Editorial

Dette nummer af Ledelse & Erhvervsøkonomi var oprindelig tænkt som et temanummer med et tema, der i dette kulturår passende var valgt som »Management of Culture«. Desværre har det vist sig, at dette emne ikke har været i stand til at tiltrække forslag til artikler i det nødvendige omfang. Vi har derfor besluttet, at gøre nummeret til et traditionelt blandingsnummer uden egentligt tema.

Redaktionen beklager, at det ikke har været muligt at følge den oprindelige plan, men vi mener dog stadig, at ideen med to temanumre pr. årgang er rigtig. Vi har derfor i sinde at fortsætte denne linie i tiden fremover. Dette betyder, at det stadig er planen - som annonceret - at publicere L & E 4 f96 som et finansielt temanummer under hovedredaktion af Børge Obel.

Erfaringerne med »Management of Culture« har dog fået redaktionen til at filosofere over, om den måde, hvorpå temanumre kundgøres, er den rigtige. I øjeblikket foretages et »call for papers« på bagsiden af L & E ca. 6-9 mdr. før et påtænkt nummer skal publiceres, men man kunne naturligvis tænke sig andre, evt. supplerende, måder at foretage annonceringen på. Redaktionen velkommer ideer på dette punkt, ligesom vi altid er lydhøre over for andre ideer til forbedring af tidsskriftet.

Tidsskriftet bliver aldrig bedre, end de

tilbud vi får fra vore leverandører, og vi er derfor stærkt interesserede i en dialog, der kan sikre, at L & E altid er et naturligt valg, når interessante teoretiske og praktiskeresultater skal publiceres. I dette nummerstarter vi med det eneste bidrag, som indkom under kulturtemaet. Hans SiggaardJensen behandler emnerne kultur, natur og ledelse, og som konklusion fremhæverhan, at det ikke er kausalitetens logik, men fortællingens logik, der er betingelsen for den kulturelle ledelse.

Bidraget fra Johannes Brinkmann var oprindelig tænkt som en del af det tidligere temanummer »Den grønne udfordring«, men nåede desværre ikke frem i tide. Brinkmann fortsætter diskussionen om den bæredygtige erhvervsøkonomi, og han stiller i artiklen det spørgsmål, om virksomhedsledernes holdninger til miljøspørgsmål enten er en katalysator eller en hæmsko i forhold til bæredygtig udvikling. For at belyse dette spørgsmål gennemgår Brinkmann resultaterne fra en pilotundersøgelse i Norge, Sverige og Tyskland.

Søren Peter Iversen beskæftiger sig med magtbegrebet og dets relation til erhvervsøkonomien. Han gennemgår den såkaldte byttemagtmodel og påstår, at den er meget anvendelig som referencemodel i erhvervsøkonomiske analyser. Til støtte for sin påstand gennemgår Iversen en række eksempler, der viser, hvordan magtrelationer kan tolkes i et byttemagtperspektiv.

»The learning organization« er temaet for Conrad Ottesen. Dette begreb har fået en central plads i den moderne HRM-litteratur. Ideen bag begrebet er en organisation, hvor løbende forbedringer er i centrum, trum,en organisation, hvor deter alles ansvar konstant at komme med forslag til forbedring af processer, produkter og services. Begrebet er tilsvarende centralt i den moderne kvalitetslitteratur. To af hjørnestenene i Total Quality Management er netop løbende forbedring og alles deltagelse, og de moderne kvalitetsmodeller indeholder temaet som et helt centralt element. Ottesen diskuterer læringsbegrebet i psykologisk perspektiv, og han drøfter mulighederne for at fjerne de barrierer, der måtte være for at skabe en lærende organisation.

I den afsluttende artikel diskuterer Henrik W. Bendix et helt centralt emne for den moderne virksomhed: mellemledernes forskellige roller i forbindelse med intensive forandringer. I den seneste tid har mellemlederen været betragtet som et problem. Mindre flatterende betegnelser som »Rockwool-lag« 0.1. har været anvendt, og det har været den almindelige opfattelse, at mellemlederen næppe vil kunne spille en central rolle i den moderne virksomhed, der er præget af forandringer. Bendix har en mere nuanceret opfattelse af situationen, og han konkluderer at mellemledere ikke i almindelighed har udspillet deres rolle i forbindelse med forandringer.

Redaktionen takker følgende referees for deres indsats i 1995: Finn Borum, Bjarne Graabech, Erland Hejn Nielsen, Steen Hildebrandt, Steffen Jørgensen, Agneta Karlsson, Tage Kjeldsen, Henning Madsen, Tage Koed Madsen, Ole Nørgaard Madsen, Hans Stubbe Solgaard, Peder Østergaard og Jesper Strandskov.