Resumé

Der er behov for en diskussion om vejen frem til et erhvervsliv og en virksomhedsledelse, som er forenelig med bæredygtig udvikling og som er sig sit miljøetiske ansvar bevidst. I sådan en sammenhæng kan man spørge, hvorvidt virksomhedsledelsernes holdninger til miljøspørgsmål enten er katalysator eller hæmsko, i forhold til bæredygtig udvikling. Som udgangspunkt og reference tjener norske, svenske og tyske surveyspørgsmål og pilotdata.

indledning

Miljøledelse (»Environmental Management«,»umweltorienterte fuhrung«)eri færd med at etablere sig både som undervisningsfag og som lærebogstema(jf. f.eks. Bern, 1993; Hermansen,1995; Hopfenbeck, 1993; Jakobsen & Mehlum, 1992; Kågeson, 1993; Meffert & Kirchgeorg, 1993; Welford & Gouldson, 1993; Welford, 1995). Som ved andre handelshøjskolekursergælder det om at formidlepraksisrelevante færdigheder, referencerammer,vurderingsevne osv. Derimodkan der være delte meninger om, hvorvidt et sådan fag kan og bør spille en speciel rolle. Skal faget begrænse sig til at være et værdineutralt speciale for specielt interesserede? Eller skal det være et kritiskkorrektiv i forhold til de fleste andre

handelshøjskolefag, også hvad angår selve teorigrundlaget og værdineutralitet? Her sympatiseres med »korrektivfunktionen«, forudsat den bygges på en kritisk-empirisk diagnose af en økologisk og sociokulturel status quo, som så igen problematiseres i en radikal, men konstruktiv dialog om, hvad som kan og bør gøres, på kort og på lang sigt. Praktisk-pædagogisk kunne man starte med at give kursusdeltagerne - studenter såvel som færdige kandidater - anledning til at tænke igennem og kommunikereegne holdninger til spørgsmål, f.eks. ved hjælp af enkle, standardiserede spørgeinstrumenter i holdningsskalaformat.Egne, kvalitative erfaringer og standpunkterkunne så i næste skridt drøftes i forhold til de aggregerede resultater, eventueltjusteres i lyset af en sådan diskussion (miljøpolitikere og organisationer med miljøpolitiske ambitioner møder forsåvidt en lignende problemstilling, dersom de ønsker at påvirke beslutningstager-holdningeri erhvervslivet, direkte eller f.eks. i forbindelse med lovgivning. Også her er det nyttigt at vide, hvilke holdninger budskabetskal skabetskalforholde sig til, om ikke andet for at undgå forsvars- og trods reaktioner.)

Flertydighed af »miljø« og »holdninger«

I daglig tale bruges ordet »miljø« efterhånden mere og mere ensbetydende med naturlig eller økologisk omverden. For et fag som miljøledelse er det vigtigt med en vis nuancering. Man kan gå tilbage til begrebets baggrund i systemterminologien, og skelne mellem »to økologiske relevante betragtningsniveauer« - et »stof-energi«niveau og et formidlende »socio-økonomisk« niveau (Dyllik & Belz, 1994, s. 16, i JB's frie oversættelse): (nederst på siden).

Lidt mere skematisk kan man ogsa skelne mellem et ydre, okologisk, stof-energimiljo og et intermediaert, socio-okonomisk og socio-kulturelt miljo (»okologisk miljo i hhv. snasver og bred forstand«, Dyllik & Belz, 1994, s. 18; jf. ogsa figur 1 overst pa nasste side, som er hentet fra samme kilde, men med ganske frit oversatte betegnelser):

Det er m.a.o. ikke kun naturmiljø, men alle disse forskellige »miljøer« i indbyrdes afhængighed, som erhvervslivet, virksomheden og faget miljøledelse må forholde sig til (jf. foruden Dyllik & Belz, 1994, s. 14-19, noget mere udførligt behandlet hos Meffert & Kirchgeorg, 1993, s. 3-23).

Holdninger til miljø er symptomer på sådanne sammenhænge, ikke mindst på forskellig individuel evne og vilje til at påtage sig en sådan kompleksitet, i lighed med forskellige varianter af internalisering af »risikosamfundet« (Beck, 1986), som psykologisk klima - følelsesmæssigt (f.eks. som frygt, übehag), tankemæssigt (f.eks. som bevidsthed om specifikke problemstillinger) samt ikke mindst som vilje til at følge holdning op med handling. En opsummering af lærebogspsykologiens behandling av holdningsproblematikken hører ikke hjemme i en artikel som denne (jf. f.eks. Oskamp, 1977). Alligevel kan der kort omtales nogle aspekter ved holdninger til miljø, som kan fortjene videre diskussion og undersøgelse:

1. Holdninger til miljøspørgsmål kan som holdninger stikke dybt, eller nærmest repræsentere uforpligtende og overfladiskemeninger (»opinions«), som let forandres efter, hvad som er »in« og »out«. I førstnævnte tilfælde er holdningertil miljøbeskyttelse »primære«, dvs. udgør præmisser for »sekundære«

holdninger og meninger vedrorende arbejde,livsstil, politik, forbrug osv. (jf. f.eks. Ariansen, 1992; Nasss, 1991), mens meninger nasrmest kan defineres som letpavirkelige og foranderlige, badefordi de selv og deres reference betyderlangt mindre for indehaveren.

2. Miljøholdninger kan have forskellig grad af radikalitet. Dette kunne man f.eks. forsøge at måle ved hjælp af en kumulativ skala med meget små miljøpolitiske skridt som det ene yderpunkt og følelsen af at kun en revolutionslignende samfundsændring kan garantere bæredygtig udvikling som det andet yderpunkt (jf. f.eks. en lignende skala hos Welford, 1995, s. 20).

3. Som antydet ovenfor dannes, forsvares og ændres miljøholdninger ikke i et vakuum. Enten vi er forbrugere eller ledere i erhvervslivet, kan vi næppe undgå massekommunikation om miljøspørgsmål - tilstandsrapporter, visioner om udviklingen, henvisninger til programmer og regelsæt for at løse udfordringerne, informationskampagner, miljøprofilering, miljømærking, osv. Positive miljøholdninger bliver næsten forventet og undersøgelser af miljøspørgsmål bliver en del af samfundets måde at bekræfte miljøengagement på.

4. Holdning og handling behøver ikke at stemme overens. I miljøsammenhæng hævdes gerne, at miljøvenlige forbrugerholdninger slet ikke behøver at føre til miljøvenlig forbrugeradfærd (jf. f.eks. Lavik, 1990). Årsagen er, at holdninger normalt er »billigere« end handlinger. Samme skepsis er på sin plads når det gælder erhvervslederes miljøholdninger.

5. I lighed med ræsonnementet ovenfor kan gentages, at empirisk kundskab om udbredelse af miljøholdninger vil være nyttig for forskellige miljøpolitiske aktører, f.eks. dersom man ønsker at forhåndsvurdere forskellige »effekthierarkier« i forbindelse med informationsog

Nedenfor refereres resultater fra forskellige undersogelser af erhvervslederes miljoholdninger, bade under nasvnte forbehold, og om at holdninger som regel vil vasre medbestemt af konkrete arbejdsbetingelser og erfaringer, m.a.o. bade av personlige og virksomhedsspecifikke forhold. Ved at inddrage miljoholdninger blandt erhvervsledere i forskellige brancher forudsastter man, at en god del af holdningerne, som rapporteres, vil vasre personlige eller lederrollespecifikke, og danner en faslles subkulturel referenceramme blandt erhvervsledere som disse antagelig ville tage med sig, nar de skifter virksomhed og branche.

Datagrundlaget og forskellige indfaldsvinkler

Råmaterialet for artiklen er to norske datasæt, som er samlet ind i hhv. juni 1992 og august 1993. Førstnævnte undersøgelse (herefter kaldet »GRIP-undersøgelsen« fordi den norske stiftelse Grønt arbeidsliv i praksis har støttet gennemføringen) benytter i modificeret form spørgsmålsformuleringer fra en tilsvarende tysk survey (jf. Kirchgeorg, 1990, baseret på data fra 1988). Dette gør, at de norske data kan kontrolleres mod og sammenlignes med de tyske. Den anden undersøgelse er en

del af et fællesnordisk projekt. Materialet kan af den grund sammenlignes med svenske, finske og danske data. Det er meningen, at dette nordiske »miljøbarometer« (herefter kaldet NEBB, for Norwegian Environmental Business Barometer) skal gentages med toårige mellemrum. De to norske undersøgelserne er sammenlignet i et andet arbejde (Brinkmann 1994a), og ellers rapporteret i egne arbejder, i forhold til følgende problemstillinger:

Hvorvi'dt virksomheders aktivitetsniveau i miljøsammenhæng er medbestemt af strategi, økonomi og miljøpåvirkethed (se Brinkmann, 1994b) Hvorvidt miljøstrategiske grundholdninger er forskellige på tværs af landegrænser (se Brinkmann & Kirchgeorg, 1995),

Hvorvidt man kan rekonstruere en rsagskæde ledernes opmærksomhed ift. miljøproblemer til virksomhedernes reaktioner, iværksatte tiltag og opnåede resultater (se Ytterhus et al., 1994; Ytterhus & Brinkmann, 1995; Wolf et al., 1995).

Figur 2 er et forsøg på å bygge sammen enkeltproblemstillingene til en overordnet problemstilling med de vigtigste rsagssammenhænge.

I denne artikel lægges ikke vægt på virksomhedernes og branchernes situation. Hovedpointen er at dokumentere, hvad ledere synes at mene om miljøspørgsmål, »på tværs af virksomheder, brancher og land«. For en ordens skyld gøres opmærksom på, at artiklen bygger på et pilotmateriale og bør læses som invitation til selvreflektion og videre diskussion og ikke som nogen facitliste.

Første eksempel:

Norske og svenske lederholdninger om miljøproblemenes alvorlighed mm. For det første kan man invitere til generel le reflektioner om miljøproblemer og miljøpolitik, og f.eks. spørge ganske konkret, om respondenterne mener, at staten eller virksomhederne bør tage initiativet til omstillinger i erhvervslivet, eller om miljøspørgsmålenes relative betydning for næringslivet. Et hel vifte af sådanne spørgsmål blev brugt både i den svenske og den norske barometerundersøgelse. Tabel 1 viser de udsagn, som inviterer respondenterne til stillingtagen mere som samfundsborgere og som ledere generelt, end som repræsentanter for konkrete virkosmheder og brancher.

Hovedtendensen i tabel 1 er ganske klar:

• Nogle af udsagnene repraesenterer nasrmest kulturelle selvfolgeligheder: alvoren i miljoproblemer (1), markedsmekanismernes utilstraskkelighed (4), miljoproblemenes voksende betydning (5).

• Ved de fleste udsagn er det kun sma
forskelle mellom svenske og norske respondenter.

• Den eneste ganske klare forskel gaslder et udsagn om miljoprofilens voksende betydning i konkurrencen om knap arbejdskraft (7), med ca. dobbelt sa stor opslutning blandt svenske respondenter.

• Deter ogsa nogle flere svenske ledere
som »...ofte reflekterer over tegn pa
milJoforstyrrelser i (sin) omverden« (6).

Andet eksempel: Målkonflikter mellem økonomi og økologi

En vigtig ingrediens i managerrollen er conflict management, altså løsning af værdiog ogmålkonflikter. Ud fra en sådan overvejelse kan man forsøge at måle optimistiske versus pessimistiske miljøholdninger, ved at lade respondenter bedømme hvorvidt økonomi og økologi på udvalgte beslutningsområder kan repræsentere målkonflikter eller målsynergier (se evt. for en diskussion Kirchgeorg 1990, s. 103 fig.). I og med at de norske spørgsmålsformuleringer er hentet fra en tilsvarende tysk undersøgelse, kan svarene som før nævnt også sammenlignes, i alle fald et godt stykke ad vejen (se tabel 2, for en nærmere diskussion Brinkmann & Kirchgeorg 1995).

Ogsa tabel 2 viser klare hovedtendenser:

• Nar det gadder kortsigtet lonsomhed,
ser de fleste respondenter en klar konflikt.

• Pa lang sigt, ikke mindst i markedsperspektiv,
ser kun et mindretal konflikter.

• Miljoorientering forventes ntermest at

garantere medarbejderloyalitet og god
virksomhedsprofilering.

• I rangeringen af sagsomrade efter konfliktpotentiale
er der en slaende lighed
i det tyske og det norske materialet.

• Der er gennemgaende en noget storre skepsis i det tyske udvalget og blandt de okologisk mere udsatte virksomheder, uanset udvalg.

• Den eneste klare forskel er en storre skepsis blandt tyskerne, nar det gaslder forholdet mellom okologi og produktivitet (jf. faktoranalysen i Brinkmann & Kirchgeorg, 1995).

Tredje eksempel: Strategiske holdninger Ledere skal primaert vasre krasmmere og strateger, og ikke bare konfliktlosere. Tabel 2 viser, at miljoproblemer irriterer kræmmeren (»hæmmer fortjeneste på kort sigt«), men appellerer til strategen i lederrollen. Der kan derfor argumenteres for at operationalisere miljøholdninger i relation til spørgsmålet om strategiske holdninger er reaktive, proaktive eller afventende. Ud fra sådanne overvejelser blev der i GRlPundersøgelsen læst op en liste med strategiske præferencer med votering efter en firedelt skala (jo lavere score, jo vigtigere). Tabel 3 viser svarfordelingen (igen med tyske svar på tilsvarende spørgsmål som sammenligningsgrundlag).

Som ved tabel 2 kunne man forsåvidt også ved tabel 3 diskutere om respondenternefristes til at give forventet »rigtige« svar - en strategi er noget man forventes at have, i betydningen af at tænke fremover og konstruktivt, om at kunne beholde

handlefrihed osv. Men ogsa dersom man her matte male kulturelle selvfolgeligheder(eller hvis man vil: »ideologi« eller »selvbedrag«) kan det vaere interessant at se nasrmere pa komponenternes relative attraktivitet og ikke mindst gruppering (jf. tabel 6 i Brinkmann & Kirchgeorg 1995).

• Som i tabel 2 er der fa forskelle mellem
norske og tyske respondenter.

• Det kan imidlertid nasvnes, at det norske udvalg i hojere grad vil tage markedshensyn, til konkurrenter og »gronne« forbrugere end det tyske).

• En eksplorativ faktoranalyse af deludvalgene hvert for sig tyder pa, at holdningen har tre uafhasngige komponenter - »markedsorientering«, »tilbagetraskning og modstand« samt »forberedelse og afventen« (jf. Brinkmann & Kirchgeorg, 1995).

Hensigten med tabellerne i dette og de to forrige afsnit var at demonstrere nogle alternative måder at måle miljøorientering på, samt at referere udvalgte resultater fra de forskellige alternativer. I en senere surveyundersøgelse kunne man forbedre operationaliseringerne og endvidere bruge faktoranalyse for at kontrollere hvorvidt miljøorientering virkelig er sat sammen af subjektiv følelse af berørthed, konfliktfornemmelser og strategiske tilbøjeligheder. Foreløbig må vi nøjes med at antyde visuelt, hvordan de tre omtalte variabelgrupper kan tænkes at virke ind på hinanden (jf. figur 3).

Afslutning

Siden der her har været tale om pilotundersøgelse,bør man ikke læse de præsenterederesultater som svar og bevisførelse, og være tilbageholden med substantielle

konklusioner. Hovedpointen ved pilotundersøgelseer å samle og præciserer idéer, forslag og problemstillinger for fremtidig opfølgning.

Det videre arbejd kunne særlig gå i to retninger:

1. En udvidelse av begreb og empiri om miljøholdninger (jf. figur 3 ovf.), når det gælder relativ betydning for den enkelte, radikalitet, samt erhvervslivs- og miljøetiske referencer (jf. Brinkmann, 1995). For et sådan udviklingsarbejde virker en kvalitativ strategi vel så hensigtsmæssig, i det mindste som mellemstation i forkant av reviderede surveyinstrumenter. Surveyresultaterne sådan som de er blevet præsenteret her kunne f.eks. bruges som fokus for kvalitative individuel- eller gruppeinterviews - eller scenarie-oplæg, gerne med lignende idealer om igangsætning av refleksjon og dialog som vi kender dem fra »etiske regnskab«.

2. Øget satsning på empiriske branchestudier inden miljøledelse (f.eks. etter forbillede av Dyllik et al., 1994), kvalitative og kvantitative, nationale og gerne internationale, med sigte på praksisrelevant empirisk teoridannelse om sammenhengene mellom økonomisk evne, miljøpolitisk berørthet, markedsforholdenes og holdningers relative betydning, for eksempel i forhold til bedrifters miljøpolitiske aktivitetsniveau (jf. en gang til figur 2 ovf.). Ikke mindst kan dette begrundes med at brancher ofte er både mer homogene når det gælder miljøberørthed og værdiklima, samt repræsenterer en fælles referenceramme, et fælles arbejdsmarked og gerne har en organisatorisk infrastruktur som kan være en pådriver for miljøpolitisk

Eller for at gentage en af hovedpointerne i artiklen: selv om arbejd med holdninger kan være et godt udgangspunkt ved reformtiltag og kampagner, bør man ikke uden videre se på lederholdninger til miljø som isolerbare og som den vigtigste forklaringsvariabel. Man bør, frit efter Ibsen, ikke glemme at det å »tænke og ville det« kan være en sak, men »å gøre det« en anden (jf. en gang til Brinkmann, 1994b samt Stenseth & Hertzberg, 1992).

Med tak til kollega Søren Kerndrup, Roskilde, som har omgjort det norske originalmanus (som indeholder 18 fodnoter) til dansk, og til kollega Bjarne E. Ytterhus, Handelshøjskolen 81, SandvikalNorge, som har givet nyttige kommentarer ogforbedringsforlagtil en tidligere versjon av dette manuskriptet.

Summary

There is a need for discussing approaches to business and management forms that are compatible with sustainable development and conscious of environmental responsibilities. In this context, it is relevant to ask if management's attitude towards environmental issues is either a catalyst or restraint, in relation to sustainable development. Norwegian, Swedish and German survey and pilot data are used as basis and reference.

Litteratur

Ariansen, Per: Miljøftlosoft, Universitetsforlaget,
Oslo, 1992.

Baklien, Birger: Natur, miljø og
samfunn, Tano, Oslo 1995.

Beck, Ulrich: Risikogesellschaft,
Suhrkamp, Frankfurt, 1986.

Bern, Lars: Uthdlligt ledarskap, Affarsforlaget,
Stockholm, 1993.

Brinkmann, Johannes: Naringslivsetikk,
Tano, Oslo, 1993.

Brinkmann, Johannes: Grønn ledelse,
ms. NMH, 1994a.

Brinkmann, Johannes: Umweltorientierte rung,Umweltwirtschaftsforum 6, 1996, s. 14 flg (foreløpig norsk versjon: »Hvordan norske bedrifter forholder seg til miljøutfordringer«, i JB, Om teori og metode, Oslo 1993, s. 73-84)

Brinkmann, Johannes: Ethics of consumer boycotts, Proceedings ERP Conference, Leeds University, September 1995a

Brinkmann, Johannes:Towards a sociology of business morality, i: Joel R. Evans et al., eds., Proceedings of the Research Conference on Ethics and Social Responsibility in Marketing, Hofstra University School of Business Press, Hempstead/NY, 1995 b, s. 15-32

Brinkmann, Johannes & Kirchgeorg, Manfred: Umweltorientiertes deutsche und norwegische Daten im Vergleich, Vol. 3, 1995, s. 377-396, rift fur Umweltpolitik und Umweltrecht)

Cannon, Tom: Corporate Responsibility,
Pitman, London, 1994.

Conrad, Jobst: Development and Results of Research on Environmental Management in Germany, Business Strategy and the Environment, vol. 4, s. 51-61, 1995

Dyllik, Thomas & Belz, Frank: Zum Verstandnis des okologischen Branchenstrukturwandels, i: Thomas Dyllik et al., Okologischer Wandelin Schweizer Branchen, Haupt, Bern og Stuttgart, 1994, s. 9-29

Hermasen, John, ed.: Miljøledelse,
Tano, Oslo, 1995.

Hopfenbeck, Waldemar: The Greei Management Revolution, Prentice- Hall, Englewood Cliffs/NJ, 1993 (ty. Umweltorientiertes Management und Marketing, Landsberg 1990)

Jakobsen, Ove & Mehlum, Jan:
Miljø, myter og markedsføring, Ad
notam Gyldendal, Oslo, 1992.

Kirchgeorg, Manfred: Okologieori
entiertes Unternehmensverhahen,
Gabler, Wiesbaden, 1990.

Kågeson, Per: Miljo och ekonomi i
samspel, Naturskyddsforeningen
Forlag, Stockholm, 1993.

Lavik, Randi: Det vanskelige valget. Forbrukernes miljøbevissthet, S/FO-arbeidsrapport nr. 14, Oslo, 1990.

Luhmann, Niklas: Okohgische
Kommunikation, Westdeutscher
Verlag, Opladen, 1986.

Meffert, Heribert Si. Kirchgeorg, Manfred: Marktorientertes Umweltmanagement, Schiiffer Poeschel, Stuttgart, 1993.

Nsess, Arne: okologi, samfutw og
livsstil, Universitetsforlaget, Oslo,
1991.

Oskamp, Stuart: Attitudes and
Opinions, Prentice-Hall, Englewood
Cliffs/NJ, 1977.

Robert, Karl-Henrik: Det nodvandiga
sfegef, Affarsforlaget,
Stockholm, 1993.

Stenseth, Nils Chr. & Hertzberg, Karine: eds „ like bare si det, men gjøre det!, Universitetsforlaget, Oslo, 1992.

Sudman, Seymour & Bradburn
Norman: Asking Questions, S.

Ulrich, Peter: Lassen sich Okono mie und Okologie wirtschaftsethisch versohnen?, in: E.K. Seifert & Pfriem R., eds., Wirtschaftsethik und okohgische Wirschaftsforschung, Haupt, Bern f Stuttgart, 1989, s. 129 149

VVelford, Richard & Gouldson, Andrew: Environmental Management and Business Strategy, Pitman. London, 1993.

Welford, Richard: Environmental Strategy and Sustainable Development, Routledge, London og New- York, 1995.

Winsenius, Pieter & U. Guntram: Responding to the Environmental Challenge, Business Horizons, Mar/Apr, 12-20, 1992.

Wolf, Rolf et al., ed.: The Nordic Business Environmental Barometer, Bedriftsøkonomens forlag, Oslo, 1995.

Ytterhus, Bjarne et. al.: The Norwegian Environmental Business Barometer, Bl Research Center, Working Paper # 1994 fll

Ytterhus, Bjarne & Brinkmann, Johannes: Miljobarometeret, Praktisk okonomi og Ledelse, h. 1, 1995. s. 5-13.