication and work processes that put the company in a position to look ahead. Today s financial markets, where money and firms may change hands in a matter of seconds, mean that success is no longer a question of efficiency and productivity - strategic management should increasingly be targeted on the development and management ofknow/edge and complexity, and focus turned from growth in turnover and profit to simultaneous optimisation of the creation of value for staff, customers and shareholders.

Litteratur

Kriksen, Bo; Foss, Nicolai: Dynamisk koi»i/)r/rtiir/ul:iliing, I landelshojskolens Forlag, Kobenhavn, 1997.

Forskningsministeriet: Informationssamfundet
ar 2000, Forskningsministeriet,
Kobenhavn, 1994.

Hatnel, Gary; Prahalad, C.K.: Competing for t/ie Future, Harvard Business School Press, Boston, 1994.

Norretranders, Tor: Verden Voisetl -
tilfceldig/tedens historic, Aschehoug,
Kobenhavn, 1994.

Thyssen, Ole: Pafuglens oje - efter
postmodernismen, Valmuen, Koben
havn, 1987.

Thyssen, Ole: Kommunikation,
kultur ogetik, Handelsliojskolens
Forlag, Kobenhavn, 1994.