Resumé

Dette er en udvidet editorial.

L&E 's 10 års jubilæum er benyttet til at give en kortfattet oversigt over udviklingen i erhvervsøkonomien og i ledelsesteorien baseret på de særnumre, som FDC i tidens løb har udgivet i form af festskrifter og jubilæumsnumre af Erhvervsøkonomisk Tidsskrift og nu også Ledelse & Erhvervsøkonomi.

Rejsen starter i 1955 med lanceringen af Erhvervsøkonomisk Tidsskrift. Den går over kalkulationsnummeret i 1957 og operationsanalysenummeret i 1958 til den første egentlige statusopgørelse over den erhvei-vsøkonomiske videnskab i 1961.11970 skriver kollegaer ved Handelshøjskolen i København et festskrift til rektor Jan Kabbernagel i anledning af hans 60- årsdag. 11978 lanceres en egentlig ledelsesteori og i 1979 fremstilles en omfattende oversigt over erhvervsøkonomi i anledning af FDC's jubilæum. 11986 følges specielt ledelsesdelen op med "Trends and Megatrends in the Theory of Management" og i konsekvens af disciplinens paradigmeskift fra egentlig erhvervsøkonomi til en mere omfattende ledelsesteori, lanceres "Ledelse &Erhve/x)søkonomi" i 1987. Det relan ceres i 1993 og dets 10 års jubilæum markeres ved dette særnummer om skandinavisk ledelse.

1955-60

Handelsvidenskabeligt Tidsskrift, Erhvervsokonomisk Tidsskrift og Ledelse og Erhvervsokonomi har tilsammen eksisteret i over 50 ar. Hver gang der har vseret en jubilaeumsagtig begrundelse for det, har man udsendt et sasrnummer. Det gadder ogsa L&E's 10 ars jubilasum, som bliver markeret med et temanummer om skandinavisk ledelse. Redaktionen har bedt en raskke fremmedende skandinaviske forskere bidrage med hver sin spydspids inden for ledelsesforskning. Deter vel nassten overflodigt at bemasrke, at forfatterne er knyttet til civilokonomuddannelsen.

Nu drejer det sig kun om L&E's 10 ars jubilseum, sa der er ikke basis for at lave en all-round statusopgorelse for dansk og skandinavisk ledelsesteori. Til gengasld kunne man bruge anledningen til at forsyne dette temanummers ledelsesteoretiske fremblik med et tilbageblik over tidsskriftets godt og vel 60 argange. Ikke sa meget for at medvirke til et unodigt papirspild, men mere for at give den aktive unge lasser et billede af den faglige udvikling, der har skabt civilokonomens nuvasrende erhvervsmaessige profil.

Erhvervsokonomisk Tidsskrift sa dagens lys i 1955 i forlasngelse af Handelsvidenskabeligt Tidsskrifts 18 arige historic Man valgte en navneforandring, fordi "handelsvidenskab" "nu ikke mere anvendes i og omkring handelshojskolerne, og fordi en asndring til Erhvervsokonomisk Tidsskrift vil skabe en naturlig overensstemmelse mellem fagbetegnelsen i handelshojskolernes undervisningsplaner, i foreningens navn, medlemsbladet og dimittendernes titel." Man valgte ogsa glosen erhvervsokonomi, fordi den opfattedes tedessom rækkende videre end "driftsøkonomi" og den daværende redaktionskomité håbede, "at der gennem tidsskriftet kan opnås et samarbejde mellem alle de kredse, der interesserer sig for erhvervsøkonomi, hvad enten de er universitets - eller handelshøjskoleuddannede, teoretikere eller praktikere."

Jeg har valgt at citere denne argumentation for at pege på, hvor vigtigt det er, at navnet på et tidsskrift signalerer det, som tidsskriftet ønsker at stå for. Oversat til dansk taler man i Tyskland om bedriftsøkonomi og i Sverige og Norge om virksomhedsøkonomi. Disse navne var i mange år nok dækkende for hvad "erhvervsøkonomisk" forskning og uddannelse beskæftigede sig med, nemlig virksomhedens økonomiske problemer. Hvor virksomheden kan være stor eller lille, énmandsejet eller selskabsejet, national eller international og arbejdende i offentligt eller privat regi. Selve betegnelsen erhvervsøkonomi har ikke fremmet forståelsen og accepten af, at erhvervsøkonomisk metode er lige så gangbar i offentlige virksomheder, institutioner, forvaltninger og direktorater, som den er i den mytiske produktionsvirksomhed, som har ligget til grund for megen erhvervsøkonomisk modelbyggeri. Egentligt taler man om menneskets økonomisering i udøvelse af dets erhverv, men "erhvervsudøvelsesøkonomi" er nok lidt for meget af en spiritusprøve at udsætte folk for.

Ikke desto mindre er navnet et vigtigt signal ikke blot for et tidsskrift, men også for en videnskabelig disciplin. Et af de første temanumre i Erhvervsøkonomisk Tidsskrifts historie kom i 1957 (nr. 4) under titlen "Kalkulation i 12 danske industrivirksomheder". Det er værd at notere sig, at

nassten halvdelen af bidragyderne optrasder inkognito. Det var ikke almindeligt, at man fortalte andre, hvorledes man kalkulerer sine priser. I dag er det (heldigvis) omvendt, virksomhederne anser det generelt for prestigebetonet at "fa lov til" at fortaslle andre, hvad man gor, hvordan man gor det og fa kredit for, hvor dygtig man er.

Den spirende interesse for, samt evne og vilje til at beskæftige sig med den konkrete virkelighed afspejles i næste temanummer, nr. 4, 1958 med titlen "Operationsanalyse, et grundlag for virksomhedsledelsens beslutninger". Man har ikke blot erhvervsøkonomi for at undervise unge mennesker i at deducere ud fra mere eller mindre realistiske forudsætninger, meningen er, at erhvervsøkonomi som videnskabelig disciplin skal medvirke til at løse folks problemer i virksomhedssammenhæng.

Hvis det må være tilladt at komme med en sidebemærkning om bidragyderne i disse to temanumre, har der være tale om unge mennesker med ild i bagdelen. De har alle endt deres karriere som enten direktør eller professor.

En anden sidebemærkning til de nævnte tre numre af Erhvervsøkonomisk Tidsskrift skal gå på annonceringen, idet en del af udgivelsen var annoncefinansieret. I nummer 1, 1955, hedder det således "drejer det sig om hulkort.... tal med IBM". Videre hedder det, at Taylorix saldo duplexmaskine har alle fordelene. For ikke at tale om "Citrograf, det moderne svenske adresseringssystem". I 1957 er Paragon Af S på banen sammen med "Bikuben, forsørgelsesforening og sparekasse" og "Landmandsbanken - den gode bankforbindelse". I 1958 er Danmarks førende dagblad blevet til "Berlingske", og hvis

man har økonomisk sans, går man i Brugsen
- og får endda dividende.

Navnene på en række bidragydere til de første numre af Erhvervsøkonomisk Tidsskrift er uændret gennem tiden, og navnene på en række virksomheder er ligeledes uændret gennem tiden. Men det, personerne står for, og det, virksomhederne står for, har kontinuert ændret sig. Denne ændringsproces har det været et hovedformål at få dokumenteret netop i tidsskriftsform. Derfor er det velredigerede tidsskrift en kilde til indsigt i et udviklingsforløb, som må være en nødvendig forudsætning for den, der i dag mener, at det er ønskeligt og nødvendigt at opfinde nye dybe tallerkener.

1960-70

I 1961 havde Handelsvidenskabeligt Tidsskrift og Erhvervsøkonomisk Tidsskrift tilsammen eksisteret i 25 år. Det gav sig udslag i en statusopgørelse, som vi skal dvæle et øjeblik ved.

Forordet blev skrevet af FDC's formand, lic.merc. Hans C. Christiansen, direktør for Den kongelige Grønlandske Handel. Hans C. Christiansen, der fyldte 90 år i november, 1996, indledte den tradition, der består i, at Civiløkonomernes formand velsigner (og betaler) de store særnumre afridsskriftet. Hans C. Christiansen sluttede med at takke "et bredt udsnit af nordiske forskere for en klar fremstilling af udviklingen inden for deres speciale. Det er gjort med den balance mellem det praktisk relevante og teoretisk forsvarlige, der kendetegner nordisk erhvervsøkonomisk tradition". Det er et nyt nordisk hold, der er på banen i 1997, specialerne er anderledes, men den nordiske forskningstradi-

tion, der er kendetegnet ved samspillet
mellem praktisk og teori, er kanoniseret.

I øvrigt er det spændende at konstatere, at professor Goran Bergendahl i sine forstudier til artiklen i dette nummer af L&E citerer en række forskere, som netop gjorde sig gældende i 25 års-skriftet af ET. Professor Erich Schneider gjorde status over 25 års udvikling på den erhvervsøkonomiske front og Paulsson Frenckner gjorde status på omkostnings findtægtsteori. For at nævne et par navne. Men ellers indeholdt nummeret en statusopgørelse i relation til afsætningsøkonomi, finansiering, investering, regnskab, organisation og udenrigshandel. Hertil kommer oversigter over transportøkonomi, forsikringsøkonomi, bankøkonomi, landbrugs- og skovbrugsøkonomi. Endelig behandles operationsanalysen og dens samspil med erhvervsøkonomien.

Dette nr. 4, 1961 indeholder også en indholdsfortegnelse
over årgangene 1955-1961.

Medens Paragon Af S stadig er på banen med formularsystemer, er Siemens på banen med databehandling (hulkort er erstattet af kodebåndet). Videnskaben, verden og virksomheden er i udvikling.

Mens 50'erne kunne karakteriseres som driftseffektiviseringens årti, kunne 60'erne karakteriseres som system-årtiet, hvor virksomheden kunne ledes som en "adaptiv organisme", altså tilpasse sin struktur og funktion efter omverdenen krav.

Der er et spring i år til næste særnummer af ET, men forinden kunne det være af historisk interesse at pege på en artikel betitlet "Virksomhedsledelse" i nr. 4, 1960. Den er skrevet af videnskabelig assistent, cand. oecon. Erik Johnsen, Det økonomiske Forskningsinstitut, Handelshøjskolen i København. Det er den første eksplicitte artikel om virksomhedsledelse i tidsskriftet, som jo primært har beskæftiget sig med, og stadig beskæftiger sig med egentlige driftsøkonomiske problemstillinger. Det hedder i artiklen om virksomhedsledelse bl.a. at "for det første kan man ikke blive enige om, hvad virksomhedsledelse er, for det andet er det, man kan blive enige om, irrelevant. For det tredie er der ikke nogen standardproblemstilling, der kan dække alle former for virksomhedsledelse, uanset virksomhedens art og størrelse, således at en standardformulering fra begyndelsen er dømt til at være umulig. For det n'te ved man alt for lidt om de menneskemaskin-organisationer, der danner virksomhederne, til at man kan sige noget fornuftigt om, hvorledes de bør ledes".

Flemming Poulfelt har i sin artikel i dette nummer ajourført litteraturen om virksomhedsledelse. Han konkluderer, at fænomenet "professionel ledelse" er vanskeligt at få hold på.!

Der ligger næsten to generationers forløb mellem disse to udsagn, som bygger på omfattende litteraturstudier. Man må beskedent håbe, at udsagnene er sande og übeskedent håbe på, at de under ingen omstændigheder indeholder hele sandheden. Men kun afspejler, at nogle ledelsesproblemer og forskningsproblemer i relation hertil fremtræder som stedsegrønne.

1970-80

Når man springer fra 1960 til 1970 er det ikke ensbetydende med, at udviklingen har stået stille i 10 år. I 1960 skiftede den udgivende dimittendforening navn fra Foreningen af Danske Erhvervsøkonomer til Foreningen af Danske Civiløkonomer.

Foreningen var i 60'erne og 70'erne meget aktiv bl.a. på efteruddannelsesfronten, hvad der gav mange artikler om anvendt erhvervsøkonomi. Ligeledes intensiveredes det nordiske samarbejde, således at tidsskriftet også bragte artikler på de nordiske sprog, dog minus finsk, men plus engelsk og tysk.

Rektor for Handelshøjskolen i København, Jan Kobbernagel, professor i erhvervsret, fyldte 60 år i marts 1970. Det markerede Foreningen af Danske Civiløkonomer ved at udsende et festskrift forfattet af kolleger fra Handelshøjskolen i København. Det pågældende nr. markerer på bedste vis den bredde, som programerklæringen fra 1955 udstikker. Selv om de juridiske bidrag vejer tungt, har man professor Palle Hansen's testamente i form af nogle hovedtræk vedrørende "Management orienteret regnskabsinformation", man har vigtige skatteteoretiske bidrag, et erhvervsøkonomisk metodeafsnit og en litterær perle i form af Hakon Stangerups artikel om jurister, som blev forfattere. Sig ikke at erhvervsøkonomien ikke har vide grænser.

70'erne står i den strategiske ledelses tegn, konsulentvirksomheden professionaliseres, politisk ledelse kommer til, ligesom erhvervsøkonomisk og ledelsesmæssig metodeforskning udbygges. Disse tendenser samles op i Erhvervsøkonomisk Tidsskrift 1978, nr. 4 under titlen "Ledelseslære - baseret på dansk erfaringsmateriale". Arbejdet med danske virksomheder og offentlige institutioner i 70'erne gav sig udslag i fokus på lederadfærd og en udvikling af specifik lederadfærd for henholdsvis den daglige drift, den nødvendige tilpasning dl omgivelsernes krav og

den ønskede udvikling, samt spørgsmålet
om at få ledelse på selve ledelsesprocessen.

I 1978 hseftedes der tre undertitler pa Erhvervsokonomisk Tidsskrift, nemlig udvikling, ledelse og administration. Deter et signal om, at okonomisk ledelse ma suppleres med en raskke andre indfaldsvinkler til ledelseskonceptet og ledelsesprocesser, safremt man skal erhverve sig en tilstraskkelig indsigt til at beherske den komplicerede ledelsesproces.

Glosen "administration" på forsiden blev kortvarig og i 1981 udskiftedes den med konceptet "kommunikation". Nu signalerer forsiden, at tidsskriftet beskæftiger sig med erhvervsøkonomi, ledelse og kommunikation med særlig henblik på aktiv udvikling. Man er gået fra "erhvervsøkonomi" til "erhvervsøkonomi og ledelse f kommunikation".

I 1979 fejrer FDC sit 25 års jubilæum og udgiver et særnummer under titlen "Erhvervsøkonomiens udvikling og betydning for samfundet".

Deter her danske eksperter som gor
status for erhvervsokonomiens udvikling i
Danmark. Det sker i 5 hovedafsnit:

1. Erhvervsokonomiens udvikling og strategiske

2. Funktionsokonomiernes udvikling og
betydning for virksomhedens ledelse.

3. Udvikling i erhvervsokonomiens rnetoder,

4. Ledelsesfunktionen og

5. Civilokonomens rolle i virksomheden
og samfundet.

Hovedtraskkene af erhvervsokonomiens
udvikling i Danmark er resumeret saledes:

- i gar beskaeftigede man sig med omkostningslaere
og prispolitik, metoden

var primasrt deduktiv analytisk, resultatet
var boglige modeller uden saerlig
stor praktisk anvendelighed,

- i dag står den almindelige erhvervsøkonomi i metodelærens tegn. Gennem tæt interaktion med praksis har man udviklet et sæt operationelle metoder og en række sprog, der kan producere differentierede nødvendige og anvendelige modeller,

- i morgen vil man indgå i en gensidig søge-læreproces med forsknings-objektet og udvikle et fælles system i en gensidig vækst. Morgendagen vil derfor stå i ledelseslærens tegn.

Udviklingen i funktionsøkonomierne er her beskrevet ved indkøbs- og produktionsfunktionen, organisations- og personalefunktionen, finansieringsfunktionen, eksportfunktionen, regnskabsfunktionen og ved offentlig

Med hensyn til metodeudviklingen beskrives den som udviklingen af beslutningsteorierne, adfærdsteorierne og systemteorierne.

Udviklingen i ledelsesfunktionen har sit eget afsnit og kan måske i stikordsform karakteriseres således: fra gårsdagens lederskikkelser over dagens organiserede formelle ledelse til morgendagens i mig og i os integrerede

De samfundsmasssige aspekter er legio, men ssernummeret tager fire op til diskussion. Det forste aspekt er holdningen til ledelsesmasssig adfasrd, det andet er vaerdisndringer, der giver sig udslag i nye krav til selve udformningen af ledelsesprocessen. Det tredie udovernes, dvs. civilokonomernes indflydelse pa de to forste.

Det fjerde er den fortløbende civiløkonomuddannelse. Man kan i historiens klare bakspejl roligt sige, at her er der peget på fire områder, der siden har optaget sindene og som i dag fremtræder som ikke mindre aktuelle end for 20 år siden, da man gjorde denne værdidiskussion eksplicit. Claes Gustafssons artikel i dette nummer er et skoleeksempel herpå.

Om civiløkonomuddannelsen hedder det (her i maj 1979), at man kan gætte på, at uddannelsen i morgen integreres i arbejdslivet, jvf. også den organiserede livslange uddannelse. Dette akcentueres af udviklingen fra klassisk erhvervsøkonomi til ledelseslære. Lederrollerne kan kun udøves i praksis, og praksis synes nødvendig for udvikling af egen ledelsesteori, som atter er nødvendig for at deltage professionelt i ledelsen. "Civiløkonomuddannelsen har hidtil været organiseret i snæver forbindelse med forskningen her i landet På handelshøjskolerne har et forskningsprojekt normalt også et undervisningsaspekt, der er adskilt fra forskningsobjektet, som normalt udgøres af virksomhedens problematik Erhvervsøkonomiens forskningsmæssige forudsætninger har ændret sig gennem den sidste menneskealder, og den fremtidige forskningspolitik er uafklaret. Der bør kunne formuleres nogle destinationer gennem en dialog mellem forskere, direkte brugere og andre interessentgrupper."

Sætter man disse bemærkninger i relationtil Carl J. Norstrøms og Hans Siggaard Jensens artikler i dette nummer om den nuværende, henholdsvis den fremtidige skandinaviske handelshøjskoles opgaver og organisering af forskning og undervisning,går der en lige linie fra det, man kunneskimte

neskimtei slutningen af 70'erne til det, som (formentligt) kan realiseres i dag. Fremtiden går altid levende rundt blandt os. Det drejer sig blot om at at få øje på den. Også selv om ting tager tid, er der her kun forløbet en hel generation fra tanke til handling.

Erhvervsøkonomiens videnskabsteoretiske forankring og udvikling diskuteres i dette statusnummer i form af et paradigme, erhvervsøkonomiens verdensbillede, forskningsmetode og forskningsorganisation, relationer til andre forskningsområder og forskningens strategiske målsætning. Inden for samtlige disse elementer i et paradigme viser det sig, at de har udviklet sig i det historiske forløb, som tidsskriftet aftegner. Sagt meget firkantet har man været vidne til en disciplin, som har udviklet sig fra en skrivebordsagtig behandling af et enkelt aspekt af virksomhedens liv, kaldet driftsøkonomi over en begyndende empirisk behandling af virksomhedsproblemer beskrevet og behandlet i økonomisk terminologi, kaldet erhvervsøkonomi til (på tærskelen til 1980'erne) en transdisciplinær og multimetodisk teoridannelse, kaldet ledelsesteori. Som disponeringen af festskriftet viser, ligger tyngden på funktionsøkonomiernes udvikling og betydning for virksomhedens ledelse, samt udviklingen af erhvervsøkonomiens metoder. Men konsekvenserne er klare for den, der vil og kan se dem. Og uklare for de andre.

Jeg har opholdt mig ved dette Erhvervsøkonomisk Tidsskrift, nr. 2, 1979, fordi det er en af de bedste kilder til forståelse af udviklingen i den disciplin, der karakteriserer Civiløkonomens faglige grundlag.

1980-86

I 1986 fejrer FDC Erhvervsøkonomisk Tidsskrifts 50 års jubilæum ved på engelsk at publicere 10 internationale ledelsesforskeres bidrag til "Trends and Megatrends in the Theory of Management".

Udviklingen går hurtigt nu, der er investeret betydelige ressourcer i udbygningen af forskning og uddannelse af civiløkonomer ikke blot i Danmark, men i Skandinavien og i Europa som helhed. Det hedder således bl.a.:

"Mens festskriftet i anledning af FDC's 25 års jubilæum fokuserede på erhvervsøkonomien og dennes udvikling, er der på ganske få år sket et såkaldt paradigmeskift, således at det, der i dag optager forskningen, primært er virksomhedens og den offentliges forvaltnings ledelsesproces. Dette modsvares smukt af, at den praktisk arbejdende civiløkonoms opgaveportefølje mere og mere skal ses i lyset af at få virksomhedens ledelsesproces til at fungere bedre og bedre. Den klassiske erhvervsøkonomi med dens driftsøkonomiske verdensbillede er blevet til en delmængde af en mere omfattende disciplin, ledelsesteori. Denne udvikling har afspejlet sig klart i de sidste års numre af'Erhvervsøkonomisk Tidsskrift "

En række stedsegrønne problemer behandles,

hvor skal vi bevæge vores teoridannelse
henad,

fra produktions- til markedsorientering,

internationaliseringsproblematikken,

ledelse af menneskelige systemer,

beslutningsprocesser,

informations- og ledelsessystemer,

strategisk ledelse med uklare mål,

- organisationens dobbeltfunktion,
- den offentlige ledelses problematik og

- videnskabsteoretiske refleksioner over
aktionsforskning.

Problemstillingerne er - stort set - stedsegrønne, men angrebsvinklerne er nu meget anderledes end for 25 år siden. Virksomhedens problemer behandles ud fra en ledelsesmæssig synsvinkel. I en artikel om fremtidens ledelse hedder det konklusionsvis bl.a. om spørgsmålet vedr. strategisk udvikling af selve ledelsesfunktionen:

"Det kan lade sig gøre ved

- at knytte forskeradfasrd og lederadfasrd sammen i et faelles miljo karakteriseret ved, at de paradigmer, der udgor forudsastningerne for de to typer adfasrd, indeholder faslles elementer og at

- som drivkrasfter i udviklingen af lederadfasrd og dens teori udnytte megatrends omkring de to miljoer, herunder

- udviklinger i interessentgrupper og
institutionelle forhold,

- udviklinger i indsigt, evner og vilje
til at udove ledelse og

- udviklinger i faglig dygtighed, ogsa
hos kollega-organisationer."

Sætter man denne konklusion i relation til Hans Siggaard Jensens behandling af "Modus 2, vidensproduktion" senere i dette hæfte har man atter et eksempel på, at man ud fra forskellige analytiske vinkler kommer frem til samme resultat. I dette tilfælde at vores disciplin skal udvikles af mennesker, der selv ønsker udvikling i virksomheder, der også selv ønsker udvikling, og at dette sker i samspil med akade-

miske foretagender, der selv onsker udvikling.

Annoncerne i Festskriftet er interessante derved, at Morgenavisen Jyllands- Posten har erstattet Berlingeren, at ICL har erstattet IBM, at man flyver med

Sterling Airways, samt at Handelsbanken "altid med i billedet" anbefaler at "gi¹ Deres en økonomi en sikker landing, når De flyver ud i verden ...."

Noget består, andet forgår.

1987-93

Det paradigmeskift, som blev afklaret i 50 års jubilæums-skriftet fra april 1986, gav sig fra 1987 udslag i både et nyt navn for tidsskriftet, en ny redaktion og navnlig en reformeret strategisk målsætning.

Navnet blev Ledelse & Erhvervsøkonomi. Farven blev i tidens spareiver rød f grøn. "Ledelse & Erhvervsøkonomi" med røde bogstaver på en grøn baggrund. Set i såvel i forrude som bagrude vidner udseendet ikke om, at hverken redaktion eller forening har været overmåde designbevidst.

Det hedder i introduktionen, at

- FDC's faglige flagskib, Erhvervsokonomisk Tidsskrift, forsastter i 1987 sin virksomhed under det nye navn: Ledelse & Erhvervsokonomi.

Med en udvidet redaktion bestående af professor Erik Johnsen, Handelshøjskolen i København, professor Børge Obel, Odense Universitet, professor Louis Printz, Handelshøjskolen i Århus, prorektor Axel Schultz-Nielsen, Handelshøjskole Syd og professor Poul Sveistrup, Aalborg Universitets

Navneskiftet er en naturlig følge af udviklingen i civiløkonomens teoretiske grundlag. Faget har - som bl.a. artiklerne i Erhvervsøkonomisk Tidsskrift gennem årene har vist - ændret sig fra et forholdsvist snævert fagspeciale til en meget bred vifte af faglige kundskaber med den komplicerede ledelsesproces i centrum

Den udvidede redaktion har til formål at
intensivere skabelses- og formidlingsprocessen

- generelle, teoretiske nydannelser skal
frem hurtigt og laeseligt,

- speciel ledelsesmasssig dygtighed i form af cases fra virksomheder og forvaltninger skal frem pa arenaen for at vise vej og

- samspillet mellem praksis og teori skal intensiveres. Man skal laere mere af hinanden, ogsa inden for de "traditionelle" erhvervsokonomiske discipliner

Redaktionen glæder sig til arbejdet og glæder sig til et intensiveret samarbejde med FDC's organer, med de højere læreanstalter og med dansk ledelsespraksis."

Hvis man sammenligner den sidste sentens med den redaktionelle erklaering fra Erhvervsokonomisk Tidsskrifts forste nummer i 1955, er det vanskeligt at se forskel pa intentionerne. Men maden at na dem pa har nu asndret sig pa fundamental vis. Redaktionen daskker nu hver af FDC's regioner og de store udklaegningsanstalter for civilokonomer.

I den første artikel i L&E skriver Louis Printz om ledelsesudvikling som international konkurrenceparameter. Han peger på, at "der i de kommende år i stigende grad vil blive fokuseret på ledelsesbe-

grebet som driftsokonomiens centrale element
i erhvervslivets omstilling til 1990'ernes
dynamiske erhvervsbetingelser.... Opfattet
i positiv betydning, vil en effektiv
udvikling og operationalisering af ledelsesbegrebet
med stor sandsynlighed kunne
resultere i, at hoj ledelseskompetence
bliver en virkningsfuld konkurrenceparameter
for dansk erhvervsliv pa det internationale
marked." Printz lancerer herefter
tanken om "udviklingsbaerende virksomheder",
"der efter at have opnaet et tilstraskkeligt
hojt ledelsesmasssigt kompetenceniveau
kan optrsede i rollen som
ledelsesideal og forandringsformidler i forhold
til erhvervslivets ovrige virksomheder."....

I 1989 afløstes Louis Printz af professor Kai Kristensen, Handelshøjskolen i Århus og efter professor Poul Sveistrups død indtrådte professor Carsten Stig Poulsen, Aalborg Universitet i redaktionen i 1990.

Der har i det tiår, hvor Ledelse & Erhvervsøkonomi har eksisteret været trykt 214 artikler. Halvdelen af disse kan kategoriseres som primært at have med ledelse at gøre, 40% som primært værende af erhvervsøkonomisk natur og 10% "andet". 14 af de i alt 40 numre har været helliget et tema, og intentionen har været at komme Civiløkonomens faglige kompas hele vejen rundt.

Der stilles visse krav til et fagligt tidsskrift på internationalt niveau, herunder den såkaldte referee-funktion, at artiklernes kvalitet både fagligt og kommunikationsmæssigt lever op til et vist niveau, at der er tale om en kombination af teoretiske og anvendelsesmæssige spydspidser, at artiklerne har relevans for dansk erhvervsliv og den danske offentlige sektor,

samt at de informerer den arbejdende Civiløkonom om fagets udvikling, samtidig med at forfatterne kan se en professionel belønning ved at publicere i tidsskriftet. Det har taget nogle år at rendyrke disse linier, men ser man på Sten Jo'nssons artikel i dette nummer om skandinavisk forskningspublikation i "The Scandinavian Journal of Management" er det klart, at hverken redaktion eller forfattere kommer sovende til en publikationsmæssig succes.

1993-97

For at markere professionalisme (og for at slippe ud af den gyselige rød fgrønne indpakning) relanceredes tidsskriftet i januar 1993 baseret på en grundig læseranalyse. Processen er beskrevet af Børge Rasmussen, "Sådan relanceres et tidsskrift" i Fagpressen nr. 1, 15. februar 1993.

Traditionen tro faldt relanceringen sammen med et jubilæum. I dette tilfælde, at Den Gamle Redaktør på daværende tidspunkt havde klæbet til taburetten i 25 år (og startede sit tilløb hertil allerede i 1956 som redaktionssekretær). Kreative kræfter benyttede lejligheden til at lancere "L&Eprisen, Danske Civiløkonomers forsk-

ningspris", som siden er blevet uddelt til årets bedste artikel (artikler). Hermed nærmer vi os - langt om længe - nærværende temanummer "Skandinavisk ledelse".

1997

Temanummeret indledes af professor Sten Jonsson, som anlægger et redaktionelt perspektiv på ledelsesforskningens udvikling i Norden. Sten Jonsson er mangeårig redaktør af Scandinavian Journal of Management. Han konstaterer, at et nordisk særpræg i ledelsesforskning er den gode kontakt taktmellem forskere og deres "studieobjekter". Det er en nødvendighed for relevant ledelsesforskning, at de personer, der involveres i forskningsprocessen i virkeligheden har tillid til forskerne. Derfor er det ønskeligt hele tiden at være opmærksom på en metodeudvikling i relation til ledelsespraksis, casestudiet skal raffineres. Han ser i de senere år en forskydning af interessen henimod det, han kalder en "humanistisk base". Interessen har i vidt omfang koncentreret sig om strategiske studier (20%), organisatoriske studier (10%) og netværksstudier (10%). Men udviklingslinier som kapitalmarkedsforskning og markedet som industrialist banker på døren.

Hans indtryk er, at i kraft af at nordiske forskere har en tendens til at skrive bøger, får de rendyrket deres begrebsapparat bedre, ligesom han har den opfattelse, at når man tilhører et lille land, er det ex definitione lettere at acceptere kulturforskelle mellem de store. Hvad der skulle betyde mindre ideologisk bias i de forskningsmæssige

Som et lille momentum til bidragydere til L&E er det Jonssons erfaring, at det tager 18 (atten) maneder fra et manuskript modtages til at det kan publiceres i en form, der er acceptabel for laeserkredsen.

Professor Goran Bergendahl fra Handelshogskolan vid Goteborgs Universitet skriver om kvantitative metoder i forskning om virksomhedsledelse - med et svensk udgangspunkt.

Han kommer hele kompasset rundt. Lige fra den tid hvor erhvervsøkonomi (foretagsekonomi) var identisk med handelsteknik over erhvervsøkonomiens fire hjørnestene (omkostningslære og prispolitik, afsætningsøkonomi, administration og

personaleorganisation og regnskab) til den udvikling, der har fundet sted baseret på den "kliniske" holdning til virksomhederne. Det har givet sig udslag i, at man ikke blot opererer med rationelle og ikke rationelle beslutninger, men at man ser på erhvervsøkonomien som en slags "ledelsesøkonomi" med systemanalyser, kalkulationer og økonomibedømmelser, og skabelse af handlingsalternativer.

Effektivitetsproblemer, prisfastsættelsesproblemer,
fordelingsproblemer og finansieringsproblemer
har fået nye dimensioner.

Bergendahl har så at sige ajourført det klassiske udgangspunkt for virksomhedsøkonomi, som stadig er et absolut nødvendigt, men ingenlunde tilstrækkeligt element i virksomhedens ledelsesproces.

Richard Normann reflekterer over udviklingen i "Skapende fb'retagsledning". Titlen på hans doktorafhandling fra 1975. Titlen kan vel fordanskes til noget i retning af kreativ ledelse, innovativ ledelse. Man fristes til at betegne hans indlæg som noget om "ledelsens sjæl".

Han ser en udvikling fra kravet om idegrundlaget som en stabil balance mellem marked, produkter og indre forhold i foretagendet over lederen som den statsmand, der forener den teknisk-okonomiske og rationelle forstaelse med social og politisk dygtighed til serviceledelse. Hvor lederen ogsa ma udove rollen som kommunikator og den, der skaber entusiasme. Men nutidens vilkar er anderledes, siger han. I dag er omkonfigurering vigtigere end nye produktlivscykler. Virksomheden ma sastte sig i stand til at organisere vaerdiskabelse mere end dette at vasre et forasdlingsled i den fysiske vaerdikasde. Det kraever lsering, processyn og statsmandsskab.

Normann har den opfattelse, at man i virksomheden må skelne mellem den rent "forretningsmæssige" aktivitet som vedrører markeder, priser, konkurrence og teknologi og den "ledelsesmæssige", som vedrører organisation, budgettering, planlægning og ledelsesprocessen i almindelighed.

Konsekvensen er, at man i et vist omfang bør erstatte mål-planlægningstankegang med vision og skridt i den rigtige retning efterfulgt af ny vision. Ligeledes bør håndtering af usikkerhed ikke afklares ved at søge at konvertere sig til "sikkerhed", men mere acceptere "usikkerheden" og anvende den aktivt i en læringsproces og ladende den give anledning til et mere intensivt

Det, det drejer sig om i 90'erne er omkonfigurering af værdiskabelsen, matche, udvikle og komplettere kundens kompetence i værdiskabelsesprocessen. Det kræver en fornyet form for statsmandsskab.

Medens man kunne læse Richard Normanns indlæg som et bidrag til forståelsen af ledelsens væsen, ledelsens sjæl, kunne man tolke Claes Gustafssons indlæg om virksomhedslederen og mistanken som noget i retning "lederens sjæl".

Claes Gustafsson giver en række eksempler på, at det, der for den vestlige tankegang, ideologi og praksis, opfattes som naturligt, i øst opfattes som uhæderligt og delvis forbryderagtigt.

Mens man i 70'erne karakteriserede virksomhedsledere psykologisk ved en profil af motiver, nærer Gustafsson den opfattelse, at det i dag drejer sig mere om at karakterisere vedkommende ved hans fhendes visioner, vilje og dømmekraft.

Mens teoriens virksomhedsledere kan
reduceres til en kombination af egoisme

og opportunisme, er ledere i praksis mere en kombination af arbejde, fornuft, udviklingog effektivitet, hvor loyalitet og tillid er afgørende for, om et entreprenørship kan lykkes i et netværk af forretningsforbindelser.

Claes Gustafssons svar på, hvorledes en værdi opstår er ganske simpelt, at fænomenets værdi får en værdi i sig selv, og at virksomhedsledelse får en værdi, når det integreres i den verden, i hvilken ledelse udøves.

De lidt floromvundne betegnelser ledelsens sjæl og lederens sjæl bliver i Anders Kå'llstrom's studier af svenske ledere mere et spørgsmål om lederens personlighed. Som den på klassisk maner er dannet af medfødte og tillærte egenskaber.

"Hvad er godt lederskab for dig?" har han spurgt en række både kendte og mindre kendte virksomhedsledere om. Der er kommet en række interessante detaljer ud af denne undersøgelse, herunder at bevidst strategisk ledelse spiller en mindre rolle i praksis, end den gør i teorien. Men også at "kontrol" nu om dage mere består i, at chefer tager en dialog med folk, er opmærksom på folks situation og giver dem feedback. I dialogen ser man så at sige både kendsgerninger og holdninger til hinanden. "Kommunikere er at sælge". Og kommunikationen er lykkedes, når man når consensus. Specielt consensus omkring mindre tydelige strategiske visioner.

Rolf Wolffs bidrag om miljøledelse med undertitlen Mod en forskningsbaseret reflekterende praksis, kan ses som et eksempel på, at man forsøger at løse et ledelsesproblem, der har udviklet sig over tiden.

Som det ser ud for øjeblikket domineres miljøledelse af normative krav fra forskere skereog praktikere, vel at mærke krav, som er fundamentalt forskellige. De første er tilbøjelige til at se på økologiske systemvilkår, mens de sidste er interesseret i den hurtige løsning.

Ud fra Ackoff s tankegang om at "managers manage messes", er miljoledelse en udfordring, hvor man skal tackle en kombination af kompleksitet, usikkerhed, ustabilitet, unikness og vasrdikonflikter.

Wolff har konturerne af et forslag til at komme videre, det indebærer bl.a. at miljøledelse integreres i den almindelige udvikling af ledelsesteori i form af lærende ledelse, kombineret med forskningsbaseret

Flemming Poulfelt peger i sin artikel om professionel ledelse (som han sætter spørgsmålstegn ved) på fire aspekter: den konventionelle visdom, den positionsbaserede ledelse, ledelse som resultatskabelse og ledelse i et procesperspektiv.

Persondimensionen er det svært at få hold på. Hans konklusion er da også, at "fænomenet professionel ledelse er vanskeligt at få hold på". Ledelse er en mangfoldig størrelse, eller som Richard Normann har udtrykt det, vi må væk fra at opfatte ledelse som en homogen proces og til at acceptere, at der er tale om et ønske om at integrere en mangfoldighed.

Flemming Poulfelts bud på at komme videre er at se ledelsesfænomenet i dets kontekst, at behandle det interdisciplinært og akceptere fænomenets dualitet i form af både personligt lederskab og en kollektiv

En ting er, at hjertets renhed er af at
ville eet, men hvad er det, der giver livet
kulør?

De sidste to artikler vedrører civiløkonomuddannelsen.

Rektor Carl Julius Norstrøm, Norges Handelshøyskole, svarer på spørgsmålet om, hvorledes den ideelle handelshøjskole ser ud i år 2000.

Hans generelle svar er, at den skal bidrage til værdiskabelsen i samfundet ved at uddanne gode fagfolk, gode ledere, gode forskere og så iøvrigt skabe forskningsresultater af såvel national som international betydning. Disse bidrag skal præsteres ud fra den givne incitamentstruktur.

Norstrøm har den opfattelse, at de nordiske handelshøjskoler ikke har udviklet deres uddannelsesprogrammer på tilfældig vis. Det er hele tiden sket i samspil med nøgleinteressenterne. Derfor er uddannelserne også hele tiden blevet moderniseret med hensyn til indhold og med hensyn til, hvor og hvorledes den pædagogiske proces kan og bør foregå.

Godt begyndt er halvt fuldendt, og vi skal fortsætte baseret på de erfaringer, vi har, ikke mindst erfaringer med at skabe erfaringer.

Forskningsprofessor Hans Siggaard Jensen harmed sin filosofiske baggrund en lidt anden opfattelse af de hojere lasreanstalters funktion i fremtiden.

Hidtil har det været sådan, at ny viden, nye indsigter, ny erkendelse i vidt omfang er produceret på højere læreanstalter og derfra spredt ud til folket. Han kalder denne funktion for "Modus 1".

Denne centraliserede vidensskabelse er under opløsning, vidensproduktion foregår rundt omkring i virksomheder, institutioner og hos individuelle forskere. Den foregår ikke nødvendigvis inden for rammerne af en speciel veletableret disciplin

og klassiske akademiske krav til et forskningsresultats "gyldighed" er mildest talt blevet differentieret. Han kalder denne form for vidensproduktion "Modus 2".

Mere og mere vidensproduktion vil være karakteriseret ved Modus 2-egenskaber. Det betyder, at den højere læreanstalt mere får en opsamlingsfunktion, en systematiseringsfunktion, baseret på hvilken den kan forme teoretiske udviklinger. Men også en funktion i retning af, at organisere - eller være medorganisator af - projekter, der i konkrete virksomheder opfylder både et uddannelsesbehov for individer og for virksomheden som helhed samtidig med at behovet for forskning i klassisk forstand tilgodeses.

Den nye handelshøjskole skal således
ideelt placeres i virksomheden og på handelshøjskolen.

Der går en lige linie fra denne velunderbyggede erkendelse til en af konklusionerne fra 1986 udtrykt i "Trends and Megatrends i the Theory of Management".

Hvis man nu kunne tage en hurtig eksperimentel konsekvens af denne erkendelse og etablere et samspil mellem virksomheder, studenter, handelshøjskole og dimittendorganisation, kunne man reducere denne tidsmæssige afstand mellem en erkendelse og dens naturlige konsekvenser til en halv generation.

Dermed nærmer ledelsesvidenskaben sig i effektivitet det stade, som "computer science" stod på i 1956. Da blev det for første gang i verdenshistorien muligt at forudsige vejret lige så hurtigt som det skete.

L&E nr. 1, 1997 slår fast, at her hvor vi
nærmer os årtusindskiftet har det ikke

mere mening at tale om "erhvervsøkonomi og ledelse", "organisation og ledelse" eller "kommunikation og ledelse" som om ledelse automatisk hænger sammen med en anden disciplin.

Der er nu tale om en række selvstændige teoridannelser hver med egne paradigmer. De kan - naturligvis - kombineres derved, at man sammenstiller elementer fra de forskellige discipliner i samme modeldannelse. Og det gør man - og bør gøre - i vidt omfang i praktisk problemløsning. Men det forplumrer diskussionen, hvis man ikke sætter streg under og. Det betyder, at vi i dag arbejder med erhvervsøkonomi. Organisation. Kommunikation. Og med ledelse. Såfremt man vælger det ledelsesmæssige udgangspunkt, bliver elementer fra de tre andre disciplin at opfatte som nødvendige, men ikke tilstrækkelige komponenter i den ledelsesmæssige disciplin. På samme måde forholder det sig for hver af de andre tre.

Vi skal både rendyrke de fire discipliner
separat, og vi skal indstille os på at integrere
dem for praktisk problemløsning.

Denne kalajdoskopiske gennemgang af
FDC's jubilæumsnumre har vist tre ting.

Den første er, at det sjovt at beskæftige
sig med de stedsegrønne problemer i menneskets

Det andet er, at det er spændende at
lære at udforme nye dybe tallerkener.

Det tredie er, at vor disciplin er udfordrende, ikke mindst i relation til at reducere tidsrummet mellem erkendelse og konsekvens.

Summa summarum: vi har bevæget os fra erhvervsøkonomi over erhvervsøkonomi & ledelse til: LEDELSE. OG. ERHVERVSØKONOMI.

Summary

This is an expanded editorial.

On the occasion of the 10th anniversary of the journal 'Ledelse og Erhvervsøkonomi' (a journal for management and business economics The Danish Journal of Management), I take the opportunity of presenting a brief overview of the development in business economics and management theory, based on the special issues published by the FDC (The Danish Association of Graduates in Economics and Business Administration) over the years in the journal Erhvervsøkonomisk (a business economics journal), and later in 'Ledelse og Erhvervsøkonomi'.

Our journey starts in 1955 with the launch of the journal lErhvervsokonomisk Tidsskriff. It continues with the special issue on computation in 1957, and the operational research issue in 1958, until the first actual stock-taking of the business economics sciences in 1961. In 1970, colleagues publish a special issue in honour of Jan Kobbernagel, vice-chancellor of the Copenhagen Business School, on the occasion of his 60th birthday. In 1978, on the occasion ofFDC's anniversary, an actual management theory is introduced, and in 1979 a comprehensive overview is presented of management economics. In 1986, especially the management side is pursued by 'Trends and Megatrends in the Theory of Management', and the journal 'Lede/se & Erhvervsokonomi is launched in 1987, as a consequence of the paradigm shift of the discipline, from actual business economics to a more comprehensive management theory. The journal is relaunched in 1993, and its 10th anniversary is marked by the publication of this special issue on Scandinavian